(186) (186) Det følgende vidnesbyrd, fik jeg i mit sidste syn den 5.januar 1875, jeg skrev det i mit telt mellem møderne ved Vermont-lejrmødet i august 1875. Det fremlægger tingenes tilstand i ___ i januar 1875. Tingenes udvikling i den efterfølgende sommer har fuldt ud retfærdiggjort den tilsyneladende strenghed af vidnesbyrdet. I september læste jeg dele af det for denne menighed og et stort arbejde begyndte hos vore medarbejdere; alligevel giver jeg vidnesbyrdet i dette ydmyge arbejde, til gavn for denne menighed og andre. ret
(186) Mørke for styringen hvor kun Guds ånd burde herske. Men få, som involverer sig i arbejdet, indser det nødvendige i at have et personligt forhold og et personligt ansvar uanset hvilken afdeling de har ansvar for. Få føler helligheden i det arbejde de er involveret i. De betragter det for at være på almindeligt niveau sammen med ordinære virksomheder. ret
(186) Selviskheden hersker over mange, som burde vide at et liv i selvopofrende kærlighed er et fredfyldt og frit liv. Dem som søger lykken, ved at tilfredsstille sig selv og hovedsageligt gå efter ens egn interesser er på det forkerte spor af lykken, endda på jorden. Enhver som er upålidelig i det mindste i sine opgaver er upålidelig i de store. Hvis han forsømmer at udføre de små hverv han får, på en trofast måde, viser han sig selv som uduelig til at bære tungere ansvar; han viser at han ikke er helhjertet i arbejdet og at han ikke har et eneste øje rettet mod Guds herlighed. ret
(186) Nogle er hurtige til at definere pligter der tilhører andre og indser den fulde betydning af deres ansvar, men undlader at se deres eget ligeså hurtigt. Personlig troværdighed og ansvar er der særlig brug for på Helseinstituttet (nu sanatoriet), på kontoret, i menigheden og i skolen. Hvis alle knyttet til disse institutioner lyttede ivrigt, for at høre hvad Jesus anviste dem til at gøre, i stedet for at sige hvad den og den skal gøre, ville vi (187) være vidne til en stor forandring i alle værkets afdelinger. Hvis ethvert hjertesprog var, "Jeg må lytte til Kristi lære og adlyde hans røst; ingen kan gøre arbejdet for mig; andres omsorg kan aldrig udbedre min forsømmelse," så vil vi se Guds sag skride frem som aldrig før. ret
(187) Det er denne tilbageholdenhed, venten på at andre skal gøre det, der bringer åndelig afmattelse. At spare på ens kræfter er en sikker måde at gøre dem mindre på. Jesus kræver ubetinget lydighed og villig underkastelse af alle sine tjenere. Der må ikke være nogen halten eller selv-eftergivenhed i Kristi tjeneste. Der er ingen samklang mellem Kristus og Belial. Hvilken mangel på helligelse til Guds værk, hvilken mangel på ansvarsfølelse har der ikke været i ___. ret
(187) A's hjerte har ikke været helliget Gud. Han har evner og talenter som han må aflægge regnskab for, til alle tings store Giver. Hans hjerte har været uhelliget og hans liv er hans bekendelse uværdig; alligevel har han været tæt knyttet til Guds hellige arbejde i mere end en snes år. Hvilket lys har han ikke haft, hvilke privilegier! Han har nydt de mest pragtfulde anledninger til at udvikle en solid kristen karakter. Kristi ord, da han græd over Jerusalem kan bruges på ham: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne.« En Guds gengældelse hænger over dig, »fordi du ikke agtede på din besøgelsestid.« ret
(187) B er af samme type, men ikke så meget selvisk. Begge er mere fornøjelseselskere end gudselskere. Deres opførsel hænger overhovedet ikke sammen med kristenlivet. De mangler stabilitet, nøgternhed og helligelse til Gud. Hos B er nådesarbejdet i det hele taget for overfladisk. Han ønsker at blive en kristen, men stræber ikke efter at fastholde sejren over selvet og efterleve sin overbevisning om rigtigt og forkert. Gerninger, ikke tomme ord og intentioner, er Gud antagelig. ret
(187) A, du har hørt Guds ord i irettesættelser, råd, i advarsler, såvel som i kærlige bønner. Men at høre (188) er ikke nok. »Og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.« Det er let at blive båret af sted af strømmen og råbe Hosianna sammen med mængden; men i hverdagslivets stilhed, hvor der ikke er nogen særlig spænding, kommer prøven for sand kristenhed. Det da at dit hjerte bliver koldt og din iver mindskes og religiøse aktiviteter bliver usmagelig for dig. ret
(188) Du forsømmer tydeligt at gøre Guds vilje. [Kristus siger: »I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.« Dette er betingelsen, der stilles; dette er den prøve, der bestemmer menneskenes karakter. Følelser er ofte bedragende, indre stemninger udgør ingen sikker betryggelse, fordi de er skiftende og påvirkes af ydre omstændigheder. Mange vildledes ved at forlade sig på følelsesmæssige indtryk. Det afgørende er: Hvad udretter du for Kristus? Hvilke opofrelser gør du? Hvilke sejre vinder du? En egenkærlig ånd besejret, en fristelse til at forsømme pligten bekæmpet, lidenskab underkuet, villig og glad lydighed mod Kristi vilje dette er et langt større bevis på, at du er et Guds barn, end rykvis fromhed og følelsesmæssig gudsfrygt. Vejl f menigh bd. 2 side 84] ret
(188) I har begge har ikke brudt jer om at blive irettesat; det har altid vækket misfornøjelse og knurren i jeres hjerter mod jeres bedste Ven, som altid har forsøgt at gøre jer godt og hvem I har enhver grund til at respektere. I har adskilt jer fra ham og har foruroliget Guds Ånd da i satte jer op imod de ord, han gav sine tjenere at sige om jeres opførsel. I har ikke lyttet til disse advarsler og har således forkastet Guds Ånd og vendt den fra jeres hjerter og er blevet ligeglade med jeres optræden. ret
(188) Bror A, du burde have fået en værdifuld erfaring i de mange år du er blevet velsignet af det store lys Gud har ladet skinne på din stivej. Jeg hørte en stemme sige vedrørende dig: "Det er et ufrugtbart træ; hvorfor skal dets frugtløse grene skygge for et sted et frugtbart træ kunne have glæde af? Skær det over; for hvorfor besværer det grunden?" Så hørte jeg det bedende tonefald fra den Barmhjertiges søde røst sige: "Skån den lidt længere. Jeg vil (189) grave omkring dets rødder; jeg vil beskære det. Giv det en chance mere; hvis det ikke bliver godt, kan du skære det over." Så det uproduktive træ tilstås lidt mere prøvetid, lidt længere tid for det golde liv til at blomstre og bære frugt. Vil denne tilståede anledning blive udnyttet? Vil der blive givet agt på advarslerne fra Guds Ånd? Jesu ord om Jerusalem efter at byen havde ringeagtet frelsen, Forløseren så nådigt, siges i det væsentlige også til dig: »Jerusalem, Jerusalem! .... hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! og I ville ikke.« Kristus bønfaldt, han indbød; men hans kærlighed var det folk ugengældt, han kom for at frelse. Du har ikke gjort noget bedre på din dag end de stakkels, selv-bedragede og forblindede jøder gjorde på deres. Du kunne have udnyttet dine privilegier og anledninger og udviklet kristen karakter; men dit hjerte har været oprørt og du "ville ikke" ydmyge dig selv til at blive rigtig omvendt og leve i lydighed mod Guds påbud. ret
