(83) Kære bror G. Jeg er meget bekymret over at du accepter lyset og kommer ud af mørket. Du er blevet fristet stærkt af Satan; han har brugt dig som sit redskab i forhindringen af Guds værk. Deri har han meget stor held med dig; men deraf følger ikke, at du skal fortsætte på vildfarelsens sti. Jeg ser med stor bæven på din sag. Jeg ved at Gud har givet dig et stort lys. Da du var syg sidste efterår var Guds forsyn over dig så at du kunne bære frugt til hans ære. ret
(83) Vantro tager plads i din sjæl og Herren hjemsøgte dig, så du kunne få den manglende erfaring. Han velsignede os i bønnen for dig og han velsignede dig i svaret på vore bønner. Herren har planlagt at forene vore hjerter i kærlighed og tillid. Helligånden vidnede med din ånd. Guds kraft, i bønnesvaret, kom over dig; men (84) Satan kom med fristelser og du lukkede ikke døren for ham. Han kom ind og har haft meget travlt. Det er den ondes plan at først arbejde på et menneskes tanker og da, igennem dette menneske, arbejde på andre. Han har da sørget for at hegne op om vor vej og forhindre vort arbejde dér, hvor vor indflydelse kunne mærkes til fordel for sagen. ret
(84) Herren har bragt dig i forbindelse med sit arbejde i ___ med et forstandigt fortsæt; han planlagde at du skulle opdage dine karaktermangler og overvinde dem. Du ved hvor hurtig du bliver irriteret, når tingene ikke går efter dit hoved. Kunne du dog forstå, at denne utålmodighed og irritabilitet må overvindes, ellers vil dit liv vil vise sig at være en fuldstændig fiasko, du vil miste himlen og det var bedre om du aldrig var blevet født. ret
(84) [Vor sag står for himmelens domstol. Der afleverer vi vort regnskab dag efter dag. Enhver vil få løn efter sine gerninger. Brændofre og slagtofre var ikke velbehagelige for Gud i fordums tid, medmindre gaven blev ydet i den rette ånd. Samuel sagde: »Mon Herren har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som. i lydighed mod Herrens røst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtoffer og at være lydhør er mere værd end vædderfedt.« For alverdens penge kan man ikke tilkøbe sig Guds velsignelse eller sikre sig en eneste sejr. ret
(84) Mange ville gerne yde et hvilket som helst offer undtagen netop det ene, som de bør yde, nemlig at overgive sig selv og bøje deres vilje ind under Guds vilje. Kristus sagde til sine disciple: »Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i himmeriget.« Dette er en lærdom om ydmyghed. Vi må alle blive ydmyge som små børn for at kunne arve riget. ret
(84) Vor himmelske fader ser menneskenes hjerter og han kender deres karakter bedre, end de selv kender den. Han ser, at nogle er modtagelige og har evner, som, ledet i det rette spor, kunne bruges til hans ære og behage til hans værks fremme. Han stiller disse mennesker på (85) prøve og bringer dem ved sit vise forsyn i forskellige stillinger og under forskelligartede forhold og forsøger dem, for at de må kunne vise, hvad der er i deres hjerter og åbenbare de svage punkter i deres karakter, som har været skjulte for deres egen bevidsthed. Han giver dem anledning til at rette på disse svagheder, til at fjerne de skarpe kanter i deres natur og til at berede sig til hans tjeneste, så de kan være rede, når han kalder dem til handling og engle fra himmelen må kunne være sammen med menneskelige bestræbelser i det værk, der må udføres på jorden. For de mennesker, der ifølge Guds plan skal beklæde ansvarsfulde stillinger, åbenbarer han i nåde deres skjulte fejl, for at de må skue indad og kritisk ransage de indviklede sindsbevægelser og stemninger i deres egne hjerter og opdage, hvad der er forkert. Således vil de kunne omdanne deres tilbøjeligheder og forædle deres væsen. I sit forsyn bringer Gud menneskene derhen, hvor han kan prøve deres moralske kræfter og åbenbare bevæggrundene for deres handlinger, så de må kunne udvikle det gode, som er i dem og aflægge, hvad der er urigtigt. Gud ønsker, at hans tjenere skal få at vide, hvad der rører sig i deres egne hjerter. For at opnå dette tillader han ofte, at de kommer i trængselens ild for at blive renset. »Men hvem kan udholde den dag, han kommer og hvem kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud. Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levi sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Herren i retfærdighed.« ret
(85) Guds folks renselse kan ikke fuldbyrdes, uden at de lider. Gud tillader trængselens ild at fortære slaggerne, at skille det værdiløse fra det værdifulde, for at det rene, skinnende metal kan komme til syne. Han sender os fra den ene ild til den anden og prøver vor sande værdi. Hvis vi ikke kan udholde disse prøver, hvad vil vi så gøre i trængselstiden? Dersom medgang eller modgang afslører falskhed, stolthed eller egenkærlighed i vore hjerter, hvad vil vi så gøre, når Gud prøver enhvers gerning med ild og blotlægger de lønlige ting i alle hjerter? ret
(85) Sand nåde lader sig villigt prøve; hvis vi er uvillige til at lade Herren (86) ransage os, er vor stilling i sandhed alvorlig. Gud er den, som renser og lutrer sjælene; i ildovnens hede skilles slaggerne for altid ud fra det ægte sølv og guld i den Kristelige karakter. Jesus overvåger prøven. Han ved, hvad der skal til for at rense det dyrebare metal, så det kan genspejle hans guddommelige kærligheds glans. ret
(86) Gud fører sit folk nær til sig ved strenge, prøvende erfaringer, ved at vise sine børn deres egen svaghed og udygtighed og ved at lære dem at støtte sig til ham som deres eneste hjælp og beskyttelse. Dermed er hans formål opnået. De er beredte til at gøre tjeneste i ethvert påkommende kritisk tilfælde, til at fylde vigtige, ansvarsfulde og betroede stillinger og til at opfylde den store hensigt med besiddelsen af de evner, de har fået. Gud sætter menneskene på prøve; han forsøger dem på alle måder og således tilegner de sig uddannelse, belæring og disciplin. Jesus, vor Genløser, menneskenes repræsentant og overhoved, udstod denne prøvende proces. Han led mere, end vi kan komme til at lide. Han bar vore skrøbeligheder og blev fristet i alle ting i lighed med os. Han led ikke dette for sin egen skyld, men på grund af vore synder; og nu kan vi ved at forlade os på vor sejrherres fortjeneste blive sejrvindere i hans navn. ret
(86) Guds gerning med at smelte og rense må fortsættes, indtil hans tjenere er så ydmygede, så døde fra selvet, at de, når de kaldes til aktiv tjeneste, kun har hans ære for øje. Da vil han godkende deres bestræbelser; de vil ikke handle overilet, efter indskydelse; de vil ikke storme af sted og derved bringe Herrens sag i fare, fordi de er slaver af fristelser og lidenskaber og følger deres eget kødelige sind, som er sat i brand af Satan. O, hvor frygteligt skæmmes ikke Guds sag på grund af menneskenes fordærvede vilje og ukuede natur! Hvor megen lidelse påfører de ikke sig selv ved at følge deres egne stridige lidenskaber! Gud fører menneskene over det samme felt gang på gang og forstærker trykket, indtil fuldkommen ydmyghed og en karakterens forvandling bringer dem i harmoni med Kristus og med himmelens ånd og de har vundet sejr over sig selv. ret
