Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 43fra side485

ren side - tilbage

Appetittens magt

(485)  [En af de stærkeste fristelser, menneskene møder, gælder appetitten. Mellem sindet og legemet består der en hemmelighedsfuld og vidunderlig forbindelse. De påvirker hinanden. At bevare legemet i en sund tilstand for at udvikle dets kræfter, således at enhver del af det levende maskineri kan virke (486) harmonisk, bør være vort livs vigtigste studium. At forsømme legemet er at forsømme sindet. Det kan ikke tjene, Gud til ære, at hans børn har sygelige legemer eller et forkrøblet sind. At føje smagen på sundhedens bekostning er et syndigt misbrug af sanserne. De, der hengiver sig til mangel på afholdenhed af en hvilken som helst art enten i spise eller drikke, forøder deres fysiske kræfter og svækker deres moralske styrke. De vil erfare den gengældelse, som følger overtrædelsen af en fysisk lov. ret

(486)  Verdens Genløser vidste, at eftergivenhed over for appetitten ville føre til legemlig svækkelse og derved ødelægge opfattelsesorganerne, således at hellige og evige ting ikke ville kunne ses. Kristus vidste, at verden var henfalden til frådseri og at dette ville fordærve de moralske kræfter. Dersom appetittens krav var så stærkt hos vor slægt, at Guds søn, den guddommelige, måtte faste i næsten seks uger for menneskenes skyld for at bryde dens magt, hvilket arbejde kræves der så ikke af en kristen for at kunne sejre, ligesom Kristus sejrede! Fristelsen til at føje en fordærvet appetit besidder en styrke, der kun kan måles med de usigelige kvaler, Kristus led under den langvarige faste i ørkenen. ret

(486)  Kristus vidste, at for at det skulle lykkes ham at gennemføre frelsesplanen, måtte han begynde arbejdet for menneskets genløsning netop på det punkt, hvor ødelæggelsen begyndte. Adam faldt ved at give efter for appetitten. For at klargøre for menneskene deres forpligtelse til at lyde Guds lov begyndte Kristus genløsningsværket med at rette på menneskets fysiske vaner. Dydens forfald og slægtens udartning skyldes væsentligst eftergivenhed over for en fordærvet appetit. ret

(486)  Som et højtideligt ansvar påhviler det alle, navnlig prædikanter, der forkynder sandheden, at sejre over appetitten. De ville kunne gøre langt større nytte, hvis de havde herredømme over deres lyster og lidenskaber og deres åndelige og moralske kræfter ville være større, dersom de forenede legemligt arbejde med åndelig anstrengelse. Ved strengt afholdende vaner og med åndeligt og legemligt arbejde i forening ville de kunne udføre en langt større mængde arbejde og bevare sindet (487) klart. Hvis de fulgte en sådan fremgangsmåde, ville deres tanker og ord flyde lettere, der ville være mere kraft i deres religiøse erfaring og det indtryk, de gør på deres tilhørere, ville blive mere kendeligt. ret

(487)  Umådehold i spise, endog når det gælder føde af den rette slags, vil have en nedbrydende indvirkning på organismen og sløve de finere og mere hellige følelser. Streng afholdenhed i spise og drikke er meget vigtig for opretholdelsen af en sund og kraftig virksomhed af alle legemets funktioner. Strengt mådehold i livsvaner i forening med brug af musklerne såvel som af åndsevnerne vil bevare både åndelig og legemlig styrke og give udholdenhed til prædikanter, til redaktører og til alle andre, der fører et stillesiddende liv. Trods al vor bekendelse til helsereformen spiser vi som et folk for meget. Eftergivenhed over for appetitten er den vigtigste årsag til legemlig og åndelig svækkelse og ligger ved roden af den svaghed, som viser sig overalt. ret

(487)  Manglen på afholdenhed begynder ved vort bord med brugen af usund føde. Som følge af fortsat mangel på mådehold svækkes fordøjelsesorganerne efterhånden og den føde, man spiser, tilfredsstiller ikke appetitten. Usunde tilstande opstår og der melder sig en trang til mere pirrende føde. Kaffe, te og kødspiser frembringer en øjeblikkelig virkning. Under indflydelsen af disse giftstoffer pirres nervesystemet og i øjeblikket synes forstandsevnerne i nogle tilfælde at styrkes og fantasien at blive mere livlig. Fordi disse pirringsmidler i øjeblikket frembringer sådanne behagelige følger, drager mange den slutning, at de, virkelig trænger til dem og fortsætter med brugen deraf. Men der indtræder altid en reaktion. Nervesystemet, der blev pirret til overdrivelse, trak veksler på fremtidens kraftforråd til øjeblikkeligt brug. Al denne midlertidige styrkelse af organismen efterfølges af nedtrykthed. I samme forhold som disse pirringsmidler foreløbig styrker organismen, vil de pirrede organers kræfter dale, efter at stimulansen har tabt sin kraft. Appetitten oplæres til at kræve noget, som er stærkere, hvilket vil medføre en tilbøjelighed (488) til at vedligeholde og forøge den behagelige pirring, indtil nydelsen bliver en vane og der foreligger en uophørlig trang til kraftigere pirringsmidler, såsom tobak, vin og brændevin. Jo mere appetitten føjes, desto stærkere vil dens krav blive og desto vanskeligere lader den sig beherske. Jo mere svækket organismen bliver og jo mindre den bliver i stand til at virke uden unaturlig stimulans, desto mere vokser trangen til disse ting, indtil viljen ligger under for overmagten og der ikke synes at være nogen kraft til at fornægte den unaturlige trang til disse nydelser. ret

