(459) Bror E: Jeg havde tænkt at skrive til dig for nogen tid siden, men har ikke fundet en anledning til det før nu. Da jeg talte til folk sidste sabbat, følte jeg mig så stærkt tilskyndet af dit tilfælde at jeg ikke kunne holde mig fra at nævne dit navn i offentligheden. Jeg vil nu lette mit sind ved at skrive til dig. I mit sidste syn fik jeg vist deres vanskeligheder som bekender at de arbejder i ord og lære. Jeg så at du ikke havde udnyttet dine evner, men du var blevet mindre og mindre dygtig til at lære sandheden. Du behøver en gennemgribende omvendelse. Du har en stærk, fast vilje, hen imod hårdnakkethed. Du kunne nu værre egnet for det højtidelige arbejde at bære sandhedsbudskabet ud til andre hvis du var mindre selvisk og mere ydmyg og sagtmodig. ret
(459) Du elsker ikke stor flid heller ikke belastningen af fortsatte anstrengelser. Du har ikke været udholdende studerende af (460) Guds ord, du har heller ikke været en nidkær arbejder i Guds sag. Det har været langt fra at dit liv har repræsenteret Kristi liv. Du er ikke indsigtsfuld. Du er ikke en klog og skønsom medarbejder. Du forsøger ikke et vinde sjæle for Kristus, som enhver Kristi tjener bør. Du har et fastlagt spor, din egen norm, som du ønsker at bringe folk til; men dette mislykkedes for dig fordi de ikke vil acceptere dine normer. Du er fanatiker og ofte fører tingene til yderligheder og derved skader Guds sag alvorligt og vender sjæle fra sandheden i stedet for at vinde dem til den. ret
(460) Jeg fik vist at du havde ødelagt adskillige gode åbninger på grund af din ukloge måde at arbejde på og hvad skal jeg sige til dig om dette? Sjæle er gået tabt fordi du ikke er viis nok til at fremstille sandheden og fordi du ikke besmykker dit kald som en evangeliearbejder med høflighed, venlighed og langmodighed. Sand kristen belevenhed bør kendetegne alle handlinger hos en Kristi tjener. Oh, hvor dårligt har du ikke repræsenteret vor medlidende Forløser, hvis liv var legemliggørelsen på godhed og sand renhed. Du har vendt sjæle fra sandheden på grund af en hård, kritisk og hoven ånd. Dine ord har ikke været af Kristi mildhed, men i E's ånd. Din natur er af naturen grov og ubearbejdet og fordi du aldrig har følt nødvendigheden af sand renselse og kristen belevenhed, er dit liv ikke blevet ophøjet som det kunne være. ret
(460) Du er forblevet i vanens skure. Din opdragelse og uddannelse har ikke været korrekt og derfor burde dine anstrengelser have været mere alvorlige i din forbedrelse og fornyelse. Du burde gøre bestemte og gennemgribende ændringer. Hvis du ikke erkender at en besluttet og gennemgribende omvendelse, i næsten alle henseender, er nødvendig, er du helt uegnet til at prædike sandheden. Og hvis du ikke får en rigtig og passende højnelse i din karakter, dine måder og henvendelser, vil du gøre mere skade end du kan gøre godt. Du har ikke gjort meget for at fremme sandheden, for du har været for meget i menighederne, skønt du ikke kunne gøre dem noget godt, men kun skade. Dine veje og metoder behøver at (461) forædles og helliges. Du bør ikke længere spolere Guds værk med dine egne ufuldkommenheder, da du ikke har vist nogen mærkbar forbedring for at blive medarbejder i Guds sag. ret
(461) Det er umuligt for dig at bringe andre op til en højere standard end den du selv har opnået. Hvis du ikke gør fremskridt, hvordan kan du så lede Guds menighed fremad til en højere standard for fromhed og hellighed? Alle de præstetjenester som du har haft i adskillige år er mere en forbandelse end en velsignelse for Guds sag og jo færre vi har af dem jo bedre vil den nærværende sandheds sag være stillet. ret
(461) Du er ikke ophøjet i dine tanker, eller stræbsom i dit arbejde. Du er tilfreds med at være banal og gøre et tarveligt og billigt arbejde. Du tragter ikke efter kristen karakters fuldkommenhed og til den position i værket som Kristus forlanger at alle hans uudvalgte tjenere skal nå. Ingen der giver sig ud for at fremføre sandheden for andre er egnet for det ansvarsbetyngede arbejde hvis han ikke går frem i kundskaben og i helligelsen til arbejde og forbedrer sin optræden og temperament og vokser i sand visdom fra dag til dag. Tæt fællesskab med Gud er nødvendig for ethvert menneske som vil lede sjæle til sandheden. Dem som påtager sig byrden at vejlede sjæle ud fra naturens mørke til det forunderlige lys så de selv må gå frem i det lys bør altid have dette i tanke, hvordan kan de ellers lede andre? Hvis de selv vandrer i mørke, er det farligste ansvar som de kan påtage sig at give sig ud for at lære andre vejen. ret
