(628) (628) [I bjergprædikenen formaner Kristus sine efterfølgere til ikke at tillade, at deres sind bliver optaget af jordiske ting. Han siger udtrykkeligt: »I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end maden og legemet mere end klæderne?« »Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.« ret
(628) De var anvendelige i Kristi dage og de er anvendelige i vore dage. Jesus påpeger her modsætningen mellem den naturlige enkelhed hos markens blomster og den kunstige prydelse af klædedragten. Han siger, at Salomos pragt ikke tålte sammenligning med en af blomsterne, hvad naturlig skønhed angik. Her er en lærdom for alle, der ønsker at kende og gøre Guds vilje. Jesus har lagt mærke til den omhu og interesse, man skænker klædedragten og advaret os mod, ja befaler os ikke at tænke for meget på den. Det er af betydning for os at give nøje agt på hans ord. Salomon var så optaget af tanker om udvortes glans, at han forsømte at højne sit sind ved en stadig forbindelse med visdommens Gud. Karakterens fuldkommenhed og skønhed blev overset under hans forsøg på at opnå udvortes skønhed. Han solgte karakterens hæder og retskaffenhed i forsøget på at herliggøre sig selv for verden og blev til sidst en despot, der opretholdt sin overdådighed ved en tyngende beskatning af sit folk. Først blev hans hjerte fordærvet, dernæst veg han bort fra Gud og blev til slut afgudsdyrker. ret
(628) Når vi ser vore søstre afvige fra enkelhed i påklædning og opelske lysten til at følge verdens skikke, føler vi os besværede. Ved at gå i denne retning skiller de sig fra Gud og forsømmer den indvortes prydelse. De bør ikke føle sig frie til at bruge den tid, Gud giver dem, til unødig pynt på deres klædedragt. Hvor (629) meget bedre kunne den ikke anvendes til granskning i skriften, hvorved de kunne tilegne sig et grundigt kendskab til profetierne og til Kristi praktiske lærdomme! Vejl f menigh bd. 1 side 486-487] ret
(629) [Som kristne bør vi ikke foretage os noget, som vi ikke kan bede om Guds velsignelse over. Kan du min søster, når du unødigt arbejder på din klædedragt, gøre det med en god samvittighed? Kan du bede Gud om at velsigne dine bestræbelser når dine tanker er optaget af de fine sløjfer og bånd som skal pryde dit klædedragt. Den tid du spiller på denne måde kunne benyttes til at gøre andre gode og nyttig ting med. ret
(629) Mange af vore søstre har gode evner og hvis de ville bruge deres talenter til Guds ære, så kunne de vinde mange sjæle for Kristus. Husk på at du engang skal stå til ansvar for de sjæle du kunde have frelst hvis du ikke havde brugt din tid og dine kræfter på at fremstille en overdådig klædedragt. Bør du ikke bruge de evner Gud har givet dig til at frelse sjæle med? Satan har opfundet Moden for at holde kvindernes sind beskæftiget ved klædedragten og derved hindre dem i at tænke på hvad der er vigtigere. ret
(629) Den pligt der påhviler mødre med at opdrage deres børn og fortælle dem om Jesus kan ikke varetages så længe de bliver ved med at klæde sig som de gør. De har ingen tid til at bede eller studere skriften så de kan forstå sandheden og lære deres børn den. Det er ikke alene et privilegium men et pligt for enhver daglig at fortælle børnene om Gud og om de bibelske sandheder. Men Satan vil opnå sin hensigt, hvis han blot kan opfinde noget som kan drage menneskenes sind og tanker bort derfra. Grunden dertil at der er så mange som ikke kommer til bønnemøderne eller andre sammenkomster er den at sindet er optaget af andre ting. Ved at ligne verden i blandt andet deres påklædning og ved selvmodsigende fremgangsmåder forvirrer de dem de ellers kunne havde hjulpet hvis de havde ladet deres lys skinne ved at gøre gode gerninger. Åndelige erfaringer side 168] ret
(629) [Det ville behage Gud at se vore søstre klæde sig i en pæn og enkel dragt (630) og deltage med alvor i Herrens gerning. De står ikke tilbage, hvad evner angår og hvis de ville gøre en rigtig brug af de talenter, de allerede har, ville deres duelighed forøges. Hvis den tid, de nu bruger til unødigt arbejde, blev viet til granskning af Guds ord og til at forklare det for andre, ville deres eget sind blive beriget med sandhedens skatte og de anstrengelser, de gør for at forstå grundene for vor tro, ville styrke og forædle dem. Var vore søstre mere samvittighedsfulde bibelkristne og søgte at benytte enhver anledning til at oplyse andre, ville vi se sjæle i snesevis slutte sig til sandheden alene ved deres selvopofrende bestræbelser. Søstre, på den dag, da alles regnskab gøres op, vil I da se tilbage på jeres liv med en følelse af glæde, eller vil I have den følelse, at I søgte at forskønne det udvortes menneske, medens sjælens indvortes skønhed blev næsten fuldstændig forsømt? ret
(630) Har vore søstre tilstrækkelig iver og moralsk frimodighed til uden undskyldninger at stille sig på bibelens grund? Apostelen har givet meget tydelig vejledning angående dette punkt: »Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt.« Her taler Herren ved sin apostel tydeligt imod at bære guldsmykker. Lad dem, der har erfaring, se til, at de ikke vildleder andre på dette punkt ved deres eksempel. Denne ring, der omslutter din finger, kan være meget enkel, men den er unyttig og brugen af den har en forkert indflydelse på andre. ret
