Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 37. Fra side 407ren side   tilbage

Evangeliets tjenere

(407)  Bror A: Jeg er blevet vist at du ikke er rede til at arbejde godt i tjenesten. Engang havde du nogen held med dit arbejde; men selvom dette skulle have inspireret dig til større anstrengelse og iver, blev det den modsatte virkning. En fornemmelse af Guds godhed kunne have fået dig til at fortsætte i ydmyghed og ikke stole på (408) selvet. Men især efter du blev ordineret, begyndte du at tro at du var en fuldvoksen prædikant, i stand til at overbringe sandheden på store steder; og du blev doven og følte ingen byrde for sjæle og dit arbejde siden den gang, har kun været af lille værdi for Guds sag. Med fysisk styrke, indser du ikke, at du har ansvar for at gøre brug af den, ligesom man gør brug af sine penge. Du holder ikke af manuelt arbejde; alligevel har du en krop som kræver hård fysisk belastning, for at kunne bevare din sundhed, såvel som opildne de åndelige kræfter. Såvidt fysisk styrke angår, vil fysisk arbejde være af største værdi for alle vore prædikanter; og hvor de end kan komme til aktiv arbejde i tjenesten, bør de anse det for en pligt at gå ind i fysisk arbejde, for at underholde deres familier.ret

(408)  Bror A, du har dovnet tiden væk med søvn, som, i stedet for at gøre din sundhed nytte, har været nedbrydende. Dyrebare timer er spildt, uden at gøre noget godt for dig selv eller for nogen andre og det står imod dig i himmelens protokol. Dit navn er blevet vist mig under overskriften: "Doven tjener." Dit arbejde vil ikke bestå domsprøven. Du har brugt for meget kostbar tid på at sove, så alle dine kræfter virker lammede. Sundheden kan opnås ved en rigtig levemåde og gøres mulig ved at afgive renteafkast og renters rente. Men denne kapital, der er mere kostbar end noget indskud, kan ofres ved umådeholdenhed i spise og drikke, eller ved at overlade organerne til passivitet. Yndlingsfornøjelser må opgives; dovenskaben må overvindes.ret

(408)  Grunden til at mange af vore prædikanter klager over sygdom er at de ikke rører sig tilstrækkeligt og spiser for meget. De indser ikke at en sådan kurs, bringer den stærkeste organisme i fare. Dem, som, ligesom du, er dovne af temperament, burde spise meget sparsomt og ikke sky fysisk belastning. Mange af vore prædikanter graver deres grave med deres tænder. Organismen lider med den store fordøjelsesopgave og hjernen (409) får en streng opgave. For enhver overtrædelse af sundhedslovene, må overtræderen betale med sit eget legeme.ret

(409)  Når han ikke er aktivt engageret med forkyndelse, arbejdede apostlen Paulus i sin levevej, som teltmager. Dette var han nød til at gøre for at få godtaget en upopulære sandhed. Før han greb kristendommen, havde han en stor stilling og var ikke afhængig af underholds-arbejde. Blandt jøderne var det almindeligt at lære børn et håndværk, uanset hvor stor en stilling de skulle udfylde, så de under andre forhold ikke lades ude af stand til at underholde sig selv. Efter denne sædvane var Paulus teltmager og når hans midler blev opbrugt på at fremme Kristi sag og sit eget underhold, flyede han til sit håndværk for at få levebrød.ret

(409)  Intet andet menneske, som har levet, var en mere alvorlig, energisk og selvopofrende Kristi discipel end Paulus. Han var en af verdens største ledere. Han krydsede havene og rejste fjern og nær, indtil en stor del af verden havde lært beretningen om Kristi kors fra hans læber. Han havde et brændende ønske om at bringe fortabte mennesker kundskab om sandheden, ved hjælp af en Frelsers kærlighed. Hans sjæl blev pakket ind i tjenestens arbejde og det var med smerte at han holdt sig borte fra dette arbejde, for at slide for sine egne legemlige fornødenheder; men han udsatte sig selv for håndværkerens slid og slæb, så han ikke skulle være menighederne til byrde, som ellers var undertrykt af fattigdom. Selv om han havde plantet mange menigheder, nægtede han at blive underholdt af dem, i frygt for at hans nytte og succes som evangelieforkynder, kunne kollidere med hans motiver. Han ville ikke give sine fjender anledning til at give forkert billede af ham og derved forringe budskabets kraft.ret

