(329) Kære søster E: Jeg er blevet vist at du behøver en gennemgribende omvendelse. Du har antaget sandheden, men har ikke fået de velsignelser sandheden bringer, fordi du ikke har erfaret dens forvandlende kraft. Du er i fare for at miste begge verdener, medmindre du har et mere gennemgribende nådesarbejde i dit hjerte og medmindre din vilje bringes i overensstemmelse med Kristi sind og vilje. ret
(329) Du er ikke nu på rette spor for at få den fred (330) og lykke som den sande, ydmyge, korsbærende troende er sikker på at modtage. Du har din fars karakterpræg. Du har en selvisk natur; du erkender ikke dette, men det er sandt. Dine vigtigste tanker er for dig selv, for at behage dig selv, for at gøre de ting som vil være mest behagelige for dig selv, uden henblik på deres lykke som er omkring dig. Du gør en fejltagelse ved at søge efter lykke. Hvis du finder den, vil den blot være udførelsen af pligter og selvets glemsel. Når dine tanker går så meget på dig selv, kan du ikke være lykkelig. ret
(330) Du forsømmer at gå med glæde ind i det arbejde som Gud har overladt til dig at gøre. Du overser de almindelige, simple pligter der ligger direkte på din stivej og dit sind strejfer om efter et større arbejde, som du forestiller dig vil passe dig bedre og som vil dække manglen i dit liv, ufrugtbarheden i din sjæl. Her vil du med sikkerhed skuffes. Det arbejde som Gud har overladt til dig at gøre er at tage de almindelige hverdagspligter op, som er omkring dig og gøre livets åbenlyse hjemmepligter med glæde, ikke mekanisk, men have dit hjerte med i hvad du gør, udrette dem af dit hjerte, såvel som med dine hænder, de simple pligter som ligger lige for dig. ret
(330) Du bestræber dig ikke på at gøre andre lykkelige, dine øjne er ikke åbne og prøver at se hvilke små ting du kan gøre, hvilke små opmærksomheder du i dagliglivet kan vise for dine forældre og dit hjems medlemmer. Du har følt for meget at det ville være en godt ting at lukke dig selv væk fra familien og ruge over dine ulykkelige tanker og ulykkelige erfaring og samle torne og gå rundt og såre dig selv med dem. Du hengiver dig i drømmerier, som du må bryde med. Du lader opgaverne være ugjorte. Arbejde som du burde gøre for at hjælpe andre forsømmer du fordi du giver efter for dine egene ulykkelige grublerier. Du kender ikke dig selv. Lev op til opgaven! Væk dig selv og tag dine forsømte pligter op. Indløs fortiden ved fremtidig trofasthed. Tag vare på arbejde der ligger for dig og du vil, ved at udføre pligten trofast, glemme dig selv og vil ikke (331) have tid til at gruble og blive tungsindig og føle ubehag og være ulykkelig. ret
(331) Du har næsten alt at lære i den kristne erfaring. Du forbedrer dig ikke lige så hurtigt som du kunne og som du må gøre, hvis du nogensinde opnår det evige liv. Du former nu en karakter for himlen eller en som vil udelukke dig fra himlen. Du har haft dit sind og dine tanker så optaget i dig selv at du ikke har erkendt hvad du må gøre for at blive en sand efterfølger af den sagtmodige og beskedne Jesus. Du har forsømt dine hjemmepligter. Du har været en sky og en skygge i familie, skønt det var dit privilegium at sprede lys og være en velsignelse for de kære omkring dig. Du har været gnaven, irritabel og ulykkelig, skønt der i virkeligheden ikke var noget at være ulykkelig over. Du har ikke været vågen for at se hvad du kunne gøre for at løfte byrderne fra din mor og for at velsigne dine forældre på enhver mulig måde. Du har set efter om dine forældre og søstre har kunnet hjælpe dig til lykke og til at tjene dig og gøre noget for dig, medens dine tanker har været centeret om dig selv. Du har ikke haft Guds nåde i dit hjerte, medens du har bedraget dig selv og troet at du var længere fremme i kundskaben om den guddommelige vilje. ret
