(575) Da vi rejste i staten Maine, traf vi, for ikke så længe siden, på søster A, en dame som antog sandheden på sanatoriet. Hendes mand var tidligere en velhavende fabrikant; men forretningen gik ned og han blev fattig. Søster A mistede sit gode helbred og tog til vort sanatorium for at blive behandlet. Her modtog hun den nærværende (576) sandhed, som hun besmykker med et pålidelig kristenliv. Hun har fire fine, forstandige børn, som er indgående helsereformere og kan fortælle dig hvorfor de er sådan. En sådan familie kan gøre meget godt i et samfund. De udøver en stærk indflydelse i den rigtige retning. ret
(576) Mange som kom til sanatoriet for at blive behandlet er bragt til sandhedskundskaben og derved ikke blot helbredt legemligt, men sindets formørkede kamre er oplyst med den dyrebare Frelsers kærligheds lys. Men hvor meget godt kunne der ikke udrettes hvis alle tilknyttet den institution, først var tilknyttet Guds visdom og derved blive lyskanaler for andre. Verdens vaner og skikke, glansens udseende, selviskheden og selvophøjelsen, trænger sig for ofte på og disse syndere af bekendende efterfølgere er så anstødelige for Gud, at han ikke kan arbejde for dem. ret
(576) Dem som er upålidelige i timelige sager er ligeså upålidelige i åndelige sager. På den anden side, en forsømmelse af Guds krav, fører til forsømmelse af menneskehedens krav. Upålidelighed er fremherskende i denne degenererede tidsalder; den breder sig i vore menigheder og på vore institutioner. Dets modbydelige spor ses overalt. Det er en af denne tidsalders fordømmende synder og vil føre tusinde og titusinde til evig fortabelse. Hvis dem, som bekender sandheden på vore institutioner i Battle Creek var levende Kristi repræsentanter, ville en kraft gå ud fra dem, som vil kunne mærkes overalt. Satan er godt klar over dette og han arbejder med al uretfærdighedens kraft og bedrageri i dem der går fortabt, så Kristi navn ikke ophøjes i dem, som bekender at være hans efterfølgere. Mit hjerte smertes når jeg ser hvordan Jesus vanæres ved et uværdigt liv og deres mangelfulde karakter, som kunne være en besmykkelse og en ære for hans sag. ret
(576) De fristelser som Kristus blev plaget med i ørkenen - sult, kærlighed for verden og indbildskhed, - er de tre store ledende lokkemidler som mennesker ofte overvindes af. Sanatoreits ledere vil ofte (577) blive fristet til at forlade principper, der burde herske en sådan institution. Men de bør ikke afvige fra den rigtige vej ved at tilfredsstille tilbøjelighederne eller pleje velhavende patienters eller venners fordærvede appetit. En sådan handlemåde har kun en ond påvirkning. Afvigelse fra læren i lektierne eller gennem pressen vil have en meget ugunstig virkning på institutionens indflydelse og moral og vil i stort omfang modvirke det arbejde der gøres i undervisning og reformering af den fordærvede appetits og lidenskabers ofre og føre dem til Kristus, den eneste sikre tilflugt. ret
(577) Det onde vil ikke ende her. Indflydelsen berører ikke kun patienterne, men arbejderne lige så godt. Når barriererne er brudt ned, tages der skridt for skridt i den forkerte retning. Satan giver smigrende verdslige udsigter for dem, som vil forlade principperne og ofre renhed og kristen ære for at vinde den ugudeliges bifald. Hans anstrengelser er for ofte med gode resultater. Han vinder sejr hvor han burde få et afslag. ret
(577) Kristus modstod Satan for vor skyld. Vi har vor Frelsers eksempel til at styrke vore svage hensigter og beslutninger; men uanset dette, vil nogle falde ved Satans fristelser og de vil ikke falde alene. Enhver sjæl der ikke opnår sejr fører andre ned til hans indflydelse. Dem som ikke knytter sig til Gud og modtager visdom og nåde til at forædle og ophøje dem selv, vil blive dømt for det gode, som de kunne have gjort, men har ikke gjort det fordi de var tilfredse med jordiske tanker og venskaber med ikke-helligede. ret
