(551) Jeg er blevet vist at der er fare for, at vore unge prædikanter skal gå ud på marken og involvere sig i sandhedsforkyndelsesarbejdet for andre, selv om de ikke selv er rustet for Guds hellige arbejde. De har ingen fornemmelse af denne tids arbejdes hellighed. De nærer et ønske for at komme i forbindelse med arbejdet, men de bærer ikke de byrder der ligger direkte på pligtens stivej. De gør det, som kun koster dem en lille belastning og ulejlighed og lægger ikke hele deres sjæle i arbejdet. ret
(551) Nogle er for magelige til at arbejde med livets anliggender og mangler den nødvendige erfaring for at gøre sig selv til gode kristne; alligevel føler de at de kan involvere sig i det arbejde der er det vanskeligste af alle og består i at have med mennesker at gøre og prøve at omvende sjæle fra vildfarelse til sandheden. Nogle af disse prædikanters hjerter er ikke helliget ved sandheden. Alle disse er blot anstødsstene for syndere og står i vejen for det virkelige arbejde. Det vil være et hårdere arbejde at oplære dem til de rette tanker, så de ikke vil skade Guds sag, end at deltage i værket. Gud kan ikke forherliges eller hans sag forfremmes med uhellige arbejdsfolk, som mangler de nødvendige kvalifikationer for at være evangelieprædikant. Nogle unge prædikanter, som går ud for at arbejde for andre, behøver selv at blive helt omvendt til den ægte bibelreligion. ret
(552) (552) Jeg fik vist sagen for bror R fra ___, som i mange henseender repræsenterer andres tilfælde. Jeg fik vist at bror R ikke er nogen god nytte for Guds sag og kan aldrig blive det hvis han ikke får en gennemgribende omvendelse. Han har mange mangler i sin karakter, som han må erkende før han kan antages af Gud som en medarbejder i hans vingård. Guds arbejde er helligt. På det første sted mødte bror R ikke den hjerteforandring som forvandler mennesket og kaldes for omvendelse. Han har en hovedets religion, men han behøver arbejdet af Guds nåde i hjertet, udført i livet, før han forstandigt kan vise andre hen til Guds Lam som borttog verdens synder. Denne tids arbejde er alt i alt for alvorligt og for vigtigt til at de kan håndteres med urene hænder og urene hjerter. ret
(552) Bror R har et meget uheldigt temperament. Dette skaber problemer for ham selv og for hans bedste venner. Af naturen er han skinsyg, mistænksom og kværulantisk. Dem som står han nærmest vil mærke det mest. Han har megen egenkærlighed og en stor selvfølelse og hvis der ikke bliver lagt særligt mærke til ham og han bliver genstand for opmærksomhed, føler han det som om, nogen har skylden. Han har selv fejlen. Han elsker at få sin forfængelighed smigret. Han er mistænksom over for andres motiver og viser derved et meget snæversynet og egenkærligt sind. Han tror, han ser meget, som kan betvivles og finde fejl ved og kan kritisere planer for andres arbejde, skønt det virkelige onde er i hans egen ydmygede uhelligede hellige hjerte. Selvet i ham må dø og ham må lære af Jesus, som er sagtmodig og ydmyg af hjerte, ellers vil han ikke udvikle kristen karakter og til sidst vinde himlen. ret
(552) Bror R har gjort fejl ved hans måde at lære andre sandheden på. Han virker ikke vindende. Selvet blandes ind i alle hans anstrengelser. Han er helt speciel i det ydre, så vidt hans udseende angår, som om, dette ville betegne ham som en Kristi tjener, men han har forsømt sjælens indre besmykkelse. Han har ikke set det nødvendige i at få en smuk, harmonisk karakter, der ligner Kristi karakter, det korrekte forbillede. (553) Sagtmodigheden og ydmygheden som kendetegnede Jesu liv ville vinde hjerter og give adgang til sjæle; men når bror R taler i sin egen ånd, ser folk selvet så fremstående og så lidt af ydmygheden, at deres hjerter ikke berøres, men bliver hårdt og koldt under hans forkyndelse, fordi den mangler den guddommelige salvelse. ret
