(414) (414) Kære bror A: Mine tanker er optaget af din sag. Jeg har skrevet nogle ting til dig som er blevet vist mig om din tidligere, nutidige og fremtidige fremgangsmåde. Jeg er bekymret for dig fordi jeg har set dine farer. Din tidligere erfaring for spiritualisme udsatte dig for fristelser og hårde kampe. Når sindet engang er blevet overgivet til direkte kontrol af fjenden gennem onde engle, burde den person være meget mistroisk for indtryk og følelser som ville forlede ham til uafhængighed, væk fra Kristi kirke. Det første skridt som en sådan person ville tage uafhængig af menigheden bør betragtes som en forlokkelse af fjenden til at bedrage og ødelægge. Gud har gjort hans menighed til en lysets kanal og gennem den formidler han sine hensigter og vilje. Han giver ikke en person en erfaring uden for menigheden. Han giver ikke noget menneske et kundskab til hans vilje for hele menigheden, medens menigheden, Kristi legeme, er overladt i mørke. ret
(414) Bror A, du behøver at være på vagt med den største omhu for hvorpå du bygger. Der kommer en storm som vil prøve dit håb til det yderste. Du bør grave dybt og lægge dit grundlag sikkert. »Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned og vandstrømmende kom og vindende blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen.« Bygherren sætter til stadighed sten på sten indtil strukturen viser sig sten på sten. Evangeliebyggeren fører ofte sit arbejde under tårer og i prøvelser, i forfølgelsens storme, under bitter modstand og uretfærdig bebrejdelse; men han føler for arbejdet i dyb alvor, for han bygger for evigheden. Vær forsigtig, Bror A, at din grund er en solid klippe, så du er naglet til den, Kristus er den Klippe. ret
(414) Du har en stærk, fastlåst vilje, en meget stor selvstændighed, som du føler at du må bevare under alle omstændigheder. Og du har videreført dette i din religiøse erfaring og i dit liv. Du har ikke altid været i harmoni med (415) Guds arbejde som det er fremført af dine amerikanske brødre. Du har ikke set som de ser heller ikke været enig med deres måde at arbejde på. Du har haft meget lidt kendskab til arbejdet på dets forskellige afdelinger. Du har ikke været ivrig efter at blive bekendt med værkets forskellige grene. Du tager let på arbejdet med mistænksomhed og på Guds udvalgte ledere der skal føre det frem. Du har været hurtig til at drage dem i tvivl og været skinsyg på dem som Gud har pålagt sit værks tungere ansvar, end du har ransaget det og forbundet dig selv med Guds sag for at få kendskab til dens gerninger og fremmarch. ret
(415) Gud så at du ikke har været egnet til at være hyrde, en retfærdighedens tjener der proklamerer sandheden til andre, før du er et helt forvandlet menneske. Han lod dig gå gennem reelle prøvelser og føle afsavn og mangler, så du kan vide hvordan du viser medynk og forståelse og øm kærlighed for den ulykkelige og undertrykte og for dem have mangler og gennemgå prøvelser og pinsler. ret
(415) Da du bad i dine pinsler for fred i Kristus, synes en mørk sky at sværte dit sind til. Hvilen og freden kom ikke som du forventede det. Til tider synes din tro at blive prøvet til det yderste. I det du så tilbage på dit tidligere liv, så du sorg og skuffelse; når du så på din fremtid, var alt usikkert. Den guddommelige Hånd ledte dig vidunderligt til at bringe dig til korset og lære dig at Gud i virkeligheden belønnede dem som ihærdigt søgte ham. Dem som beder om ret vil få det. Han som søger skal finde. Erfaringen som man fik i prøvelsernes og pinslernes ildovn er mere værd end alt hvad den besværlige og smertelige erfaring koster. ret
(415) De bønner du sendte op i din ensomhed, i din nedtrykthed og prøvelser, besvarede Gud, ikke altid efter dine forventninger, men for dit gode. Du har ikke et klart og korrekt syn på dine brødre, du ser heller ikke dig selv i et rigtigt lys. Men, i Guds forsyn, har han (416) arbejdet på at svare de bønner du har sendt op i din nød, på en måde så du frelses og hans eget navn forherliges. I din uvidenhed om dig selv bad du om ting som ikke var bedst for dig. Gud hørte dine oprigtige bønner, men den tilståede velsignelse var meget forskellig fra dine forventninger. Gud planlagde, i sit forsyn, at sætte dig mere direkte i forbindelse med hans menighed, så din tillid kunne være mindre til dig selv og mere til andre som han leder for hans værks fremme. ret
(416) Gud hører enhver oprigtig bøn. Han vil sætte dig i forbindelse med sit arbejde så han kan bringe dig i mere direkte til lyset. Og medmindre du udelukker dig fra beviser og lys, vil du blive overbevist om at du var mere tillidsfuld for dig selv og mindre mistroisk for dine brødre, vil du stå bedre over for Gud. Det er Gud som har ledt dig igennem snævre steder. Han har en hensigt med dette, så trængslerne må arbejde med din tålmodighed og tålmodighed med erfaring og erfaring med håb. Han tillod at prøvelser kom over dig, så du, ved dem, kunne erfare retfærdighedens fredelige frugter. ret