(331) Du har været hurtig til at samtale med dem der ikke er af vor tro, skønt det var umuligt for dig at give en fornuftig grund for vor tro til dem. I dette fremstiller du ikke sandheden rigtigt og gør mere skade for sandhedens sag end du gør godt. Hvis du forsvarede vor tro noget mindre og studerede din bibel noget mere og lod din opførsel være af den art som bevidner at din indflydelse for sandheden skyld var god, ville du gøre meget mere godt, end blot tale, skønt du mangler redelighed i så mange ting. ret
(331) Hvis du passer på og følger vor selvfornægtende og selvopofrende Forløsers eksempel, som altid søgte efter at gøre andre godt og velsigne dem, men ikke fandt sin egen lethed og behagelighed og nydelser, ville du velsigne andre med din indflydelse. [I vor omgang i samfundet, i familien, eller i hvilke forhold vi er stillet i livet, være sig i det små eller i det store, (332) er der mange måder, hvorpå vi kan anerkende vor Herre og mange måder, hvorpå vi kan fornægte ham. Vi kan fornægte ham ved vore ord, ved at tale ondt om andre, ved tåbelig tale, spøg og skæmt, ved tomme eller uvenlige ord, ved at bruge udflugter, idet vi taler i modstrid med sandheden. Ved vor tale kan vi bekende, at Kristus ikke er i os. I vor karakter kan vi fornægte ham ved hang til magelighed, ved at undvige de pligter ,og byrder i livet, som nogen må bære, dersom vi ikke gør det og ved at elske syndig lyst. Vi kan også fornægte Kristus ved at være stolte af vore klæder og ved at skikke os efter verden eller ved at være uhøflige i vor optræden. Vi kan fornægte ham ved at synes om vore egne meninger og ved at søge at hævde og forsvare os selv. Vi kan fornægte ham ved at tillade tankerne at dvæle ved en sentimental forelskelse og ved at ruge over vor formodede tunge lod og prøvelse. ret
(332) Ingen kan i sandhed bekende Kristus for verden, med mindre Kristi sind og ånd bor i ham. Det er umuligt for os at give, hvad vi ikke har. Tale og færd må være sandt og synligt udtryk for nåde og sandhed i vort indre. Dersom hjertet er helliggjort, underdanigt og ydmygt, vil frugten deraf kunne ses i det ydre og være den mest virkningsfulde bekendelse af Kristus. Tale og bekendelse er ikke nok. Min søster, du må have noget mere end dette. Du bedrager dig selv. Din ånd, din karakter og dine, handlinger åbenbarer ikke et sagtmodigt, selvfornægtende og kærligt sindelag. Tale og bekendelse kan give udtryk for megen ydmyghed og kærlighed; men dersom livet ikke daglig beherskes af Guds nåde, har du ikke del i den himmelske gave, har ikke forladt alt for Kristus og har ikke opgivet din egen vilje og lyst for at blive hans discipel. ret
(332) Du synder og fornægter din frelser ved at dvæle ved det triste, ved at påføre dig selv prøvelser og ved at forestille dig besværligheder, inden de kommer. Du tager morgendagens besværligheder i dag, forbitrer dit eget hjerte og påfører dine omgivelser byrder og kaster en skygge over dem ved at skabe prøvelser. Den dyrebare nådetid, Gud har givet dig til at gøre godt og blive rig på gode gerninger, anvender du på en meget uklog måde (333) til at tænke sygelige tanker og til at bygge luftslotte. Du tillader din fantasi at beskæftige sig med emner, der ikke vil bringe dig nogen lindring eller lykke. Dit dagdrømmeri står i vejen for opnåelsen af en sund, god og forstandig erfaring i de ting, som hører Gud til og af en moralsk skikkelse for hint bedre liv. ret