(461) Du har involveret dig i arbejdet på steder, hvor du ikke var kvalificeret til at lade forvalte arbejdet retsmæssigt. Du arbejdede ikke særligt klogt. Du forsøgte at dække over din mangel på faktisk kundskab ved at kritisere andre trosretninger, maje andre ned og gøre hård og bitter kritik af deres opførsel og tilstand. Var dit hjerte helt glødende med sandhedens ånd, var du blevet helliget til Gud og vandrede i lyset som Kristus er i lyset, ville du have handlet i visdom og ville have haft nok af måder og mider i din magt til at fastholde en (462) interesse uden at forlade din vej og vende dig fra dit særlige arbejde med at skælde ud på andre som bekender sig at være kristne. ret
(462) Ikke-troende væmmes; de tror at syvende-dags Adventister repræsenteres troværdigt af dig og de beslutter sig for at det er nok og at de ikke vil have mere af sådanne lærepunkter. Vor tro er i værste fald upopulær og er i stor udstrækning modsat til andre trosretningers tro og praksis. For at kunne nå dem som er i vildfarelsens mørke og har falske teorier, må vi nærme os dem med største forsigtighed og med den største skønsomhed, være enig med dem på alle punkter som vi kan efter samvittigheden. ret
(462) Ethvert hensyn bør vises for dem i vildfarelse og al rimelig anerkendelse skal gives dem for deres ærlighed. Vi bør komme så nær folk som muligt og så kan det lys og den sandhed som vi har komme dem til gavn. Men bror E, ligesom mange af vore prædikanter, så begynder der samtidig en krig mod de vildfarelser som andre værner om; han oprejser således deres kamplyst og deres faste vilje og dette holder dem indhyllet i en rustning af egenkærlige fordomme som nok så mange beviser ikke kan fjerne. ret
(462) Hvem andre end dig selv vil være ansvarlig for de sjæle som du har vendt bort fra sandheden ved dit uhellige arbejde? Hvem kan nedbryde fordommenes mure som det skadelige arbejde har opbygget? Jeg kender ikke af nogen større synd imod Gud end mennesker som går ind i tjenesten og som arbejder i selvet og ikke i Kristus. Der ses op til dem som Kristi repræsentanter, skønt de ikke repræsenter hans ånd i noget af deres arbejde. De ser ikke eller erkender de farer der følger uindviede og uomvendte menneskers anstrengelser. De fortsætter som blinde mennesker, mangelfulde i næsten alt og dog så selvsikre og selvtilstrækkelige og selv vandrer i mørke og snubler ved ethvert skridt. De er legemer i mørke. ret
(462) Bror E, du er snæversynet og dit arbejde har tendens til snarere at fornedre sandheden end at ophøje den. Dette er ikke fordi du ikke har nogen evner. Du kunne være blevet en god arbejdsmand, men du er for doven til at gøre de nødvendige anstrengelser (463) for at nå målet. Du nedlader dig heller på en hård og hoven opførsel over dem, som er uenig med dig; i stedet for at tage de nødvendige trængsler for at ophøje dit arbejdes harmoni. Du tager standpunkter og når de så drages i tvivl er du ikke ydmyg nok til at opgive dine teorier skønt de viser sig at være forkerte; men du står selvsikkert frem og holder dig fast til dine ideer skønt indrømmelser fra din side er nødvendig og er dig pålagt som en pligt. Du har hårdnakket og urokkeligt holdt dig til din egen dømmekraft og meninger til sjæles opofrelse. ret
(463) Bror E, dine fastslåede standpunkter og stærke bestemte vilje for at gennemføre dine punkter under alle situationer har din hustru følt og beklaget og som følge deraf lider hendes sundhed. Du var ikke venlig og blid over for dette følsomme Guds barn; din strenghed undertrykker hendes mere milde natur. Hun bedrøves over mange ting. Du kunne have gjort hendes liv lykkeligere hvis du blot prøvede på det; men du forsøgte at få hende til at se tingene som du så dem og i stedet for at forsøge at omdanne dig selv til hendes finere temperament, prøvede du på at forme hende til din grovere natur og dine yderliggående tanker. Hun blev bekriget i hendes natur og kan ikke handle selvstændigt. Hun visnede ligesom en plante der var omplantet til upassende jord. ret