(577) Hele himmelen er interesseret i menneskets frelse og er parat til at udgyde sine godgørende gaver over det, hvis det vil indvillige på de betingelser Kristus har gjort: »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent." ret
(577) Dem som bærer ansvar for sanatoriet bør i høj grad bevogtes, så forlystelser ikke skal være fornedrende for kristenhedens standard og bringe denne institution ned på andres plan og svækker (578) den sande gudsfrygts kraft hos dem, som er knyttet til den. Verdslig eller teatermæssig underholdning er ikke nødvendig for sanatoriets vækst, eller for patienternes sundhed. Jo mere de har af den slags underholdning, jo sværere er de at gøre tilfredse, medmindre noget af den slags hele tiden føres frem. Sindet er i en urolig feber efter noget nyt og spændende, for netop de ting der ikke burde være. Og hvis disse fornøjelser en gang har fået lov, forventes de igen og patienterne mister deres smag for et enkelt arrangement, der udfylder tiden. Men mange patienter har mere brug for hvile end for spænding. ret
(578) Ligeså snart at denne underholdning blev indført, mistede mange mennesker modviljen mod teater og påstanden om at moralske og ophøjede scener skulle udspille på teateret, nedbryder den sidste barriere. Dem som tillader at denne underholdningsgruppe kommer på sanatoriet, skulle hellere søge visdom fra Gud og lede disse stakkels, sultne og tørstige sjæle til glædens, fredens og lykkens kildeudpring. ret
(578) Når den rigtige sti er blevet forladt, er det svært at vende tilbage. Barrierer er blevet fjernet, sikkerhedsforanstaltninger nedbrudt. Et skridt i den forkerte retning, bereder vejen for det næste. En enkelt glas vin, kan åbne døren for fristelser, som fører til drukkenskab. Får en enkel hævngerrig tanke lov, kan den åbne vejen for en række følelser, som vil ende i mord. Den sidste afvigelse fra det rigtige og princip, vil lede til adskillelse fra Gud og kan ende i frafald. Hvad vi gør en gang, kan vi gøre hurtigere og mere naturligt igen; og går vi fremad på en vis sti, den rigtige eller forkerte, er dette lettere end at starte. Det tager mindre tid og arbejde at fordærve vore veje for Gud, end at indpode retfærdighedens og sandhedens vaner i karakteren. Hvad et menneske end vænnes til, er dets indflydelse god eller ond, vil det finde vanskeligt at opgive denne vane. ret
(578) Sanatoriets ledere kan ligeså godt konkludere med det samme at de aldrig vil komme til at tilfredsstille den klasse, der kun finder lykke i noget nyt og spændende. (579) For mange personer har denne klasse været den intellektuelle kost i deres livstid; der er mentale så vel som fysiske dyspeptikere (fordøjelsesbesvær). Mange lider langt mere af sjælssygdomme end af legemlige sygdomme og de vil ikke finde hjælp før de kommer til Kristus, livets kildeudspring. Klager over, træthed, ensomhed og misfornøjelse vil da ophøre. Tilfredsstillende glæder vil give sindet livskraft og sundhed og livgivende energi til legemet. ret
(579) Hvis læger og arbejdere bilder sig selv ind at de finder et universalmiddel for deres patienters forskellige dårligdomme, ved at give dem en række fornøjelser, der ligner dem der har været en forbandelse for dem, vil de blive skuffet. Lad ingen af disse underholdninger placeres det samme sted, som den levende Kilde skulle have. De sultne og tørstige sjæle, vil fortsætte med at sulte og tørste, så længe de tager del i disse uhelligede, fornøjelser. Men dem som drikker af det levende vand vil ikke tørste mere efter tåbelig, sanselig og spændingsfyldt underholdning. Religionens forædlende principper vil styrke åndskræfterne og vil ødelægge smagen for disse fornøjelser. ret
