(360) (360) Bror H: Jeg fik vist at du virkelig elsker sandheden, men at du ikke er helliget ved den. Du har et stort arbejde foran dig at gøre. »Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.« Du har et arbejde at gøre og du har ingen tid at spilde. Jeg fik vist at dit liv har været stormfuldt. Du har ikke gjort det rigtigt selv; men du har fejlet stærkt og dine motiver et blevet miskendt. Men dine skuffelser og pengetab er, i Guds forsyn, blevet til dit gode. ret
(360) Det har været svært for dig at mærke, at vor himmelske fader stadig er din venlige velgører. Dine trængsler og rådvildhed har haft en tendens til modløshed og du har følt at døden var frem for at foretrække end livet. Men i en vis tid kunne dine øjne være åbnet, du ville have set Guds engle forsøge at redde dig fra dig selv. Guds engle førte dig hvor du kunne have modtaget sandheden og plante dine fødder på en fastere grund, end de evige høje. Her så du lyset og værnede om det. Ny tro og nyt liv sprang op på din stivej. Gud har i sit forsyn knyttet dig til sit værk på Pacific Press-virksomheden. Han har arbejdet for dig og du burde kunne se hans ledende hånd. Sorg er blevet din del; men du har pådraget dig selv meget af den, fordi du ikke har haft selvkontrol. Du har været meget streng, nogen gange. Du har et opfarende temperament, som må overvindes. I dit liv har du været i fare, enten for at føje selvsikkerhed eller kaste det hele bort og fortvivles. En stadig afhængighed af Guds ord og forsyn, vil udruste dig til at bruge dine kræfter fuldt for din Forløser, som har kaldet dig og siger: »Følg mig.« Du bør opelske en fuldstændig underkastelse af Guds vilje, søge alvorligt og ydmygt at kende hans veje og (361) følge hans Ånds ledelse. Du må ikke læne dig op af din egen forståelse. Du bør føle dyb mistillid til din egen visdom og formodede klogskab. Dine omstændigheder påkræver denne forsigtighed. Det er usikkert for mennesket at stole på sin egen dømmekraft. I bedste fald har han begrænset sine evner og mange har, fra fødselen, fået både stærke og svage karakterpunkter, som er tydelige mangler. Disse særheder farver hele livet. ret
(361) Den visdom som Gud giver, vil lede mennesket til selvransagelse. Sandheden vil overbevise dem om deres fejl og eksisterende forurettelser. Hjertet må åbnes til at se, erkende og anerkende disse fejl og da, ved Jesu hjælp, må enhver involvere sig alvorligt i at overvinde dem. Kundskaben fra verdens vise, uanset hvor flittige de kan være for at få den, er, i sidste ende, begrænset og forholdsvis ringe. Men få forstår Guds veje og gerninger i hans forsyns mysterier. De går nogle få skridt frem og så kan de ikke berøre bunden eller vandkanten. Det er den overfladiske tænker som anser sig selv for at være klog. Mennesker af solid værdi, af store færdigheder, er de hurtigste til at indrømme deres egen forståelses svaghed. Gud ønsker at enhver, der hævder at være hans disciple, skal være elev, være mere tilbøjelig til at lære end at undervise. ret
(361) Hvor mange mennesker i denne verdens tidsalder, undlader ikke at gå nok i dybden. De skummer bare overfladen. De tænker ikke nøje nok over vanskelighederne og griber dem og vil ikke ransage hvert vigtigt emne de får, med tankefuld og bønlige studier og med tilstrækkelig varsomhed og interesse, se problemets virkelige kerne. De taler om ting, som de ikke har vejet fuld og omhyggeligt. Ofte har sindrige og handlerige personer deres egne meninger som de har brug for at modstå stærkt, ellers vil den mindre mentale styrke komme fare for vildledelse. Ved forudindtagelse formes vaner og sæder, skikke og ønsker har en større eller mindre indflydelse. Nogle gange gør man dagligt ting og vedbliver at gøre dem, (362) af vane og ikke ud fra dybere overvejelser. I disse tilfælde er det følelserne frem for pligten der har herredømmet. ret