(409)  Paulus appellerer til sine brødre i Korint, at forstå at han, som medarbejder i evangeliet, kan kræve sit underhold, i stedet for at underholde sig selv; men denne ret var han villig til at opgive, for hvis han accepterede midler til underhold, kunne dette (410) stå i vejen for hans nyttighed. Selvom han havde et svagt helbred, arbejdede han om dagen, med at tjene Kristi sag og sled en stor del af natten og ofte hele natten, så han kunne sørge for sit eget og andres fornødenheder. Apostlen ville også give sine brødre et eksempel og derved ophøje og ære flid. Når vore prædikanter føler at de lider nød og afsavn for Kristi sag, så lad dem forestille sig at de besøger apostlen Paulus' værksted, have i tankerne at når dette Guds udvalgte menneske former en teltdug, arbejder han for brød, han tjener retmæssigt ved sit arbejde, som en Jesu Kristi apostel. Når pligten kalder, lægger denne store apostel alle sine forretninger til side, for at imødegå de voldsomste modstandere og stoppe deres hovmodige praleri og så vende tilbage til sin ydmyge syssel. Hans religiøse flid er en irettesættelse mod nogle af vore prædikanters dovenskab. Når de har anledning til arbejde og hjælpe med at underholde sig selv, så burde de gøre det med glæde.ret

(410)  Gud har aldrig tænkt at mennesket skulle leve i dovenskab. Da Adam var i eden, blev midler udtænkt til hans beskæftigelse. Selvom farten ikke altid er så stor, eller kampen så hård, vil han der har en slap hånd dog blive fattig. Dem som er ihærdige i arbejde, kan ikke altid vinde fremgang; men døsighed og dovenskab vil med sikkerhed forvolde Guds Ånd sorg og ødelægge sand gudsfrygt. En stillestående dam bliver modbydelig; men en ren, strømmende bæk, spreder sundhed og glæde over landet. Et udholdende flittigt menneske vil være til velsignelse overalt. Menneskets brug af sine fysiske og mentale kræfter er nødvendigt, for at de kan udvikles helt og ordentligt.ret

(410)  Unge prædikanter burde bestræbe sig på at være til nytte hvor de er. Når de indbydes til at besøge mennesker i deres hjem, skal de ikke sidde dovent ned og ikke anstrenge sig for at hjælpe dem, hvis gæstfrihed de deler. Taknemmelighed er gensidig; hvis prædikanten deler sine venners gæstfrihed, er det hans pligt at gengælde deres venlighed, ved at være betænksom og hensynsfuld over for dem. Værten kan være et (411) omsorgsfuldt og hårdt arbejdende menneske. Ved at udvise et gemyt, ikke kun for selv at dæmpe ned, men for at hjælpe andre betimeligt, kan prædikanten ofte få adgang til hjertet og åbne vejen for sandhedsmodtagelsen.ret

(411)  Gud har ikke brug for dovne mennesker i sin sags arbejde; han mangler betænksomme, venlige, hengivne og nidkære arbejdere. Aktiv anstrengelse vil være godt for vore prædikanter. Ladhed er bevis på fordærvelse. Hver evne i sindet, hvert ben i kroppen, hver muskel i knoglerne, viser at Gud har indrettet dette til at blive brugt, ikke forblive i passivitet. Bror A er for magelig til at lægge sine kræfter i arbejdet og arbejde ihærdigt. Mennesker, som unødigt bruger dagslysets kostbare timer til søvn, har ingen fornemmelse disse dyrebare, gyldne øjeblikkes værdi. Sådanne mennesker vil vise sig at være en forbandelse for Guds sag. Bror A har pustet sig selv op. Han er ikke en god bibelstuderende. Han er ikke hvad han burde være, heller hvad han kunne blive, hvis han arbejdede nidkært. Af og til rusker han sig op til at gøre noget; men hans dovenskab, hans naturlige kærlighed for magelighed, får ham til at falde tilbage i den samme dovne spore. Personer som ikke har fået for vane at være omhyggeligt flittige og økonomiserer med tiden burde få regler der driver dem til regelmæssighed og hurtighed.ret