(189) De ufornuftige følelser og knurren som nogle har givet udtryk for, har også sat sig fast i dig, selvom du ikke turde sige det højt på samme måde. Det ville være bedre for kontoret og for alle det angår om du var blevet adskilt fra det for nogle år siden. Jo mere lys du har fået, jo flere privilegier du har nydt, des mindre oprigtighed og retskaffenhed har du udvist. Dit hjerte har været kødeligt og du har ikke talt Guds ord. Selvom du har værnet om advarsler og råd og har fået det stærkeste bevis på at Gud var med i dette og at hans stemme talte til dig, har du alligevel ringeagtet og forkastet de højtidelige irettesættelser og fortsat på din egensindige og viljefulde vej. ret
(189) Nogle gange er din frygt opvakt, men stadig erkender du ikke din ulykkelige åndelige tilstand og absolutte fare. Du har gentagende gange faldet tilbage i den samme ligegyldighedstilstand og selviskhed. Din anger er aldrig blevet dyb nok til at fuldkomme den fuldstændige reformation. Du har haft et overfladisk arbejde, men ikke den fuldstændige forvandling (190) der er nødvendig for at blive godkendt hos Gud. »Den, som følger mig,« siger Kristus, »skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Men i det meste af dit kristendomsbekendende liv, har du vandret i mørke fordi du ikke har taget forbindelsen med himmelen og modtaget Guds Ånds rene lys. ret
(190) Hvis du havde en daglig omgang med Herren og opelskede kærlighed for sjæle, ville du vokse ud af selvet og blive en alvorlig medarbejder i Herrens vingård. Du ville indse hvordan den trofaste pligtopfyldelse i livets opgaver ville beskytte dig mod egenkærlighed og selvtilfredsstillelse. Du har ikke været ihærdig nok med at få en større erfaring hver dag. På dette tidspunkt burde du være et pålideligt menneske i enhver ansvarsfuld stilling, men selviskhed har præget alt hvad du har haft med at gøre. Du har været klog efter eget hoved, men har ikke fået visdom fra de mange års erfaring. ret
(190) B har været frugtesløs. Han kunne have gået stadig fremad, vokse i nåden, men det ydre udseende synes at være vigtigere for ham end den indre besmykkelse også når det gælder den ydmyge og stille ånds klædning, som Gud regner som af høj værdi. ikke-troende som har arbejdet på kontoret, men ikke har fået den nærværende sandheds lys, som du har fået, har ikke desto mindre været langt mere trofaste og samvittighedsfulde end nogen af jer, som jeg henvender mig til. Havde I samlet ihærdigt med Kristus, ville nogle af disse nu være sammen med os i sandheden. Men jeres livsførelse har været en anstødssten for dem. Gud ser på disse ikke-troende med større ømhed og gunst end på dem, som tror sandheden og alligevel fornægter ham i deres gerninger. Den tro som lægges til side efter Kristi behag og tages på og af som en klædning, er ikke Kristi religion, men en uægte sag, som ikke står endog denne verdens prøver. ret
(190) Sand religion ses altid tydeligt i vore ord og opførsel og i enhver handling i livet. Hos Kristi efterfølgere, bør religion aldrig skilles fra forretninger. De bør gå hånd i hånd og Guds bud bør (191) der tages strengt hensyn til i alle detaljer i verdslige sager. Viden om at vi er Guds børn burde give en god klang af karakter også for hverdagslivets pligter. Det gør os ikke dovne i vore forretninger, men inderlige i ånden. En sådan religion han bestå en kritisk verdens ransagelse, med en meget ren samvittighed. ret
(191) Enhver arbejder på kontoret bør betragte sig selv som Guds forvalter og bør gøre sit arbejde med nøjagtighed og pålidelig vagtsomhed. Det stadige spørgsmål bør være: "Er dette i overensstemmelse med Guds vilje? Vil dette behage min Forløser?" Bibelreligionen ophøjer fornuften til Kristus er indblandet i alle tankerne. Enhver handling, ethvert ord, ethvert øjeblik i vore liv bør bære vor hellige tros aftryk. Alle tings ende er nær og vi har ingen tid at spilde, eller bruge til fornøjelse og misforstå Gud. ret
(191) Herren er ikke til at spøge med. Dem som forsømmer hans nådegaver og velsignelser på denne anledningens dag, vil pådrage sig selv uigennemtrængeligt mørke og vil kunne modtage Guds vrede. Sodoma og Gomorra blev hjemsøgt af den Almægtiges forbandelse på grund af deres synd og uretfærdighed. Der er dem på vor dag, som, i samme grad, har misbrugt Guds barmhjertighed og ringeagtet hans advarsler. Det vil gå Sodoma og Gomorra tåleligere på dommens dag, end for dem som bærer Kristi navn og alligevel vanærer ham for deres uhellige livsførelse. Denne klasse samler sig selv en frygtelig straf, når Gud i sin vrede skal hjemsøge dem med sine domme. ret
(191) Syndere, som ikke har fået det lys og de privilegier som syvendedags adventister har nydt, vil, i deres uvidenhed, være bedre stillet for Gud, end dem, som var upålidelige i deres tætte tilknytning med hans værk og bekende at elske og tjene ham. Kristi tårer på bjerget, kom fra et forpint og brudt hjerte, på grund af hans ubetingede kærlighed og hans udvalgte folks utaknemlighed. Han havde arbejdet utrætteligt på at frelse dem fra den skæbne de var så sikre på at bringe over sig, men de afviste hans barmhjertighed og kendte ikke (192) deres besøgelsestid. Deres privilegiums dag afsluttede, alligevel var de så forblindede af synd, at de ikke var klar over det. ret
(192) Jesus så hen over århundrederne, helt til endens tid og tog alle de menneskers sager op, som havde gengældt hans kærlighed og formaninger med egenkærlighed og forsømmelse. Og alle, som gengælder ham sådan, giver han disse højtidelige ord og erklærer at de ikke kender deres besøgelsestid. Jøderne samlede mørke gengældelses-skyer omkring sig; og i dag, pådrager mange, på samme måde, sig Guds vrede, fordi anledninger ikke udnyttes, Jesu råd og kærlighed forhånes og hans tjenere er foragtet og hadet for at tale sandheden. ret
(192) Der er ikke noget sted på jordens overflade, hvor så stort et lys er blevet givet som i ___. Selv det gamle Jerusalem var ikke så begunstiget med himlens lysstråler, skinende på den vej, folk skulle betræde. Alligevel har de ikke vandret, i trofast lydighed, i lysets fulde stråleglans og tjene Gud nat og dag. En sygelig og forkrøblet religion er følgen af at ikke følge Herrens Ånds åbenbarede lys. Kraften og kærligheden vokser når det bruges og de kristne nådegaver kan kun udvikles ved omhyggelig opdyrkelse. ret
(192) Disciplin i familien nødvendig