(463) Du skal ikke forsøge at forme menneskesind og karakter efter dit mønster, men bør lade din egen karakter blive formet efter det guddommelige Forbillede. Hvis denne verden bestod af mennesker som dig i karakter og temperament, så - ve den verden. Uanset hvor du kommer hen, vil du væmmes ved dine omgangsfæller, det præcis samme mønster som dig selv og du ville ikke ønske at være i den verden. ret
(463) Du praler af dig selv og forherliger dig selv. Men, oh, hvor utilbørligt er dette ikke for mennesker også hvis han har de fineste egenskaber og den mest vidtrækkende indflydelse! Mennesker med fine egenskaber har den største indflydelse fordi de ikke ved noget om deres værdi og hvor meget godt de udretter i verden. Men det er slet ikke på sin plads at mennesker af dit karakterpræg skal opløftes og prale af selvet. ret
(464) (464) I dit arbejde begynder du ofte godt; du vækker en interesse og folk får den overbevisning at dine argumenter ikke kan diskuteres; men lige så snart sjæle vejer til fordel for sandheden, viser selvet sig ganske tydeligt. Denne selviskhed er så fremtrædende, at alt det som er vundet, som om Jesus skinnet frem i dine ord og opførsel, er gået tabt. ret
(464) Du mangler de nådegaver som er nødvendig for at vinde sjæle til Kristus og sandheden. Du er god til at diskutere; men du har ikke en erfaringsmæssig kundskab om den guddommelige vilje og fordi du selv mangler en religiøs erfaring er du ude af stand til at lede andre til de levende vandes Kilde. Din egen sjæl har ikke fællesskab med Gud, men er i mørke; og intet andet kan afhjælpe den mangel som sjæle må erkende når de famler sig vej i mørket, end sandhedens lys. Hvis du ikke omvendes helt igennem, kan dine anstrengelser for at omvende andre lige så godt ophøre så du ikke arbejder længere og ødelægger og fordrejer den religiøse standard med dine snævre og fanatiske ideer. Du har ikke en erfaringsmæssig kundskab til den guddommelige vilje; din egen retfærdighedssans synes for dig at have stor værdi, skønt den er værdiløs. Du behøver at blive forvandlet før du kan bruges i Guds sag. Når du er blevet omvendt så kan dit arbejde accepteres. ret
(464) Du besidder ikke Kristi religion. Du må blødgøre dit hjerte og dø i selvet og Kristus må leve i dig; så vil du vandre i lyset som han er i lyset og du vil efterlade et klart himmelførende spor til at lyse på andres stivej. Du har følt dig for tilfreds med dig selv. Du bør oplære dig selv og overvinde din fanatiske og kværulantiske ånd. Du behøver at holde legemet nede og bringe det til underkastelse, så du ikke, efter at du har prædiket til andre, selv lider skibbrud. ret
(464) Du ser tingene ensidigt, hænger dig i detaljer, kværulerer og drager andres fremgangsmåder i tvivl, skønt du meget hellere kunne overvinde manglerne i din egen karakter og liv, ud fra et kristent standpunkt, søge lys fra Gud og forberede dig på at forene dig med det himmelske riges rene engle. Sådan som du er nu, ville du ødelægge hele himlen. Du er (465) ukultiveret, uforfinet og uhelliget. Der er ingen plads i himlen for en sådan karakter som den du har nu. ret
(465) Hvis du ville tage alvorligt fat i arbejdet og, uden at gøre nogen undskyldning for synd, vil fordømme synden i kødet og række ud i tro og håb efter guddommelig nåde og ret dømmekraft, kan du overvinde de mangler i din karakter som diskvalificerer dig til at arbejde i Guds sag. Du har ikke vokset eller forbedret dig i mange år. Du er i dag længere fra den kristne perfektions-standard, fra at have egenskaber som burde findes i evangelieprædikanten, end du var få måneder efter at du havde modtaget sandheden. ret
(465) Gud er utilfreds med dem som ikke er forstandige over for den kristne religion og alligevel forsøger at lede andre. Du repræsenteres rigtig ved det menneske som forsøgte at trække splinten ud af sin brors øje, skønt en bjælke var i hans eget øje. Bring først dit eget hjerte i orden og gendan din egen karakter; opnå en forbindelse med Gud og få en daglig kristen erfaring; så kan du bære en byrde for sjæle som er væk fra Kristus. ret
(465) Der er kun få andre brødre som har taget mere tid til at læse forskellige forfattere end du har og alligevel mangler du mange af en sandhedsforkyndende prædikants kvaliteter. Du citerer ikke, eller endog læser skrifterne korrekt. Sådan skal det ikke være. Du er ikke vokset mentalt og har ikke sikret dig en vækst i nåde i sjælen som kunne skinne ud i dine ord og i din opførsel. Du har ikke følt nødvendigheden af at række ud efter højere og helligere mål. ret
(465) Tankerne hæmmes af at haste sig overfladisk gennem bøger og får dig til at blive åndelig dyspeptiker. Du kan ikke fordøje og bruge det halve af det du læser. Hvis du læser med det mål for øje at forbedre dine tanker og kun læse så meget som sindet kan fatte og fordøje og ville du tålmodigt fastholde en sådan læsemåde, ville gode resultater kunne nås. Du, så vel som andre prædikanter, behøver at gå i skole og ligesom som et barn begynde at (466) mestre de første kundskabsgrene. Du kan hverken læse, stave eller udtale korrekt og alligevel er der kun få som har haft mindre arbejde og mindre ansvarsbyrder at bære end du. ret
(466) Vore prædikanters position kræver legemets sundhed og sinds-disciplin. God sand fornemmelse, stærke nerver og et muntert temperament vil overalt kunne anbefale en evangelieprædikant. Disse bør opsøges og udholdent opdyrkes. ret
(466) Dit liv har hidtil været nytteløst. Du har nogle meget gode tanker, men Guds Ånd dvæler ikke ved dit hjerte. Du er ikke opildnet af hans kraft og du har ikke oprigtig tro, håb og kærlighed. Hvis Kristi Ånd dvæler i dig vil du udrustes til at påtage dig Guds ting og åbenbare dem for andre. Du kan ikke være til nytte i Guds sag før en Kristi tjeners arbejde er mere ophøjet i dit sind. Du mangler et ønske i dit liv for at gøre godt, som Jesus gjorde det. Den selvfornægtelse og kærlighed som du viser i dette arbejde vil kunne mærkes på andres liv og karakter. ret
(466) Du bør befri dig fra din kolde, frosne formalitet så hurtig så mulig. Du behøver at opelske ømhedens følelser og venlighed i hverdagslivet. Du bør udvise sand høflighed og kristen belevenhed. Det hjerte som virkelig elsker Jesus elsker dem som han døde for. Ligeså sandt som kompasnålen mod polen, således vil Kristi sande efterfølgere, med en seriøs arbejdsånd, forsøge at frelse sjæle som Kristus har givet sit liv for. Arbejdet for synderes frelse vil holde Kristi kærlighed varmt i hjertet og vil give denne kærlighed en korrekt vækst og udvikling. Uden et korrekt kendskab til den guddommelige vilje vil der være mangel på harmonisk udvikling i den kristne karakter. ret
(466) Jeg bønfalder dig, min bror, om du må blive kendt med Gud. »Af Herren stadfæstes mandens skridt, når han har behag i hans vej.« Tjenende engle lægger mærke til ethvert skridt i vor gang. Men din vilje er ikke omgivet af Gud; dine tanker er ikke hellige. (467) Du fortsætter, snubler i mørket, du ved ikke hvor du skal sætte din fod. Herren åbenbarer sin vilje for dem som er alvorlige og ivrige efter at blive vejledt. Årsagen til din uduelighed er at du har opgivet at kende og gøre Guds vilje, derfor ved du ikke noget direkte. Selv om du selv er blind, forsøger du at lede den blinde. ret
(467) Oh, i hvilken situation er ikke du og mange andre prædikanter! Ved at svigte Gud, de levende vandes Kilde, har du og de brudt jer cisterner der ikke kan holde vand. Jeg bønfalder dig at vågne op og vende dig til Herren med den dybeste og alvorligste anger som vil sikre dig hans tilgivelse og hans magts varige styrke, så du i virkeligheden kan fyldes med al Guds fylde. Han har rynket på panden over din opførsel, for du har været som en anstødssten for sjæle. Du har stolet på dine egne gerninger og din egen retfærdighed og har ikke kendskab til den guddommelige vilje. ret
(467) Måtte Herren åbenbare din sande karakter for dig se dine virkelige mangler. Når du er oplyst af Guds Ånd til at forstå dette vil du have en sådan fornemmelse af din syndige forsømmelse og ubenyttede liv så du vil blive slået med forfærdelse og give dig sorger som vil lede dig til anger.