(554) (554) Ledelsen af en så stor og betydningsfuld institution som sanatoriet, medfører nødvendigvis et stort ansvar, både i timelige og åndelige sager. Det er af største vigtighed at dette fristed for syge i legeme og sind er sådan at Jesus, den Mægtige Helbreder, har førerpladsen iblandt dem og alle der gør det er under hans Ånds styring. Alle som er knyttet til denne institution bør kvalificere sig selv til at udføre deres gudsgivne ansvar. De bør tage sig af enhver lille opgave, med ligeså megen flid som sager af stor vigtighed. ret
(554) Vi indser ikke med hvilken ængstelse at patienter, med deres forskellige sygdomme, kommer til sanatoriet med. Alle ønsker hjælp, nogle tvivlsomme og mistænksomme, medens andre har mere tiltro til at de vil blive hjulpet. Dem som ikke har besøgt institutionen, vogter med interesse alle principper dets ledere tilkendegiver. ret
(554) Alle som vedkender sig at være Guds børn, burde uophørligt have i tanke at de er missionærer og at de i deres arbejde kommer i forbindelse med alle klasser mennesker. Der vil være den dannede og de rå, den ydmyge og den stolte, den religiøse og den skeptiske, den tillidsfulde og den mistænksomme, den gavmilde og den havesyge, de rene og den fordærvede, den uddannede og de uvidende, den rige og den fattige; faktisk, næsten alle grader af karakter og sociale lag vil der findes blandt sanatoriets patienter. Dem som kommer til dette fristed, kommer fordi de behøver hjælp; og derved anerkender de, uanset deres situation, at de ikke kan hjælpe dem selv. Disse forskellige mennesker kan ikke behandles ens; alligevel har alle, uanset om de er rige eller fattige, høje eller lave, selvstændige eller uselvstændige, brug for venlighed, forståelse og kærlighed. Ved indbyrdes omgang, skal vore tanker poleres og forædles. Vi (555) er afhængige af hinanden, tæt bundet til hinanden ved menneskelig broderskabs bånd.
Himmelen former enhver af os til at regne med
En mester, eller en tjener, eller en ven,
Bede hinanden om assistance
Indtil et menneskes svaghed bliver alles styrke.
ret
(555) [Det er gennem sociale forbindelser at kristendommen når ud til verden. Alle som har oplevet Kristi kærlighed og som har fået sit hjerte oplyst af Gud, er forpligtet til at sprede lyset over den mørke sti for dem som ikke kender en bedre vej.] Enhver medarbejder på sanatoriet burde blive et vidne for Jesus. Social styrke, helliget ved Kristi Ånd, må forbedres for at vinde sjæle til Frelseren. [Det kristne hjem side 332] ret
(555) Han som har med vidt forskellige mennesker at gøre, der adskiller sig i karakter, natur og temperament vil få prøvelser, trængsler og sammenstød, selvom han gør sit bedste. Han kan væmmes ved den uvidenhed, stolthed og selvstændighed han møder; men dette bør ikke gøre ham modløs. Han kan stå der hvor han kan vakle, frem for at rent faktisk vakle. Fast som en klippe på principperne, med en forstandig tro, skal han stå ufordærvet af de omgivne påvirkninger. Guds folk bør ikke forvandles af de forskellige påvirkninger, de nødvendigvis udsættes for, men de må stå frem for Jesus og ved hjælp af hans skrift udvise en forvandlende magt over menneskesind, der er deformerede af forkerte vaner og tilsmudset af synd. ret
(555) Kristus skal ikke skjules bort i hjertet og ses som en tildækket rigdom, ukrænkelig og liflig, der kun skal nydes af den bekendende. Vi skal alle have Kristus i vore hjerter, ligesom et kildevæld der springer op til evigt liv og forfrisker alle vi kommer i kontakt med. Vi må bekende Kristus åbenlyst og tappert, fremvise vor hans sagtmodighed, ydmyg og kærlighed i vore karakter, indtil mennesker henrykkes af hellighedens skønhed. Det er ikke den bedste måde at bevare vor religion på, når vi hælder parfumen i flasker og duften ikke kan slippe ud. ret