(553) Bror R's selvsikkerhed og selvophøjethed må lægges bort og han må se, at han er syndig og mangler en stadig nåde og kraft fra Gud til at komme igennem denne fordærvede tidsalders moralske mørke og nå sjæle som må frelses. Han har påtaget sig en evangelieprædikants ydre værdighed, selvom han ikke har følt at en reel erfaring i gudsfrygtens mysterium og et kundskab til den guddommelige vilje var absolut nødvendig for at få held med sandhedsfremførelsen. ret
(553) Bror R er for kold og ufølsom. Han kommer ikke direkte til hjerterne med den kristnes enkelhed, ømhed og kærlighed som kendetegnede Kristi liv. I dette henseende er det absolut nødvendigt at ethvert menneske, som arbejder for sjæles frelse, efterligner det forbillede der er ham givet i Kristi liv. Hvis mennesker ikke oplærer sig selv til at blive medarbejdere i Herrens vingård, var det bedre om de helt blev undværet. Det ville være dårlig politik, at støtte dem med midler fra Guds skatkammer, som i virkeligheden ødelægger og skader hans værk og som hele tiden fornedrer den kristne standard. ret
(553) For at et menneske kan blive en fremgangsrig prædikant, er bogkundskab ikke tilstrækkeligt. Arbejdet for sjæle må være rent, forstandsmæssigt, flittigt, energisk og taktfuldt. Alt dette er absolut nødvendigt, for at en Kristi prædikant kan få succes. Ingen mennesker med disse egenskaber kan være ringere, men vil få en befalende indflydelse. Hvis medarbejderen i Guds sag ikke kan vinde tillid for dem, han arbejder for, kan han kun udrette en smugle godt. Medarbejderen i Herrens vingård må dagligt skaffe sig styrke ovenfra så det forkerte modstås og forblive stående gennem livets forskellige prøvelser og hans sjæl må bringes i harmoni med hans Forløser. Han kan være en medarbejder sammen med Jesus, arbejde som han har (554) arbejdet, elske som han har elsket og ligesom ham, have moralsk kraft til at modstå de stærkeste karakterprøver. ret
(554) Bror T bør opelske simpelhed. Han bør lægge sin falske værdighed til side og lade Guds Ånd komme ind og hellige, ophøje, rense og forædle hans liv. Da kan han bære byrden for sjæle som en sand evangelieprædikant må føle, når han overbringer et alvorligt advarselsbudskab for dem i fare, som må gå fortabt i deres mørke, medmindre de antager sandhedens lys. Denne, af hans Forløser lånte værdighed, vil besmykke ham med guddommelig nåde, for ved den bringes han i tæt samstemmighed med Jesus Kristus. ret
(554) Jeg blev ført frem i bror R's liv og da ført tilbage for at gense følgerne af hans arbejde da han forsøgte at lære andre sandheden. Jeg så at nogle få ville lytte og, så vidt det angik hovedet, kunne blive overbevist; men bror R har ikke et erfaringsmæssigt, dagligt, levende kendskab til Guds nåde og hans frelsende magt og han kan ikke give andre hvad han ikke selv har. Han har ikke et sandt omvendt menneskes erfaring. Hvordan, kan Gud så gøre ham til velsignelse for syndere? Han er selv blind, skønt han prøver at føre den blinde. ret
(554) Jeg fik vist at hans arbejde har ødelagt gode marker for andre. Nogle mennesker som var sandt helliget til Gud og som følte en byrde for arbejdet kunne have gjort meget godt og bragt sjæle til sandheden til de steder hvor han har forsøgt at få succes, men efter hans overfladiske arbejde var den gyldne anledning gået. De mennesker der blev overbeviste og de hjerter der blev blødgjorte, er blevet forhærdet og skadet af hans arbejde. ret
(554) Jeg så efter, hvilke værdifulde sjæle holder fast på sandheden som følge af hans arbejde. Jeg holdt nøje øje med, hvilken vagtsomhed han havde for sjæle, så de kunne styrkes og opmuntres, et arbejde som altid bør følge med en ordets prædikant. Jeg kunne ikke se nogen, som ikke ville have været i meget bedre tilstand hvis han ikke havde fået de første indtryk af sandheden fra ham. Det er næsten umuligt for en strøm at (555) blive stærkere end dets kildeudspring. Det menneske som bærer sandheden til syndere står i en frygtelig ansvarsbetynget tilstand. Enten vil han omvende sjæle til Kristus eller også vil han bringe dem i den forkerte retning. ret