(579) [Syndens byrde med dens hvileløshed og utilfredsstillede ønsker danner roden til en stor del af de sygdomme, synderen lider under. Kristus er den syndbetyngede sjæls mægtige læge. Disse arme lidende trænger til at få et klarere kendskab til ham; for det rette kendskab til ham er evigt liv. De trænger til tålmodig og venlig og samtidig alvorlig undervisning om, hvordan de kan åbne sjælens vinduer og lade Guds kærligheds solskin komme ind for at oplyse sindets mørke kamre.] De mest ophøjede åndelige sandheder kan bringes ind i hjertet ved naturens ting. Himmelens fugle, markens blomster i deres glødende skønhed, det spirende frøkorn, vinens frugtbare grene, træer der får knopper, den herlige solnedgang, de karmoisinrøde skyer der varsler en god morgen, de gentagne stunder - alt dette kan lære os dyrebare lektier om tillid og tro. Fantasien har her en frugtbar mark at gå hen over. Det (580) intelligente sind kan betragte med største glæde lektier om den guddommelige sandhed, som verdens Forløser har forbundet med naturens ting. [Vejl f menigh bd. 1 side 152] ret
(580) Kristus irettesatte strengt mennesker i hans tid, fordi de ikke havde lært af naturen de lektier i skrifterne som de måtte have lært. Alle ting, levende som ikke levende, udtrykker gudskundskaben for mennesker. Det samme guddommelige sindelag der arbejder på naturens ting taler til menneskenes sind og hjerter og skaber en uudtrykkelig længsel efter noget de ikke har. Verdens ting kan ikke tilfredsstille deres længsel. Til alle disse tørstende sjæle lyder det guddommelige budskab: »Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt." ret
(580) Guds ånd giver stadig indtryk på menneskenes sind for at søge de ting som alene vil give fred og hvile, himmelens højere og helligere glæder. Kristus, livets og herlighedens herre, gav sit liv for at befri menneskenes fra Satans magt. Vor Frelser arbejder uafbrudt, synligt og usynligt, for at tiltrække menneskenes tanker fra dette livs uhellige fornøjelser, til den uvurderlige rigdom som kan blive deres i den udødelige fremtid. ret
(580) Gud vil have at hans folk, i ord og i handling, erklærer for verden at ingen jordiske tillokkelser eller verdslige ejendomme er af tilstrækkelig værdi til opveje tabet af himmelsk arv. Dem, som virkelig er lysets og dagens børn vil ikke være forfængelig eller overfladisk i samtale, i klæder, eller i opførsel, men besindig, eftertænksom og vil hele tiden tiltrække sjæle til Forløseren. Kristi kærlighed, er genspejlet fra korset; han beder for synderens skyld, drager ham med snore af uendelig kærlighed til fred og lykke grundlagt i vor Frelser. Gud påbyder alle sine efterfølgere at frembære et levende vidnesbyrd på et umiskendelig sprog i opførsel, klæder og samtale, i alle livets tilskikkelser, at den sande gudsfrygts (581) kraft er nytte for alle i dette liv og i det kommende liv; som alene kan mætte modtagerens sjæl. ret
(581) [Guds herlighed kommer til syne i hans hænders værk, Her er mysterier, som sindet vil blive styrket ved at trænge ind i. De, hvis sind er blevet opstemt og misbrugt ved at læse romaner, kan finde en åben bog i naturen og læse sandheden i Guds værk omkring dem. Enhver kan finde studieemner i træets enkle blade, i det spirende græs, der dækker jorden med sit grønne fløjlstæppe, i planter og blomster og skovens prægtige træer, de høje bjerge, granitklipperne, det hvileløse hav, de skinnende perler, som er udstrøet på himmelen for at gøre natten smuk, sollysets uudtømmelige rigdomme, Månens højtidelige glans, vinterens kulde, sommerens hede, de skiftende tilbagevendende årstider i fuldkommen orden og harmoni, styret af en uendelig magt, Her er emner, der animerer til dyb eftertanke og brug af fantasien. ret