(411)  Washington, nationens statsmand, var i stand til at udrette en masse, fordi han var grundig i at holde orden og regelmæssighed. Hvert papir havde sin dato og sin plads og der gik ikke tid på at lede efter noget, der var smidt væk. Guds mænd må være flittige til studium, alvorlige i deres søgen efter kundskab og aldrig bortødsle en time. Ved ihærdig anstrengelse kan de hæve sig op til næsten en hvilken som helst grad af anseelse som kristne og som mænd med kraft og indflydelse. Men mange vil aldrig opnå bedre anseelse bag prædikestolen eller i forretningerne, på grund af deres ubestemthed og de dovne vaner de pådrog sig i deres ungdom. Der ses ligegyldig forsømmelighed i alt hvad de har med at gøre. En pludselig impuls, nu og da er ikke tilstrækkeligt til at reformere noget i disse magelige, lade mennesker, det er et arbejde som kræver tålmodig (412) vedvarende gode gerninger. Forretningsfolk kan få rigtig succes med blot regelmæssige stunder for ophør, for bøn, for måltider og for hvile. Hvis orden og regelmæssighed er nødvendig i verdslige forretninger, hvor meget mere nødvendig er det så ikke for Guds arbejde.ret

(412)  Mange bortødsler de lyse morgentimer i sengen. Når disse kostbare timer engang er tabt, så er de forsvundet, for aldrig at vende tilbage; de er tabt for tid og evighed. Om man blot forspilder én time hver dag, hvor megen tid er så ikke gået tabt i løbet af et år! Lad den som gerne vil slumre, tænke på dette og standse for at overveje hvordan han vil kunne stå Gud til regnskab for spildte anledninger.ret

(412)  Prædikanter må tage tid til læsning og studium, til betragtning og bøn. De må fylde sindet med nyttig kundskab, lære dele af Skriften uden ad, sætte sig ind i profetiens opfyldelse og tilegne sig de lærdomme som Kristus gav sine disciple. Tag en bog med dig til at læse i når du rejser med toget, eller når du sidder på jernbanestationen og venter. Benyt hvert ledigt øjeblik til at gøre noget. Dermed vil en virksom dør til tusind fristelser være lukket.] Var kong David sat til et nyttigt arbejde, ville han ikke have været Urias morder skyldig. Satan er altid parat til at bruge ham, som ikke bruger sig selv. Det menneske som hele tiden vil oprejse den intellektuelle storhed, vil ikke have tid til tarvelige og dumme tanker, som er ophav til onde handlinger. Der er velbegavede mennesker blandt os, som kunne blive særdeles nyttige, hvis gaverne blev opelsket. Alligevel holder disse mennesker ikke af arbejde. De ser ikke forbrydelsen at ikke gøre bedst brug af de evner de er blevet udstyret med af Skaberen og de sætter sig ned i deres magelighed og forbliver uopdyrkede i sindet. Kun meget få efterkommer Guds sindelag. Disse dovne tjenere vil Gud spørge. "Hvad har du gjort med de talenter jeg gav dig?" Mange vil på den dag finde dem, som kun havde et talent, bundet det ind og skjult det i jorden. Disse ubrugelige tjenere vil kastes ud i det ydre mørke; medens dem, som har lagt det ud til vekselererne og fordoblet dem vil få bifaldet: (413) »Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.« [Evangeliets tjenere side 210]ret

(413)  Når den enkelte får betroet et ansvar, spørges han ikke om han er veltalende eller velhavende, men om han er ærlig, trofast og flittig, for hvad hans resultater end bliver, er han helt uegnet for enhver betroet stilling, uden disse egenskaber. Mange som har begyndt livet med gode udsigter, går det galt for, fordi de mangler flid. Unge mænd, som jævnligt blander sig med grupper i stormagasiner eller på gaden og altid diskuterer eller bagtaler, vil aldrig komme til at forstå mennesker. Stadig flid vil udrette det for mennesker, som intet andet kan. Dem som ikke er tilfredse før de ved de vokser hver dag, vil få succes med livet.ret

(413)  [Mange er kommet grundigt til kort hvor de kunne have gjort fremgang. Arbejdet har ikke hvilet på dem som en byrde; de har taget det hele så roligt, så man skulle tro de havde et timeligt tusindårsrige at arbejde i for sjæles frelse....Guds sag behøver ikke så meget prædikanter som til alvorlige, ihærdige arbejdere for Mesteren. Gud alene kan måle de kræfter som ligger i det menneskelige sind. Det var ikke hans hensigt at menneskene skulle være tilfredse med at blive i uvidenhedens lavland, men at de skulle sikre sig alle fordelene ved en oplyst, kultiveret forstand. Enhver bør føle, at der påhviler ham en forpligtelse til at nå op til et højdemål af intellektuel udvikling. På samme tid må ingen blive opblæst på grund af den kundskab man måske kan have erhvervet, men det er enhvers forret at eje den tilfredsstillelse, at vise at for hvert skridt man tager fremover, bliver man bedre i stand til at ære og forherlige Gud. Man kan øse af et uudtømmeligt forråd, af kilden til al visdom og kundskab.ret