(416) Peter fornægtede Sorgernes Mand i sit kendskab til sorger i sin ydmygelsens stund. Men han angrede derefter og blev omvendt igen. Han havde sand sjæleanger og gav sig selv på ny til sin frelser. Med blændende tårer gik han sin vej til Getsemane haves ensomhed og styrtede sig der til jorden hvor han så sin frelsers udmattethed da hans blodige sved blev presset fra hans porer i sin store pine. Peter husker med samvittighedsnag at han sov da Jesus bad under disse frygtelige timer. Hans stolte hjerte brød sammen og bodstårer vædede græstørvet der fornylig var bestænkt med blodige sveddråber fra Guds dyrebare Søn. Han forlod haven som en omvendt mand. Han var da rede til at ynkes over den fristede. Han var ydmyget og kunne sympatisere med den svage og fejlende. Han kunne advare den overmodige og var helt i stand til at styrke sine brødre. ret
(416) Gud ledte dig gennem pine og trængsler så du kan (417) have større tillid til ham og så du kan tænke mindre ud fra din egen bedømmelse. Du kan bedre bære modgang end fremgang. Jehovas alt-seende øje opdagede meget skrammel i dig som du betragtede som guld og for dyrebart til at kaste bort. Fjendens magt over dig var til tider meget direkte og stærk. Spiritualismens bedrag har bragt din tro i urede, fordrejet din dømmekraft og forvirret din erfaring. Ved sit forsyn vil Gud prøve dig og rense dig, som Levis sønner, så du kan give et retfærdighedens offer til ham. ret
(417) Synd blandes for meget med alt dit arbejde. Din vilje må formes af Guds vilje, ellers vil du falde i forfærdelige fristelser. Jeg så at selv om du arbejder i Gud, tager selvet ud af øjne, vil du erkende en styrke fra ham, som vil give dig adgang til hjerter. Guds engle vil arbejde sammen med dine anstrengelser når du er ydmyg og er lille i egne øjne. Men selvom du tror at du er mere end dem som Gud har ledt i årevis og som han har belært i sandheden og gjort egnet for hans arbejdes udbredelse, er du selvoptaget og vil falde i fristelser. ret
(417) Du behøver at opelske venlighed og ømhed. Du behøver at være medynkende og venlig. Dit arbejde smager for meget af strenghed og en nøjeregnende, diktatorisk, overlegenhed. Du er ikke altid venlig betænksom over for andre og du skaber unødige prøvelser og utilfredshed. Mere kærlighed i dit arbejde og mere venlig forståelse, vil give dig adgang til hjerter og vil vinde sjæle til Kristus og sandheden. ret
(417) Du har hele tiden tendens til at være egenrådig. Du indser ikke at egenrådighed er en dårlig ting skønt den leder dig til at have for meget tillid til dig selv og til snarere at stole på din egen dømmekraft end at respektere dine brødres råd og værdsætte deres bedømmelse højt, især deres som er i embeder som Gud har udpeget til at frelse sit folk. Gud har omgivet sin menighed med en særlig myndighed og kraft som ingen kan retfærdiggøres fra at se bort fra og foragte, for derved foragter han Guds røst. ret
(418) (418) Det er ikke sikkert for dig at stole på indtryk og følelser. Det har været din ulykke at komme under dette sataniske bedrags magt, spiritualismen. Dette dødens ligklæde har dækket dig og din indbildning og nerver har været under dæmoners kontrol; og når du bliver selvsikker og ikke klamrer dig med fast tillid til Gud er du i virkelig fare. Du har ofte og lader ofte døre lukke og byder fjenden ind og han styrer dine tanker og handlinger, medens du virkelig er bedraget og bilder dig selv ind at du er under Guds gunst. ret
(418) Satan har prøvet at fordreje dig fra at have tillid til dine amerikanske brødre. Du har betragtet dem og deres handlinger og erfaring, med mistanke, selvom det netop er dem som kunne hjælpe dig og ville være en velsignelse for dig. Det vil være Satans omhyggelige anstrengelser at adskille dig fra dem, som er lysets kanaler, gennem hvem Gud har meddelt sin vilje og gennem hvem han har arbejdet for at bygge sit værk op og brede det ud. Dine synspunkter og din fornemmelse og erfaring er alt i alt for snævre og dit arbejde er af den samme karakter. ret
(418) For at du kan være til velsignelse for dit folk, behøver du at forbedre dig i mange ting, Du bør opelske høflighed og værne om en øm medlidenhed for alle. Du bør have Guds omkransende nåde, som er kærlighed. Du kritiserer for meget og er ikke så overbærende som du bør være hvis du vil vinde sjæle. Du kunne have meget mere indflydelse hvis du var mindre formel og streng og var tilskyndet af Helligånden. Du er for bange for at blive styret af mennesker. Gud bruger mennesker som sine redskaber og vil bruge dem så længe som verden vil stå. ret
(418) De faldne engle var ivrige efter at blive uafhængige af Gud. De var meget skønne, meget herlige, men afhængige af Gud for deres lykke og for det lys og den forstand de nød. De faldt fra deres høje rang ved deres lydighedsnægtelse. Kristus og hans menighed er uadskillelige. At ignorere og foragte dem som Gud har udpeget til at lede frem og bære ansvar i forbindelse med hans arbejde og med sandhedens fremmarch og udbredelse svækker (419) de midler som Gud har givet til hjælp, opmuntring og styrke for hans folk. At gå uden om disse og tro at dit lys kommer ingen andre kanaler end direkte fra Gud sætter dig en position hvor du er udsat for bedrag og til at overvindes. ret
(419) Gud har sat dig i forbindelse med sine udpegede hjælpere og i hans menighed så de kan hjælpe dig. Din tidligere forbindelse med spiritualismen gør din fare større end den ellers skulle være, fordi din dømmekraft, visdom og skarpsindighed er blevet fordrejet. Du kan ikke af dig selv altid fortælle eller se ånderne; for Satan er meget listig. Gud har sat dig i forbindelse med sin menighed så de kan hjælpe dig. ret
