Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 13fra side134

ren side - tilbage

Missionærer i hjemmet

(134)  Kære søster: Jeg er blevet vist at du har visse fejl som du bør se vigtigheden af at rette, for at kunne nyde Guds velsignelse. Mange af dine prøvelser har du bragt over dig selv på grund af din frie tale. Du føler at det er en dyd at tale klart og fortælle folk lige netop hvad du tænker om dem og det de gør. Du kalder dette åbenhjertighed; men det er tværtimod uhøflighed og vækker kamplyst hos dem du kommer i kontakt med. Hvis andre gjorde det samme imod dig, ville det være mere end hvad du kunne udholde. Dem som har vænnet sig til at tale tydeligt og strengt til andre, er ikke glad for at få den samme behandling igen. ret

(134)  Du har bragt mange klager over dig selv, som kunne undgås hvis du havde en ydmyg og stille ånd. Du opægger til strid; for når din vilje krydses, opildnes du til konflikt. Din tilbøjelighed at herske er en konstant kilde til besvær for dig selv. Du er blevet skinsyg og mistroisk af natur. Du er hoven og opirrer strid ved at kritisere og fordømme hurtigt. Du har opelsket en hævngerrighed så længe at du hele tiden har brug for Guds nåde til at blødgøre og undertrykke din natur. Den dyrebare Frelser har sagt: »Velsign dem der forbander jer,« »og bed for dem, der håner og forfølger jer.« ret

(135)  (135) Kære søster, jeg fik vist at du bringer mørke over din egen sjæl, når du dvæler ved andres fejltagelser og ufuldkommenheder. Du vil aldrig få deres synder at svare for, men du har et arbejde at gøre for din egen sjæls skyld og for din egen familie, et arbejde ingen andre kan gøre for dig. De behøver at korsfæste selvet og hindre din tilbøjelighed at fremhæve andres fejl og snakke tankeløst. Du kan samtale om emner, du får de allerbedste resultater ud af. Det er altid sikkert at tale om Jesus, om den kristnes håb og om vor tros skønheder. Lad din tunge helliges til Gud, så din tale altid kan forskønnes med nåden. »I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!" ret

(135)  Apostlens formaning burde følges ganske tydeligt. Det er ofte en stor fristelse at tale om ting som ikke gavner taleren eller tilhøreren, men som er ond og ufrugtbar for begge. Vor prøvetid er for kort til at dvæle over andres ufuldkommenheder. Vi har et arbejde foran os som kræver den mest omhyggelige flid den strengeste årvågenhed, sammen med uophørlig bøn, ellers er vi ikke i stand til at overvinde manglerne i vor karakter og kan ikke kopiere det guddommelige Forbillede. Vi burde alle søge at efterligne Kristi liv. Da vil vi have en helliggørende indflydelse på dem vi omgås. Det er en forunderlig ting at være kristen, helt Kristus lig, fredsommelig, ren og ubesmittet. Kære søster, Gud må være med os i alle vore bestræbelser, ellers vil de ikke være til nytte. Vore gode gerninger vil ende i selv-retfærdighed. ret

(135)  I din egen familie er der meget at rette op på. [Du har forsømt at give dine børn den opmærksomhed og opmuntring, de behøver. Du har ikke knyttet dem til dit hjerte med kærlighedens ømmeste bånd. Din forretning lægger stærkt beslag på din tid og dine kræfter og leder dig til at forsømme dine hjemlige pligter. Men du er blevet så fortrolig med denne byrde, at det ville synes at være et stort offer at skulle nedlægge den; dog ville (136) det fremme din åndelige interesse og dine børns lykke og deres moral, om du kunne gøre dette. Det ville være godt for dig at lægge dine besværlige bekymringer til side og finde et tilflugtssted på landet, hvor indflydelsen til at svække de unges moral ikke er så stærk. ret

(136)  Det er sandt, at du heller ikke ude på landet ville være helt fri for vanskeligheder og brydsomme bekymringer; men du ville undgå mange onder og lukke døren til for en flod af fristelser, der truer med at overvælde dine børns sind. De behøver beskæftigelse og afveksling. Ensformigheden i deres hjem gør dem urolige og hvileløse og de er kommet i vane med at omgås de vanartede drenge i byen og tilegner sig således en gadens opdragelse. Vejl f menigh bd. 2 side 64] ret