(362) Hvis vi kunne forstå vor egen svaghed og se de skarpe træk i vor karakter, som må holdes nede, burde vi kunne se så meget, der skal gøres hos os selv, at vi ville ydmyge vore hjerter under Guds mægtige hånd. Hænger vi vore hjælpeløse sjæle på Kristus, bør vi supplere vor uvidenhed med hans visdom, vor svaghed med hans styrke, vor skrøbelighed med hans udholdende magt og knyttet til Gud, bør vi i virkeligheden være verdens lys. ret
(362) Kære bror, Gud elsker dig og er meget tålmodig imod dig, uanset dine mange fejltagelser og fejl. I synet af denne ømme, medynkende kærlighed fra Gud, til vort bedste, burde du da ikke være mere venlig, overbærende, tålmodig og tilgivende mod dine børn? Din hårdhed og strenghed fjerner deres hjerter fra dig. Du kan ikke give dem lektier i tålmodighed, overbærenhed, langmodig og mildhed når du er bydende og viser temperament over for dem. De har det karakterpræg, som deres forældre har givet dem; og hvis du ønsker at råde og lede dem og vende dem fra at følge en forkert adfærd, kan dette ikke gøres ved hårdhed og det, der ser ud for dem som tyranni. Når du i gudsfrygt kan råde dem, af al omsorg og øm kærlighed, som en fader bør udvise mod et fejlende barn, så har du demonstreret for dem at der er en kraft i sandheden, der forvandler, dem som får den. Når dine børn, ikke handler efter dine ideer, så flyer du til voldsomme udbrud og behandler dem på en måde der ikke gavner dem, i stedet for at vise sorg over deres fejl og alvorligt bede med og for dem. Du vil kun bortvende deres hengivenhed og til sidst adskille dem fra dig. ret
(362) Din yngste søn er trodsig; han gør ikke det rigtige. Hans hjerte er i oprør mod Gud og sandheden. Han er påvirket af indflydelser, som kun gør ham grov, rå og uvenlig. Han er en prøvelse for dig og hvis han ikke omvendes, vil han være en stor belastning for din tålmodighed. Men hårdhed og (363) overlegen strenghed vil ikke forbedre ham. Du må søge at gøre hvad du kan for ham i Kristi Ånd, ikke i din egen ånd, ikke under vrede. Du må beherske dig selv når du leder dine børn. Du må huske på at Retfærdigheden har en tvillingesøster: Barmhjertigheden. Når du vil udøve retfærdighed, så vis barmhjertighed, ømhed og kærlighed og du vil ikke arbejde forgæves. ret
(363) Din søn har en trodsig vilje og han behøver den klogeste opdragelse. Tænk over hvilke omstændigheder dine børn har været under, hvor ugunstig for at danne en god karakter. De behøver medynk og kærlighed. Den yngste er nu i den mest kritiske periode af hans liv. Forstanden begynder at blive klar; og hengivenheden får sit præg. Hele denne unge mands fremtid bestemmes af den opførsel han udviser nu. Kommer han ind på stien, som fører til dydighed, eller den der fører til moralsk fordærv. Jeg appellerer til den unge mand, at fylde sit sind med sandhedens og renhedens spejlbillede. Det vil ikke være nogen fordel for ham at føje sig i synd. Han smigrer sig selv med at det er det mest behagelige at synde og have sin egen vej; men det er en frygtelig vej, frem for alle andre veje. Hvis han elsker deres selskab, som elsker synd og elsker at gøre ondt, vil hans tanker løbe i en lav kanal og han vil ikke kunne se noget tiltrækkende i renhed og hellighed. Men kunne han se overtræderens afslutning, at vejen til synd er død, ville han med skræk overvinde og råbe ud: "O min Fader, vær du min vejleder i min ungdom." ret