(333) Guds sandhed, modtaget i hjertet, formår at gøre dig viis til salighed. Ved at tro og lyde den vil du få nåde, som er tilstrækkelig til pligterne og prøvelserne i dag. Nåde til morgendagen behøver du ikke. Du bør føle, at du kun har med dagen i dag at gøre. Overvind det onde i dag; fornægt dig selv i dag; våg og bed i dag; vind sejre i Gud i dag. Vore forhold og omgivelser, de forandringer, der daglig sker omkring os og Guds skrevne ord, som prøver og bedømmer alle ting - disse er nok til at lære, os vor pligt og vise os, netop hvad vi bør gøre dag for dag. I stedet for at tillade dit sind at bevæge sig i tankebaner, hvor du ingen gavn vil kunne opnå, bør du daglig ransage skriften og udføre de pligter i dagliglivet, som måske forekommer dig trættende, men som nogen må gøre. ret
(333) De skønne ting i naturen taler uophørligt til vore sanser. Det opladte hjerte kan modtage indtryk af Guds kærlighed og ære, som de åbenbares i hans hænders gerninger. Det lyttende øre kan høre og forstå Guds meddelelser gennem naturen. Der er en lærdom i solstrålen, i de forskellige ting i naturen, som Gud har stillet til skue for os. De grønne marker, de høje træer, knopperne og blomsterne, den flygtende sky, den faldende regn, den pludrende bæk, solen, månen og stjernerne på himmelen alle tiltrækker de sig vor opmærksomhed, indbyder os til at tænke og opfordrer os til at lære den Gud at kende, som skabte dem alle. Hvad vi kan lære af de forskellige ting i naturens verden er lydighed mod Skaberens vilje; de fornægter aldrig Gud, nægter aldrig at vise lydighed mod nogen af hans viljesytringer. Kun faldne væsener nægter at vise fuld (334) lydighed mod deres Skaber. Deres, ord og gerninger er ikke i overensstemmelse med Gud, men i strid med hans riges principper. Vejl f menigh bd. 1 side 282-283] ret
(334) Dine tanker er ikke ophøjede Der er nok i den naturlige verden der får dig til at elske og tilbede din Skaber. Der er næring for tankerne uden at du udelukkende skal leve at skuffende håb og forvrængede forestillinger. Vær ikke hurtig til at tale med ikke-troende og gå ind i diskussion med dem som modsætter sig sandheden, for du er ikke udrustet med skriftkundskab til dette. Du har forsømt at studere din bibel. Du kan bedst anbefale sandheden ved dit livs sagtmodighed og trofast udføre dine daglige pligter. Hvis du er samvittighedsfuld og gør din del og er trofast og alvorlig og ser hvad du kan og bør gøre for dem som du arbejder for, vil du da bedre kunne fremstille sandheden. Den bedste måde du kan anbefale sandheden på er at du ikke ved diskussion, ikke ved tale, men ved at gennemleve den daglig og føre et konsekvent, sømmeligt, ydmygt liv som en Kristi discipel. ret
(334) Det er en trist ting at blive misfornøjede med omgivelserne eller med de omstændigheder som har sat os hvor vore pligter synes at være ydmyge og betydningsløse. Små og ydmyge pligter er usmagelige for dig; du er hvilesløs, utilpas og utilfreds. Alt dette udspringer af selviskhed. Du tager mere hensyn til dig selv end til andre. Du elsker dig selv mere end du elsker dine forældre, søstre og bror og mere end du elsker Gud. Du ønsker et mere åndsbeslægtet arbejde, hvor du mener at du vil være bedre rustet. Du er ikke villig til at arbejde og vente i et mere ydmygt handlingsområde hvor Gud har sat dig, indtil han forsøger og prøver dig og du viser dine evner og egnethed for en højere stilling. »Salige er de sagtmodige; thi de skal arve jorden.« Sagtmodighedens ånd er ikke en utilfredshedens ånd, men den er direkte det modsatte. ret
