Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 10. Fra side 104ren side   tilbage

De sociale omgivelser påvirker

(104)  Jeg fik vist, den 10. december, 1892, bror K's families tilstand. Han har været en sand troende og elsker af sandheden, men har drukket af verdensånden. Kristus sagde: »Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.« Bror K, dine jordiske rigdomme gør krav på din interesse og opmærksomhed i en sådan grad at du ikke afser tid til at tjene Gud; dog er din hustru utilfreds med at du giver ham så ringe en gave som du gør. Et verdsligt vanvid har taget besiddelse i hendes hjerte. Ingen af jer tager tilstrækkelig tid til meditation og bøn. Gud frarøves jeres daglige tjeneste og du selv får et større tab end mistede du den største jordiske rigdom.ret

(104)  Søster K, du er endnu længere fra Gud end din mand er. Din overensstemmelse med verden har forjaget din Frelser fra dit hjerte; i din hengivelse er der ingen plads til ham. Du har kun en lille tilbøjelighed til bøn og hjerteransagelse. (105) Du overgiver dig selv til mørkets magters fyrste. »Ved I ikke, at når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder, enten under synden til død eller under lydigheden til retfærdighed?"ret

(105)  Søster K, du ved ikke hvad du gør; du ser ikke at du fører krig mod din Skaber når du drager din mand væk fra sandheden. Din opmærksomhed er på de fordele verden giver. Du har ikke opelsket en kærlighed for helligelse, men er mere glad for at opirre og få travlt med at erhverve dig rigdomme. Du er opslugt i dit ønske om at være som verden, at du får den lykke som verden giver. Din jordiske ærgerrighed er større end dit ønske for retfærdigheden og for en andel i Guds rige.ret

(105)  Din kostbare prøvetid bruges på at arbejde for din timelige velfærd, på klæder og mad og drikke efter verdens metoder. Oh hvor utilfredsstillende, hvor lille er den løn man får dog ikke?! Du bærer tungere byrder i dine verdslige ønsker og jagen, end din Frelser nogen sinde kunne tænke sig at lægge på dig. Din Genløser indbyder dig: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.« Min søster, Kristus vil have at du skal fralægge din tunge vægt ved hans fødder og underkaste din genstridige hals under hans lette åg.ret

(105)  Hvad nu hvis din prøvetid ville slutte i denne tid? Hvordan ville du stå Mesterens undersøgelse? Hvordan har du brugt de talenter og den indflydelse Gud har lånt dig, til kloge forbedringer, til hans ære? Gud har givet dig livet og dets velsignelser, ikke blot for at behage dig selv, men så du kan gavne andre og gøre godt. Mesteren har betroet dig talenter som du burde lægge ud til vekselererne; så han, når han kræver dem tilbage, kan få sit tilbage med renter.ret

(106)  (106) Din indflydelse og midler er blevet givet dig for at prøve dig, for at afsløre hvad der er i dit hjerte; du burde bruge dem for at vinde sjæle til Kristus og således fremme jeres Forløsers sag. Hvis du ikke gør dette, gør du en frygtelig fejltagelse. Hver dag du bruger på at tjene selvet og fornøje dine venner ved at give efter for deres verdenskærlighed og forsømme din bedste Ven, som døde for at give dig liv, mister du meget.ret

(106)  Søster K, du troede at det ikke var godt for dig at være forskellig fra dem omkring dig. Du er i et fællesskab som er blevet prøvet på sandheden og har forkastet den og du har kædet dine interesser og kærlighed sammen med deres, indtil du i alle henseender er én af dem. Du elsker deres selskab; alligevel er du ikke lykkelig, selvom du bilder dig selv ind at du er det. Du har sagt i dit hjerte: "Det er nyttesløst at tjene Gud: og hvad nytte er det til at vi har holdt hans anordning og at vi har vandret sørgmodigt for Hærskarers Herre?"ret

