Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 28. Fra side 321ren side   tilbage

Forståelse for de fejlende

(321)  (321) Kære bror A: Jeg er stået tidligt op for at skrive til dig. Yderligere lys er blevet givet mig på det sidste, hvilket jeg er ansvarlig for. Herren har åbenbaret sig to gange for mig, medens jeg var i denne stat. Da jeg bad med ham i nattestunden, fik jeg vist i et syn mange ting, der havde med Guds sag at gøre. Tingenes tilstand i menigheden, colleget, sanatoriet og forlagene i Battle Creek og Guds arbejde i Europa og England, i Oregon og Texas og på andre nye marker, blev fremstillet for mig. Det største behov for det nystartede arbejde på de nye marker, er det guddommelige præg. Mange af disse nye marker vil være i fare for at antage sandheden eller forsvare den, men ikke har hjertets virkelige omvendelse. Når de prøves af storm og fristelser, vil de finde at deres hus ikke er bygget på en klippe, men på glidende sand. Enhver prædikant må have praktisk gudsfrygt og skal udvikles i hans daglige liv og karakter. Hans prædikener bør ikke kun være teoretiske.ret

(321)  Jeg fik vist nogle ting, der ikke var gode for sandhedssagens fremgang i Texas. Brødrene B og deres familier har ikke hidtil været til velsignelse eller hjælp for Guds sag på noget sted. Deres indflydelse er blevet vist mig før; - og det smagte ikke godt. De kan ikke opbygge Guds sag, fordi de ikke har de grundstene hos sig, som gør det muligt for dem at udøve en sund indflydelse på Guds og sandhedens side. Hvis I havde Guds sindelag, ville I ikke have været så vægelsindede, især efter at I er blevet advaret så kraftigt af dem I skulle have haft tillid til. Behagelige ord og skønne taler har bedraget jer. Disse brødre er ikke helt ens, men begge har karaktermangler. Hvis de hele tiden vogter sig og beder alvorligt til Gud i tro, kan de få held med at holde sig selv i rette position. Ved Jesus Kristus kan de (322) forvandles i karakter og opnå moralsk udmærkelse til at møde Herren, når han kommer; men Gud vil ikke pålægge dem noget vigtigt ansvar, for så vil sjæle bringes i fare. Disse mænd er ikke egnede til at lede Guds hjord. Dér hvor deres ord burde være få og velvalgte, ærbare og fordringsløse, er deres naturlige karaktertræk indvævet i alt hvad de gør og siger og Guds arbejde ødelægges.ret

(322)  I to og bror C har ikke den sande bedømmelseskraft. I har haft for stor tillid til disse mænds arbejde. Et skib kan være godt i næsten alle henseender; men hvis der blot er en mangel, - et ganske lille stykke tømmer falder ud, - er alle om bord i livsfare. Alle led på en kæde, skal være gode, kun et defekt led ødelægger dets værdi. Personer som har fremragende egenskaber, kan have nogle bestemte karaktertræk, som gør dem uegnede til at få betroet Guds højtidelige og hellige arbejde. Men disse mænd er mangelfulde i næsten alt der angår kristen karakterfasthed. Deres eksempel er ikke efterlignelse værdig.ret

(322)  Der er meget der må gøres for dig, min bror, før dit arbejde kan blive, hvad det burde være. Din forståelse er blevet formørket. Forståelse og enighed med dem, som kommer af en dårligere støbning, ophøjer og forædler dig ikke, men fordærver og tærer din ånd og vil ødelægge din nyttighed og adskille dig fra Gud. Du er af en impulsiv natur. Hjemmelivets og sagens byrder hviler ikke særlig tungt på dig og hvis ikke du hele tiden er under Guds Ånds forædlende indflydelse, vil du være i fare for at blive grov og rå. For at kunne fremstille Kristi karakter rigtig, må du åndeliggøres og bringes i tættere forbindelse med Gud i det store arbejde som du er involveret i. Dine egne tanker må højnes, dit eget hjerte helliges, for at du kan blive en medarbejder sammen med Jesus Kristus. »Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!«ret