(419) Du er nogle gange for formel, kold og usympatisk. Du må møde folk hvor de er og ikke sætte dig selv for højt over dem og forlange for meget af dem. Du behøver at være helt blødgjort og underlagt Guds Ånd når du prædiker til folk. Du bør uddanne dig i den bedste arbejdsmåde så det ønskede resultat opnås. Dit arbejde må karakteriseres ved Jesu kærlighed bundet i dit hjerte, blødgøre dine ord, forme dit temperament og ophøje din sjæl. ret
(419) Du taler ofte for længe skønt du ikke har himlens Ånds livgivende indflydelse. Du belaster dem som hører på dig. Mange gør en fejltagelse i deres forkyndelse, ved at de ikke stopper når interessen er der. De bliver ved indtil den interesse de har opvakt i deres tilhørere dør ud og folk trættes virkelig af ord med ingen særlig vægt eller interesse. Stop før du kommer dertil. Stop når du ikke har noget af særlige betydning at sige. Fortsæt ikke med dine tørre ord som kun vækker fordomme og ikke blødgør hjertet. Du mangler at forenes med Kristus så dine ord vil smelte og brænde deres vej til sjælen. Blot langtrukken tale er ikke tilstrækkeligt i denne tid. Argumenter er gode, men der kan være for meget af det argumenterende og for lidt af Guds Ånd og liv. ret
(419) Uden at Guds særlige kraft arbejder sammen med dine (420) anstrengelser, at din ånd er underlagt og ydmyget til Gud, dit hjerte er blødgjort, dine ord flyder fra et kærlighedens hjerte, vil dit arbejde være tungt for dig selv og ikke være frugtbart. Der er et punkt som en Kristi prædikant når, udover hvor menneskelig forstand og dygtighed er magtesløs. Vi kæmper mod kæmpemæssige vildfarelser og de onder som er vigtige at afhjælpe eller at vække folket til at se og forstå, for vi kan ikke ændre hjertet. Vi kan ikke opildne sjælen til at se syndens syndighed og føle behov for en Frelser. Men hvis vort arbejde bærer præg af Guds Ånd, hvis en højere, en guddommelig kraft ledsager vore anstrengelser for at så evangeliets sæd, skal vi se frugterne af vort arbejde og se Guds herlighed. Han alene kan vande de såede frø. ret
(420) Således er det med dig Bror A. Du må ikke gå hurtigt frem og forvente for meget af formørkede sjæle. Du må værne om det ydmyge håb så Gud allernådigst vil tildele sin Ånds opildnende indflydelse, hvorved alene dit arbejde ikke vil findes forgæves i Herren. Du behøver at klynge dig til Gud i levende tro og hvert øjeblik indse dine farer og din svaghed og hele tiden søge den styrke og kraft som Gud alene kan give. Prøv så godt du kan, i dig selv kan du intet. ret
(420) Du behøver at uddanne dig selv, så du har visdom til at have med sjæle at gøre. Du bør have medlidenhed med nogle og behandle folk forskelligt, medens du i ængstelse må redde andre, hive dem ud af ilden. Vor himmelske fader overlader os ofte i usikkerhed over for vore anstrengelsers nytte. Men vi må så ved alle vande, uden at vide hvad vil vokse op. Vi må stimulere vor tro og energi fra vor styrkes Kilde og lære fuld og hel afhængighed af ham. ret
(420) Bror A, du behøver at arbejde med største ihærdighed med at styre selvet og udvikle en karakter i harmoni med Guds ords grundsætninger. Du behøver at uddanne selvet og oplære dig så du kan blive en god hyrde. Du behøver at opelske et godt temperament - venlige, glade, optimistiske, (421) ædelmodige, medynkende, venlige, medlidende karaktertræk. Du bør overvinde gnavenhed, fanatisme, snæversyn, kværulanteri og hovenhed. Hvis du er i forbindelse med Guds arbejde behøver du at kæmpe energisk med selvet og danne din karakter efter den guddommelige Model. ret
(421) Uden stadige anstrengelser fra din side, kan en udvikling hos dig, under indflydelse af fordærvede sjæle, vise sig og blokere for din vej. Denne hindring vil få dig til at skifte til noget andet end sandhedens sag. Du behøver selvdisciplin. Vor fromhed bør ikke vise sig som surhed, kulde og gnavenhed; men den må være elskværdig og lærvillig. En kritisk ånd vil omhegne din vej og lukke andres hjerter for dig. Hvis du ikke er ydmyg, afhængig af Gud, vil du ofte lukke din egen sti med hindringer og ændre det samme for andres opførsel. ret
(421) Du behøver at stå vagt over dig selv, så du ikke lærer sandheden eller udfører opgaver i en snæversynethed som vil vække fordomme. Du må finde ud af hvordan du kan vise dig selv som anerkendt over for Gud, en arbejdsmand der ikke behøver at stå til skamme. Spørg dig selv hvad din naturlige tilbøjelighed er, hvilken karakter du har udviklet. Det bør være din bestræbelse, ligeså vel som for andre Kristi forkyndere, at udøve din største årvågenhed så du ikke værner om handlingsvaner, eller mentale og moralske tilbøjeligheder, som du ikke ønsker skal være synlig for dem du bringer sandheden til. ret
(421) Kristi tjenere er indskærpet at være eksempler for Guds hjort. En prædikants indflydelse kan gøre meget for at forme sit folks karakter. Hvis prædikanter er lade, hvis han ikke er renset i hjerte og liv og hvis han er, kantet, kritisk og kværulantisk, selvisk, går sine egne veje og mangler selv-kontrol, vil han møde disse ubehagelige elementer og få med dem at gøre iblandt hans folk og det er hårdt arbejde at bringe tingene i orden igen når en forkert indflydelse har skabt forvirring. Hvad der ses hos deres prædikant vil gøre stor forskel med hensyn til en kristen dydig udvikling i folket. Hvis hans liv er en kombination af udmærkede egenskaber, vil dem som han bringer til sandhedens kundskab gennem (422) hans arbejde, i høj grad, hvis de virkelig elsker Gud, genspejle hans eksempel og indflydelse, for han er en Kristi repræsentant. Således bør prædikanten føle sit ansvar for at besmykke Gud, vor Frelsers lære, i alle ting. ret