(556) (556) De konflikter og afvisninger vi møder, skal gøre os stærkere og gøre vor tro stabil. Vi skal ikke lade os sveje som tækkerør i vinden, af alle forbipasserende påvirkninger. Vore sjæle, som advares og styrkes af evangeliets sandheder og forfriskes af guddommelig nåde, skal åbne sig og brede sig ud og sprede deres vellugt for andre. Iklæd jer hele retfærdighedens rustning, så vi kan møde enhver påvirkning og forblive med uformindsket glans i vor renhed. ret
(556) Alle burde tænke over at Guds krav på dem står over alt andet. Gud har givet hver person evner at benytte sig af, så han kan genspejle giverens herlighed. Hver dag bør der gøres nogle fremskridt. Hvis medarbejderne forlader sanatoriet på samme måde som de er kommet, uden at gøre afgjorte forbedringer, fået kundskab og åndelig styrke, har de lidt tab. Gud har udtænkt at kristne skal vokse hele tiden, vokse op til mænd og kvinder fulde vækst i Kristus. Alle som ikke bliver stærkere og bliver stærkere forankrede og funderet i sandheden, bevæger sig konstant tilbage. ret
(556) Der bør gøres noget særligt for at sikre den samvittighedsfulde tjeneste, kristne medarbejderes. Det er Guds hensigt at alle på et helseinstitut bør organiseres og styres udelukkende af syvendedags adventister; og når ikke-troende ansættes i ansvarsfulde stillinger, er der en dominerende indflydelse, som vil tælle med stor vægt mod sanatoriet. Gud havde ikke i sinde at denne institution skulle ledes som andre helseinstutitutter i landet, men at den skal være en af de mest effektive redskaber i hans hænder til at give verden lys. Instituttet bør stå frem med videnskabelige evner, med moralsk og åndelig kraft og som en trofast skildvagt for reformen i alle dets afskygninger. Alle som gør en del i det bør være reformatorer, have respekt for dets regler og give agt på helsereformens lys, der nu skinner på os som et folk. ret
(556) Alle kan være til velsignelse for andre, hvis de vil sætte sig selv der, hvor de vil fremstille Jesu Kristi religion rigtigt. (557) Men der er lagt større iver for at gøre det ydre udseende mere præsentabelt, så det tiltaler verdslige patienter, end der er gjort for at fastholde en levende forbindelse med himmelen, for at våge og bede, så dette Guds redskab kan få held til at gøre godt i menneskers legemer og også deres sjæle. ret
(557) Hvad kan der siges og hvad kan der gøres, for at vække overbevisningen i de menneskers hjerter, der er knyttet til denne betydningsfulde institution? Hvordan kan de komme til at se og mærke faren for at gøre forkerte træk, medmindre de daglig har en levende erfaring med Guds sager? Lægerne er i en position, hvor de vil have en dannende magt over alle på institutionen, dersom de udøver en indflydelse i overensstemmelse med deres tro. Dette er en af de bedste missionsmarker i verden og alle i ansvarsbetyngede stillinger burde blive bekendt med Gud og altid få lys fra himmelen. Der har aldrig været en så vigtig tidsperiode for sanatoriet som nu, aldrig en tid hvor så meget er på spil. Vi er omgivet af de sidste dages farer. Satan er kommet ned med stor kraft og arbejder med al uretfærdighedens bedrageriskhed i den der går fortabt; for han ved at hans tid er kort. Lyset må nu skinne frem i vore ord og optræden med en større klarhed over deres sti, som er i mørke. ret
(557) Der er nogle, som ikke er hvad Herren vil have dem til at være. De er bryske og hårde og behøver Guds Ånds blødgørende og betvingende indflydelse. Det vil aldrig passe sammen at tage korset op og følge selvfornægtelsens sti, men dette sker alligevel. Gud ønsker at alle skal have del i hans nåde og hans Ånd, for at få fuldt udbytte af livet. Nogle er for selvstændige, for selvtilstrækkelige og rådfører sig ikke med andre som de burde. ret