(322)  Guds arbejde i Texas ville stå højere i dag hvis (323) brødrene B ikke havde forbindelse med det. Jeg kunne nævne mere specielle grunde til hvorfor det er sådan, men gør det ikke nu. Lad det være nok at sige at disse mænd ikke er ret med Gud. Når de føler sig selvtilstrækkelige og kompetente overfor næsten alle kald, har de ikke gjort sig umage for at rette deres ubehagelige karaktertræk som blev overført til dem fra fødslen, men som kunne overvindes ved opdragelse, dannelse og oplæring. De har gjort nogle forbedringer i den retning; men vejes de på vægtene, vil de stadig findes for lette.ret

(323)  Guds ord vrimler af grundsætninger for at rette livsvaner og vidnesbyrdene, generelle og personlige, er beregnet på at gøre mere opmærksom på særlig disse principper; men alt dette har ikke gjort særligt indtryk på deres hjerter og sind og får dem til at se det nødvendige i absolut reform. Hvis de havde det korrekte syn på dem selv, i modsætning til det fuldkomne Forbillede, ville de sætte den tro højt, der arbejder ved kærlighed og renser sjælen. Disse brødre, AB undtaget, er af naturen egenmægtige, diktatoriske og selvtilstrækkelige. De anser ikke andre for at være bedre, end de selv er. De er misundelige på ethvert menighedsmedlem som, de tror sættes højere end dem selv. De bekender at de har en god samvittighed; men de hænger sig i småting og sluger en kamel når de har med deres brødre at gøre, som de er bange for vil betragte dem overlegne. De hænger sig i detaljer og taler om småting, udlægger ord og handlinger efter deres egen mening. Dette gælder især to af disse brødre.ret

(323)  Disse mænd, især AB, er frie og utvungne talere. Deres glatte måde at sige tingene på, har et sådant skin af ærlighed og ægte interesse for Guds sag, at den har tendens til at bedrage og omtåge dem, som hører dem. Mit hjerte smertes af sorg når jeg skriver dette, fordi jeg kender denne families virkemåde, hvor den end mærkes. Jeg havde ikke tænkt mig at tale om disse personer igen, men den alvorlige opåbning af disse ting, tvinger mig til at (324) skrive endnu en gang. Hvis ordets tjenere, som bekender at være i forbindelse med Gud, ikke kan se sådanne mænds indflydelse, er de uegnede til at være Guds sandheds lærere. Hvis disse personer blot ville holde sig på deres rigtige plads og aldrig forsøge at lære eller lede, ville jeg ikke sige noget; men når jeg ser at Guds sag er i fare for at lide, kan jeg ikke være tavs.ret

(324)  Disse brødre burde ikke have lov til at være overalt på et sted og sammensætte ledelsen i menigheden. De mangler den naturlige kærlighed. De udviser ikke forståelse, kærlighed og finere følelser mod andre, men føjer sig i misundelse, jalousi, skænderi og strid bland dem selv. De har ikke et blidt sind. Kristi kærlighed, mildhed og sagtmodighed hjælper ikke til at ordne deres erfaring. Gud forbød at noget sådant skulle være i menigheden. Hvis disse personer ikke omvendes, kan de ikke se himmelens rige. De har det meget bedre med at rive ned, lave revner og finde pletter og stænke på andre, end at vaske deres egne karakterklæder for syndens snavs og gøre dem hvide i Lammets blod.ret

(324)  Men nu kommer jeg til den mest smertelige del af historien om bror D Herren har fået mig gennemgå en undersøgelse, hvor du og bror C kommer meget frem. Gud bedrøvedes over jer begge. Jeg så og hørte det, som smertede mig og beklagede mig. En sådan urimelig, gudløs adfærd som blev udvist ved denne undersøgelse var netop det der kunne ses fra brødrene B; men min største overraskelse og sorg var at mænd som bror C og du selv, skulle have andel i denne skamfulde, ensidige undersøgelse.ret

