(521) Jeg er blevet vist nogle ting om bror I's familie som har ligget mig meget på sinde, siden jeg var der og som jeg nu vover at skrive ned. Jeg er blevet vist, bror I, at der er et selviskhedens element i din familie, som klynger sig til jer ligesom spedalskhed. Denne selviskhed må erkendes og overvindes, for det er en frygtelig synd i Guds øjne. Som familie har I længe rådført jer med jeres egne ønsker og jeres eget behag og bekvemmelighed, at I ikke føler at andre har krav på jer. (522) Jeres tanker, planer og anstrengelser er kun for jer selv. I lever for selvet, I opelsker ikke uegennyttig godgørenhed, som kunne forøges og styrkes indtil det ville være jeres glæde at leve for andres gode. I føler at I har haft et mål i livet, et livsmål der ville give jer større værdi tilbage end penge kan give. I behøver at have en mere særlig interesse for menneskeheden og derved ville I bringe jeres sjæle i nærmere forbindelse med Kristus og I ville blive omhyllet af hans Ånd og I ville holde jer så meget fast til ham at intet kunne adskille jer fra hans kærlighed. ret
(522) Kristus er den levende vin og hvis I er grenene på den, vil den livsnæring, som flyder igennem, nære jer; så I ikke vil være golde og ufrugtbare. I har som en familie og som enkeltpersoner, efter bekendelse forbundet jer selv til Kristi tjeneste og alligevel er I vejet på Helligdommens vægte og fundet for lette. I behøver alle at blive fuldstændig forvandlet før I kan gøre de ting som uselviske, helligede kristne bør gøre. Intet andet end en gennemgribende omvendelse kan give jer en rigtig fornemmelse af jeres karakterdefekter. I har alle verdens ånd og kærlighed i for stort et omfang. Apostlen Johannes siger: »Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.« Jeres selviskhed indsnævrer og formindsker jeres tanker til jeres egne interesser. I behøver en ren og ubesmittet religion. Sandhedens enkelhed vil få jer til at føle forståelse for andres smerte. Der er dem som behøver jeres forståelse og kærlighed. At udøve disse karaktertræk er en del af det livsarbejde som Kristus har givet os at udrette. ret
(522) Gud vil ikke undskylde dig for, ikke at tage korset op og udvise selvfornægtelse i al uselviskhed gode gerninger for andre. Hvis I vil tage trængslerne og have den selvfornægtelse der forlanges af kristne, vil I, ved Guds nåde, kunne vinde sjæle til Kristus. Gud har krav på jer som I aldrig har besvaret. Der er mange rundt omkring os som hungrer efter forståelse og kærlighed. Men, i lighed med mange andre, har I været næsten blottet for den ydmyge kærlighed som naturligt flyder ud af medynk og forståelse for den nødlidende (523), lidende og den trængende. Menneskeansigtet er selv et spejl for sjælen og kan læses af andre og har en virkningsfuld indflydelse på dem for godt eller ondt. Gud kalder ikke nogen af os til at vogte over vore brødre og angre deres synder. Han har overladt et arbejde til os at udrette og han kalder os til at gøre det resolut, i æresfrygt for ham, med øjnene rettet på hans ærværdighed. ret
(523) Enhver - trofast eller ej - må aflægge Gud et regnskab for sig selv, ikke for andre. Det vil ikke undskylde eller opveje en af vore fejl ved at se andre kristendomsbekenderes fejl eller fordømme deres handlemåde. Vi bør ikke gøre andre til vort kriterium eller undskylde noget for os selv fordi andre har gjort fejl. Gud har givet os en samvittighed vi skal bruge. Store principper er blevet lagt ned i hans ord, som er tilstrækkelige til at lede os på vor kristne vandring og i vor opførsel i almindelighed. I, mine kære venner, har som en familie ikke holdt Guds lovs principper. I har aldrig følt en byrde for jeres medmennesker. ret
(523) »Og se, en lovkyndig stod op og stillede fælde for ham, idet han spurgte: »Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?« Da sagde han til ham: »Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?« Han svarede og sagde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind og din næste som dig selv.« Han sagde til ham: »Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.« Men han ville retfærdiggøre sig og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« Jesus svarede og sagde: ret
(523) »En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej og han så ham, men gik lige forbi. Ligeledes kom en levit til stedet; også han så ham, men gik lige forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham og da han så ham, ynkedes han inderligt. Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op (524) på sit eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham. Og den næste dag tog han to denarer frem og gav værten dem og sagde: »Sørg for ham og hvad du mere lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen.« Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?« Han svarede: »Den, som øvede barmhjertighed imod ham.« Da sagde Jesus til ham: »Gå du hen og gør ligeså!« ret
(524) Her er de betingelser der arver evigt liv og sagt tydelig af vor Frelser på den enkleste måde. Det menneske som blev såret og berøvet repræsenterer dem som er genstand for vor interesse, sympati og barmhjertighed. Hvis vi forsømmer den trængende og ulykkeliges sag som er kommet til vor opmærksomhed, uanset hvem de er, har vi ingen forvisning om evigt liv; for vi besvarer ikke de krav som Gud har til os. Vi er ikke medlidende og medynkende over for menneskeheden, fordi de ikke er slægt og venner med os. I vil findes som lovbrydere af det andet store bud, hvorpå de sidste seks bud bygger på. Den som bryder i det ene punkt, er skyldig i alle. Dem som ikke åbner deres hjerter for menneskers mangler og lidelser vil ikke åbne deres hjerter for Guds krav som står i de første fire af de ti bud. Afguder gør krav på hjertet og hengivenheden og Gud æres ikke og regerer ikke fuldstændig. ret