(557) Mine brødre, vi lever i en højtidelig tid. Et vigtigt arbejde skal gøres for vore egne sjæle og for andres sjæle, ellers vil vi se et uendeligt tab. Vi må forvandles ved Guds nåde ellers mister vi himmelen og (558) på grund af vor indflydelse vil andre gå fortabt sammen med os. Lad mig forvisse jer om, at kampe og konflikter som følger med i opgaverne, den selvfornægtelse og opofrelse som må gøres hvis vi er trofaste over for Kristus, ikke er skabt af ham. Det er ikke påtvunget af en vilkårlig eller unødig befaling; de kommer ikke af det strenge liv, han forlanger af os i hans tjeneste. Prøvelser ville komme i større kraft og antal, hvis vi ikke adlød Kristus og blev Satans tjenere og syndens slaver. ret
(558) Jesus indbyder os at komme til sig og han vil løfte vægten fra vore trætte skuldre og lægge sit åg på os, som er nemt og sin byrde, som er let. Den sti han indbyder os til at vandre på, vil aldrig have kostet os kval, hvis vi altid havde vandret på den. Det er når vi forvilder os bort fra pligtens sti at vejen bliver vanskelig og tornet. De ofre som vi må gøre for at følge Kristus, er kun de nødvendige skridt, for at komme tilbage på lysets, fredens og lykkens sti. Tvivl og frygt vokser med sanselighed og jo mere de får frit løb, des sværere er de at overvinde. Det er sikkert at lade al jordisk støtte fare og tage hans hånd, som løftede den synkende discipel op og reddede ham på det stormfulde hav. ret
(558) Gud kalder på jer, til at blande et barns tillidsfulde enkelhed, med mandens styrke og modenhed. Han vil have jer til at udvikle karakterens sande guld og ved Kristi fortjeneste kan I gøre dette. Min sjæl er bebyrdet for dem, som ikke mærker deres mangel for den vedvarende forbindelse med himmelen, for at kunne gøre det arbejde, der påhviler dem som Guds trofaste skildvagter. ret
(558) Religion er hvad der er brug for. Vi må spise livets brød og drikke af frelsens vand. Vi må værne om kærlighed, ikke den falske kaldet næstekærlighed, som vil lede os til at elske synd og værne om syndere, men bibelkærligheden og bibelklogskaben, der er først ren, så fredelig, let at bede om, fuld af nåde og gode frugter. ret
(558) Hos alle som har indflydelse på sanatoriet, må der være en tilpasning til Guds vilje, en ydmygelse af selvet, en (559) åbning af hjertet for Kristi Ånds dyrebare indflydelse. Guldet der behandles i ilden, repræsenterer kærlighed og tro. Mange er næsten nødlidende på kærlighed. Selvtilstrækkelighed gør deres øjne blinde for deres store mangel. Der er en åbenbar mangel på daglig omvendelse til Gud, en ny, dyb og daglig erfaring i det religiøse liv. ret
(559) Der burde vækkes et alvorligt ønske i lægernes hjerter, især, om at få den visdom som kun Gud kan tildele; for ligeså snart de bliver selvsikre er de overladt til sig selv, til at følge et uhelliget hjertes impulser. Når jeg ser hvad disse læger kan blive i tilknytning med Kristus og hvad de så ikke bliver når de ikke knytter sig til ham dagligt, ængstes jeg om de er tilfredse med at nå den verdslige standard og ikke har brændende længsel, ingen sult og tørst efter hellighedens skønhed, den ydmyge og stille ånds prydelse, som i Guds øjne er af høj pris. ret
