(255) (255) Kære bror M: Jeg er blevet vist i et syn at du har mangler i din karakter, der må rådes bod på. Du har ikke ret i dit syn på og følelser for din hustru. Du værdsætter hende ikke. Hun har ikke fået de forstående ord og kærlighed fra dig som du burde give hende. Det gør ikke din mandighed mindre at du roser hende for den omsorg hun giver og de byrder hun bærer i familien. ret
(255) Du er egenkærlig og nøjeregnende. Du bemærker småting og taler om små fejl hos din hustru og børn. Kort sagt, du prøver at justere deres samvittighed med din egen; du prøver at være samvittighed for dem. Din hustru har sin egen identitet, som aldrig kan smelte sammen med sin mands. Hun har en personlighed, som hun skal bevare, for hun er selv regnskabsskyldig for Gud. Du kan ikke, bror M, drages til ansvar for Gud for den karakter din hustru danner. Hun vil alene bære dette ansvar. Gud er ligeså villig til indprente din gudfrygtige hustrus karakter, som han er for at indprente din samvittighed for hende. ret
(255) Du forventer for meget af din hustru og børn. Du kritiserer for meget. Hvis du selv får dannet dig et glad og lykkeligt gemyt og taler venligt og ømt til dem, vil du bringe solskin i dit hus i stedet for skyer, sorg og ulykke. Du tænker for meget på din mening; du har taget yderliggående standpunkter og har ikke indvilliget i at din hustrus vurdering har den vægt, den bør have i din familie. Du har ikke selv opelsket respekt for din hustru, du har heller ikke opdraget dine børn til at respektere hendes bedømmelse. Du har ikke sat hende lige med dig, men snarere taget tøjlerne og styret det hele i dine egne hænder og holdt dem med et fast greb. Du har ikke en hengiven, medfølende natur. Disse karaktertræk må du opelske, hvis du vil sejre og hvis du ønsker Guds velsignelse i din familie. ret
(256) (256) Du er meget fastlåst og ubøjelig og det gør det meget vanskeligt for din familie. Du behøver at få dit hjerte blødgjort af Guds nåde. Du behøver en sådan kærlighed i hjertet som er karakteriseret ved Kristi gerninger. Kærlighed kommer fra Gud. Det er en plante med himmelsk vækst og kan ikke vokse og blomstre i det naturlige hjerte. Når den er der, er der sandhed, liv og kraft. Den kan ikke leve uden handling; - hvornår det end sker, vokser den sig og breder sig. Den vil ikke bemærke små fejltagelser og hænge sig i detaljer. Den vil herske når diskussion, når enhver sagt lille ting, viser sig som nyttesløs og ubrugelig. Den allerbedste måde at forny din families karakter og styre dens færd på, er ved kærlighedens princip. Det er faktisk en magt og vil udrette det som ingen penge eller anden styrke kan. ret
(256) Min bror, dine ord som er hårde og usympatiske, skærer og sårer. Det er meget let for dig at kritisere og finde fejl, men dette skaber kun ulykke. Du vil hurtig blive krænket over at få det at vide af andre, som du siger til andre. Du har anset det for en svaghed at være venlig, øm og forstående og har anset det for under din værdighed at tale ømt, venligt og kærligt til din hustru. Her går du fejl af hvad sand mandighed og værdighed består af. Din tilbøjelighed til at lade venlige handlinger være ugjorte er en tydelig svaghed og mangel i din karakter. Det som du ser på som svaghed, betragter Gud som sande kristne dyder, som enhver kristen bør efterleve; for dette var den ånd Kristus tilkendegav. ret
(256) Du har en meget egenkærlig natur og tænker højere tanker om dig selv, end du burde. Ofte tager du ekstreme, enestående og fantasifulde synspunkter om skifterne og ofte klynger du dig lige så nidkært til dem som jøderne gjorde til deres traditioner. Når du ikke er lærvillig, vil du være i konstant fare for at give menigheden vanskeligheder, medmindre du giver dig til at rette disse fejl i den mægtige Sejrherres styrke. Det som gør din situation alarmerende er (257) at du mener at kende disse ting bedre end dine brødre og at du er meget vanskelig at komme nær. Du har en selvretfærdig og farisæisk ånd, som siger: "Hold afstand, kom ikke nær til mig; for jeg er helligere end du." ret
(257) Du har ikke set dit eget hjertes fordærv og at du næsten har gjort livet til en fiasko. Dine anskuelser kan ikke og må ikke herske i Guds menighed. Du behøver at opelske alle de kristne nådegaver, men især næstekærlighedens, som er langmodig og venlig, misunder ikke, praler ikke, opblæses ikke, »gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.« »Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed. godhed ydmyghed sagtmodighed, tålmodighed; bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre! Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige!« ret