(630) Navnlig bør vore prædikanters hustruer være forsigtige, at de ikke afviger fra bibelens tydelige lærdomme angående klædedragt. Mange ser på disse påbud som værende for gammeldags til at fortjene opmærksomhed; men han, som gav dem til sine disciple, foreslog, hvilke farer kærligheden til klædedragt ville medføre i vor tid og sendte os denne advarsel. Vil vi agte på advarselen og handle klogt? Overdådighed i påklædning tiltager stadig. Endnu har vi ikke set afslutningen derpå. Moden er stadig (631) skiftende og vore søstre følger den, uden hensyn til tid eller udgifter. Til påklædning ofres der en stor mængde midler, der burde tilbageleveres til Gud som er giveren. Vejl f menigh bd. 1 side 487-488] ret
(631) Den fattigere klasses enkle og pæne klæder viser sig ofte i kontrast med de mere velhavende søstres pragtklæder og denne forskel er ofte årsag til forlegenhed på de fattigeres side. Nogle prøver at efterligne deres mere velhavende søstre og kruse, sætter pibestrimler og beskære godt tøj af en lavere kvalitet, så at de nærmer sig så meget så muligt, dem i klæderne. Fattige piger får kun to dollars om ugen for deres arbejde, vil bruge næsten enhver cent på klæder, ligesom andre som ikke er nød til at tjene til deres eget underhold. Disse unge har intet at lægge i Guds forrådskammer. Og deres tid er så stærkt optaget af at lave deres klæder ligeså moderigtige som deres søstres, at de ikke har tid til forbedre tankerne, til studiet af Guds ord, til bøn i det skjulte eller til bedemøder. Sindet er fuldt optaget af udseende ligeså meget som deres søstre. For at gøre dette, ofres den fysiske, mentale og moralske sundhed. Guds lykke og gunst lægges på modens alter. ret
(631) Mange vil ikke deltage i Guds tjeneste om sabbaten, fordi deres klæder skiller sig så meget ud fra deres kristne søstres klæder, i stil og besmykkelse. Vil mine søstre tænke over disse ting, sådan som de er og vil de fuldt erkende vægten af deres indflydelse på andre? Når de selv vander på en forbuden sti, leder de andre på denne samme ulydighedens og frafaldets vej. Kristen enkelhed ofres for udseendet. Mine søstre, hvordan skal vi ændre alt dette? Hvordan skal vi befri os selv fra Satans snare og bryde de lænker som har bundet os til modens slaveri? Hvordan skal vi genvinde vore tabte anledninger? hvordan bringes vore kræfter i en sund og livskraftig tjeneste? Der er kun en vej og det er at gøre Bibelen til vor leveregel. Alle burde arbejde alvorligt for at gøre godt mod andre, våge og bede, tage det længe-forsømte kors op og give agt på hans advarsler og påbud, som har sagt: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!« ret
(632) (632) Mine kristne søstre, se jer i spejlet, Guds lov og prøv jeres handlemåde ved de første fire bud. Disse definerer tydeligt vor pligt over for Gud. Han kræver udelt hengivenhed; og alt som har tilbøjelighed til at optage tankerne og skille dem fra Gud, tager skikkelse af en afgud. Den sande levende Gud er trængt ud af tanker og hjerte og sjælstemplet er besmudset af andre guder frem for Herren. »Du må ikke have andre Guder end mig,« siger buddet. Lad os ransage hjertet, sammenligne livet og karakteren med Jehovas love og forskrifter og da ihærdigt søge at rette vore fejl. ret
(632) De sidste seks bud angiver menneskets pligt over for sine medmennesker. Her kommer der højtidelige forpligtelser frem, som hver dag nedtrædes af bekendende lovlydige. Dem som er blevet oplyst af Guds nåde, som er blevet antaget i den kongelige familie, burde ikke altid være børn i Herrens arbejde. Hvis de klogt udnytter de nådegaver de har fået, vil deres dygtighed øges og deres kundskab blive mere omfattende og de vil blive betroet med et endnu større mål af guddommelig kraft. Bestræber de alvorligt og målrettet på at bibringe deres medmennesker en sandhedskundskab, vil de blive stærke i Herren; og til at arbejde for retfærdighed på jorden, vil de modtage det evige livs belønning i himmelens rige. Dette er vore søstres privilegium. Og når vi ser dem bruge Guds tid og penge på unødig klædefremvisning kan vi ikke andet end advare dem at de ikke blot bryder de første fire, men også de sidste seks bud. De gør ikke Gud til deres største genstand i gudsdyrkelsen, de elsker heller ikke deres næste som sig selv. ret
(632) Kristus er vort eksempel. Vi må holde Forbilledet stadigt foran os og betragte det uendelige offer, som er gjort, for at løskøbe os fra syndens trældom. Hvis vi finder os selv fordømt når vi ser os i spejlet, så lad os ikke vove flere overtrædelser, men vende helt om og vaske vore karakterklæder i Lammets blod, så (633) de kan være pletfrie. Lad os råbe som David: »Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov.« Dem Gud har betroet tid og midler, så de kan være til velsignelse for menneskeheden, men som har formøblet disse gaver unødigt på sig selv og deres børn, vil have et frygteligt regnskab at møde ved Guds domstol. ret