(422) Evangelieprædikantens største bestræbelse bør være at hellige alle sine talenter til det sjælevindende arbejde, så vil han få resultater. Klog og påpasselig disciplin er nødvendig for enhver som nævner Kristi navn, men er i en meget højere forstand væsentlig for en evangelieprædikant, som er en Kristi repræsentant. Vor Frelser imponerede mennesker ved sin renhed og ophøjede moral, medens hans kærlighed og venlige mildhed inspirerede dem med begejstring. Den fattigste og ydmygeste var ikke bange for at nærme sig ham; selv små børn blev draget af ham. De elskede at klatre op på hans skød og kysse det tankefulde ansigt, der var mildt af kærlighed. Denne elskende ømhed behøver du. Du bør opelske kærlighed. Udtryk af forståelse og opmærksomhedens og respektens handlinger for andre vil ikke forringe din værdighed en smugle, men vil åbne mange hjerter, som nu er lukket over for dig. ret
(422) Kristus var netop hvad enhver prædikant burde bestræbe sig på at blive. Vi bør lære at efterligne hans karakter og forene nøje retfærdighed, renhed, ufordærvethed, kærlighed og ædelmodighed. Et tiltalende ansigt hvori kærlighed genspejles, med venlige og høflige manerer, vil gøre mere, end et arbejde kun bag prædikestolen uden disse egenskaber. Det tilkommer os at opelske en respekt for andre folks dømmekraft, skønt vi, i mere eller mindre omfang, er fuldstændig afhængige af dem. Vi bør opelske sand kristen belevenhed og øm forståelse, selv for den hårdeste og mest rå del af menneskeheden. Jesus kom fra himlens rene sale netop for at frelse sådanne. Du lukker dit hjerte for hurtigt for mange som tilsyneladende ikke har interesse for det budskab du fremfører, men som i Herrens øjne er dyrebare og stadig er genstand for nåde. »Vismand indfanger sjæle.« Paulus blev alt for alle mennesker hvis han ved alle midler kunne frelse nogen. Du må komme i en lignende situation. Du må bøje dig fra din selvstændighed. Du mangler ydmyghed i sindet. Du behøver Guds nådes blødgørende indflydelse (423) i dit hjerte, så du ikke irriteres, men omsmelte din vej til menneskers hjerter, selvom disse hjerter kan være angrebet af fordomme. ret
(423) Guds sag er i stor mangel på alvorlige mænd, som er rige på nidkærhed, håb, tro og mod. Det er ikke egenrådige mennesker som kan imødekomme denne tids krav, men alvorlige mennesker. Vi har for mange følsomme prædikanter som er svage i erfaringen, mangelfulde i kristen nåde, mangel på helligelse og er let at gøre modløse; som er ivrige efter at tilfredsstille deres egen vilje og er udholdende efter at udrette deres egne selviske hensigter. Sådanne mennesker vil ikke udfylde denne tids krav. Vi behøver mennesker i disse sidste dage som altid er vågne. Der er mangel på vågne mennesker, som er oprigtige i deres kærlighed for sandheden og villige for at arbejde for et offer, hvis de kan fremme Guds sag og redde dyrebare sjæle. Der mangler mennesker i dette arbejde som ikke vil knurre eller beklage sig over genvordigheder eller prøvelser og vide at dette er en del af den arv som Jesus har efterladt dem. De bør være villige til at gå uden for lejeren og lide skam og bære byrder som gode Kristi soldater. De vil bære Kristi kors uden at beklage sig, uden at knurre eller være irriteret og vil være udholdende i trængsler. ret
(423) Den højtidelige, prøvende sandhed for disse sidste dage er betroet til os og vi bør gøre den til en realitet. Bror A, du burde undgå at gøre dig selv til et kriteritum. Jeg bønfalder dig: Gå ikke efter din egen forståelse! Alt det vi kan udholde og alt det vi er kaldet til at finde os i, for sandhedens skyld, lader til at være småting i sammenligning med det vor Frelser udholdte for vore synders skyld. Du skal ikke altid regne med at blive bedømt rigtigt eller fremstillet korrekt. Kristus siger at i denne verden skal vi have modgang, men i ham skal vi have fred. ret
(423) Du har opelsket en kamplysten ånd. Når din vej krydses, sætter du dig straks i forsvarsstilling; og, selvom du kan være blandt dine brødre som elsker sandheden og har givet deres liv til Guds sag, vil du retfærdiggøre dig selv, endskønt du kritiserer dem og (424) bliver skinsyg af deres ord og deres motivers fordægtighed og således mister du store velsignelser som det var dit privilegium at få gennem dine brødres erfaring. ret
(424) Diskussioner bør undgås
Du holder af at debattere sandheden og elsker diskussioner; men disse stridigheder har været ugunstige for din udvikling af en kristen karakter, for i dette er en god anledning til at vise netop de karaktertræk som du må overvinde hvis du nogensinde skal ind i himlen. Men hvis det kan undgås, bør det undgås, for ellers vil Gud kun æres sjældent. ret
(424) [Folk som gerne vil se modstandere føre kamp, vil måske ønske diskussion. Andre, som nærer ønske om at høre beviserne fra begge sider, kan af oprigtige bevæggrunde tilskynde til diskussion; men hvor det er mulig bør diskussioner altid undgås. Som regel vil de forøge stridslysten og svække den rene kærlighed og den hellige medfølelse som altid bør findes i kristnes hjerter, selv om opfattelserne kan være forskellige. ret
