(587) [I vore institutioner, hvor mange arbejder sammen, har den indbyrdes omgang en meget stor indflydelse. Det er naturligt at søge selskab. Enhver vil finde kammerater, eller skaffe sig sådanne. Og den indflydelse, venner øver på hverandre til godt eller til ondt, vil stå i nøjagtigt forhold til venskabets, styrke. Alle vil få omgangsfæller og øve en indflydelse og til gengæld blive påvirket af andres indflydelse. ret
(587) Hemmelighedsfuldt er det bånd, der binder menneskehjerter sammen, således at to menneskers følelser, smag og principper går nøje op i hverandre. Den ene optager den andens ånd og efterligner hans væremåde og handlinger. Ligesom voks beholder seglets præg, således beholder sindet det indtryk, der frembringes ved omgang og selskab. Indflydelsen kan være ubevidst, men den har derfor ikke mindre magt. ret
(587) Hvis de unge kunne overtales til at omgås de rene, de betænksomme og de elskværdige, ville det have den gavnligste virkning. Hvis man vælger omgangsvenner, der frygter Herren, vil indflydelsen lede til sandhed, pligttroskab og hellighed. Et sandt kristenliv er en kraft til det gode. Men de derimod, som omgås mænd og kvinder med en tvivlsom moral, med slette principper og vaner, vil snart vandre på den samme vej. Det naturlige hjertes tilbøjeligheder fører nedad. Den, der omgås tvivleren, vil snart være en tvivler; den, der vælger de slettes selskab, vil visselig blive slet. At vandre i de ugudeliges råd er det første skridt hen imod at stå på synderes vej og sidde i spotteres sæde. ret
(588) (588) Lad alle, som ønsker at danne en rigtig karakter, vælge kammerater, som er af en alvorlig, tænksom natur og som er religiøst indstillede. De, der har beregnet omkostningerne og ønsker at bygge med evigheden for øje, må anvende godt materiale i deres bygning. Hvis de godkender råddent tømmer, hvis de er tilfredse med mangler i karakteren, er bygningen dømt til ødelæggelse. Lad alle se til, hvorledes de bygger! Fristelsens storm vil feje hen over bygningen og hvis denne ikke er opført solidt og med troskab, vil den ikke bestå prøven. ret
(588) Et godt navn er kosteligere end guld. Der er hos de unge en tilbøjelighed til at omgås sådanne, som åndeligt og moralsk er underlegne. Hvilken virkelig glæde kan et ungt menneske vente at opnå ved en frivillig forbindelse med sådanne, som har lave idealer, når det gælder tanker, følelser og opførsel? Nogle har en fordærvet smag og udartede vaner og alle, der vælger sådanne kammerater, vil følge deres eksempel. Vi lever i farlige tider, som bør vække frygt i alles hjerter. Vi ser mange, hvis sind flakker om i vantroens labyrint. Årsagerne hertil er uvidenhed, stolthed og en mangelfuld karakter. Ydmyghed er en vanskelig lektie for det faldne menneske at lære. Der er noget i menneskehjertet, som rejser sig til modstand mod den åbenbarede sandhed vedrørende emner, som har forbindelse med Gud og syndere, overtrædelse af Guds lov og syndsforladelse ved Kristus. ret
(588) Vogt sindet Mine brødre og søstre, gamle og unge, når I har en ledig stund, luk så bibelen op og fyld sindet med dens dyrebare sandheder! Vogt sindet, når I er optaget af arbejde, lad det dvæle ved Gud; tal mindre og tænk mere. Husk: »Menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, som de taler.« Overvej nøje dine ord; dette vil lukke en dør for sjælens modstander. Begynd dagen med bøn; arbejd som for Guds åsyn. Hans engle er altid ved din side og fører regnskab over dine ord, din opførsel og den måde, hvorpå dit arbejde bliver udført. Vender du dig bort fra gode råd og vælger at omgås sådanne, som du har grund til at mistænke for ikke (589) at være religiøst sindede, selv om de bekender sig til at være kristne, vil du snart komme til at ligne dem. Du stiller dig på fristelsens vej, på Satans slagmark og vil blive besejret af hans anslag, medmindre du stadig er på vagt. Der er dem, som i nogen tid har ført en religiøs bekendelse, men som i enhver henseende er uden Gud og uden en følsom samvittighed. De er forfængelige og overfladiske; deres tale ligger på et lavt plan. Kæresteri og giftermål optager sindet, med udelukkelse af højere og ædlere tanker. ret
(589) De omgangsfæller, arbejderne vælger, afgør deres skæbne her i verden og i den tilkommende. Nogle, der engang var samvittighedsfulde og trofaste, er i sørgelig grad forandrede; de har skilt sig fra Gud og Satan har lokket dem over på sin side. De er nu pietetsløse og uden religion og de øver en indflydelse over andre, der let lader sig påvirke. Slet omgang forringer karakteren; principper undergraves. »Omgås vismænd, så bliver du vis, ilde faren er tåbers ven." ret