(633) »Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskares Herre, så der ikke levnes rod eller gren at dem.« Den vantroende verden vil snart få noget at tænke over udover deres klæder og udseende; og når deres tanker er revet bort fra disse ting af lidelse og forvirring, har de intet at ty til. De er ikke håbets fanger og derfor vender de sig ikke til Befæstningen. Deres hjerter vil svigte dem af græmmelse og frygt. De har ikke gjort Gud til deres tilfulgt og han vil ikke være deres trøst. Han vil le af deres ulykke og håne når de bliver bange. ret
(633) [De iblandt sabbatsholderne, som har givet efter for verdens indflydelse, vil blive prøvet. Vi befinder os i de sidste dages farer og Guds bekendende folk står over for en prøve, som mange ikke har ventet. Deres tros ægthed vil blive prøvet, Mange har sluttet sig til de verdslige i hovmod, forfængelighed og higen efter fornøjelse og smigret sig med, at de kunne gøre dette og dog være kristne. Men det er sådanne nydelser, der skiller dem fra Gud og gør dem til verdens børn. Kristus har ikke givet os, et sådant eksempel. Kun de, der fornægter sig selv og lever et ædrueligt, ydmygt og helligt liv, er Jesu sande efterfølgere; og sådanne kan ikke glæde sig i selskab med dem, der elsker verden. ret
(633) Mange klæder sig som verden for at kunne øve indflydelse på de vantro; men deri tager de sørgeligt fejl. Dersom de ønsker at øve en sand indflydelse til frelse, lad dem så efterleve deres bekendelse og vise deres tro ved deres retfærdige gerninger og gøre forskellen mellem en kristen og den verdslige tydelig. Tale, klædedragt og handling bør vidne for (634) Gud. Da vil de sprede en hellig indflydelse overalt omkring sig og endog vantro vil skønne, at de har været hos Jesus. Hvis nogen ønsker, at hans indflydelse skal veje til fordel for sandheden, lad ham så leve efter sin bekendelse og derved efterligne det ydmyge guddommelige Mønster. ret
(634) Hovmod, vankundighed og dårskab følges altid ad. Den stolthed, der viser sig iblandt hans bekendende folk, mishager Herren. Han vanæres ved, at de retter sig efter de usunde, usømmelige og kostbare skikke i denne vanartede tid. ret
(634) Moden behersker verden og den er en tyrannisk herskerinde, som ofte tvinger sine dyrkere til at underkaste sig de største ulemper og ubehageligheder Moden beskatter uden fornuft og indkasserer uden barmhjertighed. Den har en fortryllende magt og er rede til at kritisere og latterliggøre de; fattige, dersom de ikke følger i dens spor, hvad det end måtte koste, endog med opofrelse af selve livet. Satan triumferer, fordi hans anslag lykkes så godt og døden leer ad den sundhedsnedbrydende dårskab og blinde nidkærhed hos dem, der tilbeder ved modens alter. Vejl f menigh bd. 1 side 488] ret
(634) For at beskytte Guds folk fra verdens fordærvende indflydelse, såvel som fremme fysisk og moralsk sundhed, blev klædereformen indført hos os. Det skulle ikke være noget trældomsåg, men en velsignelse; ikke større slid, men spare arbejde; ikke få større udgifter til klæder, men spare penge. Det vil udskille Guds folk fra verden og derved tjene som en barriere mod dens mode og tåbeligheder. Han som kender slutningen fra begyndelsen, forstå vor natur og vore behov, - vor medlidende Forløser, - så vore farer og vanskeligheder og indvilgede i at give os en betimelig advarsel og belæring om vore livsvaner, endog i at vælge mad og klæder rigtigt. ret
(634) Satan finder hele tiden på en ny klædestil der viser sig at være til skade for fysik og moralsk sundhed; og hen jubler når han ser bekendende kristne ivrigt antage de moder, som han har fundet på. Mængden af fysisk lidelse (635) på grund af unaturlige og usunde klæder kan ikke beregnes. Mange er blevet syge for livstid, på grund af deres eftergivenhed for modens krav. Forskydninger, deformiteter, kræft og andre frygtelige sygdomme, er blandt onderne af moderigtige klæder. ret
(635) Mange klædestile, som var malplacerede og endog latterlige er blevet almindeligt antaget fordi den er moderigtig. Blandt disse ødelæggende moder var store fiskebensskørter (hoop), som ofte fik personen til at se farlig ud. Som modsætning blev der givet ordentlige, anstændige og sømmelige klæder, undvære fiskebensskørter og slæbeskørter og sørge for ordentlige klæder til arme og ben. Men klædereformen omfattede mere end kortere klæder og klæder til arme og ben. Den indbefatter enhver klædningsartikel på kroppen. Den løfter byrderne fra hofterne ved at ophænge skørterne fra skuldrene. Den fjernede stramme korsetter, som presser lungerne, maven og andre indre organer sammen og medfører krumning af rygraden og en næsten utallig række sygdomme. Klædereformen er kommet for at enhver legemsdel kan beskyttes og udvikle sig ordentligt. ret
(635) Til dem som har antaget klædereformen konsekvent, værdsætter dens fordele og gladelig tager afstand fra stolthed og mode, har den vist sig at være til velsignelse for dem. Bruges de rigtigt, vil det være passende og behagelige klæder og anbefalede sig selv til oprigtige personer, endog bland dem, ikke af vor tro. ret