(106)  [Det er slet ikke let for en familie at repræsentere Jesus og holde Guds lov blandt vantro naboer. Det kræves, at vi skal være levende breve, der kendes og læses af alle mennesker. Dette forhold indebærer et alvorligt ansvar. For at kunne leve i lyset, må I være der, hvor lyset skinner. Lige meget hvad det skal koste, så bør broder K føle det som en hellig pligt at samles med sin familie i hvert fald til den årlige sammenkomst for dem, der elsker sandheden. Det ville styrke både ham og dem og sætte dem i stand til at udholde prøver og gøre deres pligt. Det er ikke godt for dem at skulle gå glip af den forret at kunne samles med trossøskende, for sandheden mister sin betydning for dem, deres sind bliver ikke mere oplyst og oplivet af dens helliggørende indflydelse og de mister deres åndelighed. De bliver ikke styrket af den levende forkyndelse. Verdslige tanker og forehavender optager dem til stadighed og udelukker åndelige emner af sindet. I Mesterens Tjeneste side 235]ret

(106)  [De fleste kristnes tro vil vakle, hvis de til stadighed forsømmer at komme sammen til samtale og bøn. Hvis det var umuligt for dem at nyde sådanne religiøse privilegier, ville Gud sende lys direkte fra Himmelen ved sine engle for at (107) oplive, opmuntre og velsigne sit adspredte folk. Men det er ikke hans hensigt at gøre et under for at støtte sine helliges tro. Det kræves af dem, at de skal elske sandheden tilstrækkeligt til at gøre sig lidt umage for at sikre sig de privilegier og velsignelser, Gud har forundt dem. Det mindste, de kan gøre, er at vie nogle få dage årlig til en forenet bestræbelse for at fremme Kristi sag og til venskabelig udveksling af råd og sympati. Vejl f menigh bd. 2 side 318]ret

(107)  Mange helliger næsten al deres tid til deres egne timelige interesser og fornøjelser og under sig ikke nogle få dage og omkostningen det medfører at tage et stykke vej fra deres hjem for at mødes en gruppe samlet i Herrens navn. Herrens ord definerer begærlighed som afgudsdyrkelse; hvor mange afgudsdyrkere er da så ikke, endog blandt dem, der bekender at være Kristi efterfølgere?!ret

(107)  Det forlanges at vi samles og frembærer sandhedens vidnesbyrd. Guds engel sagde: ret

(107)  »Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskares Herre og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.«ret

(107)  Det vil da betale sig at udnytte privilegierne inden for vor rækkevidde og, ved et offer, at samles med dem, som frygter Gud og tale til ham; for han fremstilles som den, der lytter til disse vidnesbyrd, medens englene skriver dem ned i en bog. [Gud vil ihukomme dem, der kommer sammen og som slår lid til hans navn og han vil handle nænsomt med dem under den store verdensbrand. De vil i hans øjne være som dyrebare juveler.] Det er ikke nyttesløst at tjene Gud. Der er en ubetalelig belønning til dem, der helliger deres liv til hans tjeneste. Kære bror og søster, I har gradvist gået ind i mørket indtil det næsten ikke kan opfattes med sanserne og har vokset til at være som lys for jer. Nu og da gennemtrænger nogle svage glimt mørket og vækker sindet; omgivelserne udelukker lysstrålerne og mørket synes at blive tættere end før. [I Mesterens Tjeneste side 256]ret

(108)  (108) Det ville være bedre for jeres åndelige krigsførelse om I flyttede bopæl for nogle år siden. Sandhedens lys prøvede det samfundsfællesskab som I lever i. Nogle få modtag nådes- og advarselsbudskabet, medens det blev afvist af mange. Endnu en anden klasse antog den ikke fordi der var et kors at løfte. De tog et naturligt standpunkt og tænkte at hvis de ikke bekriger imod sandheden ville de gøre det ganske godt, men det lys, som de undlod de at modtage og værne om, det gik ud i mørket. De forsøgte at stilne samvittigheden ved at sige til Guds Ånd: "Gå bort for en tid; når jeg har et passende tidspunkt, vil jeg kalde på dig." Dette passende tidspunkt er aldrig kommet. De forsømte den gyldne anledning, der aldrig igen er vendt tilbage til dem, for verden har udelukket lyset de afviste. Dette livs interesser og fornøjelsernes trylleri optager deres sind og hjerter, medens deres bedste Ven, den velsignede Frelser, er afvist og glemt.ret