(334) [De kristendomsbekendere, som stadig klynker og klager og som synes at mene, at lykke og et glad ansigt er synd, har ikke den ægte gudsfrygt. De ser på det skønne i naturen, ligesom (335) de ville se på et livløst billede og vil hellere se på de døde blade end plukke de skønne levende blomster. De finder et sørgmodigt velbehag i alt, hvad der er melankolsk i det sprog, naturens verden taler til dem; de ser ikke nogen skønhed i dale dækkede med et tæppe af levende grønt og høje bjerge i deres grønne dragt, de tillukker sanserne for den glade stemme, der taler til dem i naturen og lyder som yndig musik for det lyttende øre; sådanne er ikke i Kristus. De vandrer ikke i lyset, men samler mørke og dunkelhed omkring sig, når de lige så godt kunne lade glansen og velsignelsen fra retfærdens sol opgå i deres hjerter med lægedom i sine stråler. Vejl f menigh bd. 1 side 283] ret
(335) Min unge søster, du lever et indbildsk liv. Du kan ikke opdage eller se en velsignelse i noget som helst. Du indbilder dig trængsler og prøvelser som ikke eksisterer; du overdriver små irritationer til forfærdelige prøvelser. Dette er ikke den sagtmodighed som Kristus saliggjorde. Det er en uhellig, oprørsk, ufølsom kamp. [Sagtmodighed er en dyrebar nådegave, villig til at bede i stilhed, villig til at udholde prøvelser. Sagtmodigheden er tålmodig og gør alt for at være lykkelig under alle forhold. Sagtmodigheden er altid taknemmelig og skaber sine egne glædessange og synger og spiller i hjertet for Gud. Sagtmodigheden er villig til at tåle skuffelse og uret uden at gøre gengæld. Sagtmodighed er ikke det samme som at være tavs og tvær. Et pirreligt sindelag er det modsatte af sagtmodighed, fordi det kun påfører andre smerte, men ikke bringer glæde til en selv. samme s 335] ret
(335) Du er lige kommet ind i Kristi skole. Du har næsten alt at lære. Nu klæder du dig ikke overdådigt, men du er stolt i dit udseende. Du ønsker at klæde dig mindre enkelt, du tænker betydeligt mere om klæder end du skulle. Kristus indbyder dig: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.« Underlæg din skulder til det åg som Kristus pålægger dig og du vil i denne underlæggelse finde den lykke, som du selv har forsøgt at (336) få, da du fulgte din egen kurs. ret
(336) Du kunne blive glad, hvis du blot ville underkaste dine tanker under Kristi vilje. Du bør ikke vente, men søge nøje i dit eget hjerte og dagligt dø i selvet. Du kan spørge: Hvordan kan jeg mestre mine egne handlinger og styre mine indre sindsbevægelser? Mange som ikke vedkender sig Guds kærlighed styrer deres ånd i et betydeligt omfang uden hjælp af Guds særlige nåde. De opelsker, selvkontrol. Dette er i virkeligheden en irettesættelse til dem som ved at de fra Gud får styrke og nåde og alligevel ikke fremviser Åndens nådegaver. Kristus er vor forbillede. Han var sagtmodig og beskeden. Lær af ham og efterlign hans eksempel. Guds søn var fejlfri. Vi må hjælpe til i denne fuldkommelse og overvinde som han overvandt, hvis vi vil have sæde ved hans højre hånd. ret
(336) [Du har karaktertræk som må bringes under kontrol og forandres før du bør tænke på at gifte dig. Du kan ikke blive nogen god hustru før du har rettet på dine karaktertræk. Du har forsømt at skaffe dig kendskab til systematisk husarbejde. Du har ikke forstået hvor nødvendig det er at være arbejdsom. Evnen til at glæde sig over nyttigt arbejde kan du beholde gennem hele livet. Da vil du være i stand til at bøde alle livets forhold og påtage dig alle opgaver. Du vil kunne lide at være i aktivitet og glæde dig over nyttigt arbejde. Tankerne vil være optaget med det du gør og der vil ikke være tid til dagdrømme. ret
