Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 39. Fra side 430ren side   tilbage

Sagen i Iowa

(430)  (430) Jeg er blevet vist at sagen i Iowa er i en elendig tilstand. Unge mennesker som har været knyttet til forskellige grene i arbejdet, har ikke været åndeligt i stand til at hjælpe folk. Ganske mange uerfarne og udygtige mænd har arbejdet i den sag og de behøver et stort arbejde gjort for sig.ret

(430)  College studerende
Bror B's indflydelse har ikke helt været som den burde være. Da han var på Battle Creek colleget, var han i mange henseender et eksemplarisk ung mand; men sammen med andre unge herrer og damer, har han uden at sige noget, arrangeret en udflugt til ___. Dette var ikke pænt, åbent og retfærdigt. De vidste alle at det var et brud på reglerne, men de dristede sig ind på overtrædelsens sti. Disse unge mennesker, har ved deres handling og deres indstilling til deres forkerte opførsel, igen kastet skygge på colleget, som er særdeles urigtige.ret

(430)  Da brødrene i Iowa overtog bror B's arbejde under disse forhold, gjorde de noget forkert. Hvis de gør noget lignende i andre situationer, vil de mishage Gud meget. Det gav ham indflydelse over andre at han var en ung mand med en fremragende optræden og hans eksempel, stik imod skolens regler og myndigheder, har påvirket andre til at gøre det samme. Love og regulativer vil ikke have kraft, når skolen ledes, hvis vore brødre billiger sådanne ting i det hele taget. En demoraliserende indflydelse er let at indføre på en skole. Mange vil hurtig gå ind i et oprør og trods, hvis der ikke straks gøres noget for at fastholde skolens standard, ved strenge regler, der styrer de studerendes opførsel.ret

(430)  Bror B's arbejde vil ikke være antagelig for Gud, før han helt ser og erkender sin fejl, med at overtræde (431) collegets regler og begynder at modvirke den indflydelse han har udøvet til skade for dets omdømme. Mange flere studenter ville være kommet fra Iowa, hvis det ikke var for disse ulykkelige omstændigheder. Kunne du, bror B, se og erkende virkningen af dette forkerte skridt og den vrede, skinsyge og næsten had som havde fyldt dit hjerte, fordi din handlemåde blev draget i tvivl af Professor Brownsberger, så ville du skælve for øjnene af dig selv og for deres triumf, som ikke kan klare tvang og som fører krig imod regler og regulativer, der bremser dem i deres egen handlemåde. Som en bekendende discipel af den ydmyge og beskedne Jesus, forøges din indflydelse og dit ansvar meget.ret

(431)  Bror B, jeg håber du vil gennemgå dette omhyggeligt og overveje din første fristelse at vige fra collegets regler. Studér kritisk karakteren af vor skoles styrelse. Ingen af reglerne der blev gennemført, var for strenge. Men der blev gemt på vrede; for på den tid blev fornuften stødt bort og hjertet blev gjort til bytte for uregerlig hæftighed. Før I var klar over det, havde I taget et skridt, som I for nogle timer tidligere ikke ville have taget, under noget pres. Impulserne overvandt fornuften og I kunne ikke kalde den skade tilbage, som I havde forøvet imod jer selv eller mod en Guds institution. Vor eneste sikkerhed, under alle omstændigheder, er at beherske os selv, i Jesus vor Forløsers styrke.ret

(431)  Vort college er ikke den indflydelse på regeringsmagten, der gennemfører regler, som andre colleger har. I et henseende er det af vort samfunds skoler; men hvis vi ikke holder os på vagt, vil en verdslig karakter og påvirkning komme over den. Sabbatsholdende studerende må have mere moralsk mod, end de hidtil har udvist, for at kunne bevare den moralske og religiøse ånd på skolen, ellers vil den kun adskille sig fra andre samfunds skoler i navn. Gud planlagde og stiftede dette college og udtænkte at det skulle dannes af høje religiøse interesser (432) og at enhver uomvendt studerende, som blev sendt til Battle Creek ville vende tilbage til deres hjem, som soldater af Kristi kors.ret

(432)  Professorer og lærere bør tænke over hvad det er for midler der giver vort college den særlige karakter; alle burde værdsætte de privilegier højt, som vi nyder, med en sådan skole og bør støtte den trofast og vogte den fra enhver skam. Selviskhed kan kølne de studerendes kraft og verdslighed kan få overhånd over hele skolen. Dette ville bringe Guds misbilligelse over denne institution.ret

(432)  [De elever, der bekender sig til at elske Gud og adlyde sandheden, bør besidde en sådan grad af selvbeherskelse og religiøs principfasthed, at de vil være i stand til at stå urokkelige i fristelse og til at tage standpunkt for Jesus på colleget, i deres logi, eller hvor de måtte befinde sig. Religion skal ikke blot være en kappe til brug i Guds hus, men religiøse principper må præge hele livet. De, der drikker af livets kilde, vil ikke vise en længsel efter forandring og fornøjelse, således som den verdslige gør. I deres færd og karakter vil man se den hvile, fred og lykke, som de har fundet i Jesus ved daglig at lægge deres vanskeligheder og byrder ned ved hans fødder. De vil vise, at der er både tilfredshed og glæde på lydighedens og pligtens sti. På deres kammerater vil sådanne øve en indflydelse, der mærkes overalt på skolen. De, som udgør denne trofaste hær, vil opmuntre og styrke lærerne og de ledende i deres bestræbelser ved at modvirke enhver art af utroskab, splid og undladelse af at overholde regler og forskrifter. De vil øve en frelsende indflydelse og deres arbejde vil ikke gå til grunde på Guds store dag, men vil følge med dem ind i den tilkommende verden og indflydelsen af deres liv hernede vil få betydning gennem endeløse evigheder. Een alvorlig, samvittighedsfuld, trofast ung mand på skolen er en uvurderlig skat. Himmelens engle ser på ham med kærlighed. Hans dyrebare Frelser elsker ham og i himmelens dagbog vil enhver (433) retfærdighedsgerning, enhver modstået fristelse og ethvert besejret onde blive nedskrevet. Således vil han opsamle sig en god grundvold for Den-kommende-tid, for at han må kunne gribe det evige liv Vejl f menigh bd. 1 side 443]ret

(433)  Den måde bror C opførte sig på, ved at søge unge damers selskab på colleget, var forkert. Dette var ikke formålet med at sende ham til Battle Creek. Studerende sendes ikke her hen for at danne forbindelser, for at føjte eller gøre kur, men for at få uddannelse. Fik de lov til at følge deres egne lyster i dette, ville colleget hurtigt demoraliseres. Adskillige har brugt deres dyrebare skoledage på snedig flørt og kurmageri, uanset om professorer og lærere var opmærksomme på det. Når en lærer, uanset hvilken gren af værket han kommer fra, udnytter sin position for at vinde sine studerendes hengivenhed med henblik på ægteskab, er hans opførsel den strengeste kritik værdig.ret

(433)  Indflydelsen fra bror D's sønner og adskillige andre fra Iowa også mr.E fra Illiois, har ikke været til gavn for vor skole. Disse studerendes slægtninge og venner har hjulpet dem til at kaste genskin på colleget. Bror D's sønner har evner som er kilde til forældrenes glæde; men når disse unge mænds evner anvendes til at nedbryde collegets regler og forskrifter, er der intet der fremkalder glæde. Det blad der indeholder den passende og skarpe kritik, over en underviser på colleget, vil ikke læses med fornøjelse på den dag, hvor alle menneskes gerninger skal gennemgås af Gud. Bror og søster D vil da møde en optegnelse over deres gerninger, for at de kunne give deres søn en dårlig, hemmeligholdt berettigelse. Så må de svare for den indflydelse de har forøvet mod skolen, en af Guds redskaber og svare for de blandede udtalelser de gjorde, som har forhindret unge i at komme på colleget, hvor de kunne være kommet under sandhedens indflydelse. Nogle sjæle vil gå tabt som følge af denne forkerte indflydelse. Guds store domsdag vil åbenbare de indflydelsesrige ord, der er sagt og den indstilling der er indtaget. Bror og søster D har pligter (434) der hjemme som de har forsømt. De har været beruset af dette livs bekymringer. Arbejde, hastværk og jagen hører til dagens orden og deres stærke verdslighed har haft dannende indflydelse på deres børn, på menigheden og på verden. Det er deres eksempel, som fastholder sandheden i retfærdighed, som vil dømme verden.ret

(434)   [Bevarelsen og opretholdelsen af de institutioner, Gud har oprettet som et middel til sit værks fremme, afhænger i stor udstrækning af kristelige unge mennesker. Dette højtidelige ansvar hviler på de unge, der i vor tid optager livets gøremål. Aldrig har der været en tid, da så betydningsfulde ting afhang af een generation; hvor vigtigt er det derfor ikke, alle de unge forberedes til den store gerning, så Gud kan bruge dem som sine redskaber! De krav, Gud har på dem, overgår alle andre krav.ret

(434)  Gud er den, der har skænket livet og hvert fysisk og åndeligt anlæg, som de ejer. Han har udrustet dem med evner, for at de klogt kan udnytte dem i den gerning, der vil blive lige så varig som evigheden. må kunne, betros dem. Til gengæld for sine store gaver kræver han en rigtig udvikling og anvendelse af deres intellektuelle og moralske evner. Han gav dem ikke disse evner blot til deres fornøjelse, eller for at de skulle misbruges til at modarbejde hans vilje og hans forsyn, men for at de skulle benyttes til at fremme kundskab om sandhed og hellighed i verden. Han stiller krav om deres taknemmelighed, deres højagtelse og kærlighed for hans uophørlige godhed og uendelige velgerninger. Med rette Kræver han lydighed mod sine love og mod alle vise forskrifter, der vil tøjle de unge, værne dem mod Satans anslag og lede dem på fredens stier. Hvis de unge kunne indse, at de ved at overholde vore institutioners påbud og reglementer kun gør, hvad der vil fremme deres, anseelse i samfundet, højne karakteren, forædle sindet og forøge deres lykke, ville de ikke modsætte sig retfærdige regler og gavnlige krav, ej heller give sig af med at skabe mistænksomhed og fordom mod disse institutioner. Vor ungdom bør være besjælet af energi og troskab i at efterkomme (435) de fordringer, der stilles til dem og dette vil være en garanti for fremgang. Den vilde, hensynsløse karakter hos, mange af de unge i denne tid kan gøre en syg om hjertet. En stor del af skylden ligger hos forældrene i hjemmet. Uden gudsfrygt kan ingen være virkelig lykkelig. samme s 443-444]ret

(435)  De studerende som er stødt sammen med ledelsen og vendt tilbage til deres hjem, for at kaste skam over colleget, vil få deres synd at se og modvirke den påvirkning de har givet, før de kan få Guds billigelse. De troende i Iowa har mishaget Gud med deres godtroenhed, ved at tro på de fortællinger de har fået. De burde altid findes på ordenens og disciplinens side, i stedet for at anspore til slap styring.ret

(435)  En ung sendes fra en fjern stat for at få glæde af colleget i Battle Creek. Han kommer fra sit hjem med sine forældres velsignelse på sit hoved. Han har dagligt lyttet til alvorlige bønner opsendt fra familiealteret og han er tilsyneladende startet godt på et liv med ædle beslutninger og renhed. Hans overbevisning og hensigter er rigtige, idet han forlader hjemmet. I Battle Creek vil han møde mennesker fra alle lag. Han bliver bekendt med nogen, hvis eksempel er til velsignelse for alle i deres omgangskreds. Han møder også nogle, som tilsyneladende er venlige og interessante og hvis intelligens betager ham; men de har en lav moralstandard og ingen religiøs tro. For en tid modstår han ethvert lokkemiddel der frister; men når han lægger mærke til, at dem, som er kristendomsbekendere, synes at nyde denne ureligiøse klasses selskab, begynder hans målsætninger og høje beslutninger at vakle. Han nyder disse unges livlige udfald og gemytlighed og næsten uden at han mærker det, drages han mere og mere ind i deres selskab. Hans fæstning synes at give sig; hans hidtidige brave hjerte bliver svagt. Han bydes med ud på en tur og de tager ham med til en bar. Der hentes østers eller andre forfriskninger og han skammer sig ved at drage bort og afvise traktementet. Når han engang har gået over grænserne, gør han det igen og igen. Et glas øl kan der nok ikke være noget galt med og (436) han accepterer det; men der er trods alt en skarp stikken i samvittigheden. Han tager ikke åbenlyst sit ståsted på Guds, sandhedens og retfærdighedens side; det snedige, bedrageriske selskab som han kommer sammen med, fornøjer ham og han føres længere ud. Hans fristelser forsikrer, at det er helt sikkert harmløst at spille kort og se spillene i en billardhal og han giver gentagende gange efter for fristelsen.ret

(436)  Unge mænd på vort college hænger, uanende af forældre eller formyndere, på barer, drikker øl og spiller kort og spil i billardhaller. Disse ting prøver de studerende at hemmeligholde meget blandt dem selv; og professorerne og lærere holdes i uvidenhed om det sataniske arbejde, som sker. Når denne unge mand lokkes til at gøre noget forkert, som skal hemmeligholdes, har han en kamp med sin samvittighed; men tilbøjeligheden sejrer. Det skulle betyde at han var en kristen, da han kom til Battle Creek, men han ledes fast og sikkert hen på den nedadgående vej. Onde kammerater og forførere findes blandt unge sabbatsholdene forældre, nogle af dem bor i Battle Creek og de finder ud af at han kan fristes; og de jubler i det skjulte over deres magt og den kendsgerning at han er svag og så hurtig giver efter for deres forføreriske indflydelse. De finder ud af at han kan komme til skamme og forvirres af dem, som har haft lyset og som har forhærdet deres hjerter i synd. Netop sådanne anstød som disse vil man finde overalt, hvor unge samles.ret

(436)  Den tid kommer, hvor den unge mand, som forlod sin faders hus ren og sand, med ædle hensigter, vil gå til grunde. Han har lært at elske det onde og forkaste det gode. Han erkendte ikke sin fare, blev ikke bevæbnet med årvågenhed og bøn. Han satte ikke sig selv straks under menighedens beskyttende omsorg. Han kom til at tro at det var mandigt, at være selvstændig og ikke lade sin frihed begrænse. Han fik lært at ignoreren af regler og trodsen af love var at nyde sand frihed; så det var slavisk at altid frygte og skælve, medmindre han gjort noget forkert. Han gav efter for ugudelige personers indflydelse, som gjorde bedrag, ondskab og synd skønt de havde et pænt ydre. (437) Men han blev foragtet og forhånet, fordi han var så let at narre. Han tog derhen hvor han ikke kunne forvente noget rent og godt. Han lærte livsveje og talemåder, som ikke var ophøjende og forædlende. Mange er i fare for at ledes bort uden at mærke det, indtil de fornedres, efter egen vurdering. For at vinde de hjerteløse og ugudeliges bifald, kommer de i fare for at opgive manddommens renhed og ædelhed og blive slaver for Satan.ret

(437)  Unge prædikanter
Jeg er blevet vist at Iowa vil ligge langt bag andre stater, med hensyn til ren gudsfrygt, hvis unge mænd får indflydelse på konferensen, når det er så tydeligt at de ikke er knyttet til Gud. Jeg føler at den højtideligste pligt påhviler mig at sige at Iowa ville være i en bedre situation i dag, hvis brødrene F og G var forblevet tavse. Når de ikke selv har erfaring i gudsfrygt, hvordan kan de så lede folk til den Kilde, som de selv ikke kender til?ret

(437)  En fremherskende skepsis bliver hele tiden større over for Guds Ånds Vidnesbyrd; og disse unge ansporer spørgsmål og tvivl i stedet for at fjerne dette, fordi de ikke kender til Vidnesbyrdenes ånd, kraft og styrke. Når de er så uhelligede i hjertet, kan deres arbejde ikke gøre folk noget godt. De kan tilsyneladende overbevise sjæle om at vi har sandheden, men hvor er den Guds Ånd og kraft der skal indprente hjerte og vække bevidstheden om synd? Hvor er magten til at føre den domfældte frem til en erfaringsmæssig kundskab om livsvigtig gudsfrygt? De kender ikke til det selv; hvordan kan de da fremstille Kristi religion? Hvis unge mænd vil ind på marken, så gør dem på ingen måde modløse; men lad dem først lære faget.ret

(437)  Bror G kunne have arbejdet sammen med lægerne på sanatoriet, men han kunne ikke sammen med dem. Han var for indbildsk til at lære. Han blev (438) opblæst og egoistisk. Han havde ligeså gode udsigter som andre unge mænd; men da de var villige til at få undervisning og få en stilling, hvor de kunne være til største velsignelse, ville han ikke indrette sig efter den situation. Han mente at han vidste for meget til at få en underordnet stilling. Han var ikke tiltalende for patienterne. Han var så overlegen og diktatorisk, så hans indflydelse ikke kunne tolereres på sanatoriet. Han manglede ikke evner og ville han lære kunne han få noget at vide om en læges arbejde; havde han bevaret sig i sagtmodighedens ydmyghed kunne han have fået succes. Men de naturlige karaktermangler er ikke blevet bemærket og overvundet. Der har på hans side været en tilbøjelighed til at narre og svare undvigende. Dette vil ødelægge hans nyttighed i livet og vil absolut lukke prædikanttjenestens døre for ham. Der bør opelskes den strengeste sanddrulighed og al bedrag undgås ligesom man vil undgå spedalskhed. På grund af sin lille vækst har han følt sig genert. Dette kan ikke afhjælpes, men det er indenfor hans magt at afhjælpe sine karaktermangler, dersom han vil. Sind og karakter kan, med omhu, formes efter det guddomlige mønster.ret

(438)  Det er den sande sindets højnelse, ikke påtaget overlegenhed, der danner mennesket. Den rigtige fremelskelse af de mentale kræfter gør mennesket til alt, hvad det er. Disse forædlende evner gives til at forme karakteren for fremtiden, evigt liv. Mennesket blev skabt til en højere og helligere nydelse, end denne verden kan give. Det blev gjort i Guds billede i højere og ædlere hensigter, sådan som at beskæftige engle.ret

(438)  I det hele taget tænker de unge i dag ikke så dybt eller handler klogt. Var de klar over farerne for deres fødder, ville de gå mere forsigtigt og undgå mange snarer, som Satan har beredt for deres fødder. Vær forsigtig, min broder, giv dig ikke udtryk af hvad du ikke er. En forgyldt efterligning vil let kunne adskilles fra det rene metal. Ransag med største omhu ikke kun dig selv, men den indstilling som hver enkel (439) af jer i jeres familie har. Se tilbage på hver jeres historie og tænk over resultatet af jeres handlemåde. Tænk over hvordan det kan være at nogle personer elskes og respekteres virkelig meget, medens andre foragtes og undgås. Se på disse ting i lyset af evigheden og deri vil du opdage at andre har fejlet og omhyggelig undgå det som de har gjort. Det vil være godt at huske på de træk der er overført fra forældre til børn. Tænk alvorligt over disse ting og tag så i gudsfrygt rustningen på til livets kamp med arvelige træk, der ikke ligner det guddommelige Forbillede. Du må arbejde udholdende, standhaftig og med iver hvis det skal lykkes for dig. Du vil gerne have, at du sejrer, hvilket vil blive den sværeste kamp af de alle. Vedholdende modstand mod dine egne veje og dine forkerte vaner vil give dig dyrebare og evige sejre. Men så længe du gemmer på dine stærke ejendommeligheder, så længe du vil lede i stedet for at blive ledt, giver du efter for dit temperament. På den unge bør der ligge ansvar og udførelse af vigtige opgaver. Uddanner du dig til at gøre din del i gudsfrygt?ret

(439)  Bror F egner sig ikke til sin opgave. Han har næsten alt at lære. Han har en mangelfuld karakter. Han er ikke oplært fra barndommen af til at tage ansvar, arbejde og bære byrder. Han har ikke set og mærket det arbejde der skal gøres for ham selv og derfor ikke parat til at påskønne arbejdet, som skal gøres for andre. Han er indbildsk. Han giver skin af at vide mere end han i virkeligheden gør. Når han bliver helt helliget ved Guds Ånd og indser helt en Kristi tjeners alvor og ansvar, vil han føle at han er opgaven utilstrækkelig. I mange henseender er han mangelfuld; og hans mangelfuldhed vil gengives på andre og give omverden et dårligt indtryk af vort arbejdes karakter og af de prædikanter som er med i det. Han må blive bekendt med (440) det praktiske livs byrder og pligter, før han kan påtage sig det mest ansvarsbetyngede arbejde, der kan gives dødelige mennesker. Alle unge prædikanter må være elever, før de kan blive lærere. Når jeg opmuntrer unge mænd til at gå ind i prædikantgerningen, siger jeg, at jeg er bemyndiget af Gud til at anbefale dem og lægge dem, deres udmærkelse til arbejdet, meget på sinde.ret

(440)  Brødrene F egner sig ikke til at tage ansvar og bære byrder. Der ses ansvarsløshed og mangelfuldhed med alt, som de har med at gøre. De er hensynsløse i deres samtale og opførsel. Den højtidelige, ophøjende og forædlende indflydelse, som burde kendetegne enhver tjener i evangeliet, kan ikke ses i deres liv, før de er blevet forvandlet og formet efter det guddommelige billede. Selviskhed eksisterer mere eller mindre hos hver enkelt af dem, i større grad hos nogle end hos andre. Der er en følelse af selvtilstrækkelighed og selvbetydning, hos disse unge mænd, som gør dem uegnede til Guds arbejde. De behøver at optugte sig selv strengt, før de kan accepteres af Gud, som medarbejdere i hans sag. Der er en naturlig dovenskab, som må overvindes. De burde få livets timelige sager grundigt gennemarbejdet. De må være elever; og når de viser en markant succes i de mindre ansvar, er de egnede til at få større ansvar. De forskellige konferenser er bedre, uden sådanne ineffektive arbejdere. Sjæles byrder hviler ikke bedre på mennesker i deres ikke-indviede tilstand, end på babyer. De er uvidende om den vitale gudsfrygt og behøver en gennemgribende omvendelse, før de blot kan blive kristne.ret

(440)  Bror A F behøver en grundig ransagelse på vort college. Hans sprog er fuld af fejl. Han er grov og må renses i sin opførsel; derudover er han selvtilstrækkelig og helt bedraget med hensyn til hans evner. Han har ingen virkelig tro på Guds Ånds Vidnesbyrd. Han har ikke studeret dem omhyggeligt og praktiseret de sandheder, der fremføres. Når han har så lidt åndelighed, vil han ikke forstå værdien af Vidnesbyrdene og heller ikke deres egentlige (441) formål. Disse unge mænd læser bibelen, men de har kun lidt erfaring i bønlig, alvorlig og ydmyg ransagelse af skrifterne, så de kan udstyres grundigt til alle gode gerninger.ret

(441)  Der er stor fare for at en klasse mænd opmuntres til at gå ud på marken men ikke har virkelig byrde for sjæle. De kan interessere folk og gå ind i diskussion, men de er ikke på nogen måder midler til eftertanke, hvilket kunne gøre dem dygtigere. Vi har en forkrøblet og mangelfuld præstetjeneste. Hvis ikke Kristus skal blive i mennesker, som forkynder sandheden, vil de fornedre moralen og den religiøse standard, hvor de end holdes ud. Et eksempel har de fået, - ingen mindre end Kristus. »Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.« [I Bibelen har vi Guds ufejlbarlige råd. Dens lære, efterlevet i det praktiske, vil gøre mennesker skikket til enhver forpligtende stilling. Den er Guds stemme som hver dag taler til sjælen.] Hvor omhyggeligt burde den unge ikke studere Guds ord og samle dets dyrebare synspunkter i hjertet, så dets forskrifter kan styre hele adfærden. Vore unge prædikanter og dem som ind imellem har forkyndt, viser en mærkbar mangel i deres forståelse af skrifterne. [Det er Den Hellige Ånds gerning at oplyse den formørkede forstand, at smelte det egoistiske, hårde hjerte, betvinge den oprørske overtræder og frelse ham fra verdens fordærvede indflydelser. Kristi bøn for disciplene var: »Hellige dem i sandheden! dit ord er sandhed.« Åndens sværd, som er Guds Ord, gennemtrænger synderes hjerte og skærer det i stykker. Når sandhedens teori bliver fremholdt uden at dens hellige indflydelse gør sig mærkbar i talerens sjæl, øver den ingen magt over tilhørerne, men bliver forkastet som vildfarelse og taleren gør sig selv ansvarlig for at sjæle går fortabt. Evangeliets tjenere side 188]ret

(442)  (442) Der må ske en afgjort ændring i præstetjenesten. En mere kritisk undersøgelse om en prædikants kvalifikationer er nødvendig. Moses blev anvist af Gud til at få erfaring i ansvar for, vise hensyn til, i blid omsorg for hjorten, så han, som en trofast hyrde, kunne være rede når Gud kalde ham til at tage sig af hans folk. En lignende erfaring er nødvendig for dem, som går ind i det store sandhedsforkyndelsesarbejde. For at kunne lede sjæle til den livgivende kilde, må forkynderen først selv drikke af kilden. Han må se det uendelige offer Guds Søn gjorde for at frelse faldne mennesker og hans egen sjæl må omhylles med en udødelig kærlighed. Hvis Gud anviser os et hårdt arbejde, må vi gøre det uden at knurre. Hvis stien er vanskelig og farlig, er det Guds plan vi skal følge efter i ydmyghed og råbe til ham efter styrke. Nogle af vore prædikanter, som kendte til forholdsvis få vanskeligheder og prøvelser og alligevel anser de sig selv for at være martyrer, må lære en lektie. De skal med taknemmelighed lære at acceptere Guds måde at vælge på. De må huske på vor frelses Ophav. Prædikantens arbejde bør gøres med alvor, energi og iver, meget mere end ved forretninger, da arbejdet er helligt og resultatet er skæbnesvangert. Hver dags arbejde bør tælle i de evige optegnelser som »vel du gode og tro tjener« og hvis det var som om, der ikke er flere dage at arbejde i, så ville arbejdet afsluttes fuldstændigt. Vore prædikanter, unge mænd især, bør indse at de skal forberede sig på deres højtidelige arbejde og berede sig på rene engles selskab. For at komme hjem til himmelen, må vi have himmelen i vore hjerter her. Hvis dette ikke er tilfældet, var det bedre at vi ikke havde del i Guds arbejde.ret

(442)  Præstetjenesten er fordærvet af uhelligede præster. Hvis der alt i alt ikke bliver en højere og mere åndelig standard for præstegerningen, vil evangeliets sandhed blive mere og mere kraftesløs. Menneskesindet er fremstillet ved den rige (443) jord i haven. Hvis den ikke bliver passet ordentligt, vil den i uvidenhed blive overgroet af ukrudt og vilde roser. Sindet og hjertet må opelskes dagligt og forsømmelse vil være rod til ondt. Jo mere naturlige evner Gud har givet den enkelte, des større fremskridt kræver der udført og des større er hans ansvar for at bruge sin tid og talenter på til Guds ære. Sindet må ikke slumre. Hvis det ikke bruges til at få kundskaber, vil det synke ned i uvidenhed, overtro og fantasi. Hvis de intellektuelle evner ikke opdyrkes som de bør, for at forherlige Gud, vil de blive stærke og mægtige kræfter, der fører til undergang.ret

(443)  Unge mænd bør vogte sig imod at blive opblæste og selvstændige, de bør hele tiden gøre mærkbare forbedringer. De bør tage enhver anledning til at fremelske de ædlere, generøse karaktertræk. Hvis unge mænd mærker at de er afhængige af Gud hvert øjeblik og bevarer bønnens ånd, et sjælens åndepust til Gud til alle tider og alle steder, kan de bedre kende Guds vilje. Men jeg er blevet vist, at bror F og G næsten ikke kender til Guds Ånds virke. De har arbejdet i deres egen styrke og er blevet så indpakket i sig selv, at de ikke har kunnet se eller erkende deres store nød. De taler respektløst om Vidnesbyrdene som Gud har givet sit folks skyld, lader dommen hen gå over dem, giver deres meninger til kende og kritiserer dit og dat, skønt de hellere skulle tage hænderne op for munden og skjule deres ansigter ned i støvet; for de ved ikke mere om Vidnesbyrdenes ånd end hvad de ved om Guds Ånd.ret

(443)  De er begyndere i sandheden og dværge i religiøs erfaring. De største sejre som kan vindes for sagen, er ikke ved velformulerede argumenter, gode anlæg, overflod af indflydelse og masser af midler; men det er de sejre som vindes i enerummet med Gud, når en alvorlig, pinefuld tro tager fat i den mægtige krafts (444) arm. Da Jakob fandt sig selv fuldstændig lammet og hjælpeløs, udgød han sin sjæl for Gud i pine og alvor. Guds engel bad om at blive fri, men Jakob ville ikke slippe sit greb. Det slåede menneske sendte, i legemlig smerte, sin alvorlige bøn, med en frimodighed, som kun levende tro giver. »Jeg slipper dig ikke,« sagde han, »uden du velsigner mig!«ret

(444)  Der er dybe mysterier i Guds ord, som aldrig vil opdages af mennesker, der ikke får hjælp af Guds Ånd. Der er også uransagelige hemmeligheder i forløsningsplanen, som begrænsede mennesker aldrig kan fatte. Uerfarne unge skulle hellere bruge deres tanker og evner på at forstå ting som er åbenbaret; for hvis de ikke har mere åndelig oplysning end de har nu, vil det tage en livstid at lære Guds åbenbarede vilje. Når de værner om det lys de allerede har og gør praktisk brug af den, vil de kunne tage et skridt fremad. Guds forsyn er en stadig skole, hvori han altid får mennesker til at se livets sande mål. Ingen er for ung og ingen er for gammel, til at lære i denne skole og lægge mærke til de lektier, den guddommelige Lærer underviser i. Han er den Sande Hyrde og han kalder sine får ved navn. De omstrejfende hører hans røst sige: "Dette er vejen, gå på den."ret

(444)  Unge mænd, som aldrig har fået held med dagliglivets timelige pligter, vil ligeså ikke være rede til at tage de højere pligter. En religiøs erfaring fås kun ved kamp, ved skuffelse, ved hård selvdisciplin, ved alvorlig bøn. Levende tro må gribe løfterne uforfærdet og så vil mange komme af det tætte samfund med Gud, med skinnende ansigter og sige, som Jakob: »Jeg har skuet Gud ansigt til ansigt og har mit liv frelst.«ret

(444)  Skridt mod himmelen må tages, et ad gangen; hvert skridt fremad styrker os, til det næste. Ved Guds nådes forvandlende kraft på menneskehjertet, arbejder på en måde som kun få forstår, fordi mange er for (445) magelige til at gøre den nødvendige anstrengelse. De lektier som unge prædikanter lærer, ved at blive opvartet i alle ender og kanter, selvom de ikke er fuldt egnede til arbejdet, har en demoraliserende indflydelse på dem. De er ikke blevet afstemt af faste principper. De taler med vilje om ting, de ikke ved noget om og dem som accepterer dem som lærer er derfor vildledt. En af disse personer vil indgyde mere skepsis end adskillige flere kunne modvirke det, efter deres bedste fortsæt. Mennesker med små sind glæder sig ved spidsfindigheder, kritisere, søge noget der kan betvivles, tror det er tegn på skarphed; men i stedet for viser det at personen mangler dannelse og ophøjelse. Hvor bedre ville det ikke være hvis de opdyrkede og fremelskede sig selv og forædlede og ophøjede deres tanker. Ligesom en plante vender sig mod solen, så de klare stråler kan hjælpe med at udvikle dens skønhed og symmetri, ligeså burde de unge vende sig mod Retfærdighedens Sol, så himmelens lys skinner på dem og udvikler deres karakter og giver dem en dyb og varig erfaring med Guds sager. Så kan de genspejle guddommelige lysstråler på andre. Dem som hellere vælger tvivl, vantro og skepticisme vil ikke erfare nogen vækst i nåden eller i åndelighed og er ikke egnet til det højtidelige ansvar det er at frembære sandheden til andre.ret

(445)  Verden skal advares mod sin kommende dom. Deres slummer, som er i synd og vildfarelse, er så dyb, så dødlignende, at der er brug for Guds stemme gennem en lysvågen tjener, som kan vække den op. Hvis prædikanterne ikke er omvendte, vil folk heller ikke blive det. Den kolde formalisme, som hersker nu blandt os, må give plads for den erfaringsmæssige gudsfrygts levende kraft. Der er ikke noget i vejen med sandhedens teori; den er fuldstændig klar og overensstemmende. Unge prædikanter kan sige sandheden flydende, men alligevel ikke have nogen rigtig fornemmelse om de ord de siger. De værdsætter ikke værdien af den sandhed de frembringer og få indser hvad det har kostet dem, som med bønner og tårer, i prøvelser og modgang, har søgt efter den som efter gemte skatte. Hver nyt led i sandhedens kæde var for dem ligeså dyrebart som prøvet (446) guld. Disse led er nu sat sammen til en helhed. Sandheder er gravet ud af overtroens og vildfarelsens skrammel, ved alvorlig bøn for lys og kundskab og er blevet fremstillet for folk som kostbare perler at uvurderlig værdi.ret

(446)  Evangeliet er en åbenbarelse til mennesket bestående af stråler af lys og håb fra den evige verden. Hele lyset kommer ikke til os med det samme, men det kommer når vi kan bære det. Videbegærlige mennesker, der hungrer efter et kundskab om Guds vilje, vil aldrig mættes; jo dybere de søger, jo mere ser de deres uvidenhed og beklager dybt deres blindhed. Det er udover menneskets magt at fatte de høje og ædle færdigheder som er inden for rækkevidde hvis menneskelige anstrengelse skal kombineres med Guds nåde, som er al visdoms og magts Ophav. Og der er en evig herlighedsvægt bagved. »Hvad intet øje har set og intet øre hørt og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.«ret

(446)  Vi har det mest højtidelige sandhedsbudskab, der nogen sinde er fremført i verden. Denne sandhed respekteres mere og mere af ikke-troende fordi den ikke kan bestrides. Med dette i øjesyn, bliver vore unge mænd selvsikre og indbildske. De tager sandhederne som er blevet frembragt af andre. Og uden studie eller alvorlig bøn møder de modstandere og begynder at diskutere, giver sig af med skarpsindige bemærkninger og vittigheder, bilder sig selv ind at dette er måden en evangelieprædikant gør sit arbejde på. For at være udrustet til Guds arbejde, behøver disse mænd en grundig omvendelse, ligesom den Paulus oplevede. Prædikanter må være levende repræsentanter for den sandhed de prædiker. De må et større åndeligt liv, kendetegnet med mere enkelhed. Ordene må komme fra Gud og gives til folk. Folks opmærksomhed må fanges. Vort budskab er en smag af liv til liv eller af død til død. Sjælenes skæbne bringes i ligevægt. Store menneskemængder er i beslutningens dal. En røst burde høres med ordene: »Er Herren Gud, så hold eder til ham og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!"ret

(446)  En omgående, energisk og seriøs handling kan redde en (447) ubeslutsom sjæl. Ingen kan afgøre hvor meget der går tabt, når man forsøger at prædike uden Helligåndens salvelse. Der er sjæle i hver menighed, som tøver, næsten overbevist til at være helt for Gud. Beslutningen gøres for tid og for evighed; men det er for ofte tilfældet at prædikanten ikke har sandhedsbudskabets ånd og kraft i sit eget hjerte og derfor gøres der ikke direkte appeller til de sjæle som ryster på vægten. Resultatet er at indtrykkene ikke kommer dybt nok ned i de overbevistes hjerter og de forlader mødet med mindre lyst til at acceptere Kristi tjeneste, end da de kom. De beslutter sig for at vente på en bedre anledning, men den kommer aldrig. Ligesom Kains offer, mangler den gudløse prædiken Frelseren. Den gyldne anledning er tabt og disse sjæles sager er afgjort. Er der ikke for meget på spil, når der prædikes på en ligegyldig måde og uden at mærke sjæles byrde?ret

(447)  I denne tidsalder med moralsk mørke, vil det kræve noget mere end tør teori for at flytte sjæle. Prædikanter må have en levende forbindelse med Gud. De må prædike som de tror hvad de siger. Levende sandheder, fra Guds menneskers læber, vil få syndere til at skælve og den overbeviste råbe: "Jehova er Gud; jeg har besluttet mig til at være helt på Herrens side." Guds budbringer bør aldrig standse sin stræben efter større lys og kraft oven fra. Han skal slide for, bede for og håbe på, midt i mørke og modløshed, at få et grundigt kundskab til skifterne og ikke mangle nogen gave. Så længe der er en sjæl der får nytte af det, bør han mase videre, med nyt mod hver gang. Der er et arbejde, alvorligt arbejde, der skal udrettes. Sjæle som Kristus døde for er i fare. Så længe Jesus har sagt, »Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,« så længe som retfærdighedens krone gives til sejrherren, så længe vor Advokat går i forbøn for synderens skyld, bør Kristi tjenere arbejde i håb, med utrættelig energi og udholdende tro.ret

(447)  Men når Guds sandhed fremføres af unge og (448) uerfarne mænd, hvis hjerter knapt nok er blevet berørt af Guds nåde, vil sagen sygne hen. Brødrene F og G er hurtigere til at diskutere end til at bede; de er hurtigere til at kæmpe end at overtale og sørge for at indprente folk den højtidelige karakter af denne tids arbejde. Mennesker der vover at påtage ansvaret at få ordet fra Guds mund og give det til folk, gør sig selv ansvarlig for den sandhed de overbringer og den indflydelse de udøver. Hvis de er sande Guds mænd, er håbet ikke hos dem selv, men i hvad Gud vil gøre for dem og gennem dem. De går ikke opblæste frem, påkalder folks opmærksomhed deres smarte væremåde og evner; de føler deres ansvar og arbejder med åndelig kraft, træder på den selvfornægtelsens sti, som Mesteren trådte. Selvopofrelse ses for hvert skridt og de sørger over at de ikke kan gøre mere i Guds sag. Deres sti er med prøvelser og kamp; men den er markeret med deres Forløsers fodaftryk, deres frelses Kaptajn, som blev gjort fuldkommen ved lidelse.ret

(448)  Under deres arbejde må underhyrderne nøje følge Overhyrdens anvisninger og vise hans ånd. Skepticisme og frafald mødes overalt. Gud mangler mennesker til at arbejde for hans sag, som har hjertet ligeså ægte som stål og som vil stå fast i renheden, uforfærdet af omstændighederne. Midt i prøvelser og mørke er de ligesom, da deres udsigter blev gjort lysere af håbet og da deres ydre omgivelser var hvad de kunne ønske. Daniel i løvekulen er den samme Daniel, som stod foran kongen, omgivet af Guds lys. Paulus i det mørke fangehul, ventende dommen han vidste, skulle komme fra den grusomme Nero, er den samme Paulus, som talte til Areopagus hof. Et menneske, som har sit hjerte fæstnet på Gud, i de største prøvelser og i de mest nedslående omgivelser, er kun hvad det menneske var i velstand, da Guds lys og gunst synes at komme over ham. Tro rækker til det usynlige og griber evige ting.ret

(449)  Der er mange i Iowa, som snarere river ned end opbygger, kaster mere vantro og mørke end lys og Guds sag sløves når dette skal trives. Prædikanter bør vove sandheden. Paulus skrev til Timotius: »Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed!« »Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.« Guds ord og vilje udtrykkes i skifterne af inspirerede penneførere. Vi burde binde dem som pandebånd mellem vore øjne og vandre efter deres forskrifter; så skal vi kunne gå sikkert. Hvert kapitel og hvert vers er en Guds meddelelse til mennesker. Ved at studere ordet, vil den sjæl, der hungrer og tørster efter retfærdigheden, blive indprentet af guddommelige udtalelser. Skepticisme kan ikke få magt over en sjæl, der i ydmyghed ransager skifterne.

------------
ret

næste kapitel