(86) Gud har kaldet mænd fra forskellige stater og har prøvet og forsøgt dem for at se, hvilken karakter de ville (87) udvikle, for at se, om det kunne overlades til dem at holde skansen i ___ og for at se, hvorvidt de ville kunne erstatte manglerne hos de mænd, som allerede er der og om de ved at se de fejl, disse mænd har gjort, ville undgå deres eksempel, som ikke er skikkede til at deltage i Guds hellige værk. Han har sendt mænd i ___ stadige advarsler, irettesættelser og råd. Han har ladet et stort lys tilstrømme den, som gør tjeneste i hans sag der på stedet, for at vejen foran dem må være klar. Men dersom de foretrækker at følge deres egen visdom og foragter lyset, ligesom Saul gjorde, vil de visselig fare vild og indvikle sagen i vanskeligheder. Lys og mørke er blevet forelagt dem, men de har alt for ofte valgt mørket. ret
(87) Laodikæa-budskabet gælder Guds folk, der bekender sig til at tro den nærværende sandhed. Størstedelen er lunkne bekendere, som har et navn, men ingen nidkærhed. Gud tilkendegav, at han ønskede mænd i virksomhedens store nøglestilling til at rette på de forhold, som rådede der og til at stå som trofaste vægtere på pligtens post. Han har givet dem lys på ethvert punkt for at undervise, opmuntre og befæste dem, efter som tilfældet krævede. Men trods alt dette, viser det sig, at de, der skulle være trofaste og sande, brændende af kristelig nidkærhed og med et behageligt væsen, sådanne, som kender og elsker Jesus med alvor, befindes at hjælpe fjenden med at svække og afskrække dem, som Gud bruger til at opbygge virksomheden. Udtrykket »lunken« er anvendeligt på denne klasse. De bekender sig til at elske sandheden, men mangler kristelig varme og hengivenhed. De vover ikke helt at gå bort og løbe den vantros risiko; men de er uvillige til at afdø fra selvet og nøje efterleve grundsætningerne i deres tro. ret
(87) Det eneste håb for dem i Laodikæa er et klart syn på deres stilling over for Gud, kundskab om arten af deres sygdom. De er hverken kolde eller varme; de indtager et neutralt standpunkt og samtidig smigrer de sig med, at de ikke trænger til noget. Det sanddru vidne hader denne lunkenhed. Han afskyr ligegyldigheden hos denne klasse mennesker, Han siger: »Gid du var kold eller varm!« Ligesom lunkent vand er de vamle for hans smag. De er hverken interesserede (88) eller egoistisk hårdnakkede. De deltager ikke på en grundig og hjertelig måde i Guds, værk, således at de gør sig til et med dets interesser, men holder sig i frastand og står parate til at forlade deres post, når deres timelige personlige interesser Kræver det. Nådens indvortes gerning i deres hjerter mangler. Om sådanne siges der: »Du siger: Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget og ved ikke at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen." ret
(88) Tro og kærlighed er den sande rigdom, det rene guld, som det sanddru vidne råder den lunkne til at købe. Hvor rige vi end måtte være på jordiske skatte, vil al vor formue ikke sætte os i stand til at købe de kostelige lægemidler, der kurerer den sjælens sygdom, som hedder lunkenhed. Intelligens og jordisk rigdom magtede ikke at fjerne manglerne hos menigheden i Laodikæa eller at afhjælpe dens beklagelige tilstand. Den var blind, men mente, at den var vel faren. Guds ånd oplyste ikke dens sind og den indså ikke sin syndighed; derfor følte den ikke sin trang til hjælp. ret
(88) At være uden Guds ånds dyder er i sandhed ilde; men endnu frygteligere er tilstanden, når man således er blottet for åndelighed og er uden Kristus og alligevel søger at forsvare sig ved at sige til dem, der er bekymrede for en, at man ikke trænger til deres frygt og medynk. Frygtelig er selvbedragets magt over menneskesindet! Hvilken blindhed at antage lys for mørke og mørke for lys! Det sanddru vidne råder os til, at vi af ham køber guld, som er prøvet i ilden, hvide klæder og øjensalve. Guldet, der her omtales som prøvet i ilden, er tro og kærlighed. Det gør hjertet rigt, for det er blevet lutret, indtil det er rent og jo mere det prøves desto mere stråler dets glans. De