(559) [Kristi fred, Kristi fred: Penge kan ikke købe den; strålende talenter råder ikke over den; forstand kan ikke skaffe den; den er Guds gave. Kristi religion hvordan skal jeg dog få alle til at forstå deres store tab, hvis de undlader at indføre dens hellige principper i det daglige liv? Kristi sagtmodighed og ydmyghed er den Kristnes styrke. Den er i sandhed mere kostelig end alt, hvad geniet kan skabe eller rigdom kan købe. Af alle de ting, der søges, hæges om og dyrkes, er intet så værdifuldt i Guds, øjne som et rent hjerte, et sind, der er gennemtrængt af taknemmelighed og fred. ret
(559) Dersom sandhedens og kærlighedens guddommelige harmoni findes i hjertet, vil den vise sig i ord og handlinger. Den mest omhyggelige udvikling af udvortes velanstændighed og høflighed besidder ikke tilstrækkelig kraft til at udelukke al pirrelighed, skarp dømmen og upassende tale. Den sande godgørenheds ånd må bo i hjertet. Kærlighed meddeler sin indehaver ynde, anstand og tækkelighed i optræden. Kærlighed oplyser ansigtet og dæmper stemmen: den forædler og (560) højner hele mennesket. Den bringer vedkommende i overensstemmelse med Gud; for den er en himmelsk egenskab. ret
(560) Mange står i fare for at nære den tanke, at når de er optaget af arbejdet i udøvelsen af deres lægegerning eller i andre pligter i de forskellige afdelinger, er det undskyldeligt, om de undlader at bede, glemmer sabbatten og forsømmer gudstjenesten. Hellige ting bringes således ned på et trin, som er afpasset efter, hvad der falder dem belejligt, medens pligter, selvfornægtelser og kors lades urørte. Hverken læger eller medhjælpere bør forsøge at udføre deres gerning uden at tage tid til at bede. Gud ønsker at hjælpe alle, der bekender sig til at elske ham, hvis, de vil komme til ham i tro og i følelsen af deres svaghed vil bede om hans Kraft. Når de skiller sig fra Gud, vil deres visdom vise sig at være dårskab. Når de er små i deres egne øjne og støtter sig fast til deres Gud, vil han være deres styrkes arm og fremgang vil ledsage deres bestræbelser; men når de tillader, at deres sind ledes bort fra Gud, træder Satan ind og behersker tankerne og besejrer dømmekraften. ret
(560) Ingen er i større fare end den, der mener, at hans hus står grundfæstet. Da er det, hans fødder vil begynde at glide. Fristelser vil komme, den ene efter den anden og så umærkelig vil deres indflydelse på livet og karakteren være, at medmindre en guddommelig kraft bevarer ham, vil han blive fordærvet af verdens ånd og ikke kunne fuldbyrde Guds forsæt. Alt, hvad menneskene har, er dem skænket af Gud og den, der benytter sine evner til Guds ære, vil blive et redskab til at gøre vel; men vi kan lige så lidt leve et gudfrygtigt liv uden stadig bøn og udførelse af religiøse pligter, som vi kan have legemlig styrke uden at nyde timelig føde. Vi må daglig sidde ved Guds bord. Vi må modtage styrke fra det levende vintræ, hvis vi skal ernæres åndeligt. ret
(560) Den fremgangsmåde nogle har fulgt, idet de for at virkeliggøre deres hensigter har benyttet sig af verdslige metoder, er ikke i harmoni med Guds vilje. De ser onder, som der må rettes på, men de ønsker ikke at bringe forsmædelse over deres egne (561) hoveder og i stedet for uforfærdet at imødegå disse ting vælter de byrden over på en anden og lader ham møde de vanskeligheder, som de selv har unddraget sig; og i alt for mange tilfælde bliver den, der bruger tydelig tale, gjort til den store synder. ret
(561) Brødre, jeg beder jer indtrængende om at handle udelukkende med Guds ære for øje. Lad hans kraft være jeres fortrøstning, hans nåde jeres styrke. Søg ved granskning i skriften og ved alvorlig bøn at få klare begreber om jeres pligt og udfør den så med troskab. Det er af væsentlig betydning, at I udviser troskab i de små ting og ved at gøre dette vil I tilegne jer den vane at øve retfærdighed i større ansvar. De små tildragelser i det daglige liv undgår ofte vor opmærksomhed; men det er disse ting, der tildanner karakteren. Hver begivenhed i livet er virksom enten til godt eller til ondt. Sindet trænger til at oplæres ved daglige prøver for at kunne tilegne sig kraft til at holde ud i enhver vanskelig stilling. I prøvelsens og farens dage vil I behøve styrke til at stå fast for det, der er ret, uafhængige af enhver modvirkende indflydelse. ret