(635) Så kan der spørges: "Hvorfor er disse klæder blevet lagt til side og med hvilken grund forsvares klædereformen ikke mere?" Grunden til denne ændring vil jeg sige noget ganske kort om. Medens mange af vore søstre antog denne reform af princip, modsatte sig andre denne enkle, sunde klædestil, som den hævdede at være. Det krævede meget arbejde at indføre denne reform blandt vore folk. Det var ikke nok at give vore søstre de fordele sådanne klæder har og overbevise dem om at det ville få Guds billigelse. Moden havde så stærkt et greb på dem at de var træge til at bryde ud af dens (636) magt og endog adlyde fornuftens og samvittighedens diktater. Og mange som kendte og accepterede reformen ændrede ikke deres forkerte klædevaner, undtagen at afkorte deres skørter og klæde deres arme og ben. ret
(636) Men dette var ikke det hele. Nogle som antog reformen ville ikke, ved eksempel, vise klædernes fordele og når de blev spurgt ville de ikke give nogen grund for at antage den. Og derved lod de ikke sagen gå videre. De forsøgte at styre andres samvittighed ved deres egen. Hvis de bar dem, blev andre også nød til at tage den på. De glemte at ingen var tvunget til at bære reformklæderne. ret
(636) Det var ikke min opgave at tage dette emne frem for mine søstre. Efter at have overbragt dem det der er mig vist, forlod jeg dem og overlod dem til deres egen samvittighed. Med reformeringer følger altid ofre. Det kræver at kærlighed til magelighed, selviske interesser og ærgerrighedens lyster blev underlagt det rigtiges principper. Dem som har mod til reformere sig støder på forhindringer. Man vil støde på de menneskers konservatisme, hvis arbejde eller fornøjelse sætter dem i kontakt med modens tilhængere og bliver udstødt hvis de ændrer sig. ret
(636) Mange ulykkelige følelser kom fra dem, som hele tiden tilskyndede søstrene til klædereformen. Med yderligheder, lader denne reform til at udgøre summen og substansen af deres religion. Det var samtaleemne og byrder for deres hjerter; og deres tanker blev således ledt bort fra Gud og sandheden. De værnede ikke om Kristi ånd og udviste stor mangel på sand taktfølelse. I stedet for at sætte pris på klæderne og deres virkelige fordele, lod de til at være stolte af deres særegenhed . Måske er der ikke noget andet spørgsmål blandt os, som har skabt en så stor karakterudvikling, som klædereformen har. ret
(636) Selvom mange unge antager disse klæder, har nogle vovet at undgå korset, ved at tillade ekstra udklipninger og derved gøre det mere til forbandelse end til velsignelse. Dem som påtager den modstræbende, af pligt, bliver den et bittert åg for. Stadig andre som tilsyneladende var meget nidkære reformere, viste en sørgelig mangel på orden og soberhed i deres (637) klæder. Det blev ikke gjort efter det anerkendte mønster. Nogle ville have en varieret dragt, yderklæder af et materiale, kjolen af et andet og underbukserne af et tredje. Andre bar skørtet meget langt, så at der kun var omkring en tomme af underbukserne, der kunne ses og gjorde derved klæderne uforholdsmæssige til hinanden og usmagelige. Disse groteske og uordentlige vaner vækker væmmelse hos mange, som ville være tilfredse med ordentlige reformklæder. ret
(637) Nogle fik mange problemer, fordi jeg ikke gjorde klædespørgsmålet til en diskussionssag og endnu andre, fordi jeg rådede dem, som havde ikke-troende mænd eller børn, til at ikke antage reformen, da det kunne føre til ulykke og hindre det gode ved deres brug. I årevis har jeg båret denne byrde og arbejdet for at skabe ensartethed i klæderne blandt vore søstre. ret
(637) I et syn jeg fik i Battle Creek, den 3.januar 1875, fik jeg vist tingenes tilstand, som jeg har fremstillet dem her og at den vide forskellighed i klæder har været til skade for sandhedens sag. Det som kunne vise sig som en velsignelse, hvis ensartetheden antages og bæres rigtigt, har været en skamplet og i nogle tilfælde endog en vanære. ret
(637) Nogle som bar klæderne sukkede over dem, som en tung byrde. Deres hjerters sprog var: "Alt andet end dette. Følte vi os frie til at aflægge denne særlige stil, ville vi villigt antage simple, upyntede klæder med en sædvanlig længde. Benene kunne klædes ligeså varmt som før og vi kunne få alle fysiske fordele, med mindre besvær. Det kræver meget arbejde at forberede reformklæderne på en ordentlig måde." Knurren og klagen ødelagde hurtigt den livsvigtige gudsfrygt. ret
(637) Jeg har ingen byrde for vidnesbyrd om klædespørgsmålet. Jeg henviser ikke til det på nogen måde, ej heller forsvarer eller fordømmer. Det var Herrens hensigt at forsøge sit bekendende folk og åbenbare deres hjerters motiver. Ved lejrmøder var der sjældent noget at sige om dette spørgsmål. Jeg undgik alle spørgsmål og besvarede ikke breve. ret
(637) For et år siden blev klædespørgsmålet igen fremstillet for mig. Jeg så at vore søstre forlod evangeliets enkelhed. De få som havde følt at klædereformen (638) ikke krævede særligt arbejde og som påstod at de ikke ville påvirkes af verdens ånd, havde nu antaget den mode de tidligere havde fordømt. Deres klæder blev arrangeret med alle unødige verdslige udsmykninger på en måde der er kristne upassende og helt forskellig fra vor tro. ret
(638) Således har et folk givet hjertets stolthed frit løb af; et folk, som der bekender at komme ud af verden og være særskilt. Inspirationen erklærer at verdens venskab er fjendskab med Gud; alligevel har hans bekendende folk brugt deres gudgivne tid og midler på modens alter. ret
(638) Vort folk har støt bevæget sig bagud i reformarbejdet. Visdom og dømmekraft synes at være lammet. Selviskhed og kærlighed til fremvisning har fordærvet hjertet og forringet karakteren. Der er en herskende tilbøjelighed til at ofre sundheden og Guds gunst på den foranderlige og umættelige modes alter. ret
(638) Der er ingen mere passende klædeform at bære på sanatoriet end reformklæder. Tanken, som nogle har næret, at det ville forringe denne institutions værdighed nyttighed, er en fejltagelse. Det er netop sådanne klæder som man ville forvente at finde der og burde ikke være opgivet der. I en sådan dragt kan sygehjælpere arbejde meget mindre besværligt end nu. En sådan klædedragt vil tale sin egen prædiken til modens tilhængere. Kontrasten mellem deres egne usunde, slæbende klæder med flæser og reformklæder sømmeligt båret, bekvemme og praktiske som de er, ville have været meget instruktiv. Mange af patienterne ville have gjort større fremskridt, hvis de antaget klædereform. ret
(638) Vi beklager det hvis der er kommet en indflydelse imod denne ordentlige, sømmelige og sunde klædeform. Det naturlige hjerte beder altid efter verdslige skikke. Enhver indflydelse i den forkerte retning er ti gange stærkere. ret
(639) (639) Selvom ingen var tvunget til at antage reformklæder, kunne og burde vort folk have påskønnet dets fordele og antaget dem, som en velsignelse. De onde følger af den modsatte kurs kan ses nu. På sanatoriet er lægerne og sygehjælperne afveget stærkt fra Herrens belæring med hensyn til klæder. Nu er enkelhed et sjældent syn. I stedet for ordentlige, ubesmykkede klæder, som Inspirationens pen har foreskrevet, kan næsten enhver moderne klædestil ses. Her, såvel som andre steder, er de som er dem, som beklagede sig over at skulle indføre reformklæderne, nu gået til store yderligheder i unødige besmykkelser. Alt dette bruger så meget tid og arbejde, at mange er nød til at få dobbelt så meget løn for deres arbejde, end hvis deres klæder var gjort i enkelhed, sådan som de sømmer sig for en gudfrygtig kvinde. Fabrikation af disse moderigtige klæder, koster ofte mere end klæderne i sig selv. Og den dobbelte værdi har ofte det der er brugt på klipninger. Her vises stolthed og tomhed og en stor mangel på sande principper ses. Hvis de ville gå med til enkle, simple klæder, kunne mange, som er afhængige af deres ugentlige løn, selv gøre meget af syarbejdet. Men dette er nu umuligt og skrædderens honorar er anseelig i deres små lønninger. ret
(639) Gud har udtænkt at reformklæder skal vare en barriere, der forhindrer vore søstres hjerter fra at blive fremmed fra ham ved at følge verdens moder. Dem som fjernede den barriere påtog sig ikke, at afværge de farer der må følge. Nogle i ansvarlige stillinger har påvirket til fordel for verdslige skikke og helt i strid med bibelens standard. De har gjort deres del for at skabe den nuværende verdslige og frafaldene tilstand. ret
(639) Gud har prøvet sit folk. Han har ladet vidnesbyrdet om klæder bringes til tavshed, så vore søstre kan følge deres egne tilbøjeligheder og således udvikle den virkelige stolthed, der er i deres hjerter. Det var for at forhindre den nuværende verdslighedstilstand at klædereformen blev anbefalet. Mange (640) foragtede den tanke at dette klæde var nødvendig for at beskytte dem fra at følge moderne; men Herren har ladet dem bevise at stolthed var gemt i deres hjerter og at dette var lige hvad de ville. Det er nu bevist at de behøver begrænsninger, som klædereformen pålægger. ret
(640) Hvis alle vore søstre ville antage en enkel, ubesmykket klædning af sømmelig længde, ville den uniformitet der således kommer, være langt mere velbehagelig for Gud og vil udøve en sundere indflydelse i verden, end den forskellighed der var for fire år siden. Da vore søstre ikke ville antage klædereformen i almindelighed, som den skulle bæres, overbringes der nu en anden mindre ubehagelig stil. Den er fri fra unødige klipninger, fri for opbundne og bagbundne overskørter. Den består af en enkel kjole eller et passende løst skød og nederdel, den sidstnævnte kort nok til at undgå gadens dynd og snavs. Materialet bør være frit fra store mønstre og figurer og tydelig i farven. Den samme omsorg bør der være for benklæderne, ligesom med korte klæder. ret
(640) Vil mine søstre denne klædestil og nægter at efterligne de moder der udtænkes af Satan og hele tiden forandrer sig? Ingen kan sige hvilken usædvanlig mode bliver den næste. Verdslige hvis eneste bekymring er: "Hvad skal vi spise og hvad skal vi klæde os med?" bør ikke være vort kendemærke. ret
(640) Nogle har sagt: "Efter at jeg har slidt disse klæder op, så vil jeg gøre de næste enklere." Se, hvis overensstemmelse med verdens moder er rigtig og velbehagelige for Gud, hvorfor er der så overhovedet behov for forandring? Men hvis det er forkert, er det så bedre at fortsætte med det forkerte, end det er direkte nødvendigt at forandre sig? Lige her vil vi minde jer om den iver og alvor, den dygtighed og udholdenhed, I udviste for at lave moderigtige klæder. Ville det ikke være prisværdigt, at være ligeså alvorlig for at tilpasse dem bibelstandarden? Dyrebar, gudgiven tid og midler er blevet brugt på at lave disse klæder; og er I så villige nu til at ofre jer og rette jeres forkerte eksempel, som I har givet andre? ret