(136)  Du har brugt så meget tid på missionsarbejde, som ikke har noget med vor tro at gøre og du er blevet så bebyrdet med bekymringer og ansvar, at du ikke har ladet Guds arbejde for denne tid være og har haft for lidt fritid til at være inden for hjemmets fire vægge for dine børns skyld. Du har ikke undersøgt deres mangler, heller ikke forstået deres aktive, udviklende tankegange; således har du ikke givet dem de simpleste nydelser som ville glæde uden det er til skade. Det ville være en ubetydelig byrde for dig at give dine børn større opmærksomhed og ville være af større værdi for dem. ret

(136)  [Alle børn vil have fordele af at bo på landet. Et aktivt liv i frisk luft vil styrke både kroppens og sindet helse. De burde have et jordstykke der hvor de kan dyrke forskellige blomster og grønsager og på den måde kombinerer skaberglæde og trivsel med nyttigt arbejde. Barnet vil udvikle smagssans og dømmekraft ved dette arbejdet. kendskabet til alt det skønne og nyttige Gud har skabt, vil løfte sindet op til ham som er alle tings Skaber og Herre. Hvor bør vi bo side 17 ret

(136)  Dine børns far var hård, ubøjelig, ufølsom, kold og streng når han var sammen med dem, streng i sin opdragelse og urimelig i sine krav. Han var en mand af et særligt temperament, indesluttet i sig selv, tænker (137) kun på sig selv og rækker ud efter midler der tilfredsstiller sig selv og sikrer sig andres højagtelse. Hans magelige og udsvævende vaner, sammen med hans manglende forståelse og kærlighed for dig og hans børn, har, på et tidligt tidspunkt, fjernet din hengivenhed fra ham. Dit liv har været fyldt med hårde og særlige prøvelser, medens han var fuldstændig ligeglad med dine bekymringer og byrder. ret

(137)  Disse ting har efterladt deres indtryk på dig og dine børn. Særlig har de haft tendens til at lukke din karakter inde. Du har næsten ubevidst udviklet en selvstændighed, der siger at du ikke skal bero dig på din mand, du har gået den vej du mener er bedst, uden at være fortrolig med ham. Da dine bedste bestræbelser ikke blev påskønnet, har du mentalt styrket dig til at handle efter egen bedste bedømmelse, uanset kritik eller ros. I bevidstheden om at din mand foruretter og fejlbedømmmer dig, har du gemt på en bitterhedsfølelse mod ham og får du kritik har du hævnet dig på den der ikke kan lide din opførsel. ret

(137)  Men ser du din mands fejl helt igennem, har du ikke set på din egne. Du har fejlet ved at tale om hans fejl over for andre og derved fået trang til at dvæle over ubehagelige emner og hele tiden tænke på dine skuffelser og prøvelser. Derved har du fået for vane at gøre mest ud af dine sorger og vanskeligheder, hvor mange af dem skabes ved overdrivelse og sladder til andre. ret

(137)  Hvis du ville vende din opmærksomhed bort fra ydre irritationer og samle dem om din familie ville du være lykkeligere og ville blive midler for det gode. Kendsgerningen at dine børn ikke har fået faderens rette råd og eksempel gør det mere påkrævet for dig at være en omsorgsfuld og hengiven moder. Din opgave er mere i dit hjem og hos din familie. Her er der et virkeligt missionsarbejde at udføre. Dette ansvar kan ikke lægges over på andre; det er den livsgerning Gud har bestemt til dig. ret

(137)  Bruger du hele din tid til forretningssmåting, (138) frarøver du dig selv tid til meditation og bøn og frarøver dine børn den tålmodige omhu og opmærksomhed de har krav på fra deres moder. Du finder ud af at du kan skynde dig igennem med mange af dine egne opgaver, lettere og hurtigere end du tålmodigt kan lære dine børn at gøre dem for dig; alligevel ville det være meget bedre lægge visse ansvar over på dem og lære dem at gøre sig nyttige. Dette ville opmuntre og optage dem, ligeså vel som det vil hjælpe dig. ret