(555) Jeg er blevet vist, at bror R er et mageligt menneske. Han elsker sine fornøjelser sin magelighed. Han holder ikke af fysisk arbejde, han holder heller ikke af grundigt hjernearbejde og studerer ordet. Han vil tage tingene let. Han vil hen til et sted og forsøge at indføre sandheden der, skønt hans hjerte ikke er med det. Han føler ingen byrde for arbejdet, ingen virkelig byrde for sjæle. Han har ikke kærlighed for sjæle i hjertet. Han lader sine tilbøjeligheder splitte sig fra arbejde, lader sig styre af sine følelser og efterlader arbejdet og går tilbage til sin familie. Han har ikke selvfornægtelsens erfaring, ingen erfaring med at ofre sin magelighed og sine tilbøjeligheder. Han arbejder med for stort hensyn til løn. Han bruger ikke sig selv særlig meget til sit arbejde, men rører kun lidt ved det her og der, uden at være udholdende eller alvorlig og får intet ud af det. Gud har sit truende blik på sådanne bekendende arbejdere. De er upålidelige i alt. De har ikke en øm og følsom samvittighed. ret
(555) At introducere sandheden på steder og så mangle mod, kraft og taktfølelse til at gennemføre sagen er en stor fejl, for arbejdet efterlades uden de grundige og udholdende anstrengelser, som er absolut nødvendige på disse steder. Hvis tingene går i hårdknude, hvis en modstand rejser sig, trækker han sig fej tilbage i stedet for at fly til Gud med faste og bøn og gråd og ved tro klynge sig til lysets, kraftens og styrkens Kilde indtil skyerne bryder bort og mørket spredes. Troen bliver stærk ved at komme i kamp med tvivl og modsatrettede påvirkninger. Den erfaring der opnås ved disse prøvelser er af større værdi end de kostbareste perler. ret
(555) Resultatet af dit arbejde, bror R, bør gøre dig foruroliget. Gud kan ikke godtage det. Det ville være bedre for Guds sag hvis du ville stoppe med at forkynde og du påtager dig et mindre ansvarsbetynget arbejde. Det ville være bedre for dig at gå til arbejdet med dine hænder. Ydmyg dit hjerte (556) for Gud; vær trofast i timelige ting; og når du viser, at du er trofast i de mindre ansvar, kan Gud betro dig større ansvar. »Den, som er tro i det små, er også tro i det store og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.« Du behøver en dybere erfaring i religiøse ting. Jeg råder dig til at gå til arbejdet med dine hænder og bede Gud alvorligt om at du må få dine egne erfaringer. Klyng dig til Jesus og vov aldrig at på tage dig en evangelieprædikants ansvar før du er et omvendt menneske og har en sagtmodig og fredfyldt ånd. Du må vente med Guds arbejde, indtil du er udrustet med kraft fra det høje. Intet menneske kan have held med at redde sjæle, hvis Kristus ikke arbejder og selvet tages ud af syne. ret
(556) En Kristi prædikant bør være givet helt over til alle gode gerninger. Du har gjort et ulykkeligt nederlag. Du må vise, i din familie, at venlig hensyn, at ømhed, kærlighed, mildhed, ædel overbærenhed og sand høflighed, som er passende for en families overhoved, kan være heldigt for dig i det sjælevindende arbejde. Hvis du ikke har visdom til at lede den lille gruppe som du er så tæt forbundet med, hvordan kan du da få held med at lede et større selskab, som ikke er særlig interesseret i dig selv? Din hustru må omvendes oprigtigt og fuldstændigt til Gud. Ingen af jer er i stand til at repræsentere vor tro på en rigtig måde. I behøver begge omvendelse. ret
(556) Det er bedst for dig at du nu trækker dig tilbage fra Guds arbejde. Bror R, du er hverken udholdende eller har moralsk rygrad. Du er meget mangelfuld i de karaktertræk som er nødvendige for Guds arbejde for denne tid. Du har ikke fået den oplæring i det praktiske liv der er nødvendig for dig, så du kan få succes som en praktisk Kristi prædikant. I mange henseender har din uddannelse været mangelfuld. Dine forældre kender ikke din karakter, ikke opdraget dig til at overvinde dens mangler, så du endelig kan udvikle en ligedannet karakter og have fasthed, selvfornægtelse, selvkontrol, ydmyghed og moralsk kraft. Du ved meget lidt om (557) det praktiske liv eller om udholdenhed under vanskeligheder. Du har et stærkt ønske om at bestride andres tanker og presse dine egne igennem. Dette er følgen af dine selvtilstrækkelige følelser og at du i ungdommen har fulgt dine egne tilbøjeligheder. ret