(108)  Søster K drages væk fra Gud på grund af hendes ikke-troende venner og slægtninge, som ikke elsker sandheden og ikke har forståelse for offeret og selvfornægtelse der må gøres for sandhedens sag, selvom hun selv har fremragende naturlige egenskaber. Søster K har ikke mærket vigtigheden af adskillelse fra verden, som Guds befaling påbyder. Hendes øjnes syn og hendes øres hørelse har fordærvet hendes hjerte.ret

(108)  Johannes Døber var et menneske fyldt med Helligånden fra sin fødsel af og hvis der var nogen som kunne forblive upåvirket af fordærvende påvirkninger fra deres tidsalder, var det helt sikkert ham. Dog vovede han ikke at stole på sin styrke; han adskilte sig selv fra sine venner og slægtninge, så hans naturlige hengivenhed ikke ville vise sig som en snare for ham. Han ville ikke sætte sig selv unødigt i vejen for fristelser ejheller hvor livets overdådighed eller endog fornødenheder ville føre ham til at give efter for magelighed eller tilfredsstille sin appetit og derved mindske sin fysiske og mentale styrke. Ved en sådan opførsel ville hans betydningsfulde mission ikke kunne lykkes.ret

(109)  (109) Han underkastede sig selv ørkenens afsavn og ensomhed, hvor han kunne bevare den hellige fornemmelse af Guds majestæt ved at studere hans store naturbog og der blive kendt med hans karakter som åbenbaret i hans underfulde gerninger. Det var en atmosfære, der egnede sig til fuldstændig moralsk kultur og holder frygten for Herren hele tiden i hævd. Johannes, Kristi forløber, udsatte ikke sig selv for dårlig omgang med andre og verdens fordærvende påvirkninger. Han frygtede at hans samvittighed ville påvirkes, så synd ikke ville virke så umådelig syndigt. Han valgte snarere at have sit hjem i ørkenen, hvor hans sanser ikke bliver forvrænget af omgivelserne. Skulle vi ikke lære noget fra dette eksempel, fra een som Kristus ærede og om hvem han sagde: »Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber« ?ret

(109)  De første tredive år af Kristi liv var hen tilbagetrukket fra offentligheden. Tjenende engle ventede på livets Herre medens han vandrede side om side med småbønder og landarbejdere blandt Nazarets bjerge, ubemærket og uden tilkendegivelse af ære. Disse ædle eksempler burde lære os at undgå onde indflydelser og undgå deres selskab som ikke lever ret. Vi bør ikke bilde os selv ind at vi er stærke nok til at sådanne påvirkninger ikke kan påvirke os, men vi bør i ydmyghed vogte os selv mod farer.ret

(109)  Det gamle Israel blev på en særlig måde ledt af Gud til blive forblive et særskilt folk, fra alle andre nationer. De skulle ikke have lov til at vidne om deres medborgeres afgudsdyrkelse, medmindre deres egne hjerter var fordærvede. Kendskab til ugudelige skikke ville således blive mindre ondt i deres øjne. Få indser deres egen svaghed og at menneskehjertets naturlige syndighed for ofte lammer deres ædleste anstrengelser.ret

(109)  Syndens skadelige indflydelse forgifter sjælens liv. Vor eneste sikkerhed er adskillelse fra dem, som indlever sig i dens mørke. Herren har påbudt os at gå bort fra dem og være borte derfra og ikke røre den (110) urene ting og han vil modtage os og vil være en fader for os og vi skal være han sønner og døtre. Hvis vi vil optages i Guds familie og blive den himmelske Konges børn, må vi gå ind på hans betingelser; vi må gå ud af verden og stå som et særskilt folk for Herren og adlyde hans anordninger og tjene ham.ret

(110)  Lot valgte Sodoma til sit hjem, fordi han så at der var fordele ved det, ud fra et verdsligt synspunkt. Men efter at han havde etableret sig og vokset sig rig på jordiske rigdomme, blev han overbevist om, at han havde gjort en stor fejltagelse og ikke taget dette samfunds moralske niveau i betragtning, som han nu havde dannet sit hjem i.ret