(641) (641) [Det er en skam for vore søstre at glemme deres hellige karakter og deres pligt over for Gud i den grad, at de efterligner verdens skikke. Vi har ingen anden undskyldning end vore egne hjerters fordærvelse. Vi forøger ikke vor indflydelse ved en sådan handlemåde. Den er i den grad i modstrid med vor trosbekendelse, at den gør os latterlige i verdslige menneskers øjne. ret
(641) Mangen sjæl, som har været overbevist om sandheden, er blevet ledet til at tage afstand fra den på grund af den stolthed og kærlighed til verden, som vore søstre har udvist. Den lære, der blev forkyndt, syntes at være klar og harmonisk og tilhørerne følte, at de måtte løfte et tungt kors ved at modtage sandheden. Når de har set vore søstre optræde i så iøjnefaldende dragter, har de sagt: "Disse mennesker klæder sig fuldstændig, som vi gør. De kan ikke i virkeligheden tro, hvad de bekender sig til; og når alt kommer til alt, må de være bedragne. Hvis de virkelig troede, at Kristus snart skulle komme og at hver eneste sjæls sag skulle afgøres enten til evigt liv eller til evig død, kunne de ikke ofre tid og penge til at klæde sig efter den rådende mode." Hvor lidt disse søstre, som bekender sig til at være troende, dog vidste om den prædiken, deres klædedragt holdt! ret
(641) Vore ord, vore handlinger og vore klæder er daglige, levende prædikanter, der samler med Kristus eller adspreder. Dette er ikke en ubetydelig sag, der kan afvises med en spøg. Spørgsmålet om klædedragt kræver alvorlig overvejelse og megen bøn. Mange vantro mennesker har følt, at de ikke gjorde ret i at tillade sig, at blive modens slaver; men når de har set nogle, der fører en høj bekendelse om gudsfrygt, klæde sig, som verdens mennesker klæder sig og finde behag i letsindigt selskab, drager de den slutning, at der ikke kan være noget urigtigt i en sådan handlemåde. ret
(641) »Et skuespil er vi blevet for verden, både for engle og mennesker,« sagde den inspirerede apostel. Hele himmelen iagttager den daglige indflydelse. Kristi bekendende efterfølgere har på verden. Mine søstre, jeres klædedragt taler enten til gunst for Kristus og den hellige sandhed eller til gunst for verden. Hvilken af delene er tilfældet? Husk, vi må alle over for Gud svare for den indflydelse, vi øver. ret
(641) Vi ønsker på ingen måde at anspore til ligegyldighed med hensyn til klædedragt. (642) Lad påklædningen være passende og sømmelig. Selv om den kun er af et billigt stof, bør den holdes pæn og ren. Hvis der ingen flæser er, kan den pågældende ikke alene spare en del ved selv at sy den, men hun kan spare et ikke ringe beløb ved selv at vaske og stryge. Familier påtager sig tunge byrder ved at klæde deres børn i overensstemmelse med moden. Hvilket tidsspilde! De små vil se meget tiltalende ud i en klædedragt uden en eneste flæse eller anden prydelse, når de bliver holdt pæne og rene. Det er så let at vaske og stryge en klædning af denne slags, at arbejdet ikke føles som en byrde. ret
(642) Hvorfor vil vore søstre blot for at følge tidens skik og brug berøve Gud den tjeneste, der tilkommer ham og berøve hans forrådshus penge, som de bør yde til hans sag? De første og bedste tanker skænker man klædedragten; tid spildes og penge bortødsles. Sindets og hjertets udvikling bliver forsømt. Karakteren tillægges mindre betydning end klæderne. En sagtmodig og stille ånds prydelse er af uberegnelig værdi; og at forspilde vore anledninger til at sikre os denne kostelige sjælens prydelse af hensyn til intetsigende forehavender er den syndigste dårskab. ret
(642) Søstre, vi kan gøre en god gerning for Gud, hvis vi vil. Kvinden kender ikke sin magt. Det var ikke Guds hensigt, at hendes evner helt skulle være optaget af spørgsmålet: Hvad skal jeg spise? Hvad skal jeg drikke? Og hvad skal jeg klæde mig med? Der er et højere mål for kvinden, en herligere skæbne. Hun bør udvikle og pleje sine kræfter; for Gud kan bruge dem i den store gerning at frelse sjæle fra evig undergang. Vejl f menigh bd. 1 side 488-490] ret
(642) Om søndagen er de populære menigheder mere som et teater end som et sted til gudsdyrkelse. Der vises enhver form for moderigtig klædestil. Den fattige har ikke mod til at komme ind i disse bedehuse. Den efterfølgende iagttagelse blev gjort da jeg hørte en deltager af disse moderne menigheder. "Det giver en så god anledning til at studere disse moder. Jeg kan se virkningen af forskellige klædearter; og ved du, at jeg får stor gavn af mine forretninger, ved at se virkningen af disse forskellige klædestil i forskellige former og forskellige farvenuancer. Lagde du mærke til det store slæb og den yndige (643) hat? Jeg ved lige hvordan den er lavet. jeg har taget lektier hele dagen, som jeg skal bruge i praksis." ret
(643) Ikke et ord blev der sagt om Kristus eller den prædiken, der blev forkyndt. Hvordan, tænkte jeg, ser Jesus på et sådant selskab, med deres fremvisen af smykker og overdrevne klæder? Hvilken vanære vises Guds hus! Var Kristus på jorden og skulle han besøge en sådan menighed, ville han så ikke drive disse vanhelligede ud af sin Faders hus? ret