(524) Som en familie, har I gjort frygtelig fejl. Strengest talt er I slet ikke lovlydige. I nogle ting kan I være ganske nøjeregnende, alligevel forsømmer I de tungere ting: dømmekraft, barmhjertighed og Guds kærlighed. Selvom verdens skikke ikke er nogen målestok for os, er jeg alligevel blevet vist at verdens medynkende forståelse og godgørenhed for ulykkelige mennesker i mange tilfælde gør bekendende Kristi efterfølgere til skamme. Mange viser ligegyldighed imod dem som Gud har sat blandt sine efterfølgere for at forsøge og prøve dem og udvikle det som er i deres hjerter. Gud kan se det. Han lægger mærke til enhver egenkærlig handling, enhver ligegyldig handling imod de de uheldigt stillede, enker og de faderløse; (525) og han skriver imod deres navne: "Skyldig, lette, lovbrydere." Vi vil blive belønnet efter hvordan vore handlinger har været. Enhver pligtforsømmelse over for den trængende og forpinte er en pligtforsømmelse imod Kristus, i skikkelse af hans hellige. ret
(525) Når alle sagerne skal stilles frem for Gud, vil spørgsmålet: "Hvad bekender de sig til?" ikke blive stillet, men: "Hvad har de gjort?" Har de været verdens gørere? Har de levet for sig selv, eller har de haft travlt med godgørenheds-gerninger, i venlighedens og kærlighedens handlinger, foretrukket andre frem for sig selv og fornægtet sig selv hvad de kunne velsigne andre med? Hvis optegnelsen viser at dette har været i deres liv, at deres karakter er blevet kendetegnet med ømhed, selvfornægtelse og godgørenhed, vil de modtage denne velsignede forvisning og velsignelse fra Kristus: »Vel du gode og tro tjener.« »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.« Kristus er blevet såret og skadet af jeres markante egenkærlighed og jeres ligegyldighed for andres ve og vel. ret
(525) Vore anstrengelser for andre er mange gange blevet ignoreret og tilsyneladende spildt. Men dette burde ikke være nogen undskyldning for os til at blive trætte af gode gerninger. Hvor ofte er Jesus ikke kommet for at finde frugter på omsorgs-planter og ikke fundet andet end blade! Vi kan skuffes over vore bedste anstrengelsers resultater, men det bør ikke forlede os til ligegyldighed over for andres ve og vel og få os til ikke at gøre noget. »Forband«, sagde Herrens engel »Forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom Herren til hjælp kom Herren til hjælp som helte!« Hvor ofte er Kristus ikke skuffet over dem som bekender sig til at være hans børn! Han har givet dem umiskendelige beviser på sin kærlighed. Han blev fattig og gennem hans fattigdom kunne vi blive gjort rige. Han døde for os, så vi ikke kunne gå fortabt, men have evigt liv. Hvad nu hvis Kristus havde afvist at bære vor syndighed fordi han blev forkastet af så mange og fordi så få værdsatte hans kærlighed og de uendelige velsignelser han kom for at bringe dem? Vi må opelske, tålmodige og smerteudholdende bestræbelser. Nu mangler vi (526) mod, ikke den pacificerende fortvivlelse og irritable knurren. Vi er i denne verden for at arbejde for Mesteren og ikke for at vise hensyn til vore tilbøjeligheder og behag, for tjene og forherlige os selv. Hvorfor skulle vi da være passive og modløse fordi vi ikke ser de umiddelbare resultater vi ønsker? ret
(526) Vort arbejde består i at slide i Herrens vingård, ikke kun for os selv, men for andres gode. Enten er vor indflydelse en velsignelse eller en forbandelse for andre. Vi er her for at forme fuldkommen karakter for himlen. Vi har noget at gøre, udover at vi skal beklage os over Guds forsyn og skrive bitre ting imod os selv. Vor fjende vil ikke lade os hvile. Hvis vi i virkeligheden er Guds børn vil vi plages og hårdt prøves og vi skal ikke forvente at Satan, eller dem under hans indflydelse, vil behandle os godt. Men der er engle som udmærker sig i styrke, som vil være med os i alle vore konflikter hvis vi blot vil være trofaste. Kristus besejrede Satan, i fristelsens ørken, for vor skyld. Han er mægtigere end Satan og han vil hurtig knuse ham under vore fødder. ret
(526) I har som familie og som enkeltpersoner undskyldt jer fra alvorlig, aktiv tjeneste i jeres Mesters sag. I har været for dovne og har ladet andre bære mange af de tungere byrder som I selv burde have båret. Jeres åndelige styrke og velsignelse vil stå i forhold til jeres kærlighed for arbejde og de gode gerninger som I udretter. Apostlen Paulus' formaning er: »Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov.« At holde Guds bud kræver af os gode gerninger, selvfornægtelse, selvopofrelse og opofrelse for andres gode, ikke at vore gerninger alene kan frelse os, men at vi med sikkerhed ikke kan frelses uden gode gerninger. Efter at vi har gjort alt hvad vi kan gøre, kan vi da sige: Vi har ikke gjort mere end det er vor pligt og er i bedste fald unyttige tjenere, uværdige for den mindste gunst fra Gud. Kristus må være vor retfærdighed og vor glædes krone. ret
(526) Selvretfærdighed og kødelig sikkerhed har lukket sig omkring jer som en mur. Som en familie har i egenmægtighedens og stolthedens ånd. (527) Disse ting adskiller jer fra Gud. Det er en fejl, en mangel som må erkendes og overvindes. Det er næsten umuligt for jer at se jeres fejl og mangler. I har for store tanker om jer selv og det er svært for jer at se dem og fjerne dem, ved bekendelse af jeres livs fejltagelser. I er tilbøjelige til at retfærdiggøre og forsvare jeres vej i næsten alt, om det er ret eller galt. Bring jeres hjerter nær til Jesus ved ydmygelse og bøn og prøv at lær jer selv at kende, så længe det ikke er for sent at rette sine fejl. I vil gå fortabt hvis I ikke vækker jer selv op og arbejder sammen med Kristus. I omhyller jer selv i en kold og ufølsom rustning og I viser ikke medfølelse med den på. Der er kun lidt liv og varme i jeres omgang med andre. I lever for jer selv, ikke for Kristus. I er ligegyldige og skødesløse over for andres behov og vilkår, som er mere uheldig stillede end I selv. Rundt omkring jer er der dem, som har sjælehunger og som længes efter kærlighed udtrykt i ord og handlinger. Venlig forståelse og virkelige følelser af øm interesse for andre vil give jeres sjæle velsignelser, som I aldrig før har oplevet og bringer jer i tæt forbindelse med vor Forløser, som kom til verden for at gøre godt og hvis liv vi skal efterligne. Hvad gør I for Kristus? »Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det." ret
(527) Kærlighed og forståelse i hjemmet.