(581) Hvis de overfladiske og forlystelsessyge ville tillade deres tanker at dvæle ved det virkelige og sande, ville hjertet ikke kunne undgå at blive fyldt med ærbødighed og de ville beundre naturens Gud. Overvejelsen og studiet af Guds karakter, som den er åbenbaret i hans skaberværk, vil åbne for et væld af tanker, der vil drage sindet bort fra lave, nedværdigende og enerverende fornøjelser. Kundskaben om Guds værk og virke kan vi kun lige begynde at erhverve os i denne verden. Studiet vil fortsætte gennem evigheden. Gud har givet mennesket emner for tanken, der vil sætte alle vore evner i virksomhed. Vi kan læse Skaberens karakter på himmelen over os og jorden under os, så vore hjerter fyldes med taknemmelighed og påskønnelse. Hver nerve, hver sans vil reagere på udtrykket for Guds kærlighed i hans underfulde gerninger.] Satan finder på jordiske forlokkelser, så de kødelige tanker kan komme over de ting, som ikke ophøjer, renser og forædler; dets kræfter formindskes og forkrøbles derved og mænd og kvinder, som kunne opnå karakterfuldkommenhed bliver indskrænkede, svage og mangelfulde. [Barnet i hjemmet side 47] ret
(582) (582) Gud har planlagt at det sanatorium som han har etableret, skal stå frem som en lystårn, til advarsel og irettesættelse. Han vil vise verden at en institution, ledt på religiøse principper, som et tilflugtssted, kan holdes oppe uden at opofre dets særlige, hellige karakter; så det holdes fra ubehagelige træk der findes i andre institutioner af den slags. Det skal være et redskab i hans hånd til at fremkalde store reformer. Forkerte livsvaner bør rettes og moralen højnes, smagen ændres, klæderne reformeres. ret
(582) Sygdomme af enhver art kommer ned over legemet på grund af den usunde modeagtige klædestil og det burde tydeliggøres at en reform må finde sted før behandlingen vil kunne virke. Den fordærvede appetit er blevet forvænnet indtil sygdomme er kommet som den sikre følgevirkning. De forkrøblede og formindskede evner og organer kan ikke styrkes og strammes op uden afgjorte reformer. Og hvis dem som er knyttet til sanatoriet ikke i enhver henseende er rigtige repræsentanter for helsereformens sandheder, må en afgjort fornyelse gøre dem til det de burde være, ellers vil de adskilles fra institutionen. ret
(582) Manges tanker tager så lavt et niveau at Gud ikke kan arbejde for dem eller med dem. De almindelige tanker må ændres, moralens bevidsthed må vækkes til at mærke Guds krav. Summen af og indholdet i sand religion skal vedkendes og hele tiden anerkendes, i ord, klæder, opførsel og i vort forhold til Gud. Ydmygheden bør tage stolthedens plads; sagligheden for overfladiskhed; og helligelsen for ureligiøsitet og ubekymret ligegyldighed. ret
(582) Dem som har haft mange års erfaring i Guds sag burde, frem for alle andre, bruge de talenter de har fået betroet af Mesteren. Men nogles eksempel har været for mere på verdens side, end at fastholde den tydelige og særlige karakter Guds særlige folk har. Deres indflydelse har mere været til at føje sig end fornægte appetitten og klædt sig mere efter verdens normer. Dette er alt i alt (583) i modsætning til det arbejde, som Gud og englene søger at gøre for os som et folk - at bringe os ud, adskille os fra verden. Vi bør hellige os selv som et folk og søge efter styrke fra Gud og møde denne tids krav. Når synden hersker i verden, bør Guds folk søge at blive tættere knyttet til himmelen. En flodbølge af moralske onder kommer over os med en sådan kraft at vi vil miste balancen og fejes bort med strømmen, medmindre vore fødder står fast på Klippen Kristus Jesus. ret