(336) Kendskabet til nyttigt arbejde vil forandre dit rastløse og utilfredse sind. Det vil give dig kraft og overskud, virketrang og en rolig værdighed, som vil vække respekt.] Du ved kun lidt om dig selv, du kender ikke dit eget hjertes bedrag. Hjertet er bedragerisk over alt andet. Ransag omhyggeligt dit eget hjerte og tag tid til meditation og bøn. Medmindre du ser manglerne i din karakter og med ægte oprigtighed retter dine fejl, kan du ikke være en Kristi discipel. [Det kristne hjem side 68] ret
(337) (337) Du holder af at tænke og tale om unge mænd. Du fortolker deres høflighed som et særligt hensyn til dig selv. Du smigrer dig selv med at du bliver højere værdsat end du i virkeligheden er. Din samtale bør være over emner der vil gavne, der vil rense og ophøje. Du opelsker ikke, mit kære barn, åbenhedens og oprigtighedens vane. Dit hjerte er ikke rigtigt. Din indflydelse er ikke god på de unge, for du har ikke Kristi sindelag; alligevel smigrer du dig selv med at du har gjort store fremskridt i det kristne liv. ret
(337) En fornyelse må begynde i din fars familie. Du har din fars karakterpræg. Du bør anstrenge dig for at undgå hans fejl og yderligheder. Hvis du er en sand Kristi discipel vil du se et betydningsfuldt arbejde at udrette hjemme. Enhver familie kan være en evig skole. [Ældre søstre kan øve en stærk indflydelse over yngre medlemmer af familien. Små børn har en forbavsende evne til at lægge mærke til andres opførsel og de lærer mere af at følge i de ældres spor end ved at lytte til regler og forskrifter som stadig bliver gentaget. Det er den ældste datters kristne pligt at hjælpe moderen med at bære hverdagens byrder.] Tiden er mere end spildt når den er brugt i sengen, til søvn eller til dystert grubleri, medens nogles skuldre i familien er nedbøjet for at bære den tunge, slidsomme belastning. [Det kristne hjem side 138] ret
(337) De ældre døtre må hjælpe til i opdragelsen af de yngre medlemmer af familien. Her er en strålende anledninger for dig, til at venligt, ihærdigt og med frygt for Herren for dig, at belære dem der er mindre fremme end dig selv. Du kan vinde deres tillid som du prøver at hjælpe. Du har her en af de beste skoler, hvor de kristne nådegaver kan bruges. Du holder ikke af børn. I virkeligheden holder du ikke af noget som kræver stadige, alvorlige og udholdende anstrengelser. Du holder ikke af stadig flid. Du holder af forandringer og søger hele tiden at finde noget der vil behage dig selv og give dig lykke. Du behøver selvopdragelse og du kan bedre få den nu end senere. Du har næsten enhver chance for at forbedre dit liv og måtte Gud hjælpe dig til at tage fat i (338) arbejdet uden tøven. Kun det rene, det gode og det hellige vil dvæle sammen med Kristus når han kommer ind til sit rige. ret
(338) Du kan ikke opnå himlen uden alvorlige, udholdende anstrengelser. Som det ses i himlens lys, har dit liv hidtil været hjælpeløst og næsten unødigt. Du har nu anledning til at genløse tiden og vaske dine karakterklæder i lammets blod. Gud vil hjælpe dig hvis du føler behov for hans hjælp. Hos Gud er din retfærdighed ikke af nogen værdi. Det er kun gennem Kristi fortjenester at du til sidst vil være sejrherre. Og hvis du kan være blandt dem som skal frelses med en evig frelse, vil himlen være billig nok.