(589) De unge er i fare; men de er blinde og ser ikke, hvor deres, kurs fører hen og hvad udfald den vil få. Mange af dem er optaget af flirt. De synes at være fortryllede. Der er intet ædelt, værdigt eller helligt ved sådanne forbindelser; eftersom de tilskyndes af Satan, øver de en indflydelse, der behager ham. Advarsler til sådanne mennesker lades upåagtede. De er genstridige, selvrådige og trodsige. De mener, at advarsel, råd eller tilrettevisning ikke angår dem, Deres handlemåde, volder dem ingen bekymring. De skiller sig vedblivende fra Guds lys og kærlighed. De mister al sans for hellige og evige ting; og medens de måske holder fast ved kristelige pligter som et tørt formvæsen, er deres hjerte ikke med i disse religionsøvelser. For sent vil disse bedragne sjæle lære, at »snæver er den port og trang den vej, som fører til livet og få er de, der finder den." ret
(589) Ord, handlinger og bevæggrunde bliver nedskrevet; men hvor lidt disse letsindige, overfladiske hoveder og hårde hjerter forestiller sig. at en Guds engel nedtegner den måde, hvorpå (590) deres kostbare øjeblikke benyttes! Gud vil bringe hvert ord og hver handling for lyset. Han er på ethvert sted. Skønt de er usynlige, aflægger hans sendebud besøg på arbejdsstedet og i soveværelset. Mørkets skjulte gerninger vil blive bragt for lyset. Hjertets tanker, råd og hensigter vil stå afslørede. Alt ligger blottet og udbredt for hans øjne, med hvem vi har at gøre. ret
(590) Arbejderne bør tage Jesus med sig i enhver afdeling af deres gerning. Alt, hvad der bliver gjort, bør gøres med en nøjagtighed og en grundighed, som tåler eftersyn. Hjertet bør være med i arbejdet. Troskab er lige så vigtig i livets almindelige pligter som i dem, der indebærer større ansvar. Nogle får måske den tanke, at deres arbejde ikke er forædlende; men dette afhænger helt af, hvad de selv gør det til. De alene formår at nedværdige eller at højne deres beskæftigelse. Vi ville ønske, at enhver dovenkrop kunne tvinges til at arbejde for sit daglige brød; for arbejde er en velsignelse, ikke en forbandelse. Flittigt arbejde holder os borte fra mange af djævelens snarer; for han "finder altid lidt fortræd for ledig hånd at gøre". ret
(590) Ingen bør skamme sig over arbejdet, hvor ringe og underordnet det end kan synes at være. Arbejde er forædlende. Alle, der virker med hoved eller hænder, er arbejdsmænd og arbejdskvinder. Og alle udfører deres pligt og hædrer deres religion lige så meget, når de arbejder ved vaskebaljen eller ved opvasken, som de gør, når de går til møde. Medens hænderne beskæftiger sig med det mest almindelige arbejde, kan sindet højnes og forædles ved rene og hellige tanker. Når nogen af arbejderne åbenbarer mangel på agtelse for religiøse anliggender, bør de fjernes. Lad ingen nære den følelse, at institutionen er afhængig af dem. ret
(590) De, der længe har været beskæftigede ved vore institutioner, bør nu være ansvarlige arbejdere, pålidelige på ethvert sted, lige så tro i deres pligt, som kompasset trofast peger mod polen. Havde de udnyttet deres anledninger på den rette måde, kunne de nu have været i besiddelse af en symmetrisk karakter og, en dyb, levende kristelig erfaring. Men nogle af disse arbejdere har skilt sig fra Gud. (591) Religionen bliver lagt til side. Den er ikke blevet et livsprincip. der omhyggeligt værnes, hvor som helst de færdes og i hvilket selskab de end kommer og som viser sig at være et anker for sjælen. Jeg ønsker, at alle arbejderne nøje må betænke, at fremgang her i livet og opnåelse af det tilkommende liv for en stor del afhænger af troskab i småting. De, der tragter efter højere ansvar, bør vise troskab i udførelsen af pligterne netop der, hvor Gud har sat dem. ret
(591) Fuldkommenheden i Guds gerning ses lige så tydeligt i det mindste insekt som hos fuglenes konge. Det lille barn, der tror på Kristus, er lige så dyrebart i hans øjne som englene omkring hans trone. »Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen.« Ligesom Gud er fuldkommen på sit område, således kan mennesket være fuldkomment på sit område. Alt, hvad hånden finder at gøre, bør gøres grundigt og hurtigt. Troskab og retskaffenhed i små ting, udførelsen af små pligter og venlige handlinger vil bringe opmuntring og glæde på livets vej; og når vor gerning på jorden er afsluttet, vil enhver lille pligt, som blev udført med troskab, opbevares som en kostelig ædelsten hos Gud. Vejl f menigh bd. 1 side 480-483]