(583) Sanatoriets velstand beror ikke alene på dets lægers forstand og kundskab, men på Guds gunst. Hvis det ledes på en måde så Gud kan velsigne, vil det få stor lykke og vil stå længere fremme end andre institutioner af den slags, i verden. Stort lys, stor kundskab og fremragende privilegier er blevet givet. Og efter det lys som det har fået, men ikke er blevet udnyttet og derfor ikke skinner videre på andre, vil blive domfældelsen. ret
(583) Nogles tanker er blevet vendt ned i vantroens kanal. Disse personer mener at de ser grund til at betvivle ordet og Guds gerninger, fordi nogle bekendeDne kristnes adfærd ser tvivlsom ud for dem. Men rører dette ved det fundamentale? Vi skal ikke gøre andres opførsel til basis for vor tro. Vi skal efterligne Kristus, det fuldkomne Mønster. Hvis nogen lader deres greb på ham svækkes, fordi mennesker fejler, fordi der ses mangler i deres karakter, som bekender sandheden vil de altid være på glidende sand. Deres øjne må rettes imod deres tros Ophav og Fuldender; de må styrke deres sjæle med den store apostels forsikring: »Dog, Guds faste grundvold står urokket, beseglet med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til.« Gud kan ikke bedrages. Han læser karakteren rigtig. Han vejer motiverne. Intet kan undgå hans altseende øjne; hjertets tanker og hensigter - han ser det hele. ret
(583) [Der gives ingen undskyldning for tvivl eller vantro. Gud har truffet rigelige foranstaltninger til troens befæstelse hos alle mennesker, dersom de vil (584) lade bevisernes, vægt være det afgørende. Men venter de med at tro, indtil enhver tilsyneladende indvending er fjernet, vil de aldrig blive grundfæstede og rodfæstede i sandheden. Gud vil aldrig fjerne enhver tilsyneladende vanskelighed på vor sti. De, der ønsker at tvivle, vil finde anledning dertil; de, der ønsker at tro, vil finde nok af synlige beviser at grunde deres tro på. ret
(584) Nogles standpunkt er uforklarligt endog for dem selv. De driver om uden anker og famler omkring i uvishedens tåge. Satan griber snart roret og fører deres skrøbelige fartøj, hvorhen det behager ham. De bliver underlagt hans vilje. Havde disse ikke lyttet til Satan, ville de ikke være blevet vildledte af hans sofismer; havde de stillet sig på Guds side, ville de ikke være blevet forvirrede. ret
(584) Gud og englene lægger med spændt interesse mærke til karakterens udvikling og vejer dens moralske værdi. De, der modstår Satans anslag, vil fremstå som guld, lutret i ild. De der rives med af fristelsens bølger, indbilder sig, ligesom Eva gjorde, at de er på vej til at blive vidunderlig kloge og er ved at komme bort fra deres vankundighed og snæversynede samvittighedsfuldhed; men ligesom hun vil de finde, at de er blevet sørgeligt bedraget. De har været på jagt efter skygger og har ombyttet himmelsk visdom med skrøbelig menneskelighed. En lille smule kundskab har gjort dem indbildske. En dybere og grundigere kundskab om sig selv og om Gud ville gøre dem til normale og fornuftige mennesker igen og bringe dem i ligevægt på sandhedens, englenes og Guds side. ret
(584) Guds ord vil dømme enhver af os på den yderste dag. Unge mænd taler om videnskab og gør sig kloge ud over, hvad der står skrevet; de søger at forklare Guds veje og hans, gerning i overensstemmelse med deres begrænsede opfattelse; men det er alt sammen et ynkeligt fejlgreb. Sand videnskab og det inspirerede ord er i fuldkommen harmoni, Falsk videnskab er en foreteelse, som er uafhængig af Gud. Den er anmassende vankundighed. Denne forføreriske magt har betaget og lænkebundet manges sind og de har valgt mørke frem for lys. De har taget standpunkt på (585) vantroens side, som var det en dyd og et tegn på en stor ånd at tvivle, når det derimod er tegnet på et sind, der er for indskrænket og snævert til at opfatte Gud i hans skaberværk. De ville ikke kunne fatte hans forsyns hemmelighed, selv om de gennem en levetid granskede med al deres kraft. Og fordi Guds gerninger ikke kan forklares af det begrænsede menneskesyn, anfalder Satan det med sine sofismer og indvikler det i vantroens garn. Dersom disse tvivlere vil træde i nær forbindelse med Gud, vil han klargøre sine hensigter for deres forstand. ret
