(468) (468) Den 3. januar, fik jeg vist mange ting om de store betydningsfulde interesser i Battle Creek for forlagsselskabet, skolen og Helseinstituttet. Hvis disse institutioner blev ledt rigtigt, ville de fremme Guds sag stærkt i udbredelse af sandheden og i at frelse sjæle. Vi lever i de sidste dages farer. Kun helligelse til Gud kan gøre os egnede til at få del i det højtidelige og betydningsfulde afslutningsarbejde for denne tid. Der er kun få helt uselviske mennesker til at udfylde ansvarlige stillinger, få som har givet sig selv uforbeholdent til Gud og hører hans røst og studerer hans herlighed. Der er kun få som vil, hvis det forlanges, give deres liv for at fremme Guds sag. Det er dog netop sådanne helligede mennesker som Gud gør krav på. ret
(468) Mennesker bedrages når de tror de tjener Gud, skønt de tjener sig selv og sætter interessen for Guds sag og arbejde i anden række. Deres hjerter er ikke indviede. Herren har ikke behag i denne klasses tjenester. Fra tid til anden, idet sagen skred frem, har han i sit forsyn udtænkt at mennesker skal udfylde stillinger i Battle Creek. Disse mennesker kunne have udfyldt betydningsfulde stillinger hvis de havde indviet sig selv til Gud og helliget deres kræfter på hans arbejde. Disse Guds udvalgte mennesker mangler netop den disciplin som en helligelse til hans arbejde ville give dem. Han ville ære dem ved at forbinde dem med sig selv og give dem sin Hellige Ånd for at udruste dem (469) til de ansvar de var kaldet til at bære. De kunne ikke få erfaringens bredde og kundskab til den guddommelige vilje hvis de ikke havde stillinger hvor der skal bæres byrder og ansvar. ret
(469) Ingen skulle bedrages til at tro at når de gik ind i Guds arbejde i Battle Creek ville de have mindre bekymringer, mindre hårdt arbejde og ikke så mange prøvelser. Satan er allermest aktiv der hvor det meste bliver gjort for at fremme sandheden og hvor der arbejdes for at frelse sjæle. Han forstår menneskenaturen og han vil ikke lade disse mennesker alene hvis der er udsigt til at de bliver mere lig Kristus og mere nyttige arbejdere i Guds sag. Satan lægger sine planer for at presse sine fristelser ned over de mennesker som Gud har tilkendegivet at han vil lade gøre en del i forbindelse med hans værk. Det er Satans bestræbelse at vide hvordan han bedst kan føre krig imod Guds planer og overvinde dem. Han kender til de svage såvel som de stærke punkter i menneskers karakterstyrke. Og han arbejder på en hårfin måde med alle retfærdighedens bedrag for at hindre Guds planer ved at angribe de svage punkter i deres karakter. Når dette er gjort, er vejen beredt for ham til at angribe og overvinde de stærkere punkter. Han vinder kontrol over sindet og forblinder forståelsen. Han leder mennesker som er ført vild og ved sine bedrag overvinder han til selvsikkerhed og selvtilstrækkelighed netop når de er svagest i moralsk styrke. De bliver selvbedragede og tror at de er i god åndelig tilstand. ret
(469) Fjenden vil gribe til hvad som helst der kan være til hans fordel for at ødelægge sjæle. Vidnesbyrd er blevet frembåret for personer som har betydningsfulde stillinger. De begynder godt med at løfte byrder og gøre deres del i Guds arbejde. Men Satan forfølger dem med sine fristelser og de overvindes til sidst. Idet andre ser på deres forkerte opførsel, hvisker Satan til dem at der må være en fejltagelse i de vidnesbyrd de personer har fået, ellers ville disse mennesker ikke have vist sig selv som uværdige til at bære en del i Guds arbejde. ret
(469) Det er netop sådan som Satan har tænkt sig at det skulle være. Han ville (470) så tvivl om det lys som Gud har givet. Disse mennesker kunne have stået Satans fristelser imod hvis de havde været årvågne og på vagt, følt deres egen utilstrækkelighed og sat lid til at de med Jesu navn og styrke kunne stå trofaste i opgaven. Men det burde være klart at vilkårene altid har været forbundet med opmuntring til disse mennesker og hvis de ville fastholde en uselvisk ånd, hvis de ville føle deres svaghed og ville stole på Gud, ikke stole på deres egen visdom og dømmekraft, men gøre ham til deres styrke, kunne de være til stor velsignelse for hans sag og arbejde. Men Satan er kommet ind med sine fristelser og han har sejret næsten hver gang. Han har arrangeret forholdene således at de svage punkter i disse menneskers karakter angribes og de er blevet overvundet. Hvor de dog så skammeligt har skadet Guds sag! De har adskilt sig helt fra ham ved at følge deres egne fordærvede hjerter, deres egne sjæle må stå til ansvar. Men Guds sag vil åbenbare den egentlige årsag for alle vore skuffelser over for mennesker. Gud fejler ikke. Han gav dem opmuntrende løfter på betingelser, men de retter sig ikke efter de betingelser. De stoler på deres egen styrke og falder for fristelse. ret
(470) Det som kan siges om mennesker under bestemte forhold kan ikke siges om dem under andre forhold. Mennesker er svage i moralsk kraft og i allerhøjeste grad selviske, så selvtilstrækkelige og så let oppustede med tom indbildskhed, at Gud ikke kan arbejde igennem dem og de er overladt til at handle ligesom blinde mennesker der viser så stor svaghed og tåbelighed at mange er forbavsede over at sådanne personer nogensinde skulle have været accepterede og anerkendte som værdige til at have forbindelse med Guds værk. Dette er netop hvad Satan havde tænkt sig. Det var hans mål fra første gang han fristede at bringe skam over Guds sag og kaste kritik over Vidnesbyrdene. Var de forblevet på de steder hvor deres indflydelse ikke ville kunne mærkes særligt på Guds sag, ville Satan ikke have angrebet dem så voldsomt, for han kunne ikke have udrettet sine (471) mål ved at bruge dem som hans redskaber for et særligt arbejde. ret
(471) Ved Guds værks udbredelse kan det, der siges som sandhed af enkeltpersoner, - den ene gang ikke nødvendigvis siges korrekt igen en anden gang. Grunden til dette er at den ene måned har de i uskyld levet op til det lys de havde den gang, medens de i den efterfølgende måned ikke var for korte til at overvindes af Satans bedrag og, ved selvsikkerhed, falde i forfærdelige synder og blive uegnede for Guds arbejde. ret
(471) Menneskesindet er genstand for så mange forandringer, på grund af Satans listige fristelser, at det ikke er særligt klogt at min mand og jeg begynder udtale os om personers kvalifikationer til forskellige stillinger. Derved vil vi gøres ansvarlige for den opførsel disse personer udviser. Havde de, desuagtet, fastholdt ydmyghed og fast tillid til Gud, som de havde, da de blev opfordret til at tage embeder, kunne de ha været de bedste for dette sted. Disse personer ændrer sig, skønt de ikke i sig selv er klar over det. De falder under fristelser, ledes væk fra deres standhaftighed og løsriver sig fra deres forbindelse med Gud. De er mennesker der kontrolleres af fjenden og gør og siger ting som vanærer Gud og bringer skam over hans sag. Så jubler Satan over at se vore brødre og søstre se på os med betænkelighed fordi vi har givet disse personer opmuntring og indflydelse.