hvide klæder er en ren karakter, Kristi retfærdighed, der meddeles synderen. Denne er i sandhed et klædningsstykke af himmelsk vævning og kan kun købes hos Kristus for et liv i villig lydighed. Øjensalven er den visdom og nåde, der sætter os i stand til at skelne mellem det onde og det gode og til at opdage synden i en hvilken som helst forklædning. Gud har givet sin menighed øjne, som han kræver de skal salve med visdom, så (89) de kan se klart; men mange ville stikke menighedens øjne ud, hvis de kunne, fordi de ikke ønsker, at deres gerninger skal komme for lyset, for at de ikke skal blive irettesat. Den guddommelige øjensalve vil give forstanden klarhed. Kristus er alle dyders opbevarer. Han siger: "Køb af mig!" ret
(89) Nogle vil måske sige, at vi ophøjer vor egen fortjeneste ved at vente Guds velbehag på grundlag af vore gode gerninger. Det er sandt, at vi ikke kan tilkøbe os en eneste sejr ved vore gode gerninger; men vi kan alligevel ikke opnå sejr uden dem. Det køb, Kristus anbefaler os, består kun i, at vi efterkommer de betingelser, han har stillet os. Sand dyd, som er af uberegnelig værdi og som vil udholde forsagelsens og modgangens prøve, opnås alene gennem tro og ved ydmyg lydighed i bøn. Nådens dyder, der udholder trængselens og forfølgelsens prøver og derved klart beviser deres ægthed og oprigtighed, er det guld, som er prøvet i ilden og befundet at være ægte. Kristus tilbyder at sælge denne kostelige skat til mennesket: Køb af mig »Guld, lutret i ilden«. Den døde, følelsesløse pligtopfyldelse gør os ikke til kristne. Vi må komme ud af en lunken tilstand og opleve en sand omvendelse; i modsat fald går vi glip af himmelen. ret
(89) Guds forsyns styrelse iblandt hans folk blev påpeget for mig og jeg så, at enhver prøvelse, der forekommer under den lutrende og rensende proces blandt bekendende kristne, godtgør, at nogle er som slagger. Det fine guld viser sig ikke altid. I enhver religiøs krise er der nogle, som falder for fristelse. Guds rystelse blæser skarer bort som tørt løv. Medgang forøger antallet af kristendoms bekendere. Modgang udrenser dem af menigheden. De udgør en klasse, hvis ånd ikke holder fast ved Gud. De går bort fra os, fordi de ikke er af os; for når trængsel eller forfølgelse for ordets skyld kommer, tager mange anstød. ret
(89) Lad disse se nogle få måneder tilbage til den tid, da de behandlede andres sager, det var i en lignende stilling som den, de nu selv befinder sig i. Lad dem omhyggeligt genkalde i erindringen hvordan de følte over for disse fristede. Havde nogen den gang fortalt dem, at de trods deres nidkærhed og deres arbejde for at vise andre til rette, selv (90) omsider ville befinde sig i en lignende tilstand af mørke, ville de have sagt, ligesom Hazael sagde til profeten: »Hvad er din træl, den hund, at han skal kunne gøre slige store ting!" ret
(90) De er hyldet i selvbedrag. Hvilken fasthed lægger de ikke for dagen i stille vejr! Hvilke modige sømænd de dog er! Men når prøvelsens og fristelsens rasende storme kommer, da lider deres sjæle skibbrud. Mennesker kan have fortrinlig begavelse, gode evner og glimrende egenskaber; men een mangel, een lønlig synd, der næres vil vise sig at betyde for karakteren, hvad den ormstukne planke betyder for skibet fuldstændig ulykke og ruin. Vejl f menigh bd. 1 side 389-394] ret