(413)  Når en lærling er begyndt i Kristi skole, er han beredt (414) til at kunne søge efter kundskab uden at de højder som han er på vej op imod, gør ham svimmel. Efterhånden som han går frem fra sandhed til sandhed og stadig får et klarere syn på de vidunderlige love som gælder i videnskaben og naturen, bliver han henrykt over de forbavsende åbenbaringer af Guds kærlighed til menneskene. Med intelligente øjne ser han Guds fuldkommenhed, kundskab og visdom, som strækker sig ind i evigheden. Efterhånden som forstanden vokser og udvides, vælder rene strømme af lys ind i hans sjæl. Jo mere han drikker af kundskabens kilde, desto renere og lykkeligere bliver hans længsel efter tilstrækkelig visdom til at kunne fatte dybderne i Gud.ret

(414)  Åndskultur er hvad vi som et folk behøver og hvad vi må have for at kunne imødekomme tidens krav. Fattigdom, ringe herkomst og ugunstige omgivelser behøver ikke at hindre åndens udvikling.] De åndelige evner må styres af viljen og sindet skal ikke have lov til at strejfe eller distraheres med forskellige midlertidige emner, der ikke går i dybden. [I alt studium vil der melde sig vanskeligheder, men giv aldrig fortabt på grund af modløshed. Forsk, gransk og bed! Grib enhver vanskelighed an med mandighed og styrke; tag viljekraften og den dyd som hedder tålmodighed til hjælp og grav så med større alvor, indtil sandhedens ædelsten ligger klar og skøn foran dig - så meget mere kostelig på grund af de vanskeligheder du havde med af finde den. Men fortsæt så ikke stædigt med, at betragte dette ene punkt og at samle alle åndens kræfter om det og altid at tale om det til andre; tag fat på et nyt emne og studer dette omhyggeligt. Således vil den ene hemmelighed efter den anden udfolde sig for din opfattelse. Ved denne fremgangsmåde vil du opnå to værdifulde sejre. Du vil ikke alene tilegne dig nyttig viden, men en sådan anspændelse af tankerne vil forøge dine åndsevner. Den nøgle man finder til at lukke op for den ene hemmelighed, kan også åbenbare andre dyrebare kundskabsperler, som hidtil ikke var blevet opdaget.ret

(414)  Mange af vore prædikanter kan kun tilbyde folket nogle få (415) dogmatiske foredrag. Den samme anstrengelse og flid som gjorde dem fortrolige med disse punkter, vil sætte dem i stand til at få forståelse af andre. Alle prædikanter bør have en grundig forståelse af profetierne og andre doktrinære emner. Men nogle som har prædiket i årevis, nøjes med at indskrænke sig til nogle få emner, fordi de er for ugidelige til at granske Skriften flittigt og under bøn, hvorved de ville kunne blive kæmper i forståelsen af bibelske lærdomme og af Kristi praktiske undervisning. Alles sind bør fyldes med kundskab om Guds Ords sandheder, for at de i et hvilket som helst øjeblik det måtte blive påkrævet, kan være rede til at fremdrage gammelt og nyt fra forrådshuset. Hos nogle er åndsevnerne blevet svækket og forkrøblet af mangel på iver, alvorlig og hård anstrengelse. Tiden er kommet hvor Gud siger: "Gå fremad og lad de evner jeg har givet jer, bliver udviklet!"ret

(415)  I verden er der en mangfoldighed af vildfarelser og fabler Nyheder i form af sensationelle dramaer fremstår stadig for at fylde sindet og der er rigeligt med absurde teorier som forhindrer moralsk og åndelig fremgang. For at imødegå modstanden fra tidevandsbølgen har Guds sag brug for intelligente mennesker, tænkende mennesker og mennesker med et grundigt kendskab til Skriften. Vi må ikke godkende arrogance, snæversynethed eller principløshed, selv om de skjules under en kappe af foregivende fromhed. En overbevisende indflydelse følger dem, hvis hjerte er præget af sandhedens helliggørende kraft. De kan vise beherskelse og hensyn, fordi de ved, at vildfarelsens talsmænd hverken kan skabe eller tilintetgøre sandhed. Evangeliets tjenere side 210-212]ret