(363) Hans lykke i dette liv beror meget på den færd han udviser nu. Livets ansvar må bæres af ham. Han var ikke et lovende ungt menneske. Han har været utålmodig og manglet selvbeherskelse. Dette er frø hans fader har sået, som vil give en høst, thi såningen høstes. »Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.« Med hvilken omsorg skal vi ikke kaste frøene, med tanke at vi skal høste, det som vi har sået. Jesus elsker stadig denne unge mand. Han døde for ham og indbyder ham til at komme i sine arme og finde fred og lykke os ham, ro og hvile. Denne unge danner forbindelser som vil forme ham hele hans liv. Han (364) bør knytte sig med Gud og uden tøven give ham sin uforbeholdne hengivenhed. Han bør ikke vakle. Satan vil udøve sine heftigste overfald på ham, men han må ikke overvindes af fristelse. ret
(364) Jeg er blevet vist de unges farer. Deres hjerter er fulde af høje forventninger og de ser den nedadgående vej bestrøet med fristende behageligheder, som ser meget indbydende ud; men døden er der. Livets trange sti kan virke blottet for forlystelser for dem, en sti med torne og tornekrat, men sådan er det ikke. Det er den sti som kræver fornægtelse af syndige fornøjelser; det er en trang sti, dannet for Herrens løsesum, til at vandre på den. Ingen kan vandre på denne sti og bære stolthedens, egenviljens, bedragets, falskhedens, vanærens, lidenskabens og kødelige lysters byrder med sig. Stien er så trang at disse ting må lades bag sig, af dem som går på den, men den brede vej er bred nok til at syndere kan gå derpå med alle deres alle syndige tilbøjeligheder. ret
(364) Unge mand, hvis du forkaster Satan sammen med alle hans fristelser, kan du vandre i din Forløsers fodspor og få himlens fred, Kristi glæder. Du kan ikke være lykkelig ved at føje dig i synd. Du kan bilde dig selv ind at du er lykkelig, men virkelig lykke kender du ikke til. Karakteren deformeres af syndige handlinger. Du træffer på farer for hvert skridt nedad og dem som kunne hjælpe de unge, ser eller erkender det ikke. Den venlige og ømme interesse, som kunne udvises mod unge, vises ikke. Mange må holdes borte fra syndige indflydelser, hvis de blev opgivet af gode selskaber og fik sagt venlige og elskelige ord til dem. ret
(364) Min kære bror, jeg håber at du ikke vil miste modet, fordi dine følelser så ofte hersker over dig, når din vej eller vilje krydses. Fortvivl aldrig. Fly til Fæstningen. Våg og bed og prøv igen. »Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer; hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer! Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede!« ret
(364) Vær på den anden side på vagt. Du er ikke altid så forsigtig som du burde være, for at kunne afholde dig fra de onde (365) fænomener. Du er i fare for at blive fortrolig med søstrene og behandle dem på en let og tåbelig måde. Dette skader din indflydelse. Vær omhyggelig på vagt på disse punkter; vær på vagt så snart fristeren nærmer sig. [Du er meget nervøs og oprevet. Te ophidser nerverne og kaffe lammer hjernen. Begge dele er meget skadelig. Du må være varsom med kosten. Du må spise sund og nærende mad og du må undgå stærke sindsbevægelser. Du må aldrig blive så ophidset at du bliver rasende. Råd og vink side 343] ret
(365) Du kan være til stor tjeneste i embedet, for du kan udfylde et vigtigt sted, hvis du forvandles; men sådan som du er nu, vil det med sikkerhed mislykkes for dig at gøre det du måtte gøre. Jeg er blevet vist at du er rå og grov i din indstilling. Dette må blødgøres, renses og ophøjes. I hele din adfærd bør du disciplinere dig til selvkontrollens vane. Sådan som du er nu kan du aldrig komme ind i himmelen. ret
(365) »I elskede, nu er vi Guds børn.« Kan nogen menneskelig værdighed måle sig med dette? Hvilken højere position kan vi have, end at kaldes sønner af den uendelige Gud? Du vil være rede til at gøre store ting for Mesteren; men de ting som vil behage ham mest, vil du ikke gøre. Vil du ikke redeligt overvinde selvet, så du kan få Kristi fred og en iboende Frelser? ret