(324)  Til bror C, som var advokat og betvivlede og bragte småtingene frem i det stærkeste lys, vil jeg sige: Jeg vil ikke have det arbejde i min varetægt, for verdens rigdommes skyld. Du blev simpelt hen bedraget og forlokket af en fremmet ånd, der ikke ser ud af noget og ikke giver (325) respekt. Misundelse, jalousi, onde tanker og tvivlsom snak var meget fremme den gang.ret

(325)  Du tror jeg er for streng, men jeg kan ikke være streng nok i denne sag. Troede I alle at når I dømmer den uskyldige, at Gud stort set var ligesom jer? Bror D's senere tilstand var en følge af den holdning I tog den gang. Havde du udvist retfærdighed og forståelse, ville han i dag kunne have en indflydelse for sandheden og den vil tælle med en kraft som en sagtmodig og stille ånd udviser. Bror D var ikke en hurtig taler og AB's glatte ord og ærlige udsagn, sagt med en tilsyneladende koldblodighed og oprigtighed, havde virkning. Det stakkels blinde menneske burde være betragtet med medfølenhed og ømhed; men i stedet for dette blev han sat i det værst tænkelige lys. Gud så det og vil ikke holde nogen af jer skyldfrie, som havde del i denne unfair undersøgelse. Bror A, det vil ikke være så morsomt for dig, når du sidder i domslokalet med en blind bror imod dig. Du bør lære en lektie af denne erfaring; nemlig, at lukke dine ører for dem, som vil hindre dig i at hjælpe dem, som Gud vil have du støtter, hjælper, har medlidenhed med og styrker.ret

(325)  Bror C og du kunne ikke se manglerne hos bror B; I kunne heller ikke se de modsatte karaktertræk hos bror D. Men hans indflydelse vil, helliget af Guds Ånd, tælle på Guds sag med ti gange større kraft end bror B's indflydelse. Du har gjort meget for at skade bror D; og jeg råder dig til at angre denne fejl ligeså hjerteligt som du har begået den. I Mesterens navn, bønfalder jeg dig at afryste dig menneskelig indflydelse og lukke dine ører for sladder. Lad ingen lægge et vidnesbyrd i din mund; men I stedet for mennesker som ikke er helliget, hverken ude eller hjemme, lad Gud give dig en byrde for sin sag.ret

(325)  Bror C behøver Guds blødgørende og forædlende Ånd i sit hjerte. Han må udvise den i sit hjem. »Afsky det onde, hold jer til det gode.« Lad den egenmægtige, diktatoriske og kritiske ånd blive bortlagt fra hans hjem, med al ondsindethed. (326) Den samme undertrykkelse og fordømmelse vil føres videre ud i menigheden. Hvis hans følelser blødgøres noget for en tid, vil han være på en venligere måde; men hvis de kommer over til det modsatte, vil han også handle derefter. Han har ikke udvist selvkontrol og selvdisciplin. Når Bror D har en mangel, har hans dommere og dem som fordømte ham ti.ret

(326)  Bror A, hvorfor tog du ikke helt den undertryktes side? Hvorfor gik du ikke på kompromis med denne sag? Hvorfor løftede du ikke din stemme, ligesom din Frelser og sagde: »Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!« Du har gjort en frygtelig fejltagelse, som kan føre til tabet af mere end en sjæl, ikke desto mindre gjorde du det i uvidenhed. Havde du blot sagt et ømt og medfølende ord til bror D, ville det være blevet tilskrevet din konto i himmelen. Men du havde ikke mere sans for det arbejde du gjorde for tid og for evigheden, end de havde, der fordømte Kristus; og du har dømt og fordømt din Frelser i skikkelse af hans hellige. »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« Hykleri støder altid sammen med den strengeste dadel fra Jesus; når de mest syndige mennesker kom til Jesus i oprigtig anger og blev antaget, tilgivet og trøstet.ret

(326)  Troede du, at bror D kunne komme til at tro, at det forkerte var rigtig og det rigtige var forkert, fordi hans brødre ville have ham til at tro på det? Han var syg og nervesvag. Alt synes mørkt og usikkert for ham. Hans tillid til dig og bror C er borte og hvem skal han da stole på? Han blev kritiseret for en ting og så for en anden, indtil han blev forvirret, forstyrret og fortvivlet. Dem som drev ham ud i denne tilstand, har begået en større synd.ret

(326)  Hvor var medlidenheden, blot den helt almindelige humanitære? Verdslige ville ikke, i almindelighed, have været så ligegyldige, så blottet for barmhjertighed og belevenhed; og de ville have haft en større medfølelse med et menneske på grund af hans meget skrøbelige tilstand, de ville tilregnes det ømmeste hensyn og næstekærlighed. Men her var der et (327) blindt menneske, en broder i Kristus og adskillige af hans brødre sad som dommere over hans sag.ret

(327)  Du ville, mere end en gang, bryde ud i høj latter under en brors prøvelserne, medens han blev jagtet som en kanin til sin død. Der sad bror C, så naturlig, venlig og forstående og kritiserede sine brødre for at leve af et så grusomt dræbespil. Dog var der her et stakkels blindt menneske, af meget større værdi end fugle, dannet i Guds billede og som er sat over disse målløse skabninger. Dog »si myggen fra og slug kamelen« ville have været hans dom, som taler som intet andet menneske har talt, hvis hans røst var blevet hørt af dine mennesker.ret

(327)  Dette menneske som havde en sådan medlidenhed for fugle, kunne have udvist en prisværdig medlidenhed og kærlighed for Kristus, i skikkelse af hans forpinte helligede folk. Men I var som mennesker med bind for øjnene. Bror B gav en letfordøjelig og god prædiken. Bror D var ikke en nogen bekvem taler. Hans tanker kunne ikke iklædes et sprog, som gøres til en sag, han var alt i alt for overrasket til at få det bedste ud af situationen. Hans skarpe, kritiserende brødre blev til anklagere og satte den blinde mand i en uheldig situation. Gud lagde mærke til det, der skete den dag. Disse mænd, eksperter i at kaste slør over og gøre sig klog på noget og tilsyneladende sejre, selvom den blinde bror, misbrugt og mishandlet, føler at alt synker under hans fødder. Hans tillid til dem han troede var Kristi repræsentanter blev rystet frygteligt. Det moralske chok han fik, har vist sig som hans ruin, åndeligt og fysisk. Enhver, som var engageret i dette værk her, bør nære den dybeste samvittighedsnag og anger for Gud.ret

(327)  Bror D har gjort en fejltagelse ved at gøre denne byrde af skam og ufortjent kritik tungere. Den byrde burde påhvile andre hænder end disse. Han har elsket Guds sag, af hele sin sjæl. Gud har vist sin omhu for den blinde og givet ham lykke, men endog dette er blevet vendt imod ham, af hans misundelige brødre. Gud har lagt det i ikke-troendes (328) hjerter at være venlige og forstående mod ham, fordi han er en blind mand. Bror D har været en kristen gentleman og har endog fået hans verdslige fjender til at stifte fred med ham. Gud har været som en øm fader for ham og har udjævnet hans stivej. Han burde have været ægte i sin sandhedskundskab og tjent Gud med et simpelt hjerte, uanset kritik, misundelse og falske beskyldninger. Det var det standpunkt du tog, bror A, der var det endelige slag for bror D. Man burde ikke have ladet ham slippe sit tag på Gud, skønt prædikanter og folk opførte sig på en måde, han ikke kunne se var rigtig. Fæstnet til den evige Klippe, burde han have stået fast i principperne og gennemført sin tro og sandheden uanset risikoen. Oh, hvor var det nødvendigt for bror D at klynge sig tættere til den Arm, der er mægtig til at redde.ret

(328)  Hele dette livs værdi og storhed stammer fra sin tilknytning til himmelen og det fremtidige, evige liv. Guds evige arm omfavner den sjæl, der vender sig til ham efter hjælp, uanset hvor svag denne sjæl kan være. Bjergenes dyrebare ting skal gå til; men den sjæl der lever for Gud, ubevægelig af kritik, uanfægtet af bifald, skal blive hos ham, for evigt. Guds stad vil åbne sine gyldne porte for at modtage ham, som lærte, da han var på jorden, at holde sig til Gud, for vejledning og visdom, for trøst og håb midt iblandt tab og sorg. Englens sange vil byde ham velkommen og for ham vil livets træ afgive sine frugter.ret

(328)  Bror D har svigtet hvor han skulle sejre. Men Guds medynkende øjne er på ham. Selvom at menneskers medfølenhed kan svigte, elsker Gud stadig og ynkes og rækker sin hjælpende hånd ud. Hvis han blot vil være ydmyg, sagtmodig og beskeden af hjerte, vil Gud stadig løfte sit hoved op og plante sine fødder fast på Tidsaldernes Klippe. »Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer."ret

(328)  Ingen af os kan undskyldes, under nogen former for prøvelser, for at løsne vort greb på Gud. Han er vor styrkes kilde, vor fæstning i enhver prøvelse. Når vi råber til (329) ham efter hjælp, vil hans hånd strækkes ud, mægtig til at redde. Bror D burde føle dette, have Gud som sin far, han kunne håbe og glæde sig, selvom alle menneskevennerne svigter ham. Jeg bønfalder ham, ikke at frarøve Gud sin tjeneste, fordi svigtende mennesker har fejlbedømt ham, men skynd dig og hellig dig selv til Gud og tjen ham af alle kræfter. Gud elsker ham og han elsker Gud; og hans gerninger må svare til hans tro, uanset hvilken opførsel mennesker må udvise mod ham. Hans fjender kan pege på hans nuværende position, som bevis for at de havde ret, i deres vurdering af ham. Bror D's opførsel har været overilet og uden passende eftertænksomhed. Han væmmes ved sin sjæl og han mener den er blevet for såret for meget, til at kunne helbredes igen. Dem som har behandlet ham så hårdt, har i deres liv og karakter været langt fra ulastelige. Hvis Gud havde behandlet andre med de krogede veje og den ufuldkommenhed, som de har behandlet bror D med, ville de været gået til grunde for lang tid siden. Men en medfølende Gud har båret over med dem og ikke behandlet dem efter deres synder.ret

(329)  Gud har behandlet bror D rigtigt og han bør give igen på Guds nådige behandling, uanset om mennesker har vist så lidt ømhed og almindelige menneskelige følelser. Det er bror D's privilegium at skjule sig i Kristus, fra tungekamp og mærke den uudtømmelige taknemmeligheds-, tilfredsheds- og fredskilder står åben for ham og er tilgængelig hvert øjeblik. Havde han ubegrænsede jordiske rigdomme, ville han ikke være ligeså rig, som han kan blive nu på rettigheden, at være på den rigtige side og drikke sig mæt af frelsens strømme.ret

(329)  Hvad har Gud ikke gjort for bror D, ved at lade sin Søn dø for ham? og vil hans Søn ikke sammen med Gud, give ham alt? Hvorfor skulle han være utro over for Gud, fordi mennesker har været utro mod ham? Hvor meget stærkere end døden, er den kærlighed der binder moderens hjerte til sit plagede barn; »glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer ej dig.« Nej, ikke en eneste sjæl, som sætter sin lid til Ham, vil blive glemt. Gud tænker på sine (330) børn, med den ømmeste omsorg og tager erindringsbogen frem, så han aldrig skal glemme sine egne børn.

  Ethvert menneskebånd kan gå til grunde,
  venner viser sig upålidelige for hinanden,
  mødre holder op med at tage sig af deres egne,
  himmelen og jorden får større afstand til sidst;
  men intet kan ændre Jehovas kærlighed.ret

(330)  Havde menigheden accepteret deres anstrengelser ville bror og søster D have været en stor hjælp for menigheden, i at bringe dem frem til en højere grad af forståelse. Men misundelse, onde gætterier og skinsyge har drevet dem bort fra menigheden. Havde de forladt deres prøvelser, hurtigere end de gjorde, ville det have været bedre for dem.
Salem, Oregon, den 8.juli 1878.

------------
ret

næste kapitel