(424) I denne tid er krav om diskussion ikke noget virkeligt bevis på et oprigtigt ønske hos folk om at undersøge sandheden, men skyldes lysten til at høre noget nyt og være vidne til det røre som i almindelighed ledsager diskussioner. Det er sjældent Gud bliver æret og sandheden fremmet ved sådanne stridigheder. Sandheden er for alvorlig, for betydningsfuld i sine følger til at skulle være en ringe sag om den bliver taget imod eller forkastet. At diskutere sandheden i den hensigt at vise modstandere de stridende parters dygtighed er altid en uklog handlemåde, for den bidrager lidt til sandhedens fremme. ret
(424) Sandhedens modstandere vil vise sig at være dygtige til at rive urigtige fremstillinger af dens forsvares standpunkt.] De vil gøre de højtideligste hellige sandheder til genstand for hån. [De som vil som regel håne den hellige sandhed og stille den i et så forkert lys for folket at de hvis sind er formørket af vildfarelse og besmittet af (425) synd, ikke mærker disse beregnende personers bevæggrunde og hensigter med således at tilhylle og forfalske vigtige sandheder. For de mænds skyld som giver sig af dermed, er det kun i få tilfælde muligt at lede diskussioner efter rigtige principper. Alt for ofte bliver det til skarpe angreb og personligheder og ofte nedlader begge parter sig til sarkasme og vittigheder. Kærlighed til sjæle fortaber sig i det stærkere ønske om overtaget. Fordom dyb og bitter fordom bliver ofte følgen. Evangeliets tjenere side 279-280] ret
(425) Jeg har set engle blive bedrøvede da de mest dyrebare sandhedsjuveler blev vist for mennesker og de var fuldstændig ude af stand til at værdsætte beviserne til fordel for sandheden. Hele deres væsen var i krig med sandhedens principper; deres natur var i fjendskab med dem. Deres mål med drøftelserne var ikke at de selv kunne tage vare på sandhedens beviser eller at folk skulle have en reel forståelse af deres sande position, men at de skal kunne forvirre forståelsen ved at sætte sandheden i et fordrejet lys over for folk. Der er mænd som har optrænet sig selv som stridsmænd. Deres fremgangsmåde er at fremstille en modstander forkert og tildække klare argumenter med uærligt ordkløveri. De har helliget deres gudgivne kræfter til dette uærlige arbejde, for der er intet i deres hjerter der er i harmoni med sandhedens principper. De griber ethvert argument de kan få fat i så sandhedens forsvarer ned kan rives ned, selvom de ikke selv ikke tror på de ting de siger imod dem. De støtter sig selv til deres valgte standpunkt, uden hensyn til retfærdighed og sandhed. De tager ikke hensyn til at dommen ligger foran dem og at deres dårligt-opnåede sejr, med alle dens katastrofale følger, vil vise sig i sin sande karakter. Vildfarelse, i alle sine bedrageriske fremgangsmåder, dens beviklinger og fordrejninger og svingninger til at ændre sandhed til løgn, vil da vise sig i al sin deformitet. Ingen anden sejr vil stå på Guds dag, end den, som er sand, ren ophøjet og hellig sandhed og skal vindes til Guds ære. ret
(425) Engle græder ved at se dyrebare sandheder af himmelsk oprindelse blive kastet for svin, for at blive bemægtiget af dem og nedtrådt med (426) mudder og snavs. »Kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal træde dem ned med fødderne og så vende sig om og sønderrive jer.« Dette er ordene fra verdens Forløser. ret
(426) Guds prædikanter bør ikke regne anledninger for diskussion for et stort privilegium. Alle vore trospunkter skal ikke bæres frem i første række og præsenteres for den fordomsfulde menneskemængde. Jesus talte til farisæerne og saddukæerne i lignelser, skjulte sandhedens klarhed under symboler og figurer fordi de ville gøre forkert brug af de sandheder han fremstillede for dem; men til hans disciple talte han tydeligt. Vi bør lære af Kristi lære-metoder og passe på ikke at lukke folks ører, ved at give dem halve sandheder, som ikke kan forklares til fulde og som folk på ingen måde er rede til at modtage. ret
(426) De sandheder som vi har tilfælles bør vi først dvæle ved og derved opnås tilhørernes tillid; idet folket kan føres frem i undervisning, kan vi langsomt vokse sammen med det forkyndte budskab. Der behøves stor visdom til at give den upopulære sandhed for et fordomsfuldt folk på den mest forsigtige måde, så der kan vindes adgang til deres hjerter. Diskussioner giver folk, som er uoplyste om vort standpunkt og som er uvidende om bibelsandheden, et sæt argumenter sat dygtigt op og er omhyggeligt arrangeret til at dække sandhedens klare punkter. Nogle mænd har gjort det til deres arbejde at dække over tydelige kendsgerninger i Guds ord, ved hjælp af deres bedrageriske teorier, som de vil gøre tilsyneladende klare for dem som ikke selv har undersøgt sandheden. ret
(426) Disse Satans agenter er svære at imødekomme og det er vanskeligt at have tålmodighed med dem. Men ro, tålmod og selvkontrol er ting som enhver Kristi tjener bør opelske. Sandhedens stridsmænd har oplært sig selv til intellektuel kamp. De er forberedt på overfladiske spidsfindigheder og påstande om Guds ord. De forvirrer intetanende mennesker og sætter sandheden i mørke, medens behagelige fabler gives til folk i stedet for den rene bibelsandhed. ret