Manges tilstand i ___ er virkelig alarmerende; især for de fleste unge. Familier er flyttet til stedet for ikke at bebyrde menigheden, men for at blive den til hjælp. Med et betydeligt antal medlemmer er resultatet blevet det stik modsatte. Forældre forsømmer at opdrage deres børn ordentligt; og det har været den onde kilde i mange familier. De unge er ikke blevet tæmmet som de burde. Forældre har forsømt at følge anvisninger i Guds ord om dette og børnene har tøjlerne i deres egne hænder. Konsekvensen er, at de faktisk styrer deres forældre, i stedet for at de kommer under deres myndighed. ret
(193) (193) Forældrene er blinde over for deres børns egentlige tilstand, som bedrager dem helt. Men dem, som har mistet kontrollen over deres børn, er ikke glade over at andre vil styre dem eller påpege deres brister, i hensigten at rette dem. Guds sag er blevet forhalet i ___ af forældre, der bringer deres uregerlige og uopdragne børn i denne store menighed. Mange lever med den stadige pligtforsømmelse, at opdrage deres børn i Herrens tugt og formaning; dog er det netop dem som siger mest om de unges ondskab i ___, skønt det er deres egne børns forkerte eksempel og onde indflydelse der har demoraliseret de unge mennesker i deres omgang med dem. ret
(193) Sådanne familier har pådraget denne menighed dens tungeste byrder. De kommer med falske ideer. Det er som om de forventer menigheden er ufejlbarlig og at den påtager ansvar for at gøre disse børn kristne, børn de ikke selv kan styre eller begrænse. De pådrager selv menigheden en frygtelig og knusende vægt. De kunne være til hjælp hvis de ville opgive deres egenkærlighed og bestræbe ære til Gud og gengælde de fejltagelser de har gjort i deres liv. Men sådan gør de ikke; de holder sig selv højt, parat til at kritisere den manglende åndelighed i menigheden, hvis største ulykke er at den gælder for mange medlemmer, der er som de selv - døde, betyngende personer, hvis hjerter og liv ikke er helliget og hvis vej er forkert. Institutionerne i ___ har båret rundt med for mange sygelige og livløse legemer for deres egen velstands og åndeligheds skyld. ret
(193) Kritik mod dem, der bærer byrder
[Menigheden lider af mangel på uegennyttige kristelige arbejdere. Hvis alle, der som regel er ude af stand til at modstå fristelse og som er for svage til at stå alene, ville holde sig borte fra ___, ville der være en meget renere åndelig atmosfære (194) på dette sted. De, som er optaget af andres fejltagelser og mangler, som samler den usunde luft af deres næstes forsømmelser og fejlgreb omkring sig og således gør sig selv til menighedens ådselædere, ernærer sig af affald og er ingen fordel for det samfund, de udgør en del af, men er en virkelig byrde for de omgivelser, hvor de trænger sig ind. ret
(194) Hvad menigheden trænger til, er ikke byrder, men alvorlige arbejdere, ikke kritikere, men sådanne, som kan opbygge Zion. Der er virkelig trang til missionærer i virksomhedens store hjerte - mænd, som vil holde skansen, være urokkelige i at forsvare deres ære, hvem Gud har sat i spidsen for sit værk og som vil gøre deres yderste for at støtte sagen i alle dens afdelinger, endog med opofrelse af deres egne interesser og deres liv, om så skulle kræves. Men det blev mig vist, at der er få, som har sandheden indvævet i selve sjælen og som kan tåle Guds ransagende prøvelse. Der er mange, som har grebet sandheden, men sandheden har ikke grebet dem, så den har kunnet forvandle deres hjerter og rense dem fra al egenkærlighed. Nogle af dem, der kommer til ___ for at hjælpe til i virksomheden, såvel som mange af de ældre medlemmer har et frygteligt regnskab at aflægge hos Gud for den hindring, de har været for værket på grund af deres egenkærlighed og mangel på helligelse i deres liv. ret
(194) Religion har ingen frelsende kraft, hvis karakteren hos dem, der bekender sig til den, ikke svarer til deres, bekendelse. Gud har i nåde skænket stort lys til sit folk i ___ men Satan har sin gerning at udføre og han sætter sin kraft ind med størst styrke i virksomhedens store hjerte. Han griber mænd og kvinder, som er egoistiske og mangler helligelse og gør dem til vægtere, der skal overvåge Guds trofaste tjenere, drage deres ord, deres handlinger og deres bevæggrunde i tvivl og kritisere og knurre over deres irettesættelser og advarsler. Ved hjælp af dem skaber han mistænksomhed og misundelse og søger at svække de trofastes frimodighed, at behage de vanhellige og gøre Guds tjeneres arbejde til intet. ret
(194) Satan har haft stor magt over forældres sind gennem deres udisciplinerede børn. Forsømmelighed er en synd, der står skrevet imod mange forældre, som holder sabbatten. (195) Lyst til snak og sladder er et af Satans særlige midler til at så strid, til at skille venner og til at undergrave manges tro på vore standpunkters rigtighed. Brødre og søstre er alt for villige til at tale om de fejl og mangler, som de mener findes hos andre og navnlig hos dem, der usvigeligt har frembåret de budskaber med tilrettevisning og advarsel, som Gud har givet dem. ret
(195) Disse klageres børn lytter med åbne øren og indsuger utilfredshedens gift. Forældre lukker således i blindhed de døre, gennem hvilke børnenes hjerter ville kunne nås. Hvor mange familier er der ikke, som krydrer deres daglige måltider med spørgsmål og tvivl! De kritiserer deres venners karakter sønder og sammen og serverer dem som en lækker dessert. En kostelig sladderhistorie sendes bordet rundt til bemærkninger ikke blot fra de voksne men fra børnene. Derved vanæres Gud. Jesus sagde: »Hvad I har gjort imod een af mine mindste brødre der, har I gjort imod mig.« Det er derfor Kristus, de ringeagter og taler ilde om, når de bagtaler hans tjenere. ret
(195) Guds udvalgte tjeneres navne er af visse personer, hvis pligt det er at forsvare dem, blevet behandlet med uærbødighed og i nogle tilfælde med fuldkommen foragt. Børnene har ikke undgået at høre deres forældres uærbødige bemærkninger angående Guds tjeneres tilrettevisninger og advarsler. De har forstået de hånlige vittigheder og nedsættende udtalelser, som tid efter anden har lydt i deres øren og dette har bidraget til, at hellige og evige interesser i deres bevidsthed er kommet til at stå på samme trin som almindelige timelige anliggender. Hvilken gerning disse forældre dog udfører ved at gøre deres børn til vantro mennesker endog i deres barndom! Det er på denne måde, børn oplæres til at være uærbødige og til at sætte sig op imod himmelens tilrettevisning for synd. Åndeligt forfald må uundgåeligt få overhånd, hvor sådanne onder findes. Forblindede af fjenden undrer disse selv samme forældre sig over, at deres børn er så tilbøjelige til vantro og til at nære tvivl om bibelens sandhed. De undrer sig over, at det er så vanskeligt at påvirke dem ved moralsk og religiøs indflydelse. Hvis de havde åndeligt klarsyn, ville de (196) straks opdage, at denne sørgelige tingenes tilstand er følgen af deres egen indflydelse i hjemmet, frugten af deres misundelse og mistillid. Således oplæres mange til vantro i bekendende kristnes familiekredse. ret