[Der findes mange her i verden, som hungrer efter den kærlighed og sympati, som vi burde give dem. Mange mænd elsker deres hustruer, men den er for egenkærlige til at vise det. De beherskes af en falsk værdighed og stolthed og giver ikke udtryk for kærlighed i ord og handling. Der er mange mænd, som ikke ved, hvor meget hustruens hjerte hungrer efter ord, som er et udtryk for påskønnelse og kærlighed. De lægger deres kære i graven og klager over Guds forsyn, som har taget deres livsledsager fra dem, men hvis de kunne se ind i livsledsagerens sjæl, ville de opdage, at deres (528) egen handlemåde var årsagen til hendes alt for tidlige død. Kristi religion vil få os til at være venlige og høflige og bevirke, at vi ikke holder så stædigt på vore egne meninger. Vi bør lade selvet dø og agte andre højere end os selv. Vejl f menigh bd. 3 side 86] ret
(528) Guds ord er vor norm, men hvor langt har hans bekendende folk dog ikke afveget fra denne norm! Vor religiøse tro må ikke kun være teologisk, men praktisk. Ren og ubesmittet religion vil ikke lade os trampe på Guds mindste skabningers rettigheder og meget mindre på hans legemes medlemmer og vor egen families medlemmer. Guds er kærlighed og den som dvæler i ham dvæler i kærlighed. Påvirkningen af verdslig selviskhed, der ligesom en sky driver omkring, forhærder den atmosfære som andre indånder og spreder sjælesyge og forhærder ofte helt til døden. ret
(528) Det vil være et stort kors for jer at opelske ren, uselvisk kærlighed og uegennyttig godgørenhed. At opgive jeres meninger og tanker, at opgive jeres dømmeevner og at følge andres råd vil være et stort kors for jer at bære. Adskillige medlemmer i jeres familie har nu deres egne familier. Men den samme ånd som eksisterede i større eller mindre omfang i deres faders hjem føres til deres egne hjem og mærkes af dem uden for deres familiekredse. De mangler god enkelhed, en Kristuslignende ømhed og uselvisk kærlighed. De har et arbejde at gøre med at overvinde disse selviske karaktertræk for at være frugtbare grene på den Sande Vin. Kristus sagde: »Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt.« I behøver at få Jesus nærmere til jer og have ham i jeres hjem og i jeres hjerter. Du bør ikke kun have kendskab til hvad der er ret, men bør praktisere det ud fra rette motiver og have et øje kun rettet på Guds herlighed. I må være hjælpere, hvis I vil rette jer efter de betingelser der er givet i Guds ord. ret
(528) Kristi religion er noget mere end at tale. Kristi retfærdighed består i rigtige handlinger og gode gerninger ud fra rene, uselviske motiver. Det vil ikke nytte noget uden retfærdighed, når den indre besmykkelse mangler. »Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og (529) forkynder jer, at Gud er lys og der er slet intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.« Hvis vi ikke har Guds lys og kærlighed er vi ikke hans børn. Hvis vi ikke samler med Kristus spreder vi. Vi påvirker alle og den påvirkning virker til andres skæbne for deres nuværende og fremtidige gode eller for deres evige undergang. ret
(529) Både J og K mangler forståelse og kærlighed for dem uden for deres familier. De skal passe på at de ikke kommer til at se andres mangler, medens større onder ligger uopdagede hos dem selv. Hvis disse dyrebare sjæle nogensinde kommer i himlen, må de dø i selvet og få erfaring i gode gerninger. De har lektier at lære i Kristi skole for at udvikle kristen karakter og have enhed i Kristus. Kristus sagde til sine disciple: »Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.« Han forklarede sin mening for dem. Han ønskede ikke at de forstandsmæssigt skulle være børn, være lige så uskyldige som børn. Små børn viser ikke deres overlegenhed og aristokrati. De er simple og neutrale i deres optræden. Kristus vil have sine efterfølgere til at opelske en ægte optræden, så deres hele deres optræden kan være ydmyg og Kristus lig. Han har gjort det til vores opgave at leve for andres gode. Han kom fra himlens kongelige sale til denne verden for at vise hvor stor en interesse han havde for mennesker og den uendelige pris, betalt for menneskers indløsning, viser at mennesker er af så stor værdi at Kristus kunne ofre sine rigdomme og ære i de kongelige sale for at hæve mennesker fra syndens fordærv. ret
(529) Hvis himlens Majestæt kunne gøre så meget for at vise sin kærlighed for mennesket, hvor meget burde så mennesker ikke være villig til at hjælpe hinanden ud af mørkets og lidelsens hul! Kristus siger, »I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer;« ikke med en større kærlighed; for »større kærlighed har ingen end dem at (530) sætte livet til for sine venner.« Vor kærlighed er ofte egenkærlig, for vi indsnævrer den med foreskrevne begrænsninger. Når vi kommer i nær kontakt og fællesskab med Kristus, vil vor kærlighed og forståelse og vore godgørenhedsgerninger række dybere og vil udvides og styrkes under brug. Kristi efterfølgeres kærlighed og interesse må være ligeså vidtfavnende som verden. Dem som kun lever for »mig og mine« svigter himlen. Gud kalder på jer som en familie til at opelske kærlighed, blive mindre følsomme over for jer selv og mere følsomme over for andres trængsler og prøvelser. Denne selviske ånd som du har værnet om i hele dit liv, blev fremstillet rigtigt af præsten og levitten som gik forbi den uheldige på den anden side. De så at de behøvede hjælp, men undgik ham med vilje. ret