(415)  [Det er ikke nok for vores prædikanter at have et overfladisk kendskab til sandheden. Emner som varetages af mænd der har forvrænget deres Gudgivne kraft til at nedbryde sandheden, bliver konstant bragt frem til undersøgelse. Hykleri må lægges til side. Denne tids sataniske bedrag må imødegås klart og fornuftigt med Åndens sværd, som er Guds ord. Den samme usynlige hånd, der fører planeterne i deres baner og bærer verdenerne med sin (416) magts hånd, har gjort det muligt for mennesket, der er skabt i hans billede, at være lidet ringere end Guds engle i opfyldelsen af deres pligter på jorden. De mennesker der har fået ansvaret for den mest alvorlige sandhed, mennesket nogen sinde er betroet, har ikke opfyldt Guds hensigter. Efter hans plan skulle vi stige højere og højere mod en tilstand af fuldkommenhed. Mennesket kender ikke sig selv. Vort ansvar står i et nøjagtigt forhold til det lys, de muligheder og de fordele, vi har fået. Vi er ansvarlig for det gode vi kunne havde gjort, men ikke gjorde fordi vi var for magelige til at bruge de midler til forbedringer, som blev stillet til vores rådighed.ret

(416)  Guds dyrebare bog indeholder leveregler for mennesker i alle samfundslag og stillinger. Her findes forbilleder som alle gør vel i at undersøge og følge. "Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene. "Kristi tjeneres sande ære og hæder består ikke i antal prædikener holdt, eller i hvor meget skrivearbjdet, der er udført, men i den trofaste gerning udført for at tjene menneskers behov.] Hvis han forsømmer sin del af sit arbejdet, har han ingen ret til prædikantens navn. [Kristus alene side 282]ret

(416)  Der er i denne tid brug for mennesker, som kan forstå folks behov og tjene deres fornødenheder. Kristi trofaste tjener våger på enhver udpost, for at advare, irettesætte, råde, bede og opmuntre sine medmennesker, arbejde med Guds Ånd som virker mægtigt i ham, så han kan fremstille hvert menneske fuldkommet i Kristus. Et sådant menneske anerkendes i himlen som en tjener, der træder i sit store Forbilledes fodspor.ret

(416)  Vore prædikanter er ikke nøjeregnende nok i deres spisevaner. De deltager i for store måltider, med for mange forskellige retter. Nogle er kun reformatorere af navn. De har ingen regler at til at regulere deres kost med og giver sig til at spise frugt og nødder mellem deres måltider og derved pålægger fordøjelsesorganerne for tunge byrder. Nogle spiser tre gange om dagen, selv om to ville bidrage (417) mere til fysisk og åndelig sundhed. Hvis de love, som Gud styrer den fysiske organisme med, overtrædes, må der afgjort følge en straf.ret

(417)  Når der spises uklogt, vil nogle af sanserne synes halvt lammede og de træge og søvnige. Disse blegansigtede prædikanter som lider, på grund af eftergivenhed af appetitten, er ingen anbefaling for helsereformen. Når organismen lider af overanstrengelse, ville det være meget bedre at springe et måltid over, af og til og derved give naturen en chance for at komme i orden igen. Vore medarbejdere kunne gøre meget mere ved deres eksempel, i udbredelsen af helsereformen, end ved at forkynde den. Når velmenende venner forbereder dem rigtig god mad, fristes de stærkt til at ignorere princippet; men nægtes de fine retter, rige krydderier, te og kaffe, kan de prøve sig selv om de er rigtige helsereformatorer. Nogle lider nu fordi de har overtrådt livets love, derved har de efterladt en skamplet på helsereformens sag.ret

(417)  Overdreven nydelse af mad, drikke eller søvn er synd. En harmonisk og sund aktivitet af hele legemets og sindets kræfter er lykke; og jo mere ophøjede og forfinede kræfter, des renere og ublandet er lykken. Et formålsløst liv er en levende død. Sindets kræfter bør bruges på det der har med evige interesser at gøre. Dette vil bidrage til legemets og sindets sundhed. [Der er mange også blandt vore prædikanter, som ønsker at komme frem her i verden uden anstrengelser. De er begærlige efter at udføre en eller anden stor gerning, mens de overser de små hverdags pligter hvormed de kunne gøre sig nyttige og være tjenere for Kristus. De ønsker at gøre det arbejde som andre udfører, men har ingen lyst til den disciplin som kræves for at de kan blive skikket til det. Dette stærke ønske både hos mænd og kvinder om at gøre noget som langt overstiger deres nuværende muligheder, fører til at det afgjort mislykkes for dem lige fra selve begyndelsen. Med harme afslår de at klatre op ad stigen, fordi de ønsker at blive hævet op, på en mindre møjsommelig måde. Evangeliets tjenere side 212]

------------
ret

næste kapitel