(110)  Sodomas indbyggere var fordærvede, daglig hørte han på ussel tale og hans retfærdige sjæl blev plaget af den vold og de forbrydelser han i magtesløshed ikke kunne forhindre. Hans børn blev mere lig disse onde folk, for omgangen med dem, havde fordærvet deres moralske sans. Med disse ting i betragtning, synes de verdslige rigdomme han havde fået for små og ikke den pris værd han havde betalt. Hans familieforbindelser var blevet omfattende, hans børn havde giftet sig ind blandt sodomitterne.ret

(110)  Herrens vrede blev til sidst optændt mod denne bys onde indbyggere, Guds engle besøgte Sodoma for at få Lot ud, at han ikke skulle gå til i byens omstyrtelse. De bad Lot bringe sin familie, sin hustru og sønner og døtre som giftede sig ind i det onde Sodoma og sagde at han skulle undfly dette sted. »thi,« sagde englene, »vi står i begreb med at ødelægge stedet her, fordi skriget over dem er blevet så stort for Herren, at Herren har sendt os for at ødelægge dem.«ret

(110)  Og Lot gik ud og bad sine børn indtrængende og sagde, idet han gentog englenes ord: »Stå op, gå bort herfra, thi Herren vil ødelægge byen!« Men for svigersønnerne var han som en der drev spøg med dem; for de havde levet så længe i Sodoma at de tog del i folks syndere. Og døtrene blev påvirket af deres mænd til at tro (111) ad deres far var blevet vanvittig. De var langt borte, hvor de var. De var rige og havde mange besiddelser; og de kunne ikke tro at det var muligt at det skønne Sodoma, et rigt og frugtbart land, ville ødelægges af en syndshævnende Guds vrede.ret

(111)  Lot vente sorgfuldt tilbage til englene og gav beretning om sit mislykkede forsøg. Da påbød englene ham at stå op og tage sin hustru og to døtre, som stadig var hjemme, med; og forlade byen. Men Lot var bedrøvet. Tanken at forlade børnene og sin kone, for hun nægtede at gå uden børnene, sønderbrød hans hjerte. De ville alle være gået fortabt i Sodomas frygtelige ruin, hvis Herren ikke, i sin store barmhjertighed, havde sendt sine engle til undsætning.ret

(111)  Lot blev lammet over den store katastrofe der skulle til at ske, han blev bedøvet af sorg over tanken at forlade alle hans kære jordiske ejendele. Men idet han stod der, tog Guds engle fat i hans hånd og hans hustrus og to døtres hænder og bragte dem ud af byen og lod dem flygte for deres liv og hverken se bagud eller stå på hele sletten, men flygte op i bjergene.ret

(111)  Hvor uvillig var Lot ikke at adlyde englen og tage længst muligt væk fra fordærvede Sodoma, der var udpeget til fuldstændig ødelæggelse! Han havde ikke tiltro til Gud og bad om at blive. Livet i den onde by havde svækket hans tro og tillid til Herrens retfærdighed. Han bad om at ikke gøre det han var pålagt, medmindre noget ondt ville ramme ham og han skulle dø. Engle blev sendt på den særlige mission at redde Lot og hans families liv; men Lot var så længe blevet omgivet af fordærvende påvirkninger at hans sanser var sløvet og han kunne ikke skelne mellem Guds gerninger og hans hensigter; han kunne ikke lægge sig selv over i Guds hænder og gøre hans befalinger. Han bad hele tiden for sig selv og denne vantro kostede ham hans hustrus liv. Hun så tilbage på Sodoma og, under knurren imod Guds handlemåde, blev hun forvandlet til en saltstøtte, så hun kunne stå til advarsel for alle dem, der ignorerer himlens særlige nådegaver og forsyn. (112) Efter denne frygtelige straf, vovede Lot ikke længere at tøve på vejen, men flygtede op i bjergene, ifølge englenes anvisning. Hans døtres syndige opførsel, efter at de havde forladt Sodoma, var følgen af de onde selskaber, medens de var dér. Fornemmelsen af rigtigt og forkert var blevet omtåget for dem og synd viste sig ikke som synd for dem.ret