(426) [Mange vælger hellere mørke end lys, fordi deres (427) gerninger er onde. Men der findes nogen som ville blive betaget af sandhedens klarhed og som ville have taget imod den hvis den var blevet fremholdt på en anden måde og under andre forhold, sådan at de havde fået en rimelig anledning til selv at overveje argumenterne og til at sammenligne skriftsted med skriftsted. ret
(427) Vore prædikanter har handlet meget ubetænksomt ved at offentliggøre for verden sådanne vildfarelsens udspekulerede spidsfindigheder som beregnende mænd har fremholdt for at tilhylle Herrens højtidelige, hellige sandhed og gøre den til intet. Disse snedige mænd, som ligger på lur for at lede de troskyldige vil bruge deres åndsevner til at forvrænge Guds ord. De uerfarne og intetanende vildledes til deres fordærvelse. Man har begået en stor fejl ved at fremholde alle de argumenter som modstandere bekæmper Guds sandhed med, da man derved har skaffet alle slags mennesker argumenter som mange af dem aldrig havde tænkt på. Nogen vil komme til at gøre regnskab for denne ukloge taktik. ret
(427) Argumenter imod den hellige sandhed har en lumsk indflydelse og påvirker sindet hos dem som ikke er godt oplyst om hvor stærk sandheden er. De moralske følelser i menneskesamfundet som et hele er sløvet som følge af fortrolighed med synd. Egoisme, uærlighed og de forskellige synder som råder i denne udartede tid, har sløvet sanserne for det evige, så at Guds sandhed ikke bliver opfattet. Ved offentlig at fremholde vore modstanderes urigtige argumenter stiler man efter folks forståelse og vildfarelse på lige fod; blev sandheden derimod lagt frem for dem i sin klarhed og længe nok til at de kunne indse og forstå dens hellighed og betydning, ville de stærke grunde som taler til fordel for den, overbevise dem og de ville da være forberedt til at imødegå de argumenter som modstanderne fremlægger. ret
(427) De som søger efter kendskab til sandheden og efter at forstå Guds vilje og som trofast følger lyset og er nidkære i udførelsen af deres daglige pligter, vil visselig få kundskab om læren, for de vil blive vejledt til hele sandheden.] Gud lover ikke, ved sit forsyns mesterlige handlinger, at (428) bringe sandheden ulastelig til menneskers kundskab også selv om menneskene ikke søger efter sandheden og ikke har noget ønske om at kende sandheden. Mennesker har magt til at undertrykke Guds Ånd; de har selv magt til at vælge. De har frihed til at handle. De kan være lydige ved vor Forløsers navn og nåde, eller de kan være ulydige og erkende dens konsekvenser. Mennesker er ansvarlige for at modtage eller forkaste hellige og evige sandheder. Guds Ånd overbeviser hele tiden og sjæle beslutter sig for eller imod sandheden. Hvor vigtigt er det ikke at enhver handling i livet er sådan at den ikke behøver at angres. Dette er især vigtigt blandt Kristi ambassadører, som handler i stedet for Kristus. [Evangeliets tjenere side 280-281] ret
(428) Menighedens autoritet
[Verdens Genløser har skænket sin menighed stor magt. Han påviser de regler, der skal følges, når det gælder behandling af medlemssager. Efter at have givet tydelige anvisninger vedrørende fremgangsmåden siger han: »Sandelig siger jeg eder, hvad l binder på jorden, det skal være bundet i himmelen; og hvad I (når det gælder menighedsdisciplin) løser på joden, det skal være løst i himmelen.« Således stadfæster også den himmelske autoritet menighedens disciplin vedrørende dens medlemmer, når den bibelske regel bliver fulgt. ret
(428) Guds ord tilstår ingen enkelt person ret til at sætte sit skøn op imod menighedens skøn, ej heller tillades det ham vedholdende at sætte sine meninger op imod menighedens opfattelse. Dersom der ingen menighedsdisciplin og ingen styrelse var, ville menigheden gå i stykker; den kunne ikke holde sammen som organisation. Der har altid været selvstændige mennesker, som har hævdet, at de havde ret, at Gud særskilt havde undervist dem, påvirket og ledet dem. Enhver har sin egen teori, sine egne ejendommelige anskuelser og enhver påstår, at hans anskuelser stemmer overens med Guds ord. Hver har sin afvigende teori og tro og dog gør enhver krav på at have særskilt lys fra Gud. De trækker i en retning, (429) der fører bort fra organisationen og hver især udgør en menighed for sig. Disse kan ikke alle have ret og dog påstår de alle, at de ledes af Herren. Det inspirerede ord er ikke ja og nej, men ja og amen i Kristus Jesus. ret
(429) Til sin belærende undervisning føjer vor frelser et løfte om, at hvis to eller tre blev enige om at bede Gud om noget, skulde det gives dem. Kristus viser her, at der må være enighed med andre også i vore ønsker om et givet formål. Enighed i bøn og enighed i forsæt tillægges stor betydning. Gud hører de enkeltes bønner; men ved denne anledning fremholdt Jesus særskilte og vigtige lærdomme, der særlig vedrørte hans nylig stiftede menighed på jorden. Der må være overensstemmelse om de ting, som de ønsker og som de beder om. Det kom ikke blot an på tankerne og følelserne i det enkelte menneskes sind, der jo er udsat for bedrag; men bønnen skulle gælde det alvorlige ønske i fleres sind, der beskæftigede sig med det samme emne. ret