(557) Du ser ikke dig selv og dine fejl. Du er ikke villig til at være elev, men har et stort ønske om at hjælpe. Du danner dine egne anskuelser og klynger dig til dine egne særlige ideer med en hårdnakkethed som er trættende. Du er ivrig efter at fremføre dine synspunkter og i dine øjne er dine tanker af større betydning end moral-dyrebare erfarne menneskers bedømmelse, som har været prøvet i denne sag. Du har smigeret dig med den tanke at du havde evner der ville værdsætte og gøre dig til et dyrebart menneske; men disse kvaliteter har ikke været forsøgt og prøvet. Du har en ensidig uddannelse. Du er ikke minded for de hjemlige, daglige livsopgaver eller elsker dem. Din ladhed er tilstrækkelig grund til at diskvalificere dig for prædikantarbejdet også hvis der ikke var andre grunde for ikke at gå ind i det. Værket behøver ikke ligeså mange prædikanter som medarbejdere. Af alle livets kald, er der intet det kræver mere alvorlige, trofaste, udholdende og selvopofrende medarbejdere som Guds sag i de sidste dage. ret
(557) Arbejdet med at opnå evigt liv ligger over alt andet. Gud ønsker intet smøl i hans værk. At advare syndere til at fly for den kommende vrede, kræver alvorlige mænd som føler en byrde for sjæle og som ikke vil undskylde sig fra at ikke bære byrder eller forlade arbejdet. Små ubehag som, dårligt vejr eller indbildt sygdomme, synes at være tilstrækkelig undskyldning for bror R fra at kunne anstrenge sig. Han vil endog appellere til sin forståelse; og når pligter, han ikke føler sig kaldet til at udføre, dukker op, undskylder han sig ofte med, at han er syg, skønt der ikke er nogen grund til at være syg, hvis det da ikke er på grund af magelighedens vaner og appetittens tilfredsstillelse at hele hans organisme er brudt sammen af passivitet. Han kunne have et godt helbred hvis han ville overholde livets og sundhedens love til punkt og prikke og kaste lys over helsereformerne ved alle hans levevaner. ret
(558) (558) Bror R er ikke mennesket til disse sidste dages arbejde, hvis han ikke reformerer sig helt. Gud kalder ikke på prædikanter, som er for dovne til at engagere sig i fysisk arbejde, for at frembære det prøvende advarselsbudskab for denne verden. Han ønsker medarbejdere i hans sag. Sande, alvorlige, selvfornægtende medarbejdere vil kunne udrette noget. ret
(558) Bror R, din lære af sandheden til andre har været en fuldstændig misforståelse. Hvis Gud kalder et menneske, vil han ikke gøre en stor bommert, som at tage een med så lille erfaring i det praktiske liv og åndelige ting, som du har haft. Du har evner til at tale, så vidt dette angår, men Guds sag kræver indviede og energiske mennesker. Disse træk må du opdyrke; du må vinde hvis du vil. Hvis du udholdende oplærer de træk mennesker har som du nu fejler ved, vil du lære at overvinde de mangler i din karakter som er forøget i din ungdom. Går du blot ud til folk nu og da, arbejder du ikke for Gud. Der er intet alvorligt arbejde i det. ret
(558) Dem som arbejder for Gud, er kun begyndt at arbejde, når de har givet deres prædiken bag prædikestolen. Herefter kommer det virkelige arbejde, besøg fra hjem til hjem, tale med familiemedlemmerne, bede med dem og komme i nøje forståelse med dem vi ønsker at hjælpe. Det vil ikke forringe en Kristi tjeners værdighed at kunne se og erkende den families timelige byrder og bekymringer, som han besøger og være nyttig, søge efter at hjælpe dem, hvor han kan, med fysisk arbejde. På den måde kan have en beroligende indflydelse og stoppe modstand og nedbryde fordomme, som han ikke ville have, selv om han på alle andre punkter var en god Kristi prædikant. ret
