(182) Vor Frelser fremstiller sig selv som et menneske der tager på rejse i et fjernt land, som forlod sit hus i udvalgte tjeneres varetægt og gav enhver sin opgave. Enhver Kristen har noget at gøre i sin Mesters tjeneste. Vi skal ikke søge vor egen magelighed eller bekvemmelighed, men snarere gøre opbyggelsen af Kristi rige til vor vigtigste. Uselviske anstrengelser på at hjælpe og velsigne vore medmennesker vil ikke kun røbe vor kærlighed for Jesus, men vil holde os nær til ham i afhængighed og tro og vore egne sjæle vil hele tiden vokse i nåden og i et kendskab til sandheden. ret
(182) Gud har spredt sine børn til forskellige samfund, så sandhedens lys kan skinne midt i det moralmørke, som omgiver jorden. Jo tættere mørket omgiver os, des større behov er der for at lyset skal skinne fra Gud. Vi kan sættes under meget vanskelige og prøvende omstændigheder, men dette beviser ikke at vi er i den position Forsynet har tilskikket os. Blandt de kristne i Rom, på Paulus' tid, nævner apostlen dem »der hører til kejserens hus.« Intetsteds kunne en moral-atmosfære være bedre for kristenheden end i de romerske sale, under den grusomme og udsvævende Nero. De, i kejserens tjeneste, som havde antaget Kristus, følte sig ikke fri, efter deres omvendelse, til at forlade deres pligtspost. Overfor tillokkende fristelser, hård modstand og forfærdende farer, var de trofaste vidner for Kristus. ret
(182) Den som vil stole helt på den guddommelige nåde, kan gøre sit liv til et stadigt vidnesbyrd for sandheden. Ingen er placeret sådan (183) at han ikke kan være en sand trofast kristen. Uanset hvor store forhindringer, vil alle som er besluttede på at adlyde Gud finde vejen åben, idet de går fremad. ret
(183) Dem som fastholder sit troskab mod Gud midt iblandt modstridende påvirkninger får erfaringer, af højeste værdi. Deres styrke vil øges for hver underlagt hindring, enhver fristelse overvindes. Denne kendsgerning overses ofte. Når en person har modtaget sandheden, udsætter misforståede venners angst ham for alle prøvelser og de sørger straks for at få ham i en lettere position. Han går fra et sted hvor alt er i harmoni med ham. Men øges hans åndelige styrke derved? i mange tilfælde ikke. Han får ligeså lidt modstandskraft som en væksthusplante. Han er ikke længere på vagt; hans tro bliver svag; han hverken selv vokser i nåden, eller hjælper andre. ret
(183) Kvier nogen sig ved at fastholde sandheden midt iblandt vantro og modstand? Jeg beder dem at erindre de troende i Neros hof; tænk over de afsavn og den forfølgelse som de måtte udholde og få en lektie om tapperhed, mod og tro af deres eksempel. ret
(183) Det kan til tider være tilrådelig de unge i troen at holdes borte fra de store fristelser eller modstand og sættes der hvor de kan nyde erfarne Kristnes omsorg og råd. Men det bør altid fastholdes for dem at kristenlivet er en stadig krig; hvor eftergivenhed for dorskhed og ladhed er skæbnesvangert for ens lykke. ret
(183) Vi bør ikke, efter at have antaget sandheden, forene os med dem som modsætter sig den, ej heller på nogen måde sætte os selv hvor det vil være svært for os at udleve vor tro. Men skulle nogen i den situation modtage sandheden, bør han veje tingene omhyggeligt før han ændrer standpunkt. Det kan være Forsynets plan at hans indflydelse og eksempel skal bringe andre til sandhedskundskab. ret
(184) (184) Mange er knyttet til sandhedsmodstandere i familiebånd. Disse troende er ofte underkastet store prøvelser, men ved guddommelig nåde kan de forherlige Gud, i lydighed mod sandheden. ret
(184) Som Kristi tjenere bør vi være trofaste i den position hvor Gud ser, vi kan aflægge et virkningsfuldt arbejde. Hvis vi får anledning til større nyttighed, bør vi antage dette, på Mesterens befaling og hans billigende smil vil være over os. Men vi bør frygte for at forlade vort udpegede arbejde, medmindre Herren klart anviser vor pligt i at tjene ham på en anden mark. ret
(184) Der er brug for forskellige kvalifikationer på værkets forskellige afdelinger. Tømreren egner sig ikke til at arbejde ved ambolten, ej heller grovsmeden til at bruge høvlen. Købmanden hører ikke hjemmet ved sygesengen og doktoren i kontorlokalet. Dem som bliver trætte af det arbejde Gud har betroet dem og sætter sig selv i stillinger hvor de ikke kan eller vil arbejde, vil regnes for dovne tjenere. »Han gav enhver sin gerning.« Ingen er undskyldt. ret
(184) Vor pligt at handle som missionærer for Gud i den position han har sat os i, overses stærkt af os, som et folk. Mange vender sig ivrigt fra deres nuværende opgaver og anledninger, for at finde større marker; mange forestiller sig at de i en anden position vil kunne finde det mindre svært at adlyde sandheden. Der ses på vore større menigheder at de nyder store fordele og blandt vore folk er der en voksende tendens til at forlade deres særlige pligtspost og flytte til Battle Creek eller i nærheden af andre store menigheder. Denne skik ikke blot truer velstanden men endog de mindre menigheders liv og det forhindrer os i at gøre det arbejde som Gud har givet os at gøre og ødelægger vor åndelighed og nytte som et folk. ret