(138)  Du tager betydningsfuld tid til dem, der ikke har særlige store krav på dig og derved forsømmer du moderens hellige pligter. Gud har ikke pålagt dig de mange byrder som du har påtaget dig. Du har besøgt og hjulpet dem som ikke har halvt så meget brug for din tid og omsorg som dine egne børn har. De danner nu deres karakter for himmelen eller for evig fortabelse. Gud vil ikke støtte dig i at tjene så mange, som faktisk lider under Guds forbandelse, på grund af deres udsvævende og onde livsførelse. ret

(138)  Den første store livsgerning er at være en missionær derhjemme. Iklæd jer selv med ydmyghed og tålmodig, langmodighed og kærlighed og tag fat på arbejdet Gud har forordnet dig at udrette, som ingen andre kan gøre for jer. Det er et arbejde som du vil holdes ansvarlig for på gengældelsens dag. Guds velsignelse kan ikke hvile på et udisciplineret hjem. Venlighed og tålmodighed må herske i hjemmet for at det kan være lykkeligt. ret

(138)  Fra et verdsligt synspunkt, er penge magt; men fra den kristnes ståsted, er kærligheden magten. Forstandsmæssig og åndelig styrke omfattes af dette princip. Ren kærlighed har en særlig virkning til at gøre godt og kan ikke gøre andet end godt. Den forebygger uenighed og sorg og bringer den sandeste lykke i stedet for. Rigdomme har ofte en fordærvende og ødelæggende indflydelse; magt er stærk til at skade; men sandhed og godhed er den rene kærligheds redskab. ret

(138)  Min søster, hvis du kunne se dig selv som Gud ser dig, ville det være tydeligt for dig, at uden en gennemgribende omvendelse kan du aldrig komme ind i Guds rige. Hvis du ville (139) have i tanke at lige meget hvilket mål du måler andre med, skal det også kunne bruges på dig, du vil da blive mere forsigtig med hvad du siger, mildere og mere forsonlig i din opførsel. Kristus kom ind i verden for at bringe al modstand og myndighed under sig, men krævede ikke lydighed ved diskussionens styrke eller ved befalinger; han gik omkring og gjorde godt og lærte sine efterfølgere ting som vakte deres fred. Han oprørte ikke til strid, han harmedes ikke over personlige fornærmelser, men forhånelserne, de falske anklager, den grusomme piskning fra dem der dømte ham til døden, imødekom han med ydmyg underdanighed. Kristus er vort eksempel. Hans liv er en praktisk illustration af han guddommelige lære. Hans karakter er en levende fremstilling af måden at gøre godt på og overvinde det onde. ret

(139)  Du har næret vrede mod din mand og andre som har fejlet over for dig, men har ikke indset hvori du har fejlet og gjort tingene værre med din egen forkerte opførsel. Du har været bitter mod dem som har såret dig og dine følelser har fået luft i bebrejdelser og kritik. Dette vil kun hjælpe dit bebyrdede hjerte en lille stund, men det har efterladt et varigt ar på din sjæl. Tungen er et lille lem, men du har opdyrket dets utilbørlige brug, så at den er blevet en fortærende ild. ret

(139)  Alle disse ting har fået dig til at kontrollere din åndelige vækst. Men Gud ser hvor svært det er for dig at blive tålmodig og tilgivende og han ved hvordan der ynkes og hjælpes. Han kræver at du reformerer dit liv og retter dine fejl. Han ønsker at din fastlåste, ubøjelighed, skal underkues ved hans nåde. Du burde søge Guds hjælp, for du behøver fred og stilhed i stedet for storm og strid. Kristi religion påbyder dig at handle mindre ud fra impulser og mere ud fra hellig fornuft og en klar, rolig bedømmelse. ret