(257) Du lægger mærke til de små afvigelser fra det du mener er rigtigt og du forsøger strengt at rette dem. Så længe du er så hoven og diktatorisk, hurtig til at iagttage en broders fejl, ransager du ikke dit eget hjerte, for at se onderne i dit liv. Du udviser stor moralsk svaghed, ved at give efter for din appetit og lidenskaber. Tobaksslaveriet har en sådan styring over dig, at selvom du beslutter dig igen og igen for at overvinde denne vane, gennemfører du det ikke. Denne forkerte vane har forvansket dine sanser. Min bror, hvor er din selvfornægtelse? Hvor er din moralske kraft at overvinde? Kristus overvandt appetittens magt i fristelsens ørken for din skyld. Han gjorde det muligt for dig at overvinde for vor egen skyld. Nu er kampen din. I Sejrherrens navn kan du nu fornægte din appetit og selv vinde sejr. (258) Du kræver meget af andre; hvad er du villig til at gøre for at få sejr over væmmelige, sundhedsødelæggende, sjælsbesudlende lyster? Kampen er din. Ingen kan kæmpe den for dig? Andre kan bede for dig, men arbejdet må være helt dit eget. ret
(258) ud kalder dig ikke til at leje med fristeren, men til at rense dig selv fra al kødets og ånds skidt og udvikle hellighed i hans frygt. Du skal arbejde hurtig for at fjerne dine karakterbrister. Du er i Guds værksted. Hvis du vil underlægge dig tilhugning, tilretning og pudsning, så de skarpe hjørner kan fjernes, den knudrede og ujævne overflade kan glattes og tilrettes af Guds udjævnende kniv, vil du ved hans nåde gøres rede til den himmelske bygning. Men hvis du klynger dig til selvet og ikke vil udholde den prøvende proces, tilretning til den himmelske bygning, kan du ikke få plads i den opbygning, som dannes til sidst, uden lyden af økse eller hammer. Hvis din natur ikke bliver forvandlet, hvis du ikke er forædlet og ophøjet af den helliggørende sandhed for disse sidste dage, vil du findes uværdig blandt rene og hellige engle. ret
(258) Kan du tillade dig at klynge dig til dine beskidte vaner og til sidst findes blandt ikke-troende og uhelligede? Kan du tillade dig at løbe en risiko i denne sag? Du har for meget på spil når du vover den selvføjende kurs du har fulgt. Du har været fremme og sige sandheden til ikke-troende på en meget udtrykkelig og stødende måde, som havde en meget dårlig indflydelse på dem. En selvmodsigende fortaler for sandheden, bruger Satan på særlig måde, til at fremkalde væmmelse hos dem, der under den rigtige indflydelse ville få et godt indtryk. Du burde have blødere metoder og når du forsvarer sandheden, så lad det være i ydmyghed. ret
(258) »Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer.« Den frygt der tales om her, er ikke mistillid eller vaklen, men en passende forsigtighed og årvågenhed på ethvert punkt, (259) så ukloge ord ikke bliver sagt, eller ophidselse for overhånd og derved efterlader dårlige indtryk og bringer dem ud af ligevægt. Gudsfrygt, ydmyghed og sagtmodighed er der mange som mangler, ellers kan de ikke overbringe Guds sandhed rigtigt. ret
(259) En af vore største farer er egenmægtighed og stolthed. Den store ulykke som er hos dig og din familie kommer direkte fra stolthedens drift. Nytten af et så stolt menneske, må være stærkt begrænset, for denne stolthed og egenkærlighed holder det inden for en snæver sfære. Han vil ikke være gavmild og rundhåndet. Hans anstrengelser er ikke så langstrakte men indskrænkede. Under hans samtale og opførsel vil denne stolthed kunne opdages, dersom den er der. ret
(259) Kære bror, den indflydelse din karakter er blevet dannet under har gjort dig arrogant og overlegen. Denne ånd udviser du i din familie og blandt dine naboer og alle du omgås. For at overvinde disse forkerte vaner, må du våge og bede. Du bør nu være helt seriøs, for du har kun lidt tid at arbejde i. Tro ikke at du er nok i din egen styrke. Det er kun i den mægtige Sejrherres navn at du kan vinde sejr. I samtale med andre, dvæl ved Guds barmhjertighed, godhed og kærlighed i stedet på hans strenge dømmekraft og retfærdighed. Klyng dig fast på hans løfter. Du kan ikke gøre noget i din egen styrke, men i Jesu styrke kan du gøre alt. Hvis du er i Kristus og Kristus er i dig, vil du forvandles, fornyes og helliges. »Hvis I bliver i mig og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil og I skal få det.« Forvis dig om at Kristus er i dig, så dit hjerte er brudt, underlagt og ydmygt. Gud accepterer kun den ydmyge og angerfulde. Himmelen er en livslang, udholdende anstrengelse værdig; ja, den er alt værd. Gud vil hjælpe dig i dine bestræbelser, hvis din stræben blot er hos ham. Der er et arbejde at gøre i din familie, som Gud vil hjælpe dig til at udrette, hvis du griber det rigtig fat. Jeg bønfalder dig at bringe dit eget hjerte i orden og så tålmodigt forsøge (260) at arbejde for din families frelse, så Guds engle kan komme ind i dit hjem og være sammen med dig.