(365) Din stakkels søn behøver at blive behandlet roligt og ømt; han behøver din medlidenhed. Han bør ikke udsættes for dit vanvittige temperament og urimelige krav. Du må forbedre dig med hensyn til den ånd du udviser. Uregerlige lidenskaber ville ikke kunne holdes i ave på et øjeblik; men dit livsværk ligger foran dig, at befri hjertets have med giftigt ukrudt af utålmodighed, uvenlig kritik og en bydende natur. »Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed.« De tilhører Kristus, har korsfæstet kødet, sammen med dens lidenskaber og lyster; men den dyriske del af din natur tager styringen og leder den åndelige del. Dette er Guds orden, bagvendt. ret
(366) (366) Dit trofaste arbejde er prisværdigt. Andre på kontoret ville gøre godt ved at efterligne dit ihærdige, flittige og grundige eksempel. Men du mangler Guds Ånds nådegaver. Du er et intelligent menneske, men dine kræfter er blevet misbrugt. Jesus overbringer dig sin nåde, tålmodighed og kærlighed. Vil du antage denne gave? Vær forsigtig med dine ord og handlinger. Du sår frø i dit daglige liv. Enhver tanke, hvert udtalt ord og enhver udført handling er frø lagt i jorden, som vil spire op og bære frugt til evigt liv eller til ulykke og fordærv. Tænk på, min bror hvordan Guds engle ser på din sørgelige tilstand, når du lader lidenskaberne styre dig. Og så skrives det ned i himlens bøger. Sådan som frøene sås, sådan vil høsten være. Du må høste det som du har sået. ret
(366) Du bør kontrollere appetitten og i Jesu navn sejre på dette punkt. Din helbredstilstand kan blive bedre med rigtige levevaner. Dit nervesystem er stærkt nedbrudt; men den Store Læge kan helbrede dit legeme, såvel som din sjæl. Gør dig afhængig af hans kraft, Hans nåde af din styrke, dine fysiske, moralske og åndelige kræfter vil forbedres meget. Du har mere at overvinde end andre og derfor vil du få strengere kampe; men Jesus vil vise hensyn til dine alvorlige anstrengelser; han ved lige hvor svært du har med at holde selvet under hans Ånds kontrol. Læg dig selv i Jesu hænder. Selvudvikling bør være dit arbejde, med det til formål, at være til velsignelse for dine børn og alle du omgås. Himlen vil se med fornøjelse på enhver sejr, du får i overvindelserne. Hvis du bortlægger vrede og hidsighed og ser på Jesus, som er din tros Ophav og Fuldender, kan du, ved hans fortjeneste, udvikle en kristen karakter. Gør en afgjort ændring med det samme og vær besluttet på at du vil spille en værdig rolle med i den forstand Gud har udstyret dig med. ret
(366) Da jeg fik vist menneskenes nuværende tilstand, i fysisk, mental og moralsk kraft og hvad det kunne blive ved Jesu fortjeneste, blev jeg overrasket over at de skulle nedlægge (367) så lavt et stade. Mennesker må vokse op til Kristus, som sit levende hoved. Det er ikke et øjebliks arbejde, men hele livstiden. Vokser de dagligt i det guddommelige liv, vil de ikke nå det fuldkomne menneskes fulde højde, før deres prøvetid er omme. Væksten er et vedvarende arbejde. Mennesker med fyrige lidenskaber har en vedvarende kamp med selvet; men jo hårdere kampen er, jo herligere vil sejren og den evige belønning være. ret
(367) Du er knyttet til forlagsarbejdet. I denne stilling må dine karaktertræk kunne udvikles. Der må værnes om livets små opmærksomhedsgaver. Et behageligt og elskværdig temperament, blandet med faste principper om rigtighed og ærlighed, vil gøre dig til en indflydelsesrig mand. Nu er det tid til at opnå moralsk udmærkelse for himmelen. Den menighed du tilhører må have Kristi rensende og ophøjende nåde. Gud forlanger at hans efterfølgere skal være mænd med gode rapporter at aflægge, såvel som de skal være rene, ophøjede og ærlige; venlige, såvel som pålidelige. Det er nødvendigt at have retten i de tungere sager; men det er ingen undskyldning for at for at forsømme ting af tilsyneladende mindre betydning. Guds lovs principper på udvikles i liv og karakter. Elskværdig gemyt, sammen med fast renhed og trofasthed, vil udgøre en moralsk udmærkelse for enhver stilling. Apostlen Peter formaner: »Vær ydmyge.« ret