(196) Der er mange, som finder en særlig fornøjelse i at drøfte og dvæle ved virkelige eller indbildte mangler hos dem, der bærer tunge ansvar i forbindelse med institutionerne inden for Guds værk. De overser det gode, som er blevet udrettet og de fordele. der er opnået som følge af besværligt arbejde og usvigelig hengivenhed for sagen og fæster deres opmærksomhed ved et eller andet tilsyneladende fejlgreb, en eller anden ting, som efter at være gjort og følgerne har vist sig, efter deres mening kunne have været gjort på en bedre måde og med gunstigere resultater, medens sandheden er, at hvis det var blevet overladt til dem at gøre arbejdet, ville de enten have nægtet at foretage sig noget under de foreliggende nedstemmende forhold, eller de ville have administreret med større uforsigtighed end dem, der fulgte Guds forsyns anvisning og udførte arbejdet. ret
(196) Men disse ustyrlige, snakkesalige mennesker vil fæste sig ved de mere ubehagelige sider af værket, ligesom mos klynger sig til klippens ujævnheder. Sådanne mennesker forkrøbles åndeligt ved uafbrudt at dvæle ved andres mangler og fejl. De er moralsk ude af stand til at se gode og ædle handlinger, uegennyttige bestræbelser, sandt heltemod og selvopofrelse. De bliver ikke ædlere og mere højsindede i deres liv og deres forhåbninger, mere ædelmodige og kloge i deres forestillinger og planer. De udvikler ikke den næstekærlighed, som bør kendetegne en kristens liv. De udarter mere og mere hver eneste dag og bliver mere indskrænkede i deres fordom og synsmåde. Smålighed er deres element og den atmosfære, der omgiver dem, er giftig for fred og lykke. Vejl f menigh bd. 1 side 403-405] ret
(196) ___s store synd er at de ikke har værnet om det lys Gud har givet dem gennem sine tjenere. Kristus sagde til sine apostle: »Den, som tager imod, hvem jeg sender, tager imod mig; og den, som tager imod mig, tager imod ham, som sendte mig.« Her er det gjort klart at dem, som afviser budskaberne fra Guds tjenere, afviser ikke blot Sønnen, men også Faderen. ret
(197) (197) Videre siger han: »Men hvor I kommer ind i en by og de ikke vil tage imod jer, dér skal I gå ud på dens gader og sige: »Endog det støv, som hænger ved vore fødder fra jeres by, tørrer vi af til jer; dog, det skal I vide, at Guds rige er kommet nær« Jeg siger jer: det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag end den by. Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden omvendt sig og siddet i sæk og aske. Men det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere ved dommen end jer. Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til dødsriget skal du fare ned! Den, som hører jer, hører mig og den, som ringeagter jer, ringeagter mig; men den, som ringeagter mig, ringeagter den, som udsendte mig.« ret
(197) Hvor alvorlige er disse ord dog ikke! Hvor vigtigt er det ikke at vi ikke findes i færd med at forkaste de advarsler og formaninger, som Gud overbringer gennem sine ydmyge redskaber; for ringeagtes lyset til hans budbringere, ringeagtes verdens Frelser, herlighedens Konge. Mange løber denne frygtelige risiko og pådrager sig derved Guds dom. Den Almægtige er ikke til at spøge med, ej heller ignoreres hans røst ustraffet. ret
(197) Slaphedens onder
Brødrene C og D afhjælper ikke problemerne i ___ som de burde have gjort. Havde de begge taget ydmygt fat, i Guds frygt og begge vedholdt gode gerninger i menigheden og på kontoret, ville de have været en stor velsignelse for Guds arbejde. Havde de følt et ansvar over for Gud og opdraget og oplært deres børn, ville de have været værdige eksempler for andre. Disse børn behøvede ikke blot skoleuddannelse, men også hjemmeopdragelse, så deres mentale og moralske styrke kunne udvikles tilstrækkeligt, at de hver især kan udfolde sig. De fysiske, mentale og åndelige (198) evner bør udvikles for at danne en god velafbalanceret karakter. ret
(198) Børn bør overvåges, vejledes og opdrages for at kunne udrette dette med godt resultat. Det kræver dygtighed og tålmod at forme de unge på rette måde. Visse onde tilbøjeligheder skal omhyggeligt betvinges og irettesættes mildt; sindet skal stimuleres til det rigtige. Barnet skal forsøge at styre selvet og alt dette skal gøres på en klog måde, ellers mislykkes det ønskede mål. ret
(198) [Det er ikke uden grund, om forældre siger: "Hvem er duelig hertil?" Gud alene er deres duelighed og hvis de lader ham ude af betragtning og undlader at søge hans hjælp og råd, er deres opgave i sandhed håbløs. Men ved bøn, bibelstudium og alvorlig nidkærhed fra deres side kan denne vigtige pligt lykkes fint for dem og de vil blive belønnet hundredfold for deres indsats og omhu.] Men snak og bekymringer om det ydre har taget en kostbar tid, som kunne være brugt på bøn om visdom og styrke fra Gud, til at udføre deres allerhelligste opgave. Forældre, som er klar over frelsen vil ordne tingene således, at de vil være imødekommende for det rette karaktergrundlag i deres børn. Dette står næsten altid i deres magt. [Kilden til visdom, hvorfra de kan hente al den nødvendige kundskab i den retning, står åben. Barnet i hjemmet side 61] ret
(198) Bibelen, en righoldig undervisningsbog, burde være deres lærebog. Hvis de oplærer deres børn efter dens forskrifter, sætter de ikke blot deres unge fødder på den rette sti, men de oplærer sig selv til de helligste pligter. Indtryk, der gøres på den unges sind, er svære at udslette. Hvor vigtigt er det så ikke, at disse indtryk er af den rigtige slags, at de bøjer den unges bevægelige evner i den rette retning. ret
(198) Nogle forældre er kommet til ___ med deres børn og sat dem i menigheden som om de fra nu af fralagde sig al ansvar for deres moralske og religiøse oplæring. Bror og søster C og bror og søster D har gjort en afgjort fejl med deres børneopdragelse, ligesom de (199) ikke har haft ordentlig styr på dem selv. Deres børn har brugt deres frihed til at gøre, hvad de fandt for godt. De har været fri for pligter i hjemmet og har foragtet tvang. Et nyttigt liv er for dem som et liv i slid og slæb. En slap styring i hjemmet har gjort dem uegnede til hvadsomhelst og som naturlig følge deraf, har de gjort oprør mod skoleordnen. Forældrene har indkasseret deres beklagelser og de tror på dem og i forståelse for deres indbildte besværligheder, har de opmuntret deres børn til dårlige gerninger. Disse forældre har i mange tilfælde troet de tydelige usandheder, der er blevet prakket dem på af deres bedrageriske børn. Nogle få eksempler af sådanne uregerlige og hykleriske børn gør meget for nedbrydelsen af al myndighed i skolen og demoraliserer de unge mennesker i vor menighed. ret