(90) Kære bror, Gud har i sit forsyn bragt dig fra din gård til ___, så du kunne tage de prøvelser du ikke kunne få hvor du var. Han har givet dig nogle irettesættelses-vidnesbyrd, som du, efter bekendelse, har antaget; men din ånd var stadig irriteret af irettesættelser. Du er ligesom dem, som forlod Jesus, da han kom med tætgående, faktiske sandheder om dem. Du har ikke antaget troen for at rette manglerne, der ses i din karakter. Du har ikke ydmyget din hovmodighed for Gud. Du har været i krig mod Guds ånd, som blev vist i irettesættelser. Dit kødelige ukuelige hjerte er ikke til at styre. Du har ikke disciplineret dig selv. Fra tid til anden har dit utæmmede temperament, din opsætsighed, vundet fuldstændig overhånd over dig. Hvordan kan en så impulsiv, ukuelig sjæl være blandt rene engle? Den kan ikke få adgang til himlen, som du selv ved. Er det sådan, kan du ikke begynde for hurtigt at rette det onde i dig selv. Bliv omvendt og bliv som et lille barn. ret
(90) Broder, du er hovmodig, stolt i dine tanker om dig selv. Alt dette må lægges bort. Dine pårørende har set for mange af disse temperaments-udbrud. Din omsorgsfulde, gudfrygtige moder har gjort sit bedste for at formilde din opførsel og give efter for dig og har prøvet at fjerne alt, der fremkalder denne selvophøjende, ukontrollerede opførsel hos sin søn. Men overtalelse, tryglen og forsøg på pacificering har fået dig til tro at dette impulsive temperament er uhelbredeligt og at det er (91) dine venners opgave at leve med det. Al denne forkælelse og overbærenhed har ikke afhjulpet det onde, men har mere autoriseret det. ret
(91) Du har ikke kæmpet mod dette onde og besejret det. Når nogen har gået på tværs af dig er du blevet så provokeret at du glemmer din mandighed og at du er blevet skabt i Guds billede og efter hans lighed. Du har ødelagt og vansiret dette billede. Du har ikke haft selvkontrol eller magt over din vilje. Du har været egensindig og overgivet dig til Satans magt. Hver gang du har overgivet dig til heftige udbrud og selv styre det hele og lade din dømmekraft løbe af i følelser, har det blot styrket denne stive, ustyrlige vilje. Herren så at du ikke kender dig selv og at du uden tvivl vil miste sædet hos Golgata-mennesket, hvis du ikke ser dig selv og din syndige vej i det sande lys og hvis du ikke ser din forværring i Guds øjne, hvor disse temperements-udbrud styrkes hver gang du bliver hidsig. ret
(91) Gud kalder på dig, bror G, til anger og omvendelse og blive som et lille barn. Hvis sandheden ikke har en helligende indflydelse på dit liv og former din karakter, vil du miste en arv i Guds rige. Herren har i sit forsyn udvalgt dig til at være knyttet mere direkte til sin sag og sit værk. Han tog dig som en utrænet kampmand, ny i hæren og underlage dig regler, forordninger og ansvar og lærte dig at eksercere. Først arbejdede du pænt og forsøgte at være trofast på din post. Du bar prøvelserne bedre end nogensinde føre i dit liv. Men Satan kom med sine besnærende fristelser og du blev let bytte for dem. Herren ynkedes over dig og lagde sin hånd på dig for at redde dig. Han gav dig en rig erfaring, som du ikke har benyttet dig af, som du skulle. Ligesom Israels børn, glemte du hurtigt Guds hjælp til dig og hans store nådegaver. Bror G, du blev oprejst, i svar på bøn og Gud gav dig en ny frist; men du har ladet dig fylde af skinsyge og misundelse og har mishaget ham stærkt. Han planlagde du skulle derhen, hvor du udviklede (92) karakteren, hvor du kunne se og rette dine fejl. ret
(92) (92) Der har været en stor brist i din opdragelse og uddannelse, som barn og ung. Nu må du lære den store lektie at styre sig selv, - som du skulle have lært i de første dage. Gud bragte dig derhen, hvor det var anderledes for dig og hvor du kunne optugtes af Helligånden, så du kan få moralsk styrke og selvkontrol til at sejre. Det vil kræve den stærkeste anstrengelse, den mest ihærdige og sikre beslutning og stærkeste energi at styre sig selv. Du har længe været irriteret af undertrykkelse og dit temperament har raset som en indespærret løve, når noget har været på tværs af dig. Den opdragelse dine forældre skulle have