(488)  Den eneste sikre fremgangsmåde er: Tag ikke, smag ikke, rør ikke kaffe, te, vin, tobak, opium og alkoholiske drikke! Nødvendigheden af, at menneskene i denne generation tager viljekraften, styrket ved Guds nåde, til hjælp for at kunne gøre modstand mod Satans fristelser og modsætte sig den mindste eftergivenhed over for en fordærvet appetit, er dobbelt så stor, som den var for flere slægtled siden. Men den nuværende generation har mindre kraft til selvbeherskelse, end de havde, som levede den gang. De, der har føjet lysten til disse pirringsmidler, har overført deres fordærvede lyster og lidenskaber til deres børn og der kræves større moralsk styrke for at modstå umådelighed i alle dens former. Den eneste fuldkommen sikre vej at følge er at stå fast på afholdenhedens side og ikke vove sig ud på den farlige sti. ret

(488)  Kristi store formål med at udholde den langvarige faste i ørkenen var at lære os nødvendigheden af selvfornægtelse og afholdenhed. Denne opgave bør begynde ved vore borde og strengt gennemføres i alle livets anliggender. Verdens Genløser kom fra himmelen for at hjælpe menneskene i deres svaghed, således at de i den kraft, Kristus kom for at give dem, måtte kunne blive stærke til at sejre over appetitten og lidenskaberne og bliver sejrvindere på ethvert punkt. ret

(488)  Mange forældre opdrager smagen hos deres børn og grundlægger deres lyster. De tillader dem at nyde kødspiser og drikke kaffe og te. De stærkt Krydrede kødspiser samt kaffen og teen, som nogle mødre lærer deres børn at bruge, bereder vejen for dem til at kræve stærkere pirringsmidler, såsom tobak. Brugen af tobak ansporer til (489) smag for brændevin og brugen af tobak og brændevin svækker uvægerligt nervekraften. ret

(489)  Dersom de kristnes moralske følelser vedrørende spørgsmålet om afholdenhed i alle ting blev vakt, kunne de, ved at begynde ved deres bord, ved deres eksempel hjælpe dem, som er svage, når det gælder selvbeherskelse og som er næsten magtesløse med hensyn til at modstå appetittens, krav. Hvis vi kunne forstå, at de vaner, vi danner her i livet, vil indvirke på vore evige interesser, at vor evige skæbne afhænger af strengt afholdende livsvaner, ville vi arbejde hen imod streng afholdenhed i spise og drikke. Ved vort eksempel og ved personlig bestræbelse kan vi blive et middel til at redde mange sjæle fra nedværdigende umådehold, forbrydelse og død. Vore søstre kan udrette meget i den store gerning for andres frelse ved kun at dække deres bord med sund, nærende føde. De kan bruge deres kostbare tid til at opdrage deres børns smag og appetit, til at grundlægge vanemæssig afholdenhed i alle ting og til at anspore til selvfornægtelse og godgørenhed. ret

(489)  Til trods for det eksempel, Kristus gav os under fristelsen i ørkenen ved at fornægte appetitten og besejre dens magt, er der mange Kristne mødre, som ved deres eksempel og ved den opdragelse, de giver deres børn, bereder dem til at blive frådsere og vindrankere. Børn får tit lov til at spise, hvad de vil og hvornår de vil, uden hensyn til sundheden. Mange børn opdrages til ædedolke fra deres spæde barndom. Eftergivenhed over for appetitten påfører dem fordøjelseslidelser i en ung alder. Selvnydelse og umådehold i spise tiltager med deres vækst og bliver stærkere med deres voksende styrke. Åndelig og legemlig kraft opofres ved forældrenes eftergivenhed. Der grundlægges en smag for visse fødemidler, som ikke er gavnlige for dem, men kun gør skade og efter som organismen anstrenges, svækkes deres konstitution. ret