(112)  Lots tilfælde burde være til advarsel for alle som ønsker at leve et gudfrygtigt liv og adskille sig selv fra alt, der har til hensigt at bortlede dem fra Gud. Lot blev så længe iblandt det onde at han kun kunne frelse sig selv og to døtre og selv deres moral var fordærvet, fra deres ophold i Sodoma.ret

(112)  Gud mener det han siger og han er ikke til at spøge med. Oh! hvor mange kortsynede, syndige mennesker anråber ikke Gud, for at få ham til at komme når det passer dem; skønt Gud kunne omgive deres frelse og give dem værdifulde sejre, hvis de blot ville overgive sig uforbeholdent i Guds hænder.ret

(112)  Søster K, du er i fare for at sætte dig mål, som er meget skadelige for dig. Gud har et arbejde til dig at gøre som ingen andre kan gøre for dig og uden dette arbejde kan din sjæl ikke frelses. Gud elsker dig og vil modstræbende lade dig gå fortabt i almindeligt fordærv. Han indbyder dig til at forlade de ting, som forhindrer din åndelige vækst og til at finde den styrke og trøst hos ham, som du behøver. Du har en varetægt og byrder at bære for din familie som ofte bekymrer dig; men hvis du kun gør det, der er nødvendigt for din timelige behagelighed og lykke, vil du få tid til at læse din bibel med bønlig interesse og udvikle en kristen karakter.ret

(112)  Bror K, du har haft megen modgang; men du må være alvorlig, fast og beslutsom over for din opgave for familien og tage med dig hvis det er muligt. Du burde ikke spare på noget, for at overtale dem til at tage med på din rejse mod himmelen. Men hvis moder og børn ikke vælger at ledsage dig, men hellere søger bort fra dine opgaver og religiøse privilegier, må du, endog alene, gå fremad. Du må leve i gudsfrygt. Du må udnytte dine muligheder for at gå til møder (113) og få den åndelige styrke du kan, for du vil få brug for den i kommende dage. Lots ejendomme blev fortæret helt op. Hvis du mister noget, skal du ikke miste modet; og hvis du blot kan redde en del af din familie, er det langt bedre end at miste alt.ret

(113)  Kære bror og søster, som forældre er I, i høj grad ansvarlig for jeres børns sjæle. I har sat dem i verden; og I bør, ved forskrift og eksempel, lede dem til Herren og himmelens sale. I bør indprente dem at deres timelige interesser er af lille betydning, sammenlignet med deres evige lykke.ret

(113)  Disse kære børn lever blandt verdslige folk og de indsuger en kærlighed for livets forfængeligheder. Jeres søn L er en kærlig og livlig dreng; men han behøver en moders årvågne omsorg, hvis daglige erfaring i kristenlivet vil sætte hende i stand til at rådgive og belære ham. Han er netop i den alder hvor en nænsom, klog moder kan forme ham; men jeg frygter, søster K, at du hellere vil forme dine børn efter verdens moder og ikke belære at livets vigtige gerning er at danne karakter, som ville sikre evigt liv.ret

(113)  Hvis L ikke bliver kendt med religiøse emner og praktisk kristendom, vil hans liv blive en fejltagelse. Han burde se at han behøver uddannelse i åndelige ting, så han kan bruge sine evner helt for Gud. Herren kalder på unge mænd til arbejdet i hans vingård. Unge mænd burde ikke forsømme de absolut nødvendige uddannelsesgrene. Men hvis de vender hele deres opmærksomhed på verdslige studier og ikke bliver forstandige på det store religionsspørgsmål og ikke erhverver sig kristen erfaring, bliver de uegnede for Guds arbejde. Uanset hvor gode uddannelsesmulighederne er, skal der noget mere udover bogkundskaberne for at frelse sjælen og lede andre til anger. Sættes nogle år til side, til udelukkende at erhverve sig videnskab, forbereder dette ikke til at være en dygtig medarbejder i Guds tjeneste.ret