(199) [Der er fuldkommen orden i Himmelen, fuldkommen harmoni og enighed. Hvis forældrene derfor forsømmer at sætte deres børn under passende myndighed her, hvor kan de da gøre sig noget håb om, at de vil blive regnet for egnet selskab for de hellige engle i en fredfyldt og harmonisk verden?] Eftergivende forældre der retfærdiggør deres børn i deres onde gerninger, skaber derved disharmoniske elementer for samfundet og undergraver både skolens og menighedens autoritet. [samme side 223] ret
(199) [Børnene har brug for årvågen pasning og vejledning som aldrig før, for Satan kæmper for at få magt over deres sind og hjerter og for at drive Guds Ånd ud. Den frygtelige tilstand blandt vor tids unge udgør et af de stærkeste tegn på, at vi lever i de sidste dage; men manges ødelæggelse kan spores direkte tilbage til forældrenes forkerte behandling af børnene. Knur over irettesættelser har slået rod og bærer opsætsigheds frugt. Skønt forældrene ikke er tilfredse med den karakter, deres børn udvikler, kan de ikke se de fejl, der gør dem til det, de er. samme side 172] ret
(199) Eli bebrejdede sine sønner, men satte ikke straks grænser for dem. Denne kærlige hengivne fader blev advaret af Gud at straf ville følge hans forsømmelse, men endnu engang nærede han ikke nødvendigheden at (200) straks bortlægge dette modbydelige onde fra Israel. Han burde straks selv have taget det rette mål; men i stedet for dette sagde han, med bemærkelsesværdig underdanighed: »Han er Herren; han gøre, hvad ham tykkes bedst!« Hvis han var blevet opvækket til hans forsømmelses fulde skyld, kunne Israel være blevet reddet fra nederlagets ydmygelse og Guds ark ville ikke være faldet i fjendens hænder. ret
(200) [Gud fordømmer den skødesløshed, der leger med synd og forbrydelser og den følelsesløshed, der er sen til at opdage dens ødelæggende tilstedeværelse i bekendende kristnes familie.] Han drager i høj grad forældre til ansvar for deres afkoms fejl og tåbeligheder. Gud hjemsøgte ikke blot Elis sønner med sin forbandelse, men Eli selv og dette frygtelige eksempel burde være en advarsel til denne tids forældre. [samme side 172] ret
(200) Da jeg så vore unges farlige situation og fik vist hvor ligegyldige forældrene var overfor deres lykke, blev mit hjerte sygt og jeg besvimede; engle blev berørt og græd af sorg. De unge går ud i verden og ind i Satans hænder. De bliver mindre påvirkelige over for Guds nådes liflige indflydelse, mere frække og trodsige og viser mere ligegyldighed for evige anliggender. Jeg så Satan plante sit banner i deres hjem, som bekender at være Guds udvalgte, men dem, som vandrer i lyset, burde kunne se forskellen mellem fjendens sorte banner og Kristi blodstænkte standard. ret
(200) Børn burde blive oplært ved forskrift og eksempel. Forældre burde imødekomme deres betydningsfulde ansvar med frygt og bæven. Inderlige bønner burde sendes op efter guddommelig styrke og vejledning for denne opgave. [I mange hjem bliver forfængelighedens og egoismens sæd sået i børnenes hjerter, næsten mens de endnu er spæde. Deres morsomme små udtalelser bliver kommenteret og rost i deres nærværelse og gentaget med overdrivelser for andre. De små lægger mærke til dette og svulmer af selvfølelse. De drister sig til at afbryde samtalerne og bliver frække og uforskammede. Smiger og overbærenhed plejer deres forfængelighed og egenrådighed, (201) indtil den yngste ikke så sjældent regerer hele familien, fader og moder indbefattet. ret
(201) Den tilbøjelighed, der dannes ved denne opdragelse, kan ikke lægges af, når barnet vokser op og bliver mere fornuftigt. Den vokser sammen med barnet og det, der kunne forekomme morsomt hos den lille, bliver noget foragteligt og forkasteligt ved manden eller kvinden. De søger at herske over deres omgangskreds og hvis nogen nægter at bøje sig for deres ønsker, føler de sig krænkede og forurettede. Det skyldes, at de til skade for dem selv er blevet favoriserede i de unge år i stedet for at lære den selvfornægtelse, der kræves for at bære livets møje og besvær. samme side 136] ret
(201) [Ofte forkæler forældrene deres små børn og giver efter for dem, fordi det forekommer lettere at styre dem på den måde. Det går mere gnidningsløst at lade dem få deres vilje end at bremse de uregerlige tilbøjeligheder, der kommer op i dem. Men det er en fej metode. Det er syndigt således at unddrage sig ansvaret; for der kommer en tid, hvor disse børn, hvis ubeherskede tilbøjeligheder har fæstnet sig som egentlige laster, vil bringe skam og skændsel over dem selv og deres familie. De går ud i det pulserende liv, uforberedte på dets fristelser og uden tilstrækkelig styrke til at kunne holde dets indviklede forhold og besværligheder ud; lidenskabelige, overmodige og uregerlige søger de at få andre til at bøje sig for deres vilje og når dette mislykkes, mener de, at verden har behandlet dem forkert og vender sig imod den. samme s 173] ret
(201) [Hvad der læres som barn, enten godt eller ondt, læres ikke forgæves. I ungdommen udvikles karakteren til det gode eller det onde. I hjemmet kan der gives ros og falsk smiger; i verden bliver enhver bedømt efter sin opførsel. De forkælede, som al autoritet i hjemmet har bøjet sig for, bliver dér daglig udsat for ydmygelser ved at skulle bøje sig for andre. Mange lærer netop der deres rette plads at kende gennem livets praktiske undervisning. Ved uventede afvisninger, skuffelser og deres overordnedes usminkede udtalelser finder de ofte deres virkelige stade og bliver ydmyget, så de forstår og accepterer deres rette plads. Men det er en hård og unødvendig ildprøve at gennemgå for dem og den kunne have været undgået, hvis de havde fået den rigtige opdragelse som børn. ret
(202) (202) De fleste af disse dårligt opdragne mennesker lever i et skævt forhold til verden og svigter, hvor de burde have slået sig igennem. De kommer efterhånden til at føle, at verden nærer uvilje imod dem, fordi den ikke smigrer og forkæler dem og de hævner sig ved at nære uvilje mod verden og byde den trods. Omstændighederne tvinger dem undertiden til at lægge sig efter en ydmyghed, de ikke føler; men den udstyrer dem ikke med en naturlig ynde og deres sande katarakter vil med sikkerhed komme til syne før eller senere. samme s 176] ret
(202) Hvis sådanne personer har deres egne familier, bliver de egenmægtige herskere i hjemmene og udviser det egenkærlige og urimelige temperament, som de er tvunget til at skjule delvist fra den ydre verden. Deres afhængige børn mærker meget alle fejlene i deres tidligere opdragelse. Hvorfor vil forældre opdrage deres børn sådan, at de kommer i krig med dem de omgås? ret