(643) [Men det største onde er indflydelsen på børnene og de unge. Næsten så snart de kommer til verden, underlægges de modens krav. Små børn hører mere om klæder end om deres frelse. De ser deres mødre rådføre sig mere ivrigt med mønstertegningerne end med bibelen. Der aflægges flere besøg i manufakturforretningen og hos modehandleren end i kirken. Den udvortes påklædning tillægges større vægt end karakterens prydelse. Når det fine tøj tilsøles, høres der skarpe irettesættelser og der opstår gnavenhed og pirrelighed som følge af en uophørlig tvang. ret
(643) En misdannet karakter foruroliger ikke moderen så meget som en tilsølet klædning. Barnet hører mere tale om tøj end om dyd; for moderen er mere fortrolig med moden end med sin frelser. Hendes eksempel omgiver alt for ofte de unge med en giftig atmosfære. Last, forklædt i modens kappe, trænger sig ind iblandt børnene. ret
(643) En fornuftig kvinde vil tage sig fordelagtigt ud i en enkel påklædning. Vi bedømmer et menneske efter dets klædedragt. Prangende tøj røber forfængelighed og svaghed. En beskeden, gudfrygtig kvinde vil klæde sig beskedent. En dannet smag og en kultiveret ånd vil vise sig i valget af en enkel og sømmelig dragt. ret
(643) Der gives en prydelse, som aldrig vil forgå, som vil befordre lykke i livet hernede og som vil lyse med ufordunklet glans i den endeløse fremtid. Det er en sagtmodig og ydmyg ånds prydelse. Gud har pålagt os at iføre sjælen denne kosteligste klædning. Ved hvert blik i spejlet burde modens tilbedere mindes den forsømte (644) sjæl. Hver time, de bortødsler med at gøre deres toilette, burde give dem en irettesættelse, fordi de lader åndsevnerne henligge øde. Da ville der kunne ske en reformation, som ville højne og forædle alle livets gøremål. I stedet for at søge efter gyldne prydelser til det udvortes ville der blive gjort alvorlige anstrengelser for erhvervelse af den visdom, som er mere værd end fint guld, ja, som er kosteligere end perler. ret
(644) De, der tilbeder ved modens alter, har kun ringe karakterstyrke og kun liden fysisk energi. De lever ikke med noget stort forsæt for øje og de virkeliggør intet værdigt formål i livet. Overalt træffer vi kvinder, hvis hele sind og hjerte er opslugt af deres interesse for klæder og pynt. Kvindens sjæl forkrøbles og forringes og hendes tanker drejer sig om hendes arme, foragtelige jeg. Idet en moderne klædt ung dame gik forbi flere herrer på gaden, stillede en af dem nogle spørgsmål angående hende. Svaret var: "Hun er en nydelig prydgenstand i sin fars hus, men ellers er hun til ingen nytte." Det er beklageligt, at sådanne, som bekender sig til at være Kristi disciple, kan mene, at det skulle være fint at efterligne sådanne unyttige prydgenstandes påklædning og manerer. ret
(644) Peter giver værdifuld undervisning angående kristelige kvinders klædning: »Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: Hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne. Thi således prydede også fordum de hellige kvinder sig, som håbede på Gud.« Alt, hvad vi tilskynder til, er efterlevelse af påbudene i Guds ord. Læser vi bibelen og følger vi bibelens lære? Vil vi lyde Gud eller rette os efter verdens skikke? Vil vi tjene Gud eller mammon? Kan vi vente at have fred i sindet og vinde bifald hos Gud, når vi vandrer lige stik imod hans ords lære? ret
(644) Apostelen Paulus formaner de kristne til ikke at skikke (645) sig efter verden, men at blive forvandlede ved sindets fornyelse, »så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne«. Men mange, der bekender sig til at være Guds børn, føler ingen betænkelighed ved at skikke sig lige med verden med hensyn til brugen af guld og perler og kostbar klædedragt. De, der er for samvittighedsfulde til at bruge disse ting, anses for at være smålige, overtroiske og endog sværmeriske. Men det er Gud, som nedlader sig til at give os disse forskrifter; de er erklæringer fra den evige visdom og de, der undlader at tage hensyn til dem, gør det på eget ansvar og må selv betale prisen. De, der klynger sig til de prydelser, som Guds ord forbyder, nærer stolthed og forfængelighed i hjertet. De ønsker at vække opmærksomhed. Deres klædedragt siger: Se på mig! Vis jeres beundring! Den forfængelighed, som er uadskilleligt knyttet til den menneskelige natur, vokser stadig ved således at blive tilfredsstillet. Når man i sit sind holder fast ved at ville behage Gud alene, ophører enhver unødig prydelse af legemet. ret
(645) Apostelen stiller den udvortes pryd i direkte modsætning til en sagtmodig og stille ånd. Til sammenligning siger han om denne ånds værdi, at den er "meget kosteligt for Gud": Der er en afgjort modsætning mellem lyst til udvortes pryd og den sagtmodige og stille ånds ynde. Kun når vi i alle ting søger at rette os efter Guds vilje, vil fred og glæde herske i sjælen. ret
(645) Kærlighed til klædedragten stiller moralen i fare og gør en kvinde til det modsatte af en kristen kvinde, der udmærker sig ved beskedenhed og nøgternhed.] Pralende, overdådige klæder opmuntrer ofte til den iklædtes lyster i hjertet og vækker lave lidenskaber i dens hjerte, som ser dette. Gud ser at karakterens ruin ofte går forud for stolthed og forfængelighed i klæder. Han ser at den kostbare klædning kvæler ønsket, for at gøre godt. [samme s 490-492] ret