(561) Gud er villig til at gøre meget for jer, hvis I blot vil erkende jeres behov af ham. Jesus elsker jer. Søg altid at vandre i Guds visdoms lys; og hvil ikke under alle de skiftende forhold i livet, medmindre I ved, at jeres vilje samstemmer med Skaberens, vilje. Ved troen på ham kan I få kraft til at modstå enhver af Satans fristelser og således tiltage i moralsk styrke ved hver prøve fra Gud. Vejl f menigh bd. 1 side 476-477] ret
(561) I kan blive folk med ansvar og indflydelse, hvis I med jeres egen vilje, forenet med guddommelig styrke, alvorligt går ind i arbejdet. Brug de åndelige kræfter og forsøm under ingen omstændigheder de fysiske. Lad ingen forstandsmæssig dovenskab lukke stien til større kundskab. Lær at bruge det eftersom I studerer, så jeres sind kan udvides, styrkes og udvikles. Tro aldrig at I har lært nok og at I nu kan slappe af. Det dannede sind er menneskers målestok. Jeres uddannelse bør fortsætte igennem jeres livstid; hver dag bør I lære og gøre praktisk brug af den kundskab i har fået. ret
(562) (562) I vokser i sand værdighed og moralsk værdi når I udviser dydighed og værner om retskaffenhed i hjerte og liv. Lad ikke jeres karakter blive påvirket af selviskhedens spedalskhed. En ophøjet sjæl, sammen med en veldannet forstand, vil gøre jer til mennesker, som Gud vil bruge i betroede stillinger. ret
(562) Det burde være det første arbejde frem for alt andet på institution at sætte Gud først og da stå i Kristi styrke, upåvirket af den forkerte indflydelse de bliver udsat for. Hvis de gør de brede principper i Guds ord til karaktergrundlag, vil de kunne stå imod, uanset hvor Herren i sit forsyn kalder dem, omgivet af ødelæggende indflydelse og stadig ikke stødes fra den rette sti. ret
(562) Mange svigter hvor de burde handle, fordi de ikke indser hvor stor en indflydelse deres ord og handlinger har. De er påvirket af omstændighederne og lader som de tror deres liv er deres eget og at de kan gøre hvad de finder behageligt for sig selv, uden hensyn til andre. Sådanne personer vil man finde selvtilstrækkelige og upålidelige. De overvejer ikke deres stilling og deres ansvar bønligt og erkender ikke at de kun ved at passe deres pligter i deres nuværende liv kan håbe på at vinde det fremtidige, udødelige liv. ret
(562) Hvis disse personer vil gøre Guds ord til deres studium og vejleder, ville de se at intet menneske kan "leve for sig selv." De vil lære af den inspirerede optegnelse at Gud har værdsat menneskeslægten højt. Hans gerninger i skabelsesdagene blev kaldet »såre godt«; men mennesket, dannet i sin Skabers billede, blev kaldt »meget godt«. Ingen anden skabning, som Gud har gjort har fremkaldt et sådant bevis på hans kærlighed. Og da alle gik tabt på grund af synden, gav Gud sin dyrebare søn for at genvinde den faldne slægt. Det var hans vilje at de ikke skulle gå fortabt i deres synder, men leve og bruge deres kræfter til velsignelse for verden og ære deres Skaber. Bekendende kristne, som ikke lever for at hjælpe andre, men følge deres egen trodsige vilje, frem for Guds vilje, (563) og de vil blive draget til regnskab af Mesteren for at have misbrugt de velsignelser Gud har givet dem. ret