(530) I behøver alle at vågne op og vende helt om for at få vognen ud af egenkærlighedens spor. Udnyt den korte prøvetid I har fået til at arbejde af alle jeres kræfter og indløs jeres fejl fra jeres tidligere liv. Gud har sat jer i en lidende verden for at forsøge jer, for at se om I vil findes værdige til det evige livs gave. Der er dem rundt omkring jer som har smerter, som behøver medfølende, kærlige og ømme ord og vore ydmyge medynkende bønner. Nogle lider under fattigdommens jerngreb, nogle af sygdomme og andre af hjertesorg, fortvivlelse og tungsind. Ligesom Job, bør I være øjne for den blinde og fødder for den lamme og I bør undersøge den sag I ikke kender, med det formål at lindre deres fornødenheder og hjælpe netop der hvor der mest behøvedes hjælp. ret
(530) L behøver at opelske kærlighed for sin hustru, en kærlighed der giver sig til udtryk i ord og handlinger. Han bør opelske en blid kærlighed. Hans hustru har en følsom hengiven natur og har brug for at blive elsket. Ethvert ømt ord, enhver påskøndende handling, hengiven opmuntring, vil hun huske og det vil gives igen som velsignelser for hendes mand. Hans uforstående natur behøver at komme i nær kontakt med Kristus, så den stivhed og koldhed kan holdes nede og blødgøres af guddommelig kærlighed. Det vil ikke være svaghed (531) eller en opofrelse af mandighed og værdighed at vise sin hustru ømhed og forståelse ved ord og handlinger; og lad det ikke slutte i familiekredsen, men brede sig til dem uden for familien. L har et arbejde at gøre for sig selv som ingen andre kan gøre for ham. Han kan vokse sig stærk i Herren ved at bære byrde i hans sag. Hans hengivenhed og kærlighed bør centrere sig om Kristus og himmelske ting og han bør danne sig en karakter for det evige liv. ret
(531) Den kære K har meget indsnævrede tanker om hvad kristen er. Hun har befriet sig selv fra byrder som Kristus har båret for hende. Hun er ikke villig til at bære hans kors og har ikke brugt sine gudgivne evner og talenter på bedste måde. Hun er ikke vokset stærk i sjælsstyrke og mod, ej heller følt betydning af personlig ansvarlighed. Hun har ikke holdt af at bære skam for Kristi skyld, i betragtning af løftet: »Hvis I hånes for Kristi navns skyld, er I salige; thi herlighedens Ånd, Guds Ånd, hviler over jer.« »Holder vi ud, skal vi også være konger med ham.« Mesteren har et arbejde at for enhver at udrette. Ingen kan være dovne, ingen kan være skødesløse og egenkærlige og alligevel udvikle en kristen karakter. Han ønsker at alle i din familie skal lukke deres hjerter op for hans kærligheds og nådes milde indflydelse, så deres medlidenhed for andre kan overflyde selvets grænser og familiemurernes indhegninger, ligesom samaritanen gjorde mod den stakkels, lidende fremmede som af præsten og levitten blev forsømt og overladt til at dø. Jeg fik vist at der var mange som behøver vor sympati og råd; og når vi tænker over at vi kun kan komme igennem denne verden en gang, at vi aldrig kan vende tilbage for at udbedre de fejl vi har begået, hvor betydningsfuldt er det så ikke at vi kan komme igennem den som vi bør gøre! ret
(531) For nogen tid siden fik jeg vist bror J's sag. Hendes fejl blev skildret nøjagtigt for hende; men i det sidste syn jeg fik så jeg at fejlene stadig var der og at hun stadig var kold og ufølsom sammen med hendes mands børn. Hun giver ikke blot alvorlige irettesættelser for alvorlige fornærmelser, men også for almindelige ting der burde gå ubemærket hen. En konstant uvenlig kritik er forkert og Kristi (532) Ånd kan ikke forblive i hjertet hvor den ellers skulle være. Hun er tilbøjelig til at forbigå det gode i hendes børn og ikke give et bifaldende ord, men er hurtig til at slå ned med kritik hvis der ses en fejl. Dette gør børnene modløse og får dem til at være ubetænksomme. Det oprører det onde i hjertet og får rørt snavset og dyndet op. Der vil komme en ligegyldighed hos børn som jævnligt kritiseres og onde lidenskaber vil ofte vises uanset konsekvenserne. ret
(532) Alle de steder hvor moderen kan rose børnenes gode opførsel, bør hun gøre det. Hun bør opmuntre dem med billigende ord og kærlige blikke. Dette vil være som sollys for et barns hjerte og vil opelske dets selvrespekt og pragt. Søster J bør opelske kærlighed og forståelse. Hun bør vise ømme følelser for de forældreløse børn hun har forsørgerpligt over for. Dette ville være en velsignelse for disse Gudselskede børn og vil genspejles tilbage på hende i form af hengivenhed og kærlighed. ret
(532) Børn har en følsom og elskende natur. De er nemme at gøre tilfredse og nemme at gøre ulykkelige. Ved en mild opdragelse med kærlige ord og handlinger, kan mødre binde deres børn til deres hjerter. Det er en stor misforståelse at vise strenghed og at være fordringsfuld overfor børn. Ensartet fasthed og ulidenskabelig kontrol er nødvendig for at opdrage enhver familie. Sig på en rolig måde hvad du mener, overvej dine handlinger og gennemfør det du siger uden afvigelse. ret
(532) [Det vil betale sig, at I lægger hengivenhed for dagen i jeres omgang med børnene. Stød dem ikke bort ved mangel på sympati med dem i deres barnlige lege, glæder og sorger. Lad aldrig en mørk sky samle sig i jeres ansigt eller et hårdt ord undslippe jeres læber. Gud skriver alle disse ord i sin regnskabsbog. Hårde ord forbitrer børnenes sind og sårer deres hjerter og i nogle tilfælde lader disse sår sig vanskeligt læge. Børn er følsomme over for den mindste uret og nogle bliver modløse derved og vil hverken agte på de højlydte, vrede påbud eller bekymre sig om trusler om straf. Forældrenes forkerte disciplin grundlægger alt for ofte oprørskhed i børnenes hjerter, medens de ville have udviklet en god og harmonisk karakter, hvis en rigtig fremgangsmåde var blevet fulgt. En moder, som ikke har fuldkomment herredømme over sig selv, er uskikket til at tage sig af børn. Vejl f menigh bd. 1 side 118] ret