(139)  Du lader dine omgivelser påvirke dig for meget. Lad daglig årvågenhed og bøn være din sikre klippegrund. Da vil Guds engle stå omkring dig og sprede klart og værdifuldt lys over dit sind og opretholde dig med deres himmelske styrke. Din indflydelse over dine børn og din opførsel (140) over for dem, burde være sådan at disse hellige besøgende tiltrækkes din bolig, at de kan assistere dig i at gøre din familie og dit hjem til det Gud vil have det til at være. Når du egenhændigt forsøger at gennemføre dit eget, stødes de himmelske engle bort og holder sig borte fra dig i sorg, lader dig kæmpe alene. ret

(140)  Dine børn har det karakteraftryk deres forældre har givet dem. Hvor omhyggelig skulle din behandling af dem da ikke være; hvor varsom skulle du ikke da være med at irettesætte og rette deres fejl. Du er for streng og krævende og har ofte behandlet dem i ophidselse og vrede. Dette har næsten borttaget de gyldne kærlighedsbånd, der binder deres hjerter til dit. Du bør altid indprente dine børn at du holder af dem, at du arbejder for deres skyld; at deres lykke er dyrebar for dig; og at det kun er din mening at gøre det bedste for dem. ret

(140)  Du burde tilgodese deres små ønsker, når som helst det er rimeligt. Dit nuværende bosted giver kun lidt variation eller fornøjelse for dine unge hvileløse børnesind, men det bliver vanskeligere med årene. Din største bekymring må under gudsfrygt være for dine børn. Som en kristen moder, er dine forpligtelser hverken lette eller små; og for at kunne beskæftige børnene ordentlig, bør du lægge nogle af dine andre byrder ned og bruge din tid og kræfter på dette arbejde. Dine børns hjem bør være det mest ønskværdige og lykkelige sted i verden for dem og moderens tilstedeværelse bør være det som tiltrækker mest. ret

(140)  Satans kraft over de unge i denne tidsalder er frygtelig. Hvis deres tanker ikke er afvejede på religiøse præmisser, vil deres moral fordærves af de onde børn de kommer i kontakt med. Du tror du forstår disse ting, men du gør galt i at medtage det ondes forførende kraft i de unge menneskers sind. Deres største fare er manglen på ordentlig oplæring og opdragelse. ret

(140)  Ligegyldige forældre lærer ikke deres børn selvfornægtelse. Den mad de sætter foran deres børn pirrer mavens sarte kåbe. Denne spænding meddeles til (141) hjernen gennem nerverne og resultatet er at dyriske lidenskaber vækkes og styrer moralen. Fornuften gøres således til tjener for sindets lavere egenskaber. Hvadsomhelst der kommer i maven og omdannes til blod bliver en del af legemet. Børn bør ikke få lov til at spise grovæderføde, som flæsk, pølser, krydderier, fede kager og konditorkager; for derved svækkes deres blod, nervesystemet opirres urimeligt og moralen er i fare for at blive påvirket. Det er umuligt at leve umådeholdent med hensyn til kost og alligevel beholde en stor grad tålmodighed. Vor himmelske Fader sendte helsereformens lys for at vejlede imod en fordærvet appetits onde følger; så dem, der elsker renhed og hellighed kan bruge de gode ting Gud har givet dem med skønsomhed; og, ved at udvise mådehold dagliglivet, kan helliges gennem sandheden. ret

(141)  Du behandler ikke dine børn ens. Nogen gange føjer du dem til deres skade, medens du andre gange nægter dem underordnede fornøjelser som ville gøre dem meget glade. Du vender dig irriteret bort fra dem og forhåner deres enkle bønner og glemmer at de kan skabe glæder, som du synes er tåbelige og barnlige. Du nedlader dig ikke fra dit aldersstade til at forstå og opvarte dine børns ønsker. Heri efterligner du ikke Kristus. [Han gjorde sig til ét med de ringe, de trængende og de hårdt ramte. Han tog små børn på sine arme og steg ned på børnenes niveau. Hans store kærlige hjerte kunne forstå deres prøvelser og behov og kunne tage del i deres glæder. Når han var træt i sin ånd af uroen og røret i den overbefolkede by og forbindelsen med rænkefulde og skinhellige mænd, fandt han hvile og fred i de uskyldige børns selskab. Hans tilstedeværelse virkede aldrig frastødende på dem. Himmelens majestæt nedlod sig til at besvare deres spørgsmål og forenklede sin betydningsfulde undervisning for at imødekomme deres barnlige forståelse. I deres unge modtagelige sind såede han sandhedens sæd, som ville spire og give en rig høst i deres modne alder. Barnet i hjemmet side 257] ret