(563) Jesus himmelens store Befalingsmand, har forladt kongelige sale for at komme til en verden, forhærdet og ødelagt af forbandelsen. Han påtog sig selv vor natur, så han med sin menneskearm, kunne omfavne slægten, selvom han med sin guddommelige arm omfavner Almagt og derved kæder begrænsede mennesker med den ubegrænsede Gud. Vor Forløser kom til verden, for at vise hvordan mennesket skulle leve for at få evigt liv. Vor himmelske Fader gjorde et uendeligt offer ved at give sin Søn i døden for faldne mennesker. Prisen betalt for vor indløsning burde give os et ophøjet syn på hvad vi kan blive på grund af Kristus. ret
(563) Idet Johannes ser højden, dybden og bredden af Faderens kærlighed mod vor omkommende slægt, fyldes han med beundring og ærbødighed. Han kan ikke finde passende ord for denne kærlighed, men kalder verden til at betragte den: »Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.« Hvilken værdi sætter dette ikke på mennesker! På grund af overtrædelsen blev menneskenes børn Satans undersåtter. På grund af Kristi ubegrænsede offer og troen på hans navn, blev Adams børn til Guds børn. Ved at påtage sig menneskenatur, ophøjer Kristus menneskeheden. Faldne mennesker har fået en anden prøvelse og er sat der, hvor de ved forbindelse med Kristus, kan oplære, forbedre og ophøje sig selv, så de i virkeligheden kan blive benævnelsen »Guds børn« værdig. ret
(563) En sådan kærlighed er uden sidestykke. Jesus kræver at dem, som er blevet købt med hans eget liv, skal gøre den bedste brug af de talenter, som han har givet dem. De skal vokse i kundskaben til den guddommelige vilje og hele tiden forbedre sig i forstand og moral, indtil de opnår karakterfuldkommenhed, lidt lavere end englenes. ret
(563) Hvis dem som bekender at tro den nærværende sandhed i virkeligheden var sandhedens repræsentanter, levede op til det lys som skinner på deres stivej, ville de hele tiden udøve en (564) indflydelse på andre for det gode og efterlade et klart spor mod himmelen for alle som de kommer i kontakt med. Men en manglende trofasthed og renhed blandt dets bekendende venner er en alvorlig hindring for Guds sags fremgang. Satan arbejder gennem mennesker, som er under hans kontrol. Sanatoriet, menigheden og andre institutioner i Battle Creek har mindre at frygte fra hedninger og de åbenlyse spottere, end fra selvmodsigende Kristi bekendere. Dette er Akan'er i lejreren, som bringer skam og nederlag. Det er dem som tilbageholder Guds velsignelse og tager modet fra de nidkære og selvfornægtende medarbejdere i Kristi sag. ret
(564) I behandling af patienter bør alle tilskyndes af højere motiver end selviske interesser. Enhver bør føle at denne institution er en af Guds redskaber til at hjælpe legemligt syge og pege den syndssyge sjæl hen til ham, som kan helbrede både sjæl og legeme. Udover at gøre de særlige opgaver de har fået, bør alle have en interesse for andres velfærd. Selviskhed er i modsætning til kristenhedens ånd. Den er ganske satanisk i sin natur og opståen. ret
(564) I en af sine dyrebare lektier til sine disciple, beskrev vor Frelser Guds omsorg for sine skabninger med disse ord: »Sælges ikke fem spurve for et par skilling? og ikke én af dem er glemt hos Gud; ja, endog alle jeres hovedhår er talt.« Han som nedværdiger sin opmærksomhed til endog små fugle, har en særlig omsorg for alle grenene i sit værk. Alle som arbejder på vore institutioner er under den uendelige Guds øjne. Han ser hvorvidt deres opgaver udføres med nøje hæderlighed eller på en ligegyldig, uærlig måde. Engle vandrer usynligt igennem hvert rum i disse institutioner. Engle stiger hele tiden op til himmelen, med en glædelig eller sørgelig optegnelse. Enhver handling i troskab registreres, enhver handling i vanære registreres også og enhver person belønnes til sidst efter hvordan hans gerninger har været.