(558) Vore unge prædikanter har ikke en byrde med at skrive som de ældre og mere erfarne har. De har ikke den mangfoldighed af ansvar, som belaster tankerne og betynger et menneske. Men det er disse byrder som udvikler kristen erfaring, giver moralsk kraft og danner stærke dygtige mennesker som den i Guds arbejde. Undgår (559) man byrder og ubehagelige ansvar vil vi aldrig få stærke mennesker ud af vore prædikanter som man kan stole på i religiøse kriser. Mange af vore unge prædikanter er lige så svage som babyer i Guds værk. Og nogle, som i årevis, har været engageret i sandheds-undervisnings-arbejdet er stadigvæk ikke duelige arbejdsfolk, men ikke er til skamme. De har ikke vokset sig stærk i erfaringen, ved udfordring af modstand. De har fritaget sig selv fra den erfaring som ville styrke de moralske muskler og give dem åndelig styrke. Men det er netop den erfaring de behøver for at nå menneskets fulde vækst i Jesus Kristus. De får ingen åndelig kraft ved at skulke fra pligter og ansvar og de hengiver sig til magelighed og til lethedens og fornøjelsens egenkærlighed. ret
(559) Bror R mangler ikke evne til at iklæde sine tanker med ord, men han lider mangel på åndelighed og sand hjerte-hellighed. Han har ikke selv drukket dybt af sandhedens kilde. Havde han udnyttet sine gyldne øjeblikke til at studere Guds ord, kunne han nu være en dygtig medarbejder. Men han er for doven til at nøje ransage sindet og selv lære fornuftsgrundene for vort håb. Han er tilfreds med det som andre har lavet og det, som andre penne har arbejdet på. Han bruger i stedet de menneskers tanker, som er efter ham og anstrenger ikke sig selv eller bruger sit eget sind, tænker sig omhyggeligt om, eller selv mediterer under bøn. ret
(559) Bror R holder ikke af nøje flid, hverken i studiet af skrifterne eller i fysisk arbejde. Han foretrækker en lettere vej og ved endnu ikke noget erfaringsmæssigt om byrden for Guds arbejde. Det er lettere for ham at gentage andres tanker end at selv ihærdigt søge sandheden. Det er kun ved personlige anstrengelser, nøje sindsflid og gennemgribende helligelse til arbejde at mennesket bliver kvalificeret til tjenesten. ret
(559) Kristus siger: »I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med?« Saltets kraft er guddommelig nåde. Alle de anstrengelser gøres for sandhedsforkyndelsen er kun af lille værdi hvis Guds Ånd ikke ledsager dem. Du har leget med sandhedsforkyndelsen som et barn. (560) Dine tanker har kredset om dit eget velvære og fornøjelser, du har gået efter dine tilbøjeligheder. Du og din hustru har ingen virkelig fornemmelse af Guds værks hellighed. I begge tænker mere på at behage jeres fantasier og opfylde jeres ønsker for magelighed og nydelser end at gå ind til livets hårde pligter, især med hensyn til at advare verden mod den kommende dom. ret
(560) I har set bror S nedtynget med byrder og bebyrdet med fysisk arbejde; men I har holdt så meget af jeres magelighed og haft så stort ønske om at fastholde jeres egen betydning at I har holdt jer selv på afstand og undskyldt jer fra at gå ind i de opgaver som nogen har vist sig imødekommende over for. I har ladet dage gå hen uden at hjælpe nogen og så kunne I uden samvittighedsnag bruge det meste af tiden i dovenskab og alligevel få betaling fra Guds skatkammer. ret
(560) Ved jeres opførsel har I vist, at I ikke har en stor fornemmelse for hellige ting. I har frarøvet Gud og I bør forsøge at angre fuldstændigt. Forsøg ikke at lære andre. Først når I er omvendte, kan I være i stand til at styrke jeres brødre; men Gud har ikke brug for mennesker af jeres karakter i sin vingård. Når I får dette karakterpræg på jer og bærer det guddommelige aftryk, så kan I arbejde for Guds sag. I har næsten alt at lære men på meget kort tid. Gud hjælper jer til at arbejde alvorligt med dette. Jeg har skrevet meget mere om de generelle principper, men kan ikke finde tid, lige nu.