(585) Åndelig ting forstås åndeligt. Det kødelige sind kan ikke fatte disse hemmeligheder. Hvis de, der spørger og tvivler, vedblivende følger den store bedrager, vil Guds ånds indtryk og overbevisning aftage mere og mere og Satans påvirkninger blive hyppigere, indtil sindet fuldstændig lader sig beherske af ham. Hvad der så forekommer disse vildledte mennesker at være dårskab, er Guds kraft og hvad Gud betragter som dårskab, vil for dem være visdommens styrke. ret
(585) Et af de store onder, der har ledsaget stræben efter kundskab, videnskabelig forskning, er, at de, der giver sig af med disse undersøgelser, alt for ofte taber en ren og uforfalsket religions guddommelige karakter af syne. De verdslig-vise har på grundlag, af videnskabelige principper søgt at forklare Guds ånds indflydelse på hjertet. Det mindste skridt fremad i denne retning leder sjælen ind i vantroens labyrint. Bibelens religion er simpelt hen gudsfrygtens hemmelighed; intet menneskeligt sind kan til fulde forstå den og den er ganske ufattelig for det uigenfødte hjerte. ret
(585) Guds søn sammenlignede Helligåndens virke med vinden, den blæser, hvorhen den vil og du hører dens, susen, men du ved ikke hvorfra den kommer og hvor den farer hen.« Videre læser vi, at verdens Genløser frydede sig i ånden og sagde: »Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens herre! fordi du har skjult (586) dette for vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige." ret
(586) Frelseren glædede sig over, at frelsens plan er sådan, at de, som efter deres egen vurdering er vise og som er opblæste af, hvad en tom filosofi lærer, ikke kan se evangeliets, skønhed, kraft og skjulte hemmelighed. Men for alle, som er ydmyge af hjertet og, som har et lærvilligt, oprigtigt, barnligt ønske om at kende og at gøre deres himmelske faders vilje, er hans ord en Guds kraft til frelse. Guds ånds virkemåde er tåbelig for den der ikke har fået fornyelse. Apostlen Paulus sagde: »Og er vort evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet for dem, der fortabes, for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.« Vejl f menigh bd. 1 side 478-479] ret
(586) Sanatoriets succes beror på om det fastholder gudfrygtighedens enkelhed og skyer verdens tåbeligheder i spise, drikke, klæder og fornøjelser. Det må være forbedrende i alle dets bestanddele. Find ikke på noget der tilfredsstiller sjælens ønsker og tager plads og tid som Kristus og hans tjeneste har krav på, for dette vil ødelægge institutionens kraft som Guds redskab til at omvende stakkels, syndssyge sjæle, som ikke kender til livets og fredens vej og har søgt lykken i stolthed og tom dårskab. ret
(586) "Stå ved en sand hensigt", burde være alles standpunkt på sanatoriet. Selvom ingen skal fremdrive vores tro overfor patienterne, eller gå ind i religiøs polemik med dem, bør vore blade og udgivelser, omhyggeligt udvalgt, være inden for øjenvidde, næsten overalt. Det religiøse element må være fremherskende. Dette har været og vil altid være denne institutions styrke. Lad ikke vort helsehjem fordærves til verdslighedens og modens tjeneste. Der er nok af hygiejniske institutioner i vort land, der er mere som et hotel; end som et sted, hvor syge og lidende kan få hjælp for deres legemlige skavanker og synds syge sjæl kan finde fred og hvile i Jesus. (587) Lad religiøse principper gøres fremtrædende og fremholdes således; lad stolthed og popularitet blive aflagt; lad enkelheden, klarheden, venligheden og trofastheden kunne ses overalt; så vil sanatoriet være sådan, som Gud ønsker det; så vil Herren støtte det.