(645) Jo flere midler mennesker bruger på klæder, des mindre kan de have til at føde den sultne og klæde den nøgne med; og godgørenhedens strømme, som hele tiden burde flyde, tørres op. Enhver dollar der er spares for at fornægte selvet unødige smykker, kan gives til trængende eller kan placeres i (646) Herrens skatkammer til evangeliets støtte og sende missionærer ud til fremmede lande og mangedoble udgivelser der fører lysets stråler til sjæle i mørke og vildfarelse. Enhver dollar der bruges unødig frarøver de dyrebare anledningers glans, til at gøre godt. ret
(646) Min Søster, hvor meget tid har du brugt på unødig klipninger, tid som du skal aflægge regnskab til Gud for? Hvor mange penge er der brugt på at fornøje din fantasi og vinde andres hjerters beundringer der er ligeså tomme som dit eget? Det var Guds penge. Hvor meget godt kunne du ikke have gjort for dem! Og hvilket tab har du ikke lidt i dette liv og i det fremtidige, evige liv, ved ikke at gøre dette. Enhver sjæl vil dømmes efter legemlige gerninger. Gud læser hensigter og motiver. Ethvert arbejde og enhver skjult ting er åben for hans alt-seende øjne. Ingen tanke, ord eller handling undgår hans opmærksomhed. Han ved hvorvidt vi elsker og ærer ham eller behager og ophøjer os selv. Han ved om vi sætter vor lid til ting deroppe, hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd, eller til jordiske, sanselig og djævelske ting. ret
(646) Når du sætter en ubrugelig eller overflødig klædningsartikel på din person, fratager du noget den nøgne. Når du dækker dit bord med nyttesløs forskellig dyrebar mad, nægter du den sultne mad. Hvordan er din optegnelse, bekendende kristen? Jeg beder dig indstændigt, iklæd dig ikke tåbelig og skadelig føjelighed, som Gud kræver i sit skatkammer og den del som burde gives den fattige. Lad os ikke klæde os selv med kostelige klædninger, men ligesom kvinder der bekender gudsfrygt, med gode gerninger. Lad ikke enkens og den faderløses råb gå op til himmelen, imod os. Lad ikke sjæles blod findes på vore klæder. Lad ikke kostbar prøvetid blive spildt på at nære hjertets stolthed. Er der ingen fattige at besøge? ingen uklare øjne, som du kan læse Guds ord for? ingen fortvivlede, modløse der behøver dine trøstende ord og dine bønner? ret
(646) Voksede din stoltheds- og forfængeligheds-føjelse ikke til stadighed, (647) da Gud gav dig fremgang - Selvom du helliger kostbar tid på at studere klæder, forsømmes den indre besmykkelse; der er ingen vækst i nåden. I stedet for at blive mere himmelsk sindet, bliver du mere jordisk sindet. Tåbelige og skadelige lyster, lave appetit, har omtåget din fornemmelse for hellige ting. Hvorfor vil ikke alle, som bekender at elske Jesus fly fra disse sjæls-ødelæggende svagheder! Verden er skør efter fremvisning, mode og fornøjelse. Tøjlesløshed er stadigt og farefuldt i vækst. Hvorfor vil kristne ikke være sande over for deres høje bekendelse! ret
(647) [Kristus skammer sig over sine såkaldte efterfølgere. Hvori viser vi lighed med ham? Hvori svarer vor påklædning til bibelens krav? Jeg ønsker ikke, at folkets synder skal hvile på mig og jeg vil »give basunen en tydelig lyd«: I årevis har jeg båret et klart og bestemt vidnesbyrd angående denne sag, både i skrift og fra talerstolen. Jeg har ikke undladt at forkynde hele Guds råd. Jeg må være ren for alles blod. Den kendsgerning, at verdslighed og stolthed råder næsten overalt, er ingen undskyldning for en eneste kristen til at gøre, som andre gør. Gud har sagt: »Du må ikke følge mængden i, hvad der er ondt.« ret
(647) Mine søstre, driv ikke længere spot med jeres egne sjæle og med Gud! Det er blevet åbenbaret for mig, at hovedårsagen til jeres tilbagegang er jeres kærlighed til klædedragt. Dette leder til forsømmelse af højtidelige ansvar og I har næsten ikke en gnist af Guds kærlighed i jeres hjerter. Giv ufortøvet slip på årsagen til jeres frafald, fordi den er synd imod jeres egen sjæl og imod Gud. Lad jer ikke forhærdes af syndens bedrag! Moden fordærver forstanden og fortærer åndeligheden hos vort folk. Lydigheden mod modens krav gennemtrænger vore syvende-dags adventist menigheder og bidrager mere end nogen anden magt til at skille vort folk fra Gud. Det er blevet vist mig, at vore menighedsregler er meget utilstrækkelige. Alle tilkendegivelser af stolthed med henblik på klædedragt, som er forbudt i Guds ord, bør være årsag nok til menighedstugt. Hvis (648) nogen trods advarsler, henstillinger og formaninger vedblivende fortsætter med at følge en fordærvet vilje, kan det betragtes som bevis på, at hjertet ikke på nogen måde er ligedannet med Kristus. Selvet, intet uden selvet, er genstanden for tilbedelse og en sådan kristendomsbekender vil lede mange bort fra Gud. ret
(648) Det er en frygtelig synd hos os som et folk, at vi har tilladt vore menighedsmedlemmer at klæde sig på en måde som er uforenelig med deres tro. Vi må øjeblikkelig stå op og lukke døren til for modens tillokkelser. Medmindre vi gør dette, vil vore menigheder demoraliseres. Vejl f menigh bd. 1 side 492-493]