(142)  (142) I disse børn, som blev bragt til ham, så han kunne velsigne dem, så de fremtidige mænd og kvinder, som arvinger af hans nåde og borgere i hans rige og nogle af dem, der ville blive til martyrer for hans navns skyld. Nogle uforstående disciple befalede at børnene skulle tages bort, så de ikke skulle forstyrre Mesteren; men idet de vendte bedrøvede bort, irettesatte Kristus sine efterfølgere og sagde: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til." ret

(142)  Han vidste at disse børn ville lytte til hans råd og acceptere ham som deres Forløser, medens dem som var verdsligsindede og hårdhjertede ville være mindre egnede til at følge ham og finde plads i Guds rige. Disse små havde, ved at komme til Kristus og modtage hans råd og velsignelse, hans afbillede og hans nådige ord aftrykt på deres modtagelige sind og det kunne aldrig udviskes. Vi burde lære en lektie fra denne Kristus-handling, at de unges hjerter er de mest modtagelige over for kristenhedens lære, lette at påvirke i sønlig kærlighed og dyd og gode til at beholde indtryk de har fået. Men disse sarte, unge mennesker burde man komme til med venlighed og lære dem med kærlighed og tålmod. ret

(142)  Min søster, bind dine børn til dit hjerte ved hjælp af kærlighed. Giv dem den rette omsorg og opmærksomhed i alle ting. Giv dem de rette klæder, så de ikke krænkes i deres udseende, for denne verden er skadende for deres selvrespekt. Du har set at verden giver sig af med moder og klæder, men dekorerer ikke personens sind og moral. Undgår du dette onde, nærmer du dig den modsatte yderlighed og giver ikke dine egne klæder tilstrækkelig opmærksomhed og så heller ikke dine børns. Det er altid rigtigt at være ordentlig og være klædt behørigt efter din alder og livsstadie. ret

(142)  Orden og renlighed er himlens lov; og for at komme i harmoni med den guddommelige ordning, er det din pligt at være ordentlig og smagfuld. Dine tanker om dette emne er fordrejede. Selv om du fordømmer verdens ødselhed og forfængelighed, fejler du alligevel i dine store krav til sparsomlighed (143) - helt over i det nærige. Du fornægter dig selv, hvad er rigtigt og ordentligt og som du burde have og som Gud har givet dig midler til at købe. Du klæder hverken dig selv eller dine børn passende. Vort ydre udseende bør ikke vanære Ham vi bekender os til at følge, men bør genspejle tillid til hans sag. ret

(143)  Apostlen siger: »Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre.« Du har fået dine midler til der, hvor der er brug for dem, ikke til ophobning, for at blive ødelagt ved storbanden. Du er pålagt at nyde Herrens gode gaver og bør bruge dem til dit eget velbefindende, til godgørende formål og i gode gerninger til hans sags fremme, for derved at samle dig rigdomme i himmelen. ret

(143)  Du er, i Guds visdom, blevet hjemsøgt af mange lidelser, for at blive bragt nærmere nådens trone. Han blødgører og underlægger sine børn ved hjælp af sorger og prøvelser. Denne verden er Guds arbejdsværksted, hvor han danner os for himmelens sale. Han bruger høvlen på vore skælvende hjerter indtil råheden og uregelmæssighederne er fjernet og vi er egnede til vore rette steder i den himmelske bygning. Gennem trængsler og modgang bliver kristne rensede og styrkede og udvikler en karakter efter forbilledet Kristus har givet. Indflydelsen fra et sandt, gudfrygtigt liv kan ikke måles. Den rækker ud over hjemmets og vennernes umiddelbare kreds og spreder lys der vinder sjæle for Jesus.

------------
ret

næste kapitel