(533) Bror M formes af sin hustrus selvsikre gemyt. Han er i en vis grad blevet lige så selvsikker som hende. Han er næsten helt optaget af "mig og mine" tanken, så andre ting af uendelig betydning udelukkes. Han tager ikke standpunkt som familiefader til sin hjord og, upartisk og upåvirkelig, giver sine børn en ensartet behandling. Hans hustru er ikke og kan ikke uden forvandling, blive en sand moder for sine forældreløse børn. Bror M har ikke, som en fader for sine børn ikke stået i den position som Gud ville have ham til. Disse forældreløse børn er i Guds øjne sine små dyrebare børn. Af naturen har bror M ømme, fine, elskelige, ædelmodige og følsomme egenskaber, medens hans hustru er præcis det modsatte. I stedet for at forme og blødgøre sin hustrus karakter, forvandler hun ham. ret
(533) Han tror at for at kunne få fred må han lade de ting ligge som betynger ham. Han har lært, ikke at regne med, at hun underkaster sig og føjer sig. Hun vil herske; hun vil gennemføre sine ideer uanset hvad det koster. Hvis de ikke begge bestræber sig alvorligt på at reformere sig, vil de ikke opnå evigt liv. De har haft lys, men de har forsømt at følge det. Selvisk kærlighed til verden har forblændet deres sanser og forhærdet deres hjerter. J må at indse, at hvis hun ikke lægger sin selviskhed til side og overvinder sin vilje og sit temperament, kan hun ikke få himlen. Hun ville ødelægge hele himlen med disse karakterbrister. Jeg advarer søster J om at angre. I min Mesters navn kalder jeg hende til at vågne hurtigt op fra hendes sløve ligegyldighed og give agt på det Sande vidnes råd og angre nidkært; for hun bringer sin sjæl i fare. ret
(533) Gud er nådig. Nu vil han antage et offer fra et sønderbrudt hjerte og en angerfuld ånd. Vil søster J undskylde sig selv, som levitten og præsten, for ikke at se og mærke (534) andres smerte og fortsætte på den anden side ad vejen? Gud holder hende ansvarlig for pligtsforsømmelse for ikke at udvise forståelse og ømhed over for den lidende. Hun holder ikke Guds bud, som tydelig viser hendes pligt over for hendes næste. Kristus sagde til den lovkyndige: »Gør dette, så skal du leve.« På denne måde vil en pligtforsømmelse over for vor næste føre til vort tab af evigt liv. ret
(534) Tilbageholdenhed i familier
K, det stakkels barn ligesom mange andre, har et arbejde at gøre som hun aldrig har drømt om. Hun er faldet bort fra Gud. Hendes tanker er for meget over sig selv og hun forsøger at behage verden, ikke ved uhildet kærlighed for sjæle og forsøge at vende dem til Kristus, med ved hendes mangel på åndelighed og hendes verdslig påvirkede ånd og gerninger. Hun burde dø i selvet og få erfaringer i gode gerninger. Hun er kold og usympatisk. Hun behøver at få den isende, utilgængelige ånd undertrykt, smeltet væk af Kristi kærligheds solskin. Hun er lukket meget inde i sig selv. Gud så at hun var en stakkels lille plante, der ikke bar frugter og havde intet andet end blade. Hendes tanker var næsten udelukkende optaget af "mig og mine." Han har i nåde beskåret denne elskede plante, hugget grenene af, så rødderne kan gå dybere. Han har forsøgt at drage dette barn til sig selv. Hendes religiøse liv har næste været helt uden frugter. Hun er ansvarlig for det talent Gud har givet hende. Hun kan være nyttig; hun kan være en medarbejder sammen med Kristus hvis hun vil nedbryde selviskhedens mur som har lukket hunde væk fra Guds lys og kærlighed. ret
(534) Der er mange som behøver forståelse og råd, men ikke råd med overlegenhed hos giveren og underlegenhed hos modtageren. K behøver Guds blødgørende og smeltende kærlighed i sit hjerte. Udseendet og stemmens toneleje bør afstemmes af nøje overvejelse og øm og respektfuld kærlighed. ethvert udtryk og ethvert toneleje i stemmen som indbefatter, (535) "Jeg er overlegen," nedkøler den atmosfære hun er til stede ved og er mere som en istap end lysstråler der giver varme. Min søster, du virker selvsikker over for andre. Du former dem som du omgås, ellers kan du ikke stemme overens med dem. Du har slet ikke tænkt dig at blive dannet ved andres indflydelse og opgive din egne tanker og meninger om dem. Du vil forklare dine metoder og retfærdiggøre dine tanker og din opførsel. Hvis du ikke får overbevist andre vil du vende tilbage igen og igen til det samme punkt. Dette karaktertræk ville være værdifuldt hvis det var helliget Gud og styret af hans Helligånd, men hvis ikke det bliver det, vil det vise sig at være en forbandelse for dig og en forbandelse for andre. Påstande og råd som smager af en diktatorisk ånd er ikke god frugt. Du behøver Kristi blødgørende kærlighed i dit hjerte, som vil genspejles i alle dine handlinger imod din familie og imod alle som kommer under din påvirkning. ret
(535) Jeg frygter og frygter det meget, at J ikke vil komme i himlen. Hun elsker verden og verdens ting lige så godt som hun ikke har kærlighed tilovers for Jesus. Hun er så meget tildækket af selviskhed at himlens opklarende lys ikke kan trænge ind bag de kolde mørke selvkærligheds- og selvagtelses-mure som hun har bygget op i en livstid. Kærlighed er nøglen der åbner hjerter, men kærlighedens dyrebare plante er der ikke værnet om. J har så længe forblændet hendes øjne til selviskhed at hun ikke selv kan se det. Hun har kun haft så lidt erfaringsmæssig religion at hun er verdslig af hjerte og jeg frygter at denne verden kun er den himmel hun vil få. Hendes indflydelse over hendes mand er ikke god. Han bliver kastet hid og did af den og ser ikke nødvendigheden af at være grundfæstet Guds nåde, til at stå for det rette med sand moralmod. Ikke nok med at hun ikke erkender og gør det arbejde som Gud forlanger af hende, men hun udøver en overmandende indflydelse der holder sin mand og binder hans hænder. Og i stort omfang har hun heldet med sig. Han er forblindet. ret