(429) I Paulus' vidunderlige omvendelse ser vi Guds underfulde kraft. En klarhed, der overgik middagssolens glans, skinnede omkring ham. Jesus, hvis navn han forbandede og foragtede frem for alle andre navne. åbenbarede sig for Paulus i den hensigt at standse ham i hans ilde, men dog oprigtige løb, for at han kunne gøre dette lidet lovende menneske til et udvalgt redskab til at bære evangeliet ud til hedningerne. Han havde samvittighedsfuldt gjort mange ting i strid med Jesus af Nazarets navn. I sin nidkærhed var han en ihærdig, alvorlig forfølger af Kristi menighed. Hans overbevisning om sin pligt til at udrydde den faretruende lære, som trængte ind overalt, at Jesus var livets fyrste, var dyb og stærk. ret
(429) Paulus mente virkelig, at troen på Jesus tilintetgjorde Guds lov tilintetgjorde ofringerne med deres religiøse tjeneste samt omskærelsens anordning, som gennem alle henrundne tider havde haft Guds fulde billigelse. Men den underfulde åbenbarelse af Kristus bringer lys ind i hans formørkede sind. Jesus af Nazaret, som han kæmper imod, er i sandhed verdens Genløser. ret
(429) Paulus indser sin misforståede nidkærhed og råber: »Herre! hvad (430) vil du, at jeg skal gøre?« Jesus fortalte ham ikke nu, således som han jo kunne have gjort, om den gerning, han havde bestemt for ham. Paulus måtte have undervisning om den kristne tro og gå frem på en forstandig måde. Kristus sender ham til de selv samme disciple, som han så bittert havde forfulgt, for at lære af dem. Glansen af det himmelske lys havde berøvet Paulus synet, men Jesus, de blindes store Læge, giver ham det ikke igen. Han besvarer Paulus' spørgsmål med disse ord: »Stå op og gå ind i byen, så skal det blive sagt dig,, hvad du bør gøre.« Jesus kunne ikke alene have helbredt Paulus for hans blindhed, men han kunne have tilgivet hans synder og meddelt ham hans pligt ved at påvise hans fremtidige vej. Fra Kristus skulle al kraft og alle nådegerninger udstrømme; men han lod ikke Paulus ved sin omvendelse til sandheden få en erfaring uden hensyn til den nylig organiserede menighed på jorden. ret
(430) Det underfulde lys, Paulus fik ved denne anledning, forbavsede og forvirrede ham. Han var fuldstændig kuet. Denne del af værket kunne mennesker ikke gøre for Paulus; men der var endnu et værk at udføre, som Kristi tjenere kunne gøre. Jesus sender ham til sine redskaber i menigheden for der at få videre kundskab om sin pligt. Således tillægger han sin organiserede menighed autoritet og viser den sin godkendelse. Kristus havde udført den gerning at åbenbare og overbevise og nu var Paulus i den tilstand, at han kunne lære af dem Gud havde beskikket til at undervise om sandheden. Kristus henviser Paulus til sine udvalgte tjenere og sætter ham således i forbindelse med sin menighed. ret
(430) De selv samme mænd, som Paulus havde til hensigt at ødelægge, skulle være hans lærere netop i den religion, han havde foragtet og forfulgt. Han tilbragte tre dage uden mad og uden at kunne se og opsøgte de mænd, som han i sin blinde iver havde haft til hensigt at tilintetgøre. Her satte Jesus Paulus i forbindelse med sine repræsentanter på jorden. Herren bød Ananias i et syn at gå til et bestemt hus i Damaskus og spørge efter Saulus' fra Tarsus; »thi se, han beder«. ret
(430) Efter at Saulus var blevet anmodet om at gå til Damaskus, blev han ledet af (431) de mænd, der ledsagede ham for at være ham behjælpelig med at føre disciplene bundne til Jerusalem for at blive forhørt og ihjelslået. Saulus opholdt sig hos Judas i Damaskus, hvor han benyttede tiden til faste og bøn. Her blev Saulus', tro stillet på prøve. I tre dage var han i mørke i sit sind med hensyn til, hvad der krævedes af ham og i tre dage var han blind. Det var blevet ham pålagt at gå til Damaskus, for der skulle det blive sagt ham, hvad han skulle gøre. Han er i uvished og råber alvorligt til Gud. ret
(431) En engel bliver sendt til Ananias, som får anmodning om at gå til et bestemt hus, hvor Saulus bad om at få at vide, hvad han nu skulle gøre. Saulus' stolthed var forsvundet. Kort tid forud var han selvsikker og mente, at han udførte en god gerning, som han ville blive belønnet for; men nu er alting forandret. Han er nedbøjet og ydmyget i støvet af anger og beskæmmelse og hans bønner om tilgivelse er inderlige. Ved sin engel sagde Herren til Ananias: »Se, han beder.« Engelen meddelte Guds tjener, at han i et syn havde åbenbaret for Saulus, at en mand ved navn Ananias kom ind og lagde sin hånd på ham, for at han kunne få sit syn igen. Ananias kan næppe tro på engelens ord og gentager, hvad han har hørt om Saulus' bitre forfølgelse af de; hellige i Jerusalem. Men befalingen til Ananias er bydende: »Gå! thi denne mand er mit redskab, som jeg har udvalgt mig til at bære mit navn frem både for hedninger og konger og Israels børn." ret
(431) Ananias adlød engelens påbud. Han lagde sine hænder på den mand, der så nylig var drevet af den mest hadefulde ånd, fnysene med trussel mod alle, som troede på Kristi navn. Ananias sagde til Saulus: »Broder Saul! det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligånden. Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne og han fik sit syn igen og han stod op og blev døbt.« ret