(202) Deres religiøse erfaring formes af den opdragelse de får i barndommen. [De alvorlige prøvelser, der viser sig at være så farlige for menighedens fremgang og som får de ikke-troende til at tage anstød og vende sig bort i tvivl og skuffelse, skyldes i almindelighed en ukuelighed og et oprør, som er resultatet af forældrenes eftergivenhed over for børnene. Hvor mange mennesker har ikke lidt skibbrud og hvor mange forbrydelser er der ikke begået under indflydelse af en hastigt opstået lidenskab, som kunne have været bremset i barndommen, da sindet var modtageligt og hjertet let at påvirke til det gode og var underlagt en kærlig moders vilje. Dårlig børneopdragelse er årsagen til megen moralsk elendighed. ret
(202) Børn, der får lov til at gøre, som de vil, er ikke lykkelige. Det ukuede hjerte har ikke i sig selv faktorer som hvile og tilfredshed. Sind og hjerte må opdrages og underlægges passende begrænsninger, for at karakteren kan komme i harmoni med de vise love, der styrer vort væsen. Rastløshed og utilfredshed er en frugt af selviskhed og overdreven nydelse.] Hjertets jord, vil, ligesom en have, frembringe ukrudt og tornebuske, hvis de smukke blomsters frø ikke sås der og får pleje og (203) pasning. Ligesom det er i den synlige natur, sådan er det med mennesket. [samme s 207] ret
(203) De unge i ___ er i en foruroligende tilstand. Selvom nogle i menigheden er blevet bebyrdet med hensyn til dem, der har ansvarsfulde stillinger og har kværuleret og knurret over irettesættelser, smigeret deres tvivl og sladret om andres anliggender, er deres egne sjæle blevet omgivet i mørke og deres børn er blevet gennemsyret af den ånd, der arbejdede i deres forældre. Dette gemyt vil nedbryde alle bånd og al myndighed. Gud holder disse forældre ansvarlige for det ondsind og oprør der kommer fra de unge mennesker, de har i varetægt. ret
(203) Satan har fantastisk god held med sine planer. Erfarne mænd, familiefædre, som viser stædig trods når deres vej krydses, viser tydeligt hvad de ikke kan eller ikke kan kontrollere sig selv. Hvordan kan de da kunne styre deres børn, som følger i deres fodspor og gør oprør mod myndighed og al anden begrænsning, når de selv gør oprør mod menighedens og institutionernes myndigheder, som de er knyttet til? Nogle af disse bekendende kristne har overgivet sig selv i Satans hænder og er blevet hans redskaber. De påvirker sjæle mod sandheden ved at vise lydighedsnægtelse og hvileløs utilfredshed. Selvom de bekender sig som retfærdige, går de stik imod den Almægtige og før de er klar over deres synds omfang, har de fuldført fjendens mål. Indtrykkene er sket, mørkets skygge er kastet, Satans pile har fundet deres mærke. Sandelig, en smugle surdej har gennemsyret hele massen. Vantro har sneget sig ind og fæstnet sit greb om mennesker, der kunne have accepteret sandheden fuldt ud. ret
(203) Disse Satans krampagtige arbejdere, ser imidlertid troskyldigt på dem, som er drevet ud i tvivl og som står ubevægelig over for irettesættelse eller anmodninger. Medens disse personer, som har været under en sådan indflydelse, er gået længere i vantro, end de selv havde vovet, roser de sig selv af, at de i sammenligning med dem, er (204) de dydige og retfærdige. De forstår ikke, at de sørgelige problemer, kommer af deres egne tøjlesløse tunger og onde oprør, at den fristede er faldet på grund af deres onde indflydelse. Det dem der begyndte vanskelighederne; de såede anarkiens og vantroens frø. ret
(204) Ingen familie retfærdiggøres, ved at bringe børn til ___, som ikke er under deres forældres kontrol. Hvis deres forældre har ignoreret Guds ord om at undervise og oplære deres børn, er ___ ikke stedet for dem. Det vil kun være middel til at demoralisere de unge mennesker på det sted og bringe strid, hvor fred og lykke burde regere. Lad sådanne forældre tage det forsømte arbejde op og betvinge og opdrage deres børn før de tør belaste menigheden i ___ med dem. ret
(204) Mange er lige så skyldige i børneforsømmelse som Eli var og Guds straf vil lige så sikkert komme over dem, som den kom over ham. Bror E's tilfælde var bemærkelsesværdig. Guds hånd blev udrakt i vrede for hans straf, ikke kun over hans børn, men også over ham selv. Guds ord var tydeligt, men dets formaninger er blevet trådt under fode; de advarsler han fik, de irettesættelser han fik tildelt, gik upåagtede hen og forbandelsen faldt over ham. Det er en frygtelig ting at forsømme børns opdragelse. De vil ikke blot gå tabt som følge deraf, men også forældrene selv, som er kommet så langt væk fra Gud som at miste al fornemmelse for helligt ansvar og de vil stå i den allerfarligste situation, hvad angår evigt liv. ret
(204) Eftergivende forældre, lad mig, til jeres belæring, give de anvisninger bibelen har for behandling af en oprørsk søn: »Når nogen har en vanartet og genstridig søn, der ikke vil adlyde sine forældres røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder dem, så skal hans forældre tage ham med magt og føre ham ud til de ældste i hans by og til porten der og sige til byens ældste: »Vor søn her er vanartet og genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en ødeland og drukkenbolt.« (205) Derpå skal alle mændene i hans by stene ham til døde. Således skal du udrydde det onde af din midte og hele Israel skal høre det og gribes af frygt." ret
(205) Både unge og gamle, som er knyttet til kontoret bør der ses nøje efter, så deres indflydelse ikke arbejder direkte imod formålet med kontoret. Hvis nogen er ansat, hvis indflydelse er sådan, at den fører bort fra Gud og sandheden, burde der ikke være et øjebliks tvivl det relevante i deres ansættelse. De burde fjernes fra kontoret med det samme, for de spreder bort fra Kristus, i stedet for at samle med ham. De er faktisk Satans tjenere. ret
(205) Hvis unge mennesker er tilknyttet kontoret, som ikke respekterer forældrenes myndighed og er uregerlige der hjemme, foragter råd og betvingelse, vil Guds forbandelse falde over dem. Forbandelsen vil ikke kun hvile over dem, men over kontoret og deres arbejde bør indstilles da de kan få yderligere anledning til at fordærve unge, de omgås. Dem, som har ansvarsbetyngede stillinger på kontoret, er ansvarlig for den påvirkning det udvirker; og hvis de er ligeglade med ulydigheden og forhærdelsen i deres arbejde, så får de del i deres synd. ret
(205) Forbrydelserne i ___ er der blevet dækket over. Gud kalder på en anden orden på tingene. De unge i hans værk burde udvælges efter dem som forbedres, renses og forædles ved tilknytning til Guds sag. Der behøves trofaste vagtfolk ved hver post, især ved værkets store hjerte. Dem som bekender sandheden burde, ligesom søvnløse skildvagter, vogte sagens interesser på kontoret; på hellig måde, burde de vogte sig selv og hinanden fra åndelig besmittelse. ret