(367) Vi må være elever i Kristi skole. Vi kan ikke efterligne hans eksempel, hvis vi ikke har en tiltalende natur og er nedladende over for andre. Sand kristen dannelse bør opelskes. Ingen andre kan mindske vor indflydelse end vi selv, ved at føje et ustyrligt temperament. Et menneske der af naturen er pirrelig kender ikke sand lykke og er sjældent tilfreds. Han håber altid at kunne komme i en bedre stilling, eller ændre sine omgivelser således at han vil få fred og hvile i sindet. Hans liv synes at være bebyrdet med tunge kors og prøvelser, skønt, havde han styret sit temperament og tøjlet sin tunge, kunne meget af dette besvær være undgået. Det er »mildt svar« som »stilner vrede.« Hævnen har aldrig (368) besejret en fjende. Et velafbalanceret gemyt udøver en god indflydelse på alle rundt omkring; men "han der ikke kan styre sig selv, er ligesom en nedbrudt by og uden mure." ret
(368) Betragt Moses' liv. Sagtmodighed midt i knurren, bebrejdelse og provokationer udgjorde de klareste træk i hans karakter. Daniel var af en ydmyg ånd. Selvom han var omgivet af mistillid og onde tanker og hans fjender lagde en snare for hans liv, afveg han alligevel aldrig fra principperne. Han fastholdt en klar og glad tillid til Gud. frem for alt, lad Kristi liv lære dig. Da han blev forhånet, hånede han ikke igen; da han led, truede han ikke. Denne lektie må du lære, ellers vil du ikke komme ind i himmelen. Kristus må gøres til din styrke. I hans navn vil du blive mere end sejrherre. Ingen trolddom mod Jakob, ingen spådom mod Israel, vil få overhånd. Hvis din sjæl er fastholdt til den evige Klippe, er du sikker. Kom glæde eller kom sorg, intet kan få jer til at sveje fra det rigtige. ret
(368) Du har drevet om i verden, Men den evige sandhed vil vise sig som et anker for dig. Du behøver at vogte din tro. Bevæg dig ikke af impulser eller nære på vage teorier. Erfaringsmæssig tro på Kristus og underkastelse under Guds lov er af højeste betydning for dig. Tag imod erfarne menneskers råd og vejledning. Tøv ikke med at overvinde dig. Vær oprigtig over for dig selv, dine børn og Gud. Din plagede søn behøver at blive behandlet ømt. Som en fader, bør du huske at nerver der kan begejstres af fornøjelse også kan gyse af den skarpeste smerte. Herren identificerer sine interesser med den lidende menneskeheds. ret
(368) Mange forældre glemmer deres ansvar over for Gud, når de opdrager deres børn til nytte og pligt, så de kan være til velsignelse for sig selv og for andre. [Børn bliver ofte forkælet fra de er små og forkerte vaner fæstner sig. Forældrene har bøjet det unge træ. Ved deres opdragelsesmetode udvikler karakteren sig enten til at blive vanartet eller til at blive harmonisk og smuk. Men medens mange begår en fejl ved at forkæle børnene, går andre til den modsatte yderlighed og regerer (369) over dem med jernhånd. Ingen af disse følger Bibelens anvisninger; men begge udfører en frygtelig gerning. De former deres børns sind og skal gøre regnskab på Herrens dag for den måde, hvorpå de har gjort dette. Evigheden vil åbenbare følgerne af det, der er udført i dette liv. Barnet i hjemmet side 171] ret
(369) Din måde at regere på er forkert, - helt forkert. Du er ikke en øm, medlidende fader. Hvilket eksempel giver du dog ikke dine børn med dine vanvittige heftige udbrud! Hvilket regnskab vil du ikke aflægge for Gud, for din perverse opdragelse! Hvis du vil have dine børns kærlighed og respekt, må du vise dem hengiven kærlighed. Føjes lidenskaber kan det aldrig undskyldes; den er altid blind og fordærvet. ret