(431) Jesus kunne selv have udført dette for Paulus; men (432) sådan var hans plan ikke. Paulus måtte gå til bekendelse over for de mænd, hvis ødelæggelse han forud havde overlagt og Herren havde en ansvarsfuld gerning, der skulle udføres af de mænd, som han havde beskikket til at handle i sit sted. Paulus skulle tage de skridt, der var nødvendige til omvendelse. Det krævedes af ham, at han skulle forene sig netop med det folk, han havde forfulgt for deres religion. Kristus giver her hele sit folk et eksempel på den måde, på hvilken han arbejder for menneskers frelse. Guds søn gjorde sig til eet med sin organiserede menighed i dens embede og autoritet. Hans velsignelser skulle komme gennem de redskaber, han har forordnet og han gør således menneskene til den kanal, hvorigennem hans velsignelser kommer. At Paulus har været strengt samvittighedsfuld i sin forfølgelse af de hellige, fritager ham ikke for skyld, når Guds Ånd bringer ham kundskab om hans grusomme gerning. Han må blive en lærling hos disciplene. ret
(432) Han lærer, at Jesus, hvem han anså for at være en bedrager, i sandhed er begynderen og grundvolden i al religion hos Guds udvalgte folk fra Adams dage og at han er Fuldenderen af den tro, som nu er så klar for hans oplyste syn. Han så Kristus som sandhedens forsvarer, som ham, der opfylder alle profetierne. Kristus var blevet betragtet som den, der gjorde Guds lov til intet; men da hans åndelige syn blev oplyst af Gud, lærte han af disciplene, at Kristus var Ophavet til og grundvolden i hele det jødiske offersystem, at i Kristi død mødte forbilledet sit modbillede og at Kristus kom til verden med det udtrykkelige formål at hævde sin faders lov. ret
(432) I lovens lys ser Paulus sig selv som en synder. Han finder, at han har overtrådt netop den lov, som han mente, at han med så stor nidkærhed havde holdt. Han omvender sig og dør fra synd, bliver lydig mod kravene i Guds lov, tror på Kristus som sin frelser, bliver døbt og prædiker Jesus lige så alvorligt og nidkært, som han engang fordømte ham. I Paulus' omvendelse gives der os et vigtigt princip, som vi altid bør have i tanker. Verdens Genløser billiger ikke erfaring og udøvelse i religiøse anliggender uafhængigt (433) af hans organiserede og anerkendte menighed, hvor han har en menighed. ret
(433) Mange nærer den forestilling, at de kun er ansvarlige over for Kristus for deres lys og erfaring, uafhængig af hans anerkendte efterfølgere i verden. Men Jesus fordømmer en sådan opfattelse i sin undervisning og i de eksempler og de kendsgerninger, han har givet til vor belæring. Her var Saulus, en mand, som Kristus skulle gøre skikket til en overmåde betydningsfuld gerning, en, der skulle være ham et udvalgt redskab, ført umiddelbart ind for Kristi åsyn og dog underviser han ham ikke om sandhedens lærdomme. Han standser ham i hans løb og overbeviser kam; og når Saulus spørger: »Hvad vil du, at jeg skal gøre?« fortæller Frelseren ham det ikke direkte, men sætter ham i forbindelse med sin menighed. De vil sige dig, hvad du skal gøre. Jesus er synderens ven, hans hjerte er altid åbent, har altid medlidenhed med menneskelig smerte; han har al magt, både i himmelen og på jorden: men han respekterer de midler, han har forordnet til menneskenes oplysning og frelse. Han henviser Saulus til menigheden og anerkender således den magt, han har udstyret den med som en formidler af lys til verden. Den er Kristi organiserede organisation på jorden og der kræves, at der vises agtelse for hans forordninger. I tilfældet med Saulus er Ananias en fremstilling af Kristus og han fremstiller også Kristi jordiske tjenere, som er udpegede til at handle i Kristi sted. Vejl f menigh bd. 1 side 324-328] ret
(433) Saulus var en lært lærer i Israel; men medens han var under påvirkning af blind vildfarelse og fordomme, åbenbarer Kristus sig selv for ham og så sætter ham i forbindelse med hans menighed, som er verdens lys. De skal ikke belære denne uddannede, populære foredragsholder, i kristen religion. I Kristi sted berørte Ananias hans øjne så han kunne få synet; i Kristi sted lagde han hænderne på ham, bad i Kristi navn og Saulus fik Helligånden. Alt er gjort i Kristi navn og autoritet. Kristus er kildeudspringet. Menigheden er forbindelseskanalen. Dem som praler af personlig uafhængighed behøver at komme i et nærmere forhold med Kristus ved at forbinde sig med hans menighed på jorden. ret
(434) (434) Bror A, Gud elsker dig og ønsker at frelse dig og gøre dig arbejdsdygtig. Hvis du vil være ydmyg og lærvillig og vil formes af hans Helligånd, vil han være din styrke, din retfærdighed og din usædvanlige store løn. Du kan gøre meget for dine brødre, hvis du vil skjule dig i Gud og lade hans Ånd blødgøre dig. Du skal møde en vanskelig gruppe mennesker. De er fyldt med fordomme, men ikke så meget som Saulus. Gud kan arbejde mægtigt for dine brødre hvis du ikke selv står i vejen og hegner op om din egen sti. Lad opsmeltende kærlighed, medynk og ømhed dvæle i dit hjerte medens du arbejder. Du må nedbryde fordommenes jernmure hvis du blot vil klynge dig til Kristus og lade dig rådføre noget mere af dine erfarne brødre. ret
(434) Du må ikke, som Guds tjener, tabe modet så let på grund af vanskeligheder eller på grund af voldsom modstand. Gå fremad, ikke i dit eget navn, men i Israels Guds magt og styrke. Udhold hårdhed som en god soldat af Kristi kors. Jesus udholdte synderes uoverensstemmelser mod sig selv. Se på Kristi liv og fat mod og opelsk tro, tapperhed og håb.