(535) Bror M bør tænke over at Gud har krav på ham, som er over ethvert jordisk forhold. Han behøver (536) øjensalve, den hvide klædning og guldet, så han kan have en symmetrisk karakter få og rigelig adgang til Guds rige. Intet mindre end fuldstændig omvendelse kan åbne op for hans hustrus sjæl og se hendes fejl og bekende dem. Hun har store forandringer at gøre. Forandringer som hun ikke har gjort fordi hun ikke erkender sin sande tilstand og ikke kan se nødvendigheden i fornyelse. Langt fra ønsket at lære af den himmelske Lærer, som var ydmyg og sagtmodig i hjerte, betragter hun ydmyghed som kryberi; og en passende ånd, sindets beskedenhed der værdsætter andre mere end hun selv, betragter hun som nedbrydelig og ydmygende. ret
(536) J har en selvsikker, herskesyg, stolt, viljestærk ånd. Hun ser ikke noget særligt attråværdigt i en sagtmodig og stille ånd som hun burde hige efter. Dette dyrebare smykke har så lille værdi for hende at hun ikke kan indvilge i at bære det. Hun har for ofte en vredens ånd som er modsat Guds Ånd ligesom øst er for vest. Oprigtig mildhed er en ædelsten af stor værdi i Guds øjne. En ydmyg og stille ånd vil ikke altid opsøge lykken i sig selv, men vil søge efter at glemme sig selv og finde en god rummelighed og sand tilfredshed for at gøre andre lykkelige. ret
(536) I Guds forudseenhed, har søster N været adskilt fra sin faders familie. Selvom hun sammen med andre deler familieforbindelsens egenskaber, har hendes alvorlige ansvarsløft fået tankerne fra hende selv og har givet hende interesse for andres ve og vel. Hun har, i en grad, åbnet op for sympati og kærlighed for Guds familie, har påtaget sig interesse for andres arbejde og Guds sag har optaget hende. Hun har, i nogen grad, følt at stakkels faldne mennesker er et stort broderskab. Hun har måttet oplære sig selv til at tænke for andre, arbejde for andre og glemme sig selv; og alligevel har hun ikke opdyrket, så grundigt som hun burde, den interesse, forståelse og kærlighed for andre som er nødvendig for Kristi efterfølgere. Hun behøver at have større forståelse og en mindre stram og streng dømmekraft. Idet hun har givet sin interesse og tid for helsereformens store arbejde er hun kommet ud over sine egne grænser. Idet hun gjorde dette er hun blevet velsignet. Jo (537) mere hun gør for andres vel, jo mere kan hun se der skal gøres og jo mere føler hun sig til tilskyndet til at gøre noget. ret
(537) I hendes arbejde for andre er det ofte nødvendigt for hende at tro så hun kan gennemgå hårde og prøvende standpunkter. Men besvarelse på alvorlige bønner må erkendes og troen, kærligheden og tilliden til Gud styrkes. Erfaringen opnås ved gentagende prøvelser og vanskeligheder. Gud former hjertet til noget der ligner ham selv mere. Og alligevel skriger selvet hele tiden efter overvindelse. Søster N må, i sin omgang med andre, opelske mere ømhed og betænksomhed. Hun må bestræbe sig på at undertrykke selvet. Hvis hun i virkeligheden er en kristen vil hun føle at hun må hellige den bedste del, om nødvendigt det hele, af hendes liv til uselvisk, udholdende slid og derved vise sin kærlighed for Mesteren. Uden denne erfaring vil hun komme langt væk fra kristen karakterudvikling. ret
(537) Søster N har gjort fremskridt og familien føler at hun har forladt dem og dette er for dem en korsfæstelse. De føler at hun ikke mere har den samme interesse og kærlighed og det samme livsmål som de. De føler at de, ligesom tidligere, ikke længere har glæde af deres søsters selskab. De føler at hun bebrejder dem, at hun har forandret sig og at hun ikke længere har samme forståelse som dem. Årsagen til denne mangel på tilpasning er at søster N har gjort fremskridt i sine følelser for andres vel, medens de har været dovne tjenere og ikke gjort det arbejde Gud har givet dem at udrette på denne jord. Som følge deraf er de gået tilbage. Familien har i egenkærlighed lukket sig inde for sig selv og med verdens kærlighed. ret
(537) N har været en medarbejder i en god sag. Helsereformen har været af stor betydning for hende, for hendes erfaring har vist hende at den er nødvendig. Hendes fars familie har ikke set helsereformens nødvendighed. De har ikke set hvad den udretter for de sidste dages afsluttende værk, fordi de ikke har haft tilbøjelighed til at kunne se. De har faldet ned i vanens hjulspor og det er et vanskeligt arbejde der forlanges, at komme ud af det igen. Det (538) er en frygtelig ting at ruste op i passivitet. Men denne familie vil med sikkerhed vejes på vægtene og findes for lette hvis de ikke med det samme begynder at gøre noget. »Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke ham til.« Dette er rent sprog. Hvem kan stå prøven? Guds ord er for os en affotografering af Guds og Kristi sind også på faldne mennesker og på mennesker fornyet efter Kristi billede, som har fået guddommeligt sind. Vi kan sammenligne vore tanker, følelser og intentioner med Kristi billede. Vi har ikke noget forhold med ham hvis vi ikke er villige til at udføre Kristi gerninger. ret
(538) Kristus kom for at gøre sin Faderes vilje. Følger vi i hans fodspor? Alle som har nævnt Kristi navn burde hele tiden søge efter mere fortroligt kendskab med ham, så de kan vandre netop som han vandrede og gøre Kristi gerninger. Vi bør tilegne os hans livs lektier til vore egne liv. Kristus, »som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger.« »Derved har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sit liv til for os; så er også vi skyldige at sætte livet til for brødrene.« Her er selvfornægtelsens gerninger som vi med glæde kan gå ind til, i vor efterlignelse af vor Forløsers eksempel. Den kristnes liv må være et konflikternes og opofrelsernes liv. Pligtens sti må følges, ikke tilbøjelighedernes og ønskernes sti. ret