(369) Gud kalder dig til at ændre din handlemåde. Du kan blive en nyttig og effektiv mand på kontoret, hvis du vil beslutte dig for at overvinde. Sæt ikke dine synspunkter som et kriterium. Herren vil knytte dig til hans folk, så du kan blive elev i Kristi skole. Dine idéer er forvanskede; du må nu lære af din egen forstand. Du kan ikke frelses hvis du ikke ændres. Endskønt Moses var det mest ydmyge menneske der har levet på jorden, pådrog han sig en gang Guds mishag. Han blev stærkt plaget af Israels børns knurren efter vand. Folkets ufortjente bebrejdelse, som faldt over ham, fik han et øjeblik til at glemme, at den knurren ikke var mod ham, men mod Gud; og i stedet for at bedrøves fordi Guds Ånd blev hånet, blev han irriteret, krænket og på en egensindig, utålmodig måde slog klippen to gange og sagde: »Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få vand til at strømme frem til eder af denne klippe?« Moses og Aron satte sig selv i Guds sted, som om de havde udført miraklet. De ophøjede ikke Gud, men sig selv, for folket. Mange vil i sidste ende miste evigt liv, fordi de føjer sig på samme måde. ret
(369) Moses afslørede sin store svaghed for folket. Han (370) viste en mærkbar mangel på selvkontrol, der lignede den de knurrende havde. Han burde have været et eksempel på overbærenhed og tålmodighed over for skaren, som var parat til at undskylde deres fejl, utilfredshed og grundløse knurren, på grund af denne forkerte demonstration fra hans side. Den største synd består i at påtage sig Guds sted. Den ærefulde stilling Moses havde besat, gjorde ikke hans skyld mindre, men fremhævede den stærkt. Her var han et hidtil pletfrit menneske, nu faldet. Mange i en lignende situation ville slutte at deres synd ville gå ubemærket hen, på grund af deres lange liv i urokkelig troskab. Men nej; det var en alvorligere sag for en mand som var blevet æret af Gud, at vise sin karaktersvaghed i vredesudbrud end hvis han havde en mindre ansvarsbetynget stilling. Moses var en Kristi repræsentant, men hvor sørgeligt blev denne figur ikke spoleret! Moses havde syndet og hans tidligere troskab kunne ikke udsone den nuværende synd. Hele Israels forsamling skrev historie for fremtidige slægter. Denne beretning må den ufejlbarlige inspirationspen skrive med nøjagtighed. Mennesker i al fremtid må se himmelens Gud som en håndfast hersker, der under ingen omstændigheder retfærdiggør synd. Moses og Aron måtte dø uden at komme ind i Kanaan, underkastet den samme dom, der faldt over dem i en lavere rang. De bøjede sig i underdanighed, dog med en hjertepine der var ubeskrivelig; men deres kærlighed og tillid til Gud var ikke rystet. Deres eksempel er en lektie som mange går hen over uden at lære det af den, som de skulle. Synd ser ikke syndigt ud. Selvophøjelse ser ikke frygtelig ud for dem. ret
(370) Men få erkender syndens syndighed; de bilder sig selv ind at Gud er for god til at straffe overtræderen. Moses og Arons eksempel og Davids og utallige andre eksempler, viser at det ikke er en sikker ting at synde i ord, tanke eller handling. Gud er et væsen af uendelig kærlighed og medlidenhed. I Moses' afskedstale til Israels børn sagde han: »Thi Herren din Gud er en fortærende ild, en nidkær Gud!« Den betagende bøn Moses gjorde, for at få lov (371) til at komme ind i Kanaan blev afvist på det stærkeste. Overtrædelsen i Kadesh var åben og mærkbar; og jo højere stilling forbryderen var fra, jo større skel mellem mennesker, des fastere var bestemmelsen og jo mere vis var straffen. ret
(371) Kære bror, vær opmærksom. Vær oprigtig for det lys, som skinner på din stivej. Paulus siger: »Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet."