Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 38. Fra side 418ren side   tilbage

Vort college

(418)  (418) Uddannelse og oplæring af unge er et vigtigt og alvorligt arbejde. Det store formål skulle være at udvikle karakteren rigtigt, så den enkelte kan udrustes til at udføre det nuværende livs pligter og til sidst i fremtiden komme ind i det evige liv. Evigheden vil afsløre den måde dette arbejde er blevet udført på. Hvis prædikanter og lærere havde en klar fornemmelse af deres ansvar, ville vi se en anden tilstand i verden i dag. Men de er for snæversynede og har ikke store hensigter. De indser ikke betydningen af deres arbejde eller dets følger.ret

(418)  Gud kunne ikke gøre mere for mennesker end at han gav sin elskede Søn, han kunne heller ikke gøre mindre og alligevel give mennesker indløsning og fastholde den guddommelige lovs værdighed. For vor skyld udgød han hele himmelens rigdomme; for ved at give sin Søn rev han himmelens gyldne porte op for os, gjorde en uendelig gave for dem, som accepterer offeret og vender tilbage til deres lydighed mod Gud. Kristus kom til vor verden med en så stor kærlighed som evigheden, i sit hjerte; og han gav mennesker alle sine rigdomme og al herlighed i arv. Heri afslørede han sin Faders karakter, viste hvert menneske at Gud kan være retfærdig og endnu retfærdigere for ham, der tror på Jesus.ret

(418)  Himmelens majestæt behagede ikke sig selv. Hvad han end gjorde, var det med henblik på menneskers frelse. Selviskhed i alle sine former var til skamme over for ham. Han påtog sig vor natur, så han kunne lide i vort sted, gøre sin sjæl til offer for synd. Han blev slået af Gud og led pinsler for at redde mennesker fra det slag, som de fortjente på grund af overtrædelse af Guds lov. Med lyset skinnene fra korset, havde Kristus i sinde at drage alle mennesker til sig. Hans menneskehjerte længes inderligt over slægten. Hans arme åbnedes op for at tage imod dem og han indbød alle til at komme til sig. Hans liv på jorden var en uafbrudt selvfornægtelses- og nedladenheds-handling.ret

(419)  (419) Eftersom mennesker koster himmelen så meget, prisen var Guds dyrebare Søn, hvor omhyggeligt burde prædikanter, lærere og forældre da ikke omgås sjæle, som er kommet inden for deres indflydelse. Det er et fint arbejde at have med andre mennesker at gøre og det burde gribes an med frygt og bæven. De unges lærere burde fastholde en fuldstændig selvkontrol. Ødelægger man ens indflydelse over et menneske, på grund af utålmodighed, eller for at fasteholde upassende værdighed og overhøjhed, er dette en frygtelig fejltagelse, for den kan være middel til at miste denne sjæl for Kristus. Unges tanker kan blive så omhyllet af skadelig ledelse at skaden aldrig helt kan overvindes. Kristi religion burde have en styrende indflydelse på unges opdragelse og oplæring. Frelserens selvfornægtende eksempel, universelle godhed og langmodige kærlighed er en irettesættelse for utålmodige prædikanter og lærere. Han spørger disse fremfusende lærere: "Er dette den måde som du behandler de sjæle på, som jeg gav mit liv for? Har du ingen større forståelse for den uendelige pris, jeg betalte for deres indløsning?"ret

(419)  Alle som er knyttet til vort college må være mænd og kvinder, som har gudsfrygten foran sig og hans kærlighed i deres hjerter. De bør gøre deres religion tiltrækkende for den unge, som kommer inden for deres indflydelsessfære. Professorer og lærere bør hele tiden mærke deres afhængighed af Gud. Deres arbejde er i denne verden, men visdommens og kundskabens Kilde, som de hele tiden trækker på, er for oven. Selvet må ikke få herredømme. Guds Ånd må styre. De må vandre ydmygt med Gud og de bør se deres ansvar, som ikke er mindre end prædikantens. Den indflydelse som professorer og lærer udøver over den de unge på vort college, vil føres videre, hvor disse unge tager hen. En hellig indflydelse burde gå ud fra det college, til at modstå det moralske mørke, der er overalt. Da jeg fik vist af Guds engel, at en institution burde oprettes, til at uddanne vore unge på, så jeg at det ville være en af Guds største midler til at vinde sjæle med.ret