(489)  Prædikanter, lærere og elever tilegner sig ikke den kundskab, de burde, angående nødvendigheden af legemsbevægelse ude i frisk luft. De forsømmer denne pligt, som er yderst (490) vigtig for sundhedens bevarelse. De beskæftiger tankerne indgående med læsning og spiser den samme mængde føde som en arbejdsmand. Ved sådanne lisvaner bliver nogle korpulente, fordi organismen overfyldes. Andre bliver tynde, svage og skrøbelige, fordi livskræfterne udmattes ved arbejdet med at udskille den overflødige fødemængde; leveren bliver overbebyrdet og ude af stand til at udskille de urene stoffer i blodet og sygdom bliver følgen. Dersom åndelig anstrengelse blev forenet med legemsøvelse, ville blodomløbet forøges, hjertevirksomheden ville blive mere fuldkommen, urene stoffer ville udskilles og nyt liv og ny kraft ville føles i alle dele af legemet. ret

(490)  Når prædikanter, skolelærere og elever til stadighed anspænder tankerne med studier og lader legemet forblive uvirksomt, anstrenges de nerver, der er tilknyttet sindsstemningerne, medens bevægelsesnerveme er uvirksomme. Alt slid går ud over åndslivets organer, hvorfor disse overanstrenges og svækkes, medens musklerne mister deres kraft som følge af mangel på beskæftigelse. Der er ingen tilbøjelighed til at anspænde musklerne ved udførelse af legemligt arbejde, fordi anstrengelse forekommer besværlig. ret

(490)  Kristi tjenere, som bekender sig til at være hans repræsentanter, bør følge hans eksempel og frem for alle andre vænne sig til den strengeste afholdenhed. Ved deres eget liv i selvfornægtelse, selvopofrelse og aktiv godgørenhed bør de fremstille Kristi liv og eksempel for folket. Kristus besejrede appetitten til menneskehedens bedste og i hans sted skal de, give andre et forbillede, som det er værd at efterligne. De, der ikke føler nødvendigheden af at beskæftige sig med den opgave at sejre over appetitten, vil komme til kort med hensyn til at opnå dyrebare sejre, som de kunne have opnået og de vil blive slaver under appetitten og lysten, hvormed de, der bor på jorden, fylder deres ugudeligheds bæger. ret

(490)  Mænd, der er beskæftigede med at forkynde budskabet med den sidste advarsel til verden, et budskab, der skal afgøre sjæles skæbne, bør i deres eget liv gøre en praktisk brug af de sandheder, de prædiker for andre. I spise og i drikke og i deres rene vandel og optræden bør (491) de være forbilleder for folket. Mange, der bekender sig til at være Kristi repræsentanter rundt omkring i verden, skjuler frådseri, tilfredsstillelse af de lave lidenskaber og graverende synder under en hellighedens kappe. Der er mænd med glimrende naturlige evner, der ikke udretter halvt så meget, som de kunne, hvis de var afholdende i alt. Hengivelse til appetit og lidenskab omtåger sindet, nedsætter den fysiske styrke og svækker den moralske Kraft. Deres tanker er ikke klare. Deres ord lyder ikke med kraft, levendegøres ikke af Guds Ånd, således at det påvirker tilhørernes hjerter. ret

(491)  Ligesom vore første forældre tabte Eden, fordi de gav efter for appetitten, således ligger vort eneste håb om at genvinde Eden i en fast fornægtelse af appetit og lidenskab. Afholdenhed på kostens område og herredømme over alle lidenskaber vil bevare forstandsevnerne og give åndelig og moralsk styrke og sætte menneskene i stand til at bringe alle deres tilbøjeligheder ind under de højere evners herredømme og til at skelne mellem ret og uret, mellem det hellige og det almindelige. Alle, som har en sand forståelse af det offer, Kristus gjorde, da han forlod sit hjem i himmelen og kom til verden, for at han ved sit eget liv kunne vise menneskene, hvordan de kan modstå fristelse, vil med glæde fornægte selvet og vælge at have del med Kristus i hans lidelser. ret

(491)  Herrens frygt er visdoms begyndelse. De, der sejrer, ligesom Kristus sejrede, må stadig vogte sig for Satans fristelser. Appetitten og lidenskaberne må stadig holdes i ave og beherskes af en oplyst samvittighed, for at forstandsevnerne kan bevares uskadte og fatteevnen være klar, således at Satans virke og hans snarer ikke vil blive tydet som Guds forsyn. Mange ønsker at opnå de standhaftiges endelige belønning og sejr, men er uvillige til i lighed med deres Genløser at tåle møje, savn og selvfornægtelse. Alene ved lydighed og uafbrudt bestræbelse vil vi kunne sejre, ligesom Kristus sejrede. ret

(491)  Appetittens beherskende magt vil vise sig at betyde ødelæggelser for tusinder af mennesker, medens de, hvis de havde sejret på dette punkt, ville (492) have haft moralsk mod til at vinde sejr over enhver anden af Satans fristelser. Men de, der er slaver under appetitten, vil ikke kunne fuldkomme en kristelig karakter. Menneskenes uafbrudte overtrædelse gennem seks tusind år har haft sygdom, smerte og død til følge. Og idet vi nærmer os tidens afslutning, vil Satans fristelse til at føje appetitten blive mægtigere og mere vanskelig at overvinde. Vejl f menigh bd. 1 side 344-349]

------------
ret

næste kapitel