(538) Når bror I's familie ser arbejdet for sig og gør det arbejde Gud har overladt til dem at gøre, vil de ikke være så meget adskilt fra bror og søster O og søster N og dem som arbejder i samstemmighed med deres mester. Det tager tid at opnå fuldstændig underkastelse under Guds vilje, men vi vil aldrig kunne begrænse denne underkastelse og alligevel komme i himmelen. Sand religion vil lede religionsdyrkeren til fuldkommenhed. Jeres tanker, jeres ord og jeres handlinger såvel som jeres appetit og lidenskaber må underkastes Guds vilje. I må bære frugter til hellighed. Da vil I ledes til at forsvare den fattige, (539) den faderløse, den moderløse og den forpinte. I vil udøve retfærdighed imod enken og vil hjælpe den trængende. I vil handle retmæssigt, elske barmhjertighed og vandre ydmygt for Gud. ret
(539) Hvis vi vil vandre i lyset, må vi lade Kristus komme ind i vore hjerter og vore hjem. Hjemmet bør være alt hvad ordet medfører. Det bør være en lille himmel på jorden, et sted hvor kærlighed opelskes i stedet for at den bliver undertrykt så meget. Vor lykke afhænger af denne kærligheddyrkelse, sympati og sand imødekommenhed over fra andre. [Grunden til at der er så mange hårdhjertede mennesker i dag, er at sand hengivenhed bliver betragtet som svaghed og bliver derfor undertrykt og modarbejdet. Noget af det allerfineste i menneskenaturen er blevet forkrøplet allerede i barndommen og dersom lysstråler ikke får lov at smelte kulde og hårdhjertet selviskhed, vil lykken forsvinde. Dersom vi ønsker at vise ømhed, sådan som Jesus da han gik omkring på jorden og nære en helliggjort medfølelse på samme måde som englene overfor syndige mennesker, må vi udvikle barnets bedste egenskaber som er det enkle og umiddelbare. Da vil vi blive forædlet og ophøjet og blive styret efter himmelske principper. Det kristne hjem side 80] ret
(539) Et opdyrket intellekt er en stor rigdom; men uden forstående og helliggjort kærligheds blødgørende indflydelse, er det ikke af højeste værdi. Vi bør have hensynsfulde ord og handlinger over for andre. [På tusinde forskellige måder kan vi vise andre opmærksomhed i form af venlige ord og blik, som vil reflektere tilbage på os selv. Der er mange tankeløse kristne som ved at forsømme andre, viser at de ikke har samfund med Kristus. Det er umulig at have samfund med Kristus og alligevel være uvenlig og glemme andres rettigheder.] [Mange længes intenst efter venlighed og sympati.] Gud har givet os alle vor egen identitet, som ikke kan sluttes sammen med andres; men vor personlige karakteristika vil være meget mindre fremtrædende hvis vi i virkeligheden er Kristi vilje og hans vilje vor. Vore liv bør helliges andre gode og lykke, som vor Frelsers blev. [Vi bør glemme os selv og altid lede efter anledninger til at vise taknemmelighed for al den (540) godhed som er blevet mod vist os af andre. Vi bør udnytte alle muligheder til at opmuntre andre, mildne deres sorger og befri dem for deres byrder, gennem venlige handlinger og så beviser på kærlighed og omtanke. Denne form for venlighed og opmærksomhed som begynder i hjemmet og derefter strækker sig uden for familiekredsen, udgør til sammen livets sum af lykke. Når disse ting bliver forsømt, fører det til bitterhed og sorg. Det kristne hjem side 332] ret
(540) Det er det arbejde som vi gør eller ikke gør, der tæller med enorm kraft på vore liv og skæbner. Gud forlanger at vi skal udnytte enhver anledning vi får, til at være nyttige. Forsømmelse af dette er farlig for vor åndelige vækst. Vi har et stort arbejde at udrette. Lad ikke de dyrebare stunder, som Gud har givet, gå forbi i stilstand, de kunne bruges til at udvikle karakteren for himlen. Vi må ikke være passive eller dovne i dette, for vi har ikke et øjeblik, uden det har et formål. Gud vil hjælper os til at overvinde vore fejl hvis vi vil bede og tro på ham. Vi kan blive mere end sejrherre gennem ham som har elsket os. Når det korte liv i denne verden er til ende og vi ser som vi er blevet set og vi kender os som vi er blevet kendt, hvor kortvarigt og hvor småt synes tingene da ikke for os, i sammenligning med den bedre verdens herlighed! Kristus ville aldrig have forladt kongelige sale og påtaget sig ydmyghed og blive til synd for slægten, hvis han ikke havde set at mennesker, ved hans hjælp, kunne blive uendelige lykkelige og opnå varige rigdomme og et evigt liv som ville løbe parallelt med Guds liv. Han vidste at uden hans hjælp kunne syndige mennesker ikke opnå disse ting. ret
(540) Vi burde have en fremgangens ånd. Vi må hele tiden vogte os imod, at fokusere os i vore egne synspunkter, følelser og handlinger. Guds arbejde er fremadgående. Reformer må gennemføres og vi må tage fat og hjælpe reformen frem. Kræfter, afpasset med tålmod og ambition og afbalanceret med klogskab, behøves nu af enhver kristen. Det sjælevindende arbejde er endnu overladt os - Kristi disciple. Ingen af os er undskyldt. Mange er blevet som dværge og forkrøblet i deres kristne liv på grund af passivitet. Vi bør (541) udnytte vor tid omhyggeligt i denne verden. Hvor alvorligt bør vi ikke udnytte enhver anledning for at gøre godt og bringe andre sandhedens kundskab! Vort motto bør altid være, "Fremad, højere," sikkert og fast fremad i opgaven og til sejr. ret
(541) Jeg er blevet vist med hensyn til de personer der er nævnt at Gud elsker dem og ville frelse dem hvis de ville lade sig frelse på hans måde. [»Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Herren i retfærdighed, at Judas og Jerusalems offergave må være Herren liflig, som i fordums dage, i henrundne år.« Dette er den forædlende, rensende proces, som hærskarers herre skal udføre. Arbejdet er yderst prøvende for sjælen, men det er kun ved denne proces, at det dårlige og urene, som besmitter, kan fjernes. Vore prøvelser er alle sammen nødvendige for at føre os nær til vor himmelske fader i lydighed mod hans vilje, således at vi kan bringe Herren et offer i retfærdighed. Til enhver, hvis navn er nævnt her, har Gud givet evner og talenter, som skal udnyttes. Enhver af jer trænger til en ny og levende erfaring i det guddommelige liv, for at kunne gøre Guds vilje. Ingen tidligere erfaringer vil være tilstrækkelige for den nuværende tid eller kunne styrke os til at overvinde vanskelighederne på vor sti. Vi må daglig have ny nåde og fornyet styrke for at kunne opnå sejr. ret