(420)  Dem som vil have held med at opdrage de unge, må tage dem som de er, ikke som de burde være, eller som de vil blive når de kommer væk fra deres oplæring. Med tungnemme elever vil de få en prøvelse og de må være tålmodige med deres uvidenhed. De må behandle følsomme, nervøse studerende med ømhed og meget venligt og huske på at de er her for deres studier før Kristi domstol. En fornemmelse af deres egen ufuldkommenheder bør hele tiden få lærere til at bevare øm forståelse og overbærenhed for dem, som kæmper med de samme vanskeligheder. De kan hjælpe deres studerende, ikke ved at overse deres mangler, men ved at trofast rette fejl, på en sådan måde at en irettesat skal bindes endnu tættere til lærerens hjerte.ret

(420)  Gud har kædet unge og gamle sammen i gensidig afhængighed. De unges lærere bør vise en uselvisk interesse for den flok lam, som Kristus har givet os et eksempel på, i sit liv. Der er for lidt medfølende ømhed og for meget af den strenge dommers ubøjelige værdighed. Alle bør have nøjagtig og upartisk retfærdighed, for Kristi religion påkræver dette; men det bør altid huskes at fasthed og retfærdighed har en søster, som er barmhjertighed. At stå langt fra studerende, behandle dem ligegyldigt og være utilnærmelige, hårde og kritiske er modsat Kristi ånd.ret

(420)  (420) Vi behøver hver især at åbne vore hjerter for Guds kærlighed, for at overvinde selviskhed og hårdhed og lade Jesus tage plads i sjælen. De unges lærer gør rigtigt i at erindre at han med sit aldersfortrin, uddannelse og erfaring stadig ikke kan overvinde fuldstændigt, i sig selv er han fejlende og gøre mange fiaskoer. Sådan som Kristus behandler ham, bør han bestræbe sig for at behandle de unge han har med at gøre, som ikke har haft sådanne fortrin og har ikke haft så gunstige forhold, som han selv har nydt. Kristus har båret fejlende igennem al hans åbenbare trodsighed og oprør. Hans kærlighed for synderen bliver ikke kold, hans anstrengelser hører ikke op og (421) han overgiver ham ikke til Satans slag. Han har stået med åbne arme og byder den fejlende velkommen igen, den oprørske og endog den frafaldne. Ved forskrift og eksempel bør lærere fremstille Kristi uddannelse og oplæring af unge; og på domsdagen vil de ikke være til skamme, når de møder deres studerende og tilbageblikket på hvor de har behandlet dem.ret

(421)  Igen og igen har de unges lærer ført mørkets skygger ind i klasseværelset, som har samlet sig over ham. Han er blevet overbebyrdet og er nervesvækket, eller dyspepsi har gjort alt mørkt. Han kommer ind i klasseværelset med dirren og en dårlig mave. Intet synes at blive gjort for hans skyld, han tror at hans elever viser han respekt af sig selv og hans skarpe kritik og dadel gives til højre og venstre.ret

(421)  Måske begår en eller flere fejl eller er uregerlige. Dette overdriver han og han bliver uretfærdig og hård og skærer ind med irettesættelser og endog håner ham, han mener gjorde det forkerte. Denne samme uretfærdighed forhindrer ham derefter fra at indrømme at han ikke har gjort det rigtige. For at fastholde sin værdighed, har han mistet en dyrebar, gylden anledning til at vise Kristi ånd og måske vinde en sjæl til himmelen.ret

(421)  Erfarne mænd og kvinder burde forstå at dette er en særlig farlig tid for de unge. Fristelser omgiver dem overalt og når det er så let at flyde med strømmen, kræver det sine stærkeste anstrengelser at modstå det ondes tidevand. Det er Satans bevidste hensigt at fastgøre de unge i synd, for derved er han mere sikkert på mennesket. Sjælenes fjende er fyldt med stærk had mod ethvert forsøg på at påvirke de unge i den rigtige retning. Han hader alt som giver det rigtige billede af Gud og vor Frelser og hans bestræbelser er særlig imod alle, som kommer i en god position og kan få lys fra himmelen. Han ved at et lille skridt fra deres side, til at komme i forbindelse med Gud, vil give dem kraft til at modstå hans bedrag. Dem som tager (422) deres synder roligt, er sikkert under hans banner. Men ligeså snart der arbejdes på at bryde hans magt, vækkes hans vrede og han begynder nidkært på at forpurre Guds planer, om muligt.ret

(422)  Hvis indflydelsen på vort college var hvad den burde være, vil de unge, som uddannes der, kunne se Gud og forherlige ham i hele hans værk. Og når de går i gang med at opelske de evner, som Gud har givet dem, vil de kunne afgive ham en mere virkningsfuld tjeneste. Forstanden vil når den er helliget, åbne op for Guds ords rigdomme og samle sine dyrebare juveler til at give andre mennesker og også få dem til at søge efter Guds dybder. En kundskab til hans nådes rigdomme, vil forædle og ophøje menneskesjælen og ved forbindelse til Kristus vil den få del i guddommelig natur og opnå kraft til at modstå Satans tilnærmelser.ret

(422)  Studerende må indprentes med at er kundskab alene i det gode fjendes hånd, kan det have en ødelæggende kraft. Det var et meget intelligent væsen, et som havde en høj stilling i engleskaren, som til sidst blev til en oprører; og mange med bedre intellektuelle evner føres nu fangne af hans kraft. Den helligede kundskab som Gud giver, er af den rette kvalitet og vil tilregnes hans ære.ret

(422)  Lærernes arbejde på vort college vil blive møjsommeligt. Blandt dem, som går på skolen, er der nogle der er intet mindre end Satans redskaber. De har ingen respekt for skolens regler og de demoraliser alle de kommer nær. Efter at alle lærerne har gjort alt hvad de kan, for at reformere denne klasse, efter indtrængende anmodninger og bønner, prøvet at nå dem og de afviser alle anstrengelser, gjort for deres bedste og fortsætter med deres syndige vej, da har det været nødvendigt at skille dem fra skolen, så andre ikke besmittes af deres onde indflydelse.ret

(422)  For at kunne opretholde en ordentlig opdragelsesmåde og stadig vise medynkende kærlighed og ømhed for sjæle, der er i ens varetægt, behøver opdrageren hele tiden at få visdom og nåde fra (423) Gud. Der må opretholdes orden. Men dem, som holder af sjæle, købt af Kristi blod, bør gøre deres yderste, for at frelse den vildfarne. De stakkels syndige sjæle, efterlades for ofte i mørke og bedrag og får lov at gå deres egen vej og dem som burde hjælpe dem, lader dem gå alene i fordærv. Mange undskylder deres forsømmelse af disse ligeglade og egensindige mennesker, med de religiøse privilegier i Battle Creek. De siger at hvis dette ikke kan få dem til at angre, kan intet. At kunne deltage i sabbatsskolen og lytte til prædikenerne, fra talerstolen, er i virkeligheden dyrebare privilegier, men de kan forbigås af alle, der ikke er opmærksomme, - men hvis en med den rette interesse kommer i kontakt, i medfølenhed og kærlighed, med disse sjæle, så vil han kunne nå dem. Jeg er blevet vist at de personlige anstrengelser, der gøres klogt, vil have en virkende indflydelse på disse øjensynligt hårde mennesker. Alle kan ikke være så hårde i hjertet som de ser ud til. Vore folk i Battle Creek bør nære en dyb interesse for unge, som Guds forsyn har bragt under deres indflydelse. Vi har set et godt arbejde, blive gjord for manges frelse, som er kommet på vort College, men meget mere kan udrettes ved personlig ihærdighed.ret

(423)  Den selviske kærlighed af "mig og mine" holder mange fra at gøre deres pligt for andre. De tror at alt hvad de skal gøre, kun er for dem selv og deres egne børn? »Sandelig siger jeg eder:« sagde Kristus: »Hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« Er jeres egne børn af større værdi i Guds øjne, end jeres næstes børn? Gud har ingen personsanseelse. Vi skal gøre alt hvad vi kan for at frelse sjæle. Ingen bør gås forbi, fordi de ikke har kultur og religiøs opdragelse end heldigere stillede børn. Havde disse fejlende, forsømte mennesker nydt de samme goder hjemmefra, kunne de have udvist en langt mere ædel karakter og større talent for nyttighed, end mange, som er blevet vogtet over dag og nat med den venligste omsorg og oversvømmende kærlighed. Engle ynkes over disse omstrejfende lam; engle græder, når menneskeøjne er tørre og menneskehjerter lukkes mod dem. Hvis Gud ikke havde givet mig et andet arbejde, ville jeg gøre det til mit livsmål at sørge for dem, som andre ikke vil ulejliges med at frelse. (424) På Guds dag vil nogle holdes ansvarlig for tabet af disse dyrebare sjæle.ret

(424)   [Forældre, som har forsømt de ansvar, Gud har pålagt dem, vil lære deres forsømmelighed at kende i dommen. Der vil Herren spørge: "Hvor er de børn, jeg gav jer at opdrage for mig? Hvorfor er de ikke ved min højre side?" Mange forældre vil da indse, at en uforstandig kærlighed gjorde dem blinde for børnenes fejl og tillod dem at udvikle en karakter, der var uegnet for Himmelen. Andre vil indse, at de ikke brugte tid på børnene og viste dem opmærksomhed, kærlighed og medfølelse. Deres pligtforsømmelse gjorde børnene til det, de blev.] Lærere vil se hvor de kunne have arbejdet for Mesteren og forsøge redde at de tilsyneladende uforbederlige tilfælde, som de ikke påtog sig i ungdommens grønne år. Og menighedens medlemmer vil se at de kunne have gjort en god tjeneste for Mesteren, ved at forsøge hjælpe dem der behøvede hjælp. Da deres interesse og kærlighed var blevet bortødslet på deres egne familier, var der mange uerfarne unge, som kunne være taget til deres hjerter og hjem og hvis dyrebare sjæle kunne være frelst ved interesse og venlig omhu. [Barnet i hjemmet side 539]ret

(424)  Lærere burde lære at våge over de studerendes sundhed. De bør beherske dem så de ikke belaster dem selv med for mange studier. Hvis de forlader colleget med kundskab til videnskaben, med et nedbrudt helbred, ville det være bedre om de slet ikke var kommet på skolen. Nogle forældre føler at deres børn er blevet uddannet på store bekostninger og de driver dem frem i deres studier. Studerende er ivrige efter at tage mange studier, for at fuldende deres uddannelse, på kortest mulig tid. Professorerne har ladet nogle komme for hurtigt igennem. Når nogle behøver et skub bag i, behøver andre at blive holdt tilbage. Studerende bør altid være flittige, men de skal ikke fylde deres tanker sådan, at de bliver intellektuelle dyspetikere. De skal ikke presses sådan ind i studierne, at de forsømmer en ordentlig optræden; og, frem for alt, de må ikke lade noget komme i vejen (425) for deres bønnestunder, som bringer dem i forbindelse med Jesus Kristus, den bedste lærer verden nogen sinde har kendt. De må under ingen omstændigheder fratage sig selv de religiøse privilegier. Mange studerende har gjort deres studier til det første store mål og har forsømt bøn og holdt sig borte fra sabbatsskolen og bedemøder og af denne forsømmelse af religiøse pligter, er de vendt hjem, som falden bort fra Gud. En meget vigtig del af deres uddannelse er blevet forsømt. Det, som er grundlaget for al sand kundskab, skulle ikke gøres sekundært. Herrens frygt er visdoms begyndelse. »Søg først Guds rige og hans retfærdighed.« Dette må ikke ligge sidst, men først. Studerende må have anledning til at blive fortrolig med sin bibel. Han må have tid til dette. En studerende, som gør Gud til sin kraft, som har et passende kendskab til Gud, som åbenbaret i hans ord, lægger grundlaget til en grundig uddannelse.ret

(425)  Gud har planlagt at colleget i Battle Creek skal nå en højere norm for intellektuel og moralsk dannelse, end nogen anden af den slags institutioner, i vort land. Den unge bør oplæres i det nødvendige at opdyrke deres fysiske, mentale og moralske kræfter, så de ikke blot kan nå de færdigheder indenfor videnskab, men, ved et grundigt Guds-kundskab, kan uddannes til at forherlige ham; så de kan udvikle en symmetrisk karakter og blive rede til at gøre nytte i denne verden og opnå moralsk udmærkelse for det evige liv.ret

(425)  Jeg ville ønske jeg kunne finde ord til at udtrykke vigtigheden af vort college. Alle bør føle, at det er et af Guds redskaber til at gøre sig selv kendt for mennesker. Lærerne kan gøre et større arbejde, end de hidtil har regnet med. Unge sind skal formes og karakteren skal udvikles under interesserede forsøg. Under Gudsfrygt, må enhver bestræbe sig på at udvikle større evner, selv om de har tegn på stor ufuldkommenhed, bør de oplives og styrkes. Mange af de unge er rige på talenter, som (426) ikke anvendes fordi de ikke har haft anledning til at udvikle dem. Deres fysiske kræfter styrkes når de bruges, men sindets evner ligger skjult, fordi lærerens skarpsindighed og Gudgivne taktfølelse ikke er blevet brugt til at tage dem i brug. Den unge må have hjælp til selvudvikling; de må drages, stimuleres, opmuntres og tilskyndes til handling.ret

(426)  Overalt i verden behøves arbejdere. Guds sandhed skal føres ud i fremmede lande, så dem i mørke kan oplyses ved den. Gud forlanger at der udvises iver i den retning, langt større end hidtil. Som et folk, er vi næsten lammet. Vi gør ikke en tyvendedel af det gode som vi kunne, fordi selviskheden hersker i stort omfang, hos os. Nu behøves der en opdyrket forstand i Guds sag, for begyndere kan ikke gøre arbejdet godt nok. Gud har tiltænkt vort college som et redskab til at udvikle medarbejdere, som han ikke bringes til skamme ved. Den højde mennesket kan nå, ved god dannelse, er ikke hidtil set. Vi har mere end gennemsnitlige mennesker blandt os. Hvis deres talenter bruges, burde vi have tyve prædikanter, hvor vi nu har en.ret

(426)  Lærere må ikke tro at deres opgave er færdig, når deres elever har lært videnskab. Men de bør indse at de har den vigtigste missionsmark i verden. Hvis alle instruktørredskaber bruges, sådan som Gud vil have dem brugt, vil de være de mest succesrige missionærer. Det må erindres at unge danner vaner som, i ni ud af ti tilfælde, vil afgøre deres fremtid. Påvirkningen af den gruppe de er i, den forening de danner og de principper de gør sig, vil følge dem igennem livet.ret

(426)  Det er en frygtelig kendsgerning, noget som får forældres hjerter til at skælve, at de college'er som vor tids unge sendes på for at blive dannet, bringer deres moral i fare. Når et harmløst ungt menneske sættes sammen med forhærdede (427) forbrydere, lærer forbrydelser de aldrig før havde drømt om; så vil retsindige unge mennesker, ved denne omgang med korrupte college-elever, miste deres karakterrenhed og blive umoralske og forringede. Forældre bør vågne op til deres ansvar og forstå hvad de gør, ved at sende deres børn hjemmefra til college'er hvor de ikke kan forvente andet end at de bliver demoraliserede. College'et i Battle Creek bør stå højere i moralen, end nogen andre colleger i landet, så børnenes sikkerhed, der bliver det betroet, ikke kommer i fare. Hvis lærere gør deres arbejde i frygt for Gud, arbejder i Kristi ånd for de studerendes sjæles frelse, vil Gud krone deres anstrengelser med succes. Gudfrygtige forældre vil være mere bekymrede for deres børns karakter, hjemme fra college, end bekymrede for om de kom igennem deres studier.ret

(427)  Jeg fik vist at vort college efter Guds plan skulle udrette det store sjælevindende arbejde. Det er kun når den enkeltes talenter bringes under Guds Ånds fulde kontrol, at de nyttiggøres i fuldt omfang. Religionens forskrifter og principper er det første skridt til at erhverve kundskab og ligger ved fundamentet for sand uddannelse. Kundskab og videnskab må levendegøres ved Guds Ånd for at tjene til det ædleste formål. Kun den kristne kan gøre den rette brug kundskaben. For at videnskaben skal kunne sættes højt, må den anskues fra et religiøst synspunkt. Hjertet som forædles af Guds nåde, kan bedst omfatte uddannelsens virkelige værdi. Guds egenskaber, som de ses i hans skabelsesværk, kan kun værdsættes når vi har en rigtig kundskab til Skaberen. For at lede unge til sandhedens kilde, til Guds lam der tager verdens synder bort, må lærere ikke blot kende til sandhedens teori, men må have erfaringsmæssig kundskab til hellighedens veje. Kundskab er kraft, når den står sammen med sand gudsfrygt.ret

(428)   Forældres pligt over for colleget
(428) [Vore brødre og søstre rundt omkring, bør føle det som deres pligt at støtte denne institution, som Gud har planlagt. Nogle af eleverne vender hjem med knurren og klager og forældre og medlemmer i menigheden låner opmærksomme ører til deres overdrevne og ensidige udtalelser. De vil gøre vel i at betænke, at sagen har to sider; men i stedet tillader de disse forkvaklede rygter at rejse en skranke mellem dem og colleget. De fleste begynder da at give udtryk for frygt, tvivl og mistænksomhed angående den måde, hvorpå skolen bliver ledet. En sådan indflydelse gør megen skade. Utilfredse udtalelser spreder sig som en smitsom sygdom og folk får indtryk, der vanskeligt lader sig udviske. Historien forstørres ved hver gentagelse, indtil den antager kæmpemæssige dimensioner, medens en undersøgelse ville påvise den kendsgerning, at der ikke var noget at lægge lærere eller ledere til last. Disse gjorde kun deres pligt for at håndhæve skolens reglement, der må gennemføres, hvis skolen ikke skal demoraliseres.ret

(428)  Forældre handler ikke altid klogt. Mange er meget fordringsfulde i deres ønske om, at andre skal rette sig efter deres ideer og bliver utålmodige og overlegne, hvis det ikke sker; men når det forlanges, at deres egne børn skal overholde skolens, regler og bestemmelser og disse børn irriteres over de nødvendige restriktioner, hænder det alt for ofte, at forældre, som bekender sig til at elske og frygte Gud, giver børnene medhold i stedet for at dadle dem og rette på deres fejl. Dette viser sig ofte at blive vendepunktet i deres børns karakterudvikling. Regler og orden nedbrydes og disciplinen trampes under fødder. Børnene foragter tvang og får lov til at tale nedsættende om institutionerne i Battle Creek. Hvis forældrene blot ville tænke sig om, ville de indse de onde følger af deres handlemåde. Det ville i sandhed være et stort under, om hver eneste handling på en skole med fire hundrede elever og under ledelse af mænd og kvinder med menneskelige skrøbeligheder kunne være så fuldkommen og så nøjagtig, at der intet var, som kunne kritiseres.ret

(429)  (429) Dersom forældrene ville stille sig i lærernes sted og se, hvor vanskeligt det nødvendigvis må være at holde disciplin i en skole med hundreder af elever af alle klasser og alle slags mentalitet, ville de komme til at se anderledes på forholdene. De bør tage i betragtning, at nogle børn aldrig har været under disciplin hjemme. Da de altid er blevet forkælet og aldrig er blevet opdraget til lydighed, ville det være en stor fordel for dem at komme bort fra deres uforstandige forældre og stilles under lige så strenge regler og øvelser som soldater i en hær. Medmindre noget bliver gjort for disse børn, der i en så sørgelig grad er blevet forsømt af utro forældre, vil Jesus aldrig kunne antage dem. Dersom de ikke bliver stillet under kontrol, vil de blive værdiløse her i livet og ingen del få i det tilkommende liv.ret

(429)  I himmelen er der fuldkommen orden, fuldkommen lydighed, fuldkommen fred og harmoni. De, der ikke har haft nogen respekt for orden eller disciplin her i livet, ville ikke have nogen respekt for den orden, der overholdes i himmelen. De kan aldrig få adgang til himmelen; for alle, som er værdige til at indgå der, vil elske orden og respektere disciplin. Den karakter, der dannes her i livet, vil afgøre den fremtidige skæbne. Når Kristus kommer, vil han ikke forandre nogens karakter. Kostbar prøvetid tilstås, for at den skal benyttes til at tvætte karakterens kjortel og gøre den hvid i Lammets blod. Fjernelsen af syndens pletter Kræver en levetids arbejde. Dagligt fornyede anstrengelser for at kue og fornægte selvet er nødvendige. Hver dag er der nye kampe at udkæmpe, nye sejre at vinde. Hver dag bør sjælen opløftes i alvorlig bøn til Gud om korsets mægtige sejre. Forældre bør ikke forsømme nogen pligt til gavn for deres børn. De bør opdrage dem på en sådan måde, at de må kunne blive til velsignelse for samfundet hernede og som belønning høste det evige liv hinsides. Vejl f menigh bd. 1 side 441-442]

------------
ret

næste kapitel