(114)  (114) Unge mænd burde bruge megen tid på studier; men de burde også forene fysisk arbejde med deres åndsarbejde og praktisere den kundskab de har fået, så at alle tankeevnerne og legemskræfterne under nyttig anvendelse kan udvikles lige meget. De bør ikke forsømme ting, der er nødvendige for frelse, ejheller betragte dem som mindre vigtigt end nogen andet i dette liv.ret

(114)  Kære bror og søster, Gud elsker jeres familie og ønsker at overøse hans særlige velsignelser over jer, så I kan blive retfærdighedens redskaber og lede andre mod himmelen. Hvis bror K er helt helliget til Gud, kunne han gøre en masse godt i et samfund hvor hans råd og indflydelse bedre kunne modtages og forstås. Vi har store forhåbninger om at I begge vil rette det som er forkert i jeres livsførelse og forny jeres tro og lydighed over for Gud, modtage ny styrke fra ham, som lovede at hjælpe dem, der påkalder hans navn.ret

(114)  Unge bror L, du har gjort en stor fejltagelse i dit liv. Ved nøje udøvelse af dine studier har du forsømt udviklingen af alle dine evner. Den moralske vækst bør aldrig formindskes når man tager uddannelse, men bør opelskes i langt højere grad end hvad normalt anses for nødvendigt. Min kære unge broder, du har været ivrig efter at få kundskab. Denne iver er prisværdig; men for at tilfredsstille den, har du forsømt dine evige interesser og gjort dem sekundære efter dine studier. Gud og himmelen har haft en underordnet position i din hengivenhed. Guds hellige lovs påbud er ikke blevet overholdt i dit daglige liv, på en hellig måde. Du har vanhelliget sabbaten ved at bringe dine studier ind i de hellige timer, som ikke var dine, eller til dit eget formål. Gud sagde: »Da må du intet arbejde udføre.«ret

(114)  »Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes (115) over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.« Du har snarere overgivet dig til tilbøjelighederne end til pligterne og ladet dine studier gå forud for den Allerhøjestes udtrykte bud.ret

(115)  Vore lejermøder arrangeres og afholdes under store udgifter. Guds tjenere som forsvarer den upopulære sandhed, arbejder overmådeligt meget ved disse store samlinger for at frembære nådesbudskabet fra en korsfæstet Genløser til stakkels faldne syndere. At forsømme eller behandle disse budskaber ligegyldigt er at ringeagte Guds nåde og hans advarende og bønfaldende røst. Dit fravær fra disse møder har været meget skadelig for din åndelige velfærd. Du har mistet den styrke som du kunne have fået derigennem, ved at lytte til det forkyndte Guds ord og omgås sandheds-troende. Dit sind er blevet dysset ned i et dødbringende sløvhed over din sjæls velvære. Du har højnet din verdslige uddannelse over kundskab, der vindes i Kristi skole. Erfaring i et sandt religiøst liv er nødvendigt for at forme en Guds-antagelig karakter og for at få de sande dyder der vil bære himmelens lys.ret

(115)  Hvilken iver har du ikke udvist for at disciplinere dit til studium, blive velbevandret med dine tekstbøger, så du kan få en hæderlig eksamen for lærere, venner og andre interesserede. Hvor ivrig har du ikke været for at bevise at du har studeret flittigt og har trofast brugt din tid på at fylde dit hoved med nyttig kundskab! Du har været lige så nidkær for dine studier som du har været for at få dine venners og læreres anbefaling. Med rette har du fået den ære du har fået for lærdommen. Men hvordan er dine tanker blevet opdraget i religion? Har du ikke ubetænksomt sat Guds rige og hans retfærdighed ned under din voksende videnskabskundskab? Jo, nogle af menneskeevnerne fik mere styrke for de timelige sagers skyld, men sindets højere kræfter bør helliges helt til Gud. Disse kræfter kontroller (116) mennesket, disse danner dets liv og karakter. Og selvom du ikke skal forsømme dine timelige studier, har du ikke ret til at give dem hele din opmærksomhed, men burde hellige dig selv især til din himmelske faders moralske og åndelige fordringer.ret