(205) Dem som har indsuget uafhængighedens ånd og kommet til ___ som studerende på vor skole, tror at de kan gøre hvad det behager dem i alle ting. De burde rives hurtigt ud af denne vildfarelse og komme under ordentlig disciplin. Men især burde de unge, der bor i ___ komme under de strengeste regler, (206) og vogte deres dyd og moral. Hvis de nægter at underkaste sig disse regler, bør de udvises af skolen og afskæres kontakten med dem de demoraliserer ved deres eksempel. ret
(206) Forældre, der bor et stykke væk, sender deres børn til ___, for at få en uddannelse, nærer fuldkommen tillid til at de kan få ordentlig moralsk oplæring og ikke udsættes for forkert indflydelse. Det er behørigt for disse gæster på vor skole, at den moralske atmosfære er renset. Der har udviklet sig en manglende sømmelighed og en ligegyldighed med dyder blandt en vis klasse unge mænd og kvinder i ___. Nogle af disse har et meget lavt moralmål og påvirker de unge studerende, som er blevet sendt derhen langt væk fra og har ikke forældrenes råd og beskyttelse. Dette bør der gøres noget ved med det samme, for det er alvorlig vigtigt. ret
(206) Nogle unge i ___ får en demoraliserede indflydelse. Det er som om de regner det for godt at være selvstændige og være respektløse for deres forældre. Paulus giver en udførlig beskrivelse for denne klasse unge med disse ord: »Du skal vide at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner." ret
(206) Denne klasses påvirkning på unge i ___ gør meget skade. Deres tale og eksempel er forfærdelig lav. De unge, hvis moral er grundlagt, hvis tanker er af ophøjet karakter, finder ikke deres selskab tiltrækkende og vil derfor være uden for deres rækkevidde. Men der er unge mænd og kvinder, som fornøjer sig ved netop sådanne personers selskab. Satan har markant held med at lamme visse personers åndelige fornemmesler, som har troet sandheden og har (207) omtåget deres sind med falske ideer, indtil de ikke kan skelne det rigtige fra det forkerte. Derefter forledes de til at få deres tillid til Guds tjenere undermineret og de føres direkte ud i vantro. ret
(207) Hvis den unge vælger selskab med dem, hvis liv er deres bekendelse til ære, vil de kunne undgå mange alvorlige farer. Satan søger hele tiden efter deres ruin, som er uvidende om hans bedrag og føler dog ingen særlig behov for bønner og råd fra erfarne og gudfrygtige venner. Mange af de unge som kommer til ___ med gode beslutninger at leve et kristenliv, kommer til at være sammen med unge, som tager dem i hånden og under venskabets forklædning, fører dem direkte i Satans snare. Fjenden kommer ikke altid som en brølende løve; han viser sig ofte som en lysets engel, påtager sig venskabelig udseende, giver særlige fristelser, som det er svært for den uerfarne at modstå. Nogen gange udfører han sine bedragerier mod den uforsigtige ved at fremkalde medynken i deres forstående natur og fremstille sig for dem som et retskaffent væsen, der har været forfulgt uden årsag. ret
(207) Satan finder villige redskaber til at gøre sit arbejde. Han udøver en dygtighed i den retning, der er udviklet efter års erfaring. Han bruger den kundskab der er opsamlet gennem tiderne for at fuldbyrde sine ondskabsfulde planer. Uvidende unge spøger med sig selv, lige ind i Satans hænder, så at han kan bruge dem som redskaber til at lede sjæle i fordærv. Dem, som overgiver sig til Satans magt, vinder ingen lykke derved. De er aldrig tilfredse eller slapper af. De er misfornøjede, utilfredse og irritable, utaknemmelige og oprørske. Sådan en, er den unge mand der nu betragtes. Men Gud vil have barmhjertighed med ham hvis han virkelig angrer og bliver omvendt. Hans synder kan bortvaskes ved hjælp af Jesu soneblod. ret
(207) Verdens frelser giver den vildfarne det evige livs gave. Han venter på et svar på hans kærligheds- og tilgivelsesgave med en ømmere medfølelse end den, der får en jordisk far eller mor til at tilgive en egensindig, (208) angrende og lidende søn. Han råber efter den omvandrende: »Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder.« Hvis synderen ikke vil give agt på den barmhjertige røst som kalder efter ham med en øm, medfølende kærlighed, vil hans sjæl efterlades i mørke. Hvis han forsømmer den anledning han får og fortsætter sin onde vej, vil Guds vrede, i et uventet øjeblik, bryde ud over ham. »Hvo nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden lægedom.« Denne unge mand har taget sin faders myndighed let og forhånet opdragelse. Herrens frygt er visdoms begyndelse. Den lægger grundlaget for en god uddannelse. Dem som, med en god anledning, ikke har lært denne første store lektie, er ikke kun uegnede til tjeneste i Guds sag, men er direkte til skade for det samfund de lever i. ret
(208) Salomon formaner den unge: »Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring. Thi begge er en yndig krans til dit hoved og kæder til din hals. Min søn, sig nej, når syndere lokker! .... Visdommen råber på gaden, på torvene løfter den røsten; oppe på murene kalder den, tager til orde i byen ved portindgangene: Hvor længe vil i tankeløse elske tankeløshed, spotterne finde deres glæde i spot og dårerne hade kundskab? Vend eder til min revselse! Se, jeg lader min ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine ord: ret
(208) »Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. Frugt af deres færd skal de (209) nyde og mættes med egne råd; thi tankeløses egensind bliver deres død, tåbers sorgløshed bliver deres undergang; men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel." ret
(209) Orden bør holdes i hævd på vore forskellige institutioner i ___. Lydighedsnægtelse bør underkendes. Ingen, som er blevet oplært af sabbatsholdende forældre og har haft privilegiet at høre sandheden og alligevel gør oprør mod dets lære, kan blive på kontoret. Ingen kan være tilknyttet Guds hellige arbejde, som taler letsindig om den eller betragter vor hellige tro med respektløshed. Dem som har været knyttet til kontoret ganske lang tid og har haft rigelig anledning til at blive bekendt med vor tro og alligevel viser modstand mod sandheden, bør ikke længere blive på kontoret. Deres indflydelse er imod sandheden, hvis de fortsætter med at negligere lyset og ringeagter frelsen. Netop denne ligegyldighed har en afkølende indflydelse på andres tro og den drager dem bort fra Gud. Disse forhærdede og uimodtagelige personer bør ikke have stillinger, der kunne blive udfyld af nogen, som vil respektere sandheden og vige for Guds Ånds indflydelse, ved at være så tæt knyttet til dette hellige arbejde. ret