givet dig, må du nu selv sørge for at få. Når en gren er ung og lille, er den let at bøje; men nu, efter at den er blevet knudret og kroget, hvor vanskelig er så ikke opgaven?! Dine forældre gav den lov til at blive så deformeret; og nu kan du kun ved Guds nåde, sammen med dine egne ihærdige anstrengelser, blive sejrherre over din vilje. På grund af Kristi fortjenester kan du skille dig af med det, som mærker og deformerer sjælen og som udvikler en misdannet karakter. Du må bortlægge det gamle menneske, med dets fejl og tage det nye, Kristus Jesus. Tag hans liv til dig, som din vejleder; da vil dine talenter og din forstand udvikles til Guds tjeneste. ret
(92) [Oh! om mødrene blot ville arbejde med visdom, besindighed og beslutsomhed på at opdrage og undertrykke deres børns sanselige natur, hvor ville megen synd da blive standset i starten og hvilket utal af prøvelser ville menigheden da blive sparet for!] Hvor mange familier som nu er ulykkelige, ville være lykkelige. [Mange sjæle vil gå tabt for evigt på grund af, at forældrene forsømte at give deres børn en passende opdragelse og lære dem at bøje sig for autoriteten i deres ungdom. At kæle for fejl og dække over oprør er ikke at lægge øksen ved det ondes rod, men vil vise sig at være til tusinder af sjæles undergang. Hvorledes vil forældrene kunne stå Gud til regnskab for deres frygtelige pligtforsømmelse? Barnet i hjemmet side 172] ret
(92) Bror G, du er villig til at stå ved hovedkvarteret og diktere (93) andre, men du vil ikke selv lade dig diktere. Din stolthed brænder lige i øjeblikket, du forsøger. Egenkærlighed og arrogance er uregerlige ting i din karakter, som forhindrer åndelig vækst. Dem som har dette temperament må gribe nidkært fat i arbejdet og dø i selvet, ellers vil de miste himlen. Gud går ikke på kompromis med disse ting, som svage og forfejlede forældre gør. ret
(93) I mit sidste syn fik jeg vist at du afviser rettelser og irettesættelser, du vælger den egen vej og vil ikke optugtes, Gud har ikke mere brug for dig i sit hellige værk. Var du begyndt at rette din egen sjæl med Herren, ville du have set så stort et arbejde blive gjort for dig selv, at du ikke ville bruge så meget tid på bror H's formodede fejl, være ved dem bag hans ryg. De sidste tredive års arbejde burde give tillid til Bror H's renhed. "Ære til den, ære er behørig." ret
(93) [Mænd i ansvarsfulde stillinger bør stadig udvikles. De må ikke stole på en tidligere erfaring og føle, at det ikke er nødvendigt at blive faglærte arbejdere. Skønt mennesket ved sin indtræden i verden er den mest hjælpeløse blandt Guds skabninger og den mest fordærvede i sin natur, har det dog mulighed for uafbrudt fremgang. Det kan oplyses ved kundskab og forædles ved dyd og det kan skride fremad i åndelig og moralsk værdighed, ind til det med hensyn til forstandens fuldkommenhed og karakterens renhed kun er lidet ringere end englene. Når sandhedens lys skinner ind i menneskenes sind og Guds kærlighed udgydes i deres hjerter, kan vi ikke forestille os, hvad de kan blive, ej heller hvilken stor gerning de kan udrette. ret
(93) Jeg ved, at det menneskelige hjerte er blindt for sin egen sande tilstand; men jeg kan ikke undlade at gøre en anstrengelse for at hjælpe dig. Vi elsker dig og ønsker at se dig gå fremad til sejr. Jesus elsker dig. Han døde for dig og ønsker, at du må blive frelst. Vi nærer ingen tilbøjelighed til at holde dig i ___ men vi ønsker meget, at du gør et grundigt arbejde med (94) din egen sjæl, retter på alt, som er urigtigt i den og gør enhver mulig anstrengelse for at beherske dig selv, for at du ikke skal gå glip af himmelen. Dette har du ikke råd til. For Kristi skyld stå djævelen imod, så skal han fly fra dig. Vejl f menigh bd. 1 side 394]