(570) [»Jeg har et stort arbejde for og kan derfor ikke komme derned,« siger Nehemias. »Hvorfor skulle arbejdet standse? Og det ville ske, hvis jeg lod det ligge for at komme ned til eder.« ret
(570) (Angående den nådige åbenbarelse af Helligånden for Mrs. White, om aftnen den 3.Januar 1875, har vi lov at sige, at hun havde været alvorligt syg af influenza, bundet til sit værelse og til sengen i en uge, indtil lægerne ved sundhedsanstalten var blevet ængstelige for hendes sygdom. I denne tilstand fulgte hun anvisningen i det 5.kapitel i Jakobs brev og efter en stor trosanstrengelse lig den, manden i evangeliet lagde for dagen, da han rakte sin visne hånd ud, opnåede hun befrielse fra smerte og sygdom og fik umiddelbart derefter et syn der varede i ti minutter. Derefter klædte hun sig på til mødet, gik hen til kirken, talte til den tæt sammenpakkede forsamling i tyve minutter og spadserede derpå hjem. Siden den gang har hun skrevet meget og har med frimodighed talt til menigheden. Hun gør nu forberedelser til den lange rejse ud til stillehavskysten. - James White.)
Den 3. januar 1875 blev det vist mig, at Guds folk ikke et øjeblik bør slå af, på deres årvågenhed eller deres agtpågivenhed. Satan er på sporet af os. Han er besluttet på at besejre Guds lovlydige folk med sine fristelser. Dersom vi ikke giver ham råderum, men modstår hans anslag, faste i troen, vil vi få kraft til at afstå fra al uretfærdighed. De, der holder Guds bud, vil være en kraft i landet, hvis de efterlever deres lys og deres privilegier. De kan være et mønster på gudsfrygt, hellige i hjerte og i vandel. Vi kan ikke tillade os magelighed, således at vi kan ophøre med årvågenhed og bøn. Eftersom tiden nærmer sig, da Kristus skal åbenbares i himmelens (571) skyer, vil Satan med større kraft rette sine fristelser mod dem, der holder Guds bud; for han ved, at hans tid er kort. ret
(571) Satans værk vil blive udført gennem redskaber. Prædikanter, der hader Guds lov, vil benytte et hvilket som helst middel for at lede sjæle bort fra deres troskab mod Gud. Vore bitreste fjender vil være at finde blandt første dags adventisterne. De er i deres hjerter fast besluttede på at føre krig mod dem, der holder Guds bud og har Jesu tro. Denne klasse mennesker anser det for en dyd at lade det bitreste bad mod os komme til udtryk i tale, skrift og handling. Vi skal ikke vente nobel behandling eller retfærdighed fra deres side. Mange af dem er inspirerede af Satan til et vanvittigt raseri mod dem, der holder Guds bud. Vi vil blive bagtalt og fremstillet i et forkert lys; alle vore bevæggrunde og handlinger vil blive urigtigt bedømt og der vil blive rettet angreb på vor karakter. Dragens vrede vil åbenbare sig på denne måde. Jeg så, at vi ikke på mindste måde, bør tabe modet. Vor styrke er i Jesus, vor talsmand. Når vi i ydmyghed forlader os på Gud og holder fast ved hans løfter, vil han skænke os nåde og himmelsk visdom til at modstå alle Satans kunstgreb og gå af med sejren. ret
(571) I mit syn for nylig så jeg, at det ikke vil forøge vor indflydelse eller skaffe os Guds velbehag, hvis vi gør gengæld eller stiger ned fra vort store arbejde og stiller os på deres trin for at imødegå deres bagvaskelser. Der er nogle, som vil ty til bedrag og grov usandhed af hvilken som helst art for at opnå deres mål og at forføre sjæle og brændemærke Guds lov og dem, der med glæde adlyder den. De vil gentage de urimeligste og mest nederdrægtige usandheder, indtil de får sig selv til at tro, at de er sandhed. Dette er de stærkeste argumenter de har mod det fjerde buds sabbat. Vi bør ikke lade vore følelser beherske os og aflede os fra at advare verden. ret
(571) Forholdet med Nehemias blev fremstillet for mig. Han var beskæftiget med at bygge Jerusalems mure og Guds fjender havde bestemt, at murene ikke skulle bygges. »Da nu Sanballat og Tobija og (572) araberne, ammonnitterne og asdoditterne hørte, at det skred fremad med istandsættelsen af Jerusalems mure og at hullerne i muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde forvirring der." ret
(572) I dette tilfælde var det had og opposition mod hebræerne, der udgjorde bindeleddet og skabte en indbyrdes samfølelse mellem forskellige grupper af mennesker, der ellers kunne have ligget i krig med hverandre. Dette belyser på en tydelig måde, hvad man hyppigt er vidne til i vore dage i sammenslutningen af mænd fra forskellige kirkesamfund, for at modarbejde den nærværende sandheds mennesker, hvis eneste fællesskab synes at være det, som har dragens natur og lægger bitterhed og had for dagen mod den levning, der holder Guds bud. Dette viser sig navnlig hos de adventister, som holder den første dag, eller hos dem der ikke helligholder nogen dag eller anser alle dage for at være lige og som tilsyneladende er kendt for at hade og bagvaske, idet de lyver om syvende-dags adventisterne, fremstiller dem i et falsk lys og bruger alle hånde ukvemsord imod dem. ret