(116)  Hvor lidt iver har du ikke udvist for at udnytte de religiøse fortrin du har inden for rækkevidde og få et mere gennemgribende kendskab til Guds love og beslutsomhed til at underkaste dig dem. Du har kun gjort dig få anstrengelser for at blive en trofast og forstandig kristen. Hvordan vil du da vare rede til at gennemgå det store tilbageblik, hvor dine gerninger og ord og dit hjertes inderste tanke, opåbnes for den store Dommer og de forsamlede hellige og englene? Du har haft små mål at opnå åndelig egnethed, bestå den nøje undersøgelse under nærværelse af den ophøjede skare. Hvad vil da blive den endelige afgørelse med hensyn til dine moralske og religiøse resultater, den beslutning som man ikke viger fra? Hvad vil være den ære du får, fordi du bevarer den forlangte overensstemmelse mellem religion og kundskabsjagt? Vil du stå som en der har et fast moralmod, ihvor menneskekundskabens fortræffelighed er vist i enhed med en hellig nidkærhed for Gud og lydigheden mod hans lov?ret

(116)  Min bror, du bør overveje Guds visdom sin alt i alle. Religion må gå hånd i hånd med naturvidenskaben, for at gøre din uddannelse til et helligt middel til gode gerninger og vende andre til sandheden. Jo mere vi lærer i Kristi skole, des mere ivrige er vi efter at vokse i denne kundskab. Alle vore erhvervelser er af lille værdi medmindre karakteren forædles ved religion. Gud har særlige opgaver som enhver enkelt skal udføre og en beslutning vil ske i hvert tilfælde, om den redelighed disse pligter bliver udført i.ret

(116)  Herren sætter os ofte i vanskelige situationer, der stimulerer os til større anstrengelser. I sit forsyn kommer der nogle gange særlige plager, for at prøve vor tålmodighed og tro. Gud giver os lektier i tillid. Han vil lære os, hvor vi skal se efter (117) hjælp og styrke i nødens stund. Derved opnår vi en praktisk kundskab til hans guddommelige vilje, som vi behøver så meget af i vor livserfaring. Troen vokser sig stærk i alvorlig kamp med tvivl og frygt. Bror, du kan sejre, hvis du lægger nøje mærke til din optræden. Du burde hellige dit unge liv til Guds sag og bede for fremgang. Du burde ikke lukke dine øjne for din fare, men burde straks forberede dig på enhver vanskelighed i din kristne vækst. Tag tid til eftertanke og til ydmyg og alvorlig bøn. Der er mærke på dine talenter og du er håbefuld med hensyn til din fremtidige vækst; men hvis du ikke begriber dit naturlige hjertes svaghed vil du blive skuffet.ret

(117)  Du er netop begyndt i livet; du har nået en alder hvor du bærer ansvar for dig selv. Dette er en kritisk periode for dit liv. I din ungdom tilsår du livets mark. Det som du sår, vil du også høste; sådan som frøene er, sådan vil høsten være. Hvis du forsømmer og er ligeglad med evige ting vil du selv lide stort tab og, gennem din indflydelse, forhindre andre fra at fuldbyrde deres forpligtelse over for Gud.ret

(117)  Begge verdener ligger foran dig. Hvilken vil du vælge? Vær viis og tag det evige liv. Vig ikke bort fra din renhed, uanset hvor ubehagelige dine pligter kan vise sig i nærværende nødsituation. Det er som om at du gør store ofre for at bevare din sjælsrenhed, men tøv ikke; pres på i gudsfrygt og han vil velsigne dine anstrengelser og belønne dig tusindfold. Opgiv ikke dine religionskrav og privilegier for at tilfredsstille dine ikke-kristne venner og bekendtes ønsker. Du er kaldet til at tage standpunkt for sandheden, endog hvis den skulle være i direkte modstand mod dem, som er tæt knyttet til dig. Gud forbød at denne sidste prøvelse overhoved skulle komme over dig, for at forsøge og prøve din renhed for det rette.ret

(117)  Læg din kristne karakters grundlag på den evige Frelsesklippe og lad bygningen være fast og sund.ret

(117)  Vi håber at din moder vil hjælpe dig og dine brødre (118) og søstre med at udvikle sand karakter efter Kristi mønster, så I må være moralsk egnede for hellige engles selskab i herlighedens rige.

------------
ret

næste kapitel