(209) Påvirkningen fra vore unge folk på kontoret er ikke hvad det burde være. A og B har faktisk arbejdet imod sagen. Deres indflydelse og opførsel har været sådan, at ikke-troende væmmes og vender dem bort fra vor tro og fra Kristus. Den unge som ikke bryder sig om Guds ords advarsler og ringeagter hans Ånds vidnesbyrd kan kun være en levende forbandelse for kontoret og bør adskilles fra det. ret
(209) De unge, som virker demoraliserende bør ikke have tilknytning til vort college. Dem som har en elskovssyg sentimentalisme og gør deres ophold på skolen til en anledning for kurmageri og upassende usømmeligheder, bør komme under de strengeste restriktioner. Autoriteten må fastholdes. Retfærdighed og Barmhjertighed er tvillingesøstre, der står side om side. ret
(210) (210) Hvis der ikke gøres noget for at rette tingenes tilstand, der hersker i ___, vil det hurtigt blive et arnested for umoralitet og udsvævelser. Sover forældre og dem med ansvar på vore institutioner, medens Satan tager børnenes sind i besiddelse? Gud afskyer de synder der fostres og skjules i menigheden, gemmes på kontoret og beskyttes under forældrenes tag. Lad forældre og dem med myndighed, alvorligt tage fat på arbejdet og udrense dette onde fra dem. ret
(210) Vi lever i de sidste dage. Johannes udbryder: »Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.« Kristus er den eneste tilflugt i disse farefulde tider. Satan arbejder i det skjulte og i mørke. Han drager Kristi efterfølgere ganske listigt bort fra korset og gør dem selvglade og ondskabsfulde. ret
(210) Der står vitale interesser på spil i ___ og Satan bekæmper alt, der vil styrke Kristi sag og svække sin egen magt. Omhyggeligt lægger han planer for at underminere Guds arbejde. Han hviler ikke et øjeblik, når han ser det rigtige få herredømme. Han har legioner af onde engle, som han sender til alle steder, hvor lyset fra himmelen skinner på folk. Her sætter han sine vagtfolk for at gribe enhver uagtsom mand, kvinde eller barn og presse dem ind i hans tjeneste. ret
(210) Værkets store hjerte er i ___; og, ligesom menneskehjertet sender sine levende blodstrømme ud til alle legemsdele, således skal ledelsen på dette sted, vor menighedshovedkvarter, påvirke alle troende. Hvis det fysiske hjerte er sundt, er det blod, der sendes fra det ud i systemet også sundt; men hvis dets udspring er urent, bliver hele organismen syg af livsstrømmens gift. Således er det med os. Hvis værkets hjerte fordærves, lider hele menigheden, med dets forskellige grene og interesser spredt over jordens overflade, som følge deraf. ret
(210) Satans største arbejde er ved vor tros hovedkvarterer. Han (211) gør sig umage for at fordærve mænd i ansvarsbetyngede stillinger og overtale dem til at være upålidelige i deres opgaver. Han indgyder sine mistanker og skinsyge i deres tanker, hvis opgave det at gøre Guds arbejde trofast. Når Gud forsøger og prøver disse hjælpere og gør dem egnede til deres poster, gør Satan sit yderste for at bedrage og forlokke dem, så de ikke blot selv bliver ødelagt, men må påvirke andre til at gøre forkert og skade det store arbejde. Han prøver med alle sine midler at ryste tilliden hos Guds folk, med advarsels og irettesættelses-røsten, med hvilken Gud vil rense menigheden og bringe hans sag fremgang. ret
(211) Det er Satans plan at svække Guds folks tro på Vidnesbyrdene. Dernæst følger skepsis over vor tros vitale punkter, vor standpunkts grundpiller, derefter tvivl om de hellige skrifter og så den nedadskridende færd mod fortabelse. Når Vidnesbyrdene, som der før blev troet på, betvivles og opgives, ved Satan at de bedragede ikke vil stoppe ved dette; og han forøger sine anstrengelser, indtil han sætter dem i åbent oprør, som bliver uhelbredeligt og ender med ødelæggelse. ret
(211) Satan har fået markante fordele i ___, fordi Guds folk ikke har bevogtet yderposterne. De mænd, hvis arbejde Gud har sagt han vil antage, hvis de var helt helligede, var netop dem der blev bedraget, svigtede deres opgaver og vist sig som en frygtelig byrde og modarbejdelse, i stedet for den hjælp og velsignelse de burde være. Disse mænd, som er blevet betroet at friholde befæstningen, har næsten forrådt den i fjendens hænder. De har åbnet portene for en listig fjende, som har forsøgt at tilintetgøre dem. ret
(211) Erfarne mænd har set listende hænder slå låsen fra, så Satan kan komme ind; alligevel har de ikke sagt noget om den tilsyneladende ligegyldighed der er kommet som følge. Nogle har været glade for at se dette, da det var som en formildelse af deres tidligere forsømmelse, som gjorde det nødvendigt at få andre til at udfylde de ansvarsfulde poster, som de havde misbrugt eller forsømt. Denne (212) mangel på årvågenhed fra disse nyansattes side, synes at undskylde de tidligere ansatte for deres mangel på trofasthed, ligesom det viste sig at andre var ligeså værdiløse i opgaven. Disse personer indser ikke at Gud drager dem til ansvar for enhver fordel den fjende fik, som fik adgang til befæstningen. Efterfølgende trøstesløshed og ruin ligger for de upålidelige skildvagters dør, som, på grund af deres forsømmelse, blev agenter i fjendens hænder, der så fik sjæle ødelagt. Mænd i ansvarsbetyngede stillinger bør søge efter Guds visdom og vejledning og ikke stole på deres egen dømmekraft og kundskab. Ligesom Salomon burde de bede alvorligt efter tro og lys og Gud vil give frit ud af hans overdådige beholdning. ret
(212) Gud vil have sit arbejde gjort forstandigt, ikke på en tilfældig måde. Han vil have det gjort i tro og omhyggelig nøjagtighed, så han kan sætte sit anerkendende tegn på det. Dem som elsker ham og vandrer i frygt og ydmyg for ham, vil han velsigne og føre og knytte til himmelen. Hvis arbejderne sætter sin lid til ham, vil han give dem visdom og rette deres svagheder, så at de er i stand til at gøre Herrens arbejde, fuldkomment. ret
(212) Vi må tage rustningen på os og berede os til at modstå alle Satans angreb med succes. Hans ondskab og grusomme magt er ikke let at vurdere. Når han forpurres på et punkt, finder han et nyt sted og en ny taktik og prøver igen, udretter undere for at bedrage og ødelægge menneskenes børn. De unge bør advares omhyggeligt mod hans kraft og ledes tålmodigt og bønligt til at kunne udholde prøvelserne, der med sikkerhed kommer over dem i dette liv. De bør ledes til at gribe om Guds ord og blive opmærksom på råd og vejledning. ret
(212) Levende tro i en korsfæstet Forløsers fortjeneste vil bære dem gennem pinslernes og prøvelsernes ildovn. Skikkelsen af den Fjerde person vil være hos dem i ovnens heftige hede, som ikke vil efterlade blot lugten af ild på deres klæder. Børn burde opmuntres til at blive bibelstuderende og få faste religiøse principper, der vil (213) stå farernes prøve, der med sikkerhed erfares af alle, som lever på jorden i de sidste dage af verdens afslutning.