(471) [Jeg så tilstanden i verden, som hurtigt fylder sit ugudeligheds, bæger. Vold og forbrydelse af enhver art fylder vor verden; og Satan benytter ethvert middel til at gøre forbrydelse og nedværdigende last populære. De unge, der færdes på gaderne, ser overalt løbesedler og notitser om forbrydelse og synd, skildret i en eller anden roman eller fremstillet i forestillinger på dette eller hint teater. Deres sind oplæres til fortrolighed med synd. (472) Slette og foragtelige menneskers færd fremholdes for dem i dagens tidsskrifter og alt, hvad der kan vække nysgerrighed og ophidse de dyriske lidenskaber, fremholdes for dem i gribende og spændende historier. ret
(472) Den litteratur, der udgår fra fordærvede ånder, forgifter sindet hos tusinder af mennesker i verden. Synden synes ikke at være særlig syndig. Man hører og læser så meget om foragtelige forbrydelser og om det slette, at den engang vågne samvittighed, der med forfærdelse ville have reageret, bliver så sløv, at den med interesse kan dvæle ved menneskers lave og nederdrægtige ord og handlinger. ret
(472) »Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage.« Gud vil have et folk, som er nidkært til gode gerninger og står urokket midt i denne fordærvede tids besmittelser. Der vil være et folk; som holder så fast ved den guddommelige styrke, at de vil være upåvirkede af enhver fristelse. Slette meddelelser på flammende plakater kan søge at tale til deres sanser og fordærve deres sind; men de vil være således forenede med Gud og englene, at de vil være som dem, der ikke ser og ikke hører. De har et værk at udføre, som ingen kan udføre for dem, nemlig at stride troens gode strid og gribe det evige liv. De er ikke selvoptagne og selvtillidsfulde. Fordi de kender deres svaghed, vil de forene deres vankundighed med Kristi visdom, deres svaghed med hans styrke. ret
(472) De unge kan have så faste principper, at Satans stærkeste fristelser ikke vil lede dem bort fra deres troskab. Samuel var et barn, som var omgivet af de mest fordærvelige indflydelser. Han så og hørte ting, som bedrøvede hans sjæl. Elis sønner, der gjorde tjeneste i hellige embeder, var beherskede af Satan. Disse mænd besmittede hele atmosfæren i deres omgivelser. Mænd og kvinder blev daglig fortryllede af synd og uret; men Samuel vandrede ubesmittet. Hans karakter var uplettet. Han følte sig ikke i pagt med eller havde det mindste behag i de synder, som fyldte hele Israel med frygtelige rygter. Samuel elskede Gud; han bevarede sin sjæl i en så inderlig forbindelse med himmelen, at en engel blev (473) sendt for at tale med ham om Elis sønners synder, som fordærvede Israel. ret
(473) Appetitten og lidenskaberne får overhånd over tusinder af dem, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere. Deres sanser bliver så sløvede på grund af fortrolighed med synd, at de ikke afskyr den, men finder den tiltrækkende. Alle tings endeligt er nær. Gud vil ikke meget længere bære over med menneskenes forbrydelser og nedværdigende ugudelighed. Deres forbrydelser er i sandhed nået op til himlene og vil snart blive besvaret med Guds frygtelige plager over jorden. De vil drikke af bægeret med Guds harmes vin, som er iskænket ublandet med nåde. ret
(473) Jeg har set, at der er fare for at endog de, der bekender sig til at være Guds børn, vil blive fordærvet. Tøjlesløshed binder mænd og kvinder som slaver. De synes at være fortryllede, magtesløse til at gøre modstand og sejre over appetitten og lidenskaberne. I Gud er der Kraft; i ham er det styrke. Dersom de vil gribe den, vil Jesu livgivende Kraft anspore enhver, som har nævnet Kristi navn. Farer og vanskeligheder omgiver os og vi er kun trygge, når vi erkender vor svaghed og med troens bånd klynger os til vor mægtige befrier. Det er en forfærdelig tid, vi lever i. Ikke et øjeblik kan vi undlade årvågenhed og bøn. Vore hjælpeløse sjæle må forlade sig på Jesus, vor medlidende Genløser. ret
(473) Storheden og betydningen af den gerning, der ligger foran os, blev åbenbaret for mig. Kun få indser tingenes virkelige tilstand. Alle, som sover og ikke kan indse nogen nødvendighed af årvågenhed og ængstelse, vil blive overvundet. Unge mænd træder til for at beskæftige sig med Guds værk og nogle af dem har dårligt nok sans for værkets hellighed og ansvar. De har kun ringe erfaring i udøvelse af tro og i den alvorlige sjælehunger efter den Helligånd, som altid bringer resultater. Nogle mænd med gode evner, som kunne fylde vigtige stillinger, ved ikke, af hvad ånd de er. De færdes i en gemytlig stemning lige så naturligt, som vandet flyder ned ad bakke. De pjanker og leger med unge piger, medens de næsten hver dag lytter til de alvorligste, mest hjertegribende sandheder. Disse mænd (474) har kristendom i hovedet, men deres hjerter er ikke helliggjort ved de sandheder, de hører. Sådanne kan aldrig lede andre til de levende vandes guddommelige kilde, førend de selv har dukket deraf. ret
(474) Nu er tiden ikke til letsindighed, forfængelighed eller pjank. Begivenhederne i denne verdens historie skal snart afsluttes. De, der har ladet tankerne løbe uhindret, trænger til at gøre en forandring. Apostelen Peter siger: »Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må l ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også l være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: »I skal være hellige; thi jeg er hellig." ret
(474) Løsslupne tanker må samles og dreje sig om Gud. Selve tankerne må være lydige mod Guds vilje. Ros bør ikke gives eller forventes; for den vil ofte have en tilbøjelighed til at opelske selvtillidsfuldhed i stedet for at forøge ydmygheden, til at fordærve i stedet for at rense. Mænd, som virkelig er duelige og som forstår, at de har en gerning at gøre i Guds værk, vil føle sig knuget ved tanken om gerningens hellighed, ligesom vognen knuges ned, når den er fuld af neg. Nu er tiden inde til at gøre de alvorligste anstrengelser for at besejre det kødelige hjertes naturlige følelser. Vejl f menigh bd. 1 side 329-331]