(541) Det hænder sjældent, at vi i enhver henseende bliver stillet under de samme forhold to gange. Abraham, Moses, Elias, Daniel og mange andre blev hårdt prøvet, men ikke på samme måde. Enhver har sine personlige prøvelser og forsøg i livets drama; men nøjagtig de samme prøvelser kommer sjældent to gange. Hver har sin egen erfaring, ejendommelig i sin art og sine omstændigheder, med et særskilt formål for øje. For enhver af os, har Gud en gerning, en hensigt med livet. Enhver handling, uanset hvor lille, har sin plads i vor livserfaring. Vi må have det stadige lys og den stadige erfaring, der kommer fra Gud. Vi alle, trænger til disse ting og Gud er mere end villig til, at vi skal få dem, dersom vi vil tage imod dem. Han har (542) ikke lukket himmelens vinduer for vore bønner, men I har følt jer tilfredse med at fortsætte uden den guddommelige hjælp, som I så hårdt trænger til. ret
(542) Hvor lidt I dog aner indflydelsen af jeres daglige handlinger på andres liv! I tænker måske, at hvad I gør eller siger, er af ringe betydning; men de allervigtigste resultater til godt eller ondt er følgen af vore ord og handlinger. Ord og handlinger, der bliver anset for at være små og uvæsentlige, udgør led i den lange kæde af menneskelige begivenheder. I har ikke følt trangen til, at Gud skulle åbenbare sin vilje for os i alle handlinger i vort daglige liv. Vore stamforældres attrå efter en eneste tilfredsstillelse af appetitten åbnede sluseporten for synd og ulykke over verden. Jeg ville ønske, mine kære søstre, at I kunne føle, at hvert skridt, I tager, kan få varig og afgørende indflydelse på jeres eget liv og på andres karakter. Oh, hvor stor er derfor ikke trangen til samfund med Gud! Hvilket behov er der ikke for guddommelig nåde til at lede hvert skridt og til at vise os, hvordan vi kan fuldkomme en kristelig karakter! ret
(542) Kristne må gennemleve nye forhold og nye prøvelser, hvor tidligere erfaringer ikke kan være en tilstrækkelig vejleder. Og nu mere end i nogen anden tidsperiode i vort liv trænger vi til at lære af den guddommelige mester. Jo mere erfaring vi opnår, jo mere vi nærmer os himmelens rene lys, desto mere vil vi opdage hos os selv, som trænger til at forandres. Vi kan alle gøre en god gerning til velsignelse for andre, dersom vi vil søge råd hos Gud og efterstræbe lydighed og tro. Den retfærdiges sti er fremadskridende, fører fra kraft til kraft, fra nåde til nåde og fra herlighed til herlighed. Det guddommelige lys vil tiltage mere og mere i forhold til vor fremgang og gøre os skikkede til de ansvar og de tilfældige vanskeligheder, der forestår os. ret
(542) Når prøvelser trykker jer, når modløshed og mørk vantro behersker jeres tanker og når egenkærlighed præger jeres, handlinger, indser I ikke jeres trang til Gud og til en dyb og grundig erkendelse af hans vilje. I kender ikke Guds vilje, ej heller kunne I kende den, medens I lever for selvet. I forlader jer på jeres gode hensigter og beslutninger og (543) livets hovedsum er sammensat af beslutninger, I har fattet og beslutninger, som I har brudt. Hvad I alle behøver, er at afdø fra jeget, at ophøre med at klynge jer til jeget og at overgive jer til Gud. Med glæde ville jeg trøste jer, om jeg kunne. Med glæde ville jeg rose jeres gode egenskaber, gode forsætter og gode handlinger; men det har ikke behaget Gud at vise mig disse. Han fremstillede for mig de ting, der hindrer jer i at opnå den ædle, ophøjede hellighedens karakter, som det er nødvendigt for jer at have, for at I ikke skal miste den himmelske hvile og udødelige herlighed, som han ønsker, at I skal opnå. Se bort fra jeg selv og se hen til Jesus. Han er alt i alle. En korsfæstet og opstanden frelsers blod vil ved sin fortjeneste rense fra den mindste og den største synd. Overgiv i tillidsfuld tro jeres sjæle til Gud som til en trofast Skaber. Lev ikke i en stadig frygt og ængstelse for, at Gud vil forlade jer. Det vil han aldrig gøre, medmindre I går bort fra ham. Kristus vil komme ind og bo hos jer, dersom I vil lukke døren til jeres hjerter op for ham. Der kan være fuldkommen overensstemmelse mellem jer og Faderen og hans søn, dersom I vil afdø fra selvet og leve for Gud. ret
(543) Hvor få er der ikke, som kender til, at de har kære afguder, at de har synder, som de hæger om! Gud ser disse synder, som I måske er blinde for og han arbejder med sin beskærkniv for at gå dybt ind og skille jer af med disse yndlingssynder. I ønsker alle selv at vælge jeres renselsesproces. Hvor svært er det ikke for jer at finde jer i korsfæstelsen af jeget! Men når gerningen helt overlades til Gud, der kender vor svaghed og vor syndighed, vælger han altid den bedste fremgangsmåde til opnåelsen af det ønskede resultat. Det var gennem uafbrudt kamp og enfoldig tro, Enok vandrede med Gud. I kan alle gøre ligeså. I kan blive grundigt omvendte og forvandlede, i sandhed være Guds børn og ikke blot have kundskab om hans vilje, men ved jeres eksempel lede andre på den samme ydmyghedens, lydighedens og hengivenhedens sti. Sand Gudsfrygt spreder sig udad; den er smittende. Salmisten siger: »Din retfærd dulgte jeg ej i mit hjerte, din trofasthed og frelse talte jeg om, din nåde og sandhed fornægter jeg ej i en stor (544) forsamling.« Hvor som helst Guds kærlighed findes, er der altid et ønske om at lade den komme til udtryk. ret
(544) Måtte Gud hjælpe jer alle til at gøre alvorlige bestræbelser for at opnå evigt liv og for at lede andre på hellighedens sti! Vejl f menigh bd. 1 side 352-354]