(572) »Da bad vi til vor Gud og satte vagt både dag og nat for at værne os imod dem.« Vi står altid i fare for at blive selvgode, at stole på vor egen visdom og ikke gøre Gud til vor styrke. Intet foruroliger Satan så meget som vort kendskab til hans planer. Hvis vi mærker vor fare, vil vi føle nødvendigheden af bøn, ligesom Nehemias gjorde og ligesom han, vil vi få det sikre værn, der giver tryghed i fare. Dersom vi er skødesløse og ligegyldige, vil vi visselig blive overvundet af Satans anslag. Vi må være årvågne. Medens vi ligesom Nehemias tyr til bøn og går til Gud med vore forviklinger og byrder, må vi dog ikke føle, at vi intet har at gøre. Vi skal våge såvel som bede. Vi bør give agt på vore modstanderes arbejde, for at de ikke skal opnå fordele og forføre sjæle. I Kristi visdom bør vi gøre bestræbelser for at kuldkaste deres hensigter, medens vi samtidig ikke skal lade dem kalde os bort fra vor store gerning. Sandhed er stærkere end vildfarelse. Ret vil få overhånd over uret. ret
(573) (573) Herrens folk søger at helne dette brud, som er blevet gjort i Guds lov. »Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje«. Varer du din fod på sabbaten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbaten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.« ret
(573) Dette bringer forstyrrelse blandt vor tros fjender og ethvert middel vil blive benyttet for at hindre os i vort arbejde. Og dog skrider det stadig fremad med den nedbrudte mur. Verden advares og mange hører op med at overtræde Jehovas sabbat. Gud er med i dette værk og mennesker kan ikke standse det. Guds engle arbejder med i hans trofaste tjeneres gerning og værket går støt fremad. Som tilfældet var med dem, der byggede Jerusalems mure, vil vi møde modstand af enhver art; men dersom vi våger og beder og arbejder, ligesom de gjorde, vil Gud føre striden for os og give os dyrebare sejre. ret
(573) Nehemias »holdt fast ved Herren og veg ikke fra han og han overholdt de bud, Herren havde givet Moses. Og Herren var mod ham«. Der blev gentagne gange sendt bud med anmodning om en samtale med Nehemias, men han afslog at møde dem. De fremkom med stærke trusler om, hvad de agtede at gøre og der blev udsendt mænd til at holde højtravende taler til folket, som var beskæftiget med genopbygningen. Disse fremkom med smigrende tillokkelser og lovede arbejderne fritagelse for restriktioner tilligemed vidunderlige privilegier, hvis de ville gøre fælles sag med dem og standse byggearbejdet. ret
(573) Men folket fik påbud om ikke at indlade sig i strid med deres fjender og ikke at svare dem et ord, for at (574) ingen udtalelse skulle give dem et fortrin. Man tyede til trusler og latterliggørelse. De sagde: "En ræv kan rive deres stenmur ned, blot den springer derop!" Sanballat blev "vred og harmfuld; han spottede jøderne". Nehemias bad: »Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres spot falde tilbage på deres eget hoved!« ret
(574) »Derfor sendte jeg bud til dem og lod sige: »Jeg har et stort arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulle arbejdet standse? Og det ville ske, hvis jeg lod det ligge for at komme til eder.« Fire gange sendte de mig samme; bud og hver gang gav jeg dem samme svar. Da sendte Sanhallat for femte gang sin tjener til mig med samme bud og han havde et åbent brev med." ret
(574) Vi vil komme til at møde den heftigste modstand fra adventister, der sætter sig op imod Guds lov. Men ligesom dem, der byggede Jerusalems mure, bør vi ikke lade os aflede eller hindre i vort arbejde af rygter eller af sendebud, som ønsker diskussion eller strid, eller af skræmmende trusler, udbredelse af usandheder eller et eneste af de anslag, Satan måtte iværksætte. Vort svar bør være: Vi har et stort arbejde for og kan ikke komme derned. Vi vil undertiden være i forlegenhed og ikke vide, hvilken vej vi skal følge for at kunne opretholde Guds sags ære og hæve hans sandhed. ret
(574) Nehemias's fremgangsmåde bør øve en stærk indflydelse på vort sind med hensyn til, hvordan man skal møde den slags modstandere. Vi bør lægge alle sådanne ting frem for Herren i bøn, ligesom Nehemias kom til Gud med sine bønner, medens hans egen ånd var ydmyget. Han klyngede sig til Gud med en tro, som ikke vaklede. Dette er den vej, vi skulle følge. Tiden er for kostbar til, at Guds tjenere skulle anvende den til at hæve deres egen karakter, som er blevet sværtet af dem, der hader Herrens sabbat. Vi bør gå fremad i urokket tillid, i troen på, at Gud vil give sin sandhed store og dyrebare sejre. Stolende på Jesus bør vi med et ydmygt, sagtmodigt og rent liv være ledsaget af en kraft, som overbeviser om, at vi har sandheden. ret
(574) Den tro og tillid, vi kan have til Gud og de store velsignelser, troen vil skænke os, (575) forstår vi ikke i den grad, som det er vort privilegium at kunne forstå det. Et betydningsfuldt værk ligger foran os. Vi må opnå at blive moralsk egnede for himmelen. Vore ord og vort eksempel skal tale til verden. Engle fra Gud er aktivt optaget af at hjælpe Guds børn. Dyrebare forjættelser er givet på betingelse af vor lydighed mod Guds krav. Himmelen er fuld af de rigeste velsignelser. Alle velsignelser venter på at komme videre til os. Hvis vi føler vor trang og kommer til Gud i oprigtighed og i alvorlig tro, vil vi blive indført i et inderligt fællesskab med himmelen og blive lysets kanaler til verden. ret
(575) Det er påkrævet, at denne advarsel ofte lyder: »Vær ædru og våg; jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.« Vejl f menigh bd. 1 side 355-359]