(184) Fra næsten alle menigheder i Michigan og i en vis grad også fra andre stater, har vore brødre og søstre hobet (185) sig sammen i Battle Creek. Mange af dem var gode hjælpere i mindre menigheder. Og når de flytter bort har svækket disse små grupper; og i nogle tilfælde er menigheden blevet helt opløst. ret
(185) Har dem som er flyttet til Battle Creek vist sig at være til hjælp for menigheden? Sådan som tingene blev præsenteret for mig, så jeg efter hvem der frembar et levende vidnesbyrd for Gud, som følte en byrde for den unge, som gik fra hjem til hjem, bad med familier og arbejdede for deres åndelige vel. Jeg så at dette arbejde var blevet forsømt. Ved at komme til denne store menighed, følte mange at de ikke havde noget at udrette. Derfor foldede de deres hænder og undgik al ansvar og anstrengelser. ret
(185) Der er nogle som kom her blot for pengenes skyld. Denne klasse er en tung byrde for menigheden. De er grundens besværlige elementer, deres uproduktive grene lukker himlens herlige sollys for andre træer. ret
(185) Det er ikke Gud velbehageligt at så mange af vore prædikanter bosætter sig i Battle Creek. Hvis deres familier var spredt til forskellige dele af marken, kunne de være langt mere nyttige. Det er rigtigt at prædikanten bruger ganske kort tid hjemme, alligevel er der mange steder hvor den tid kunne bruges meget bedre på Guds sag. ret
(185) Herren siger til mange i Battle Creek: Hvad laver du der? Hvilket regnskab skal du aflægge, for at forlade dit bestemte arbejde og blive mere til hindring end til hjælp for menigheden? ret
(185) Brødre, jeg bønfalder jer at sammenligne jeres egen åndelige tilstand, som den er nu med hvad den var, da I var aktivt engagerede i Kristi sag. Da I hjalp og opmuntrede menigheden, fik I en nyttig erfaring og holdt jeres egne sjæle i Guds kærlighed. Nu hvor I har stoppet med at arbejde for andre, er jeres egen kærlighed så ikke blevet kold og jeres iver afmattet? Og hvordan er det med jeres børn? Er de fastere (186) etablerede i sandheden og mere helligede til Gud end før de kom til denne store menighed? ret
(186) Den indflydelse som nogle, længe tilknyttet vort arbejde, har udøvet er fatal for åndeligheden og helligelsen. Disse evangelie-forhærdede unge har omgivet sig selv med en verdslighedens atmosfære, uærbødighed og vantro. Vover I risikoen ved et sådant selskab med jeres unge? Det ville være bedre for dem om de aldrig havde fået en uddannelse, end at få den, på bekostning af Guds principper og velsignelse. ret
(186) Blandt unge som kommer til Battle Creek er der nogle som fastholder deres troskab mod Gud midt i fristelserne, men det er ikke mange. Mange som kommer her med tillid til sandheden, bibelen og religion er blevet ledt bort af ureligiøse omgangsfæller og er vendt tilbage til deres hjem, tvivlende på enhver sandhed, som vi som folk holder dyrebart. ret
(186) Lad alle vore brødre, som overvejer at flytte til Battle Creek, eller sende deres børn derhen, tænke dette igennem, før de tager dette skridt. Hvis dette store center ikke holder stand, hvis ikke menighedens tro og helligelse står i forhold til sine privilegier og anledninger, er dette den farligste stilling vi kan vælge. Jeg har set denne menigheds tilstand, ligesom englene ser på den. Der er et åndeligt bedrag både hos folkene og vagtfolkene. De fastholder religiøse former, men mangler retfærdighedens varige principper. Hvis der ikke er en afgjort forandring, en markant forvandling i menigheden, bør skolen her flyttes til en anden lokalitet. ret
(186) Havde unge, som havde boet her i årevis udnyttet deres privilegier, havde adskillige som nu er skeptikere have helliget sig selv til præstegerningen. Men de har betragtet det som et bevis på intellektuel ære at betvivle sandheden og har været stolt over deres selvstændige bevarelse af (187) vantro. De har foragtet nådens Ånd og har trådt på Kristi blod. ret
(187) Hvor er de missionærer som skal oprejses ved arbejdets hjerte? Fra tyve til halvtreds bør sendes ud fra Battle Creek hvert år, for at fremføre sandheden til dem som er i mørke. Men Gudsfrygt er så stor fornedrelse, helligelsens ånd så svag, verdsligheden og selviskheden så fremherskende, at den moralske atmosfære avler en sløvhed, fatal for missionsiveren. ret
(187) Vi behøver ikke at tage ud til fremmede lande for at blive missionærer for Gud. Overalt omkring os er der »marker allerede hvide til høsten.« og den som vil kan samle »frugter til evigt liv.« Gud kalder på mange i Battle Creek også hvis det kræver et pengemæssigt offer. Tag et sted hen for at være til velsignelse for andre. Tag derhen hvor I kan styrke nogle svage menigheder. Tag de kræfter i brug som Gud har givet jer. ret
(187) Ryst jeres åndelige døsighed af jer. Arbejd med al jeres styrke på at frelse jeres egne sjæle og andres sjæle. Nu er der ingen tid til at råbe, »fred og ingen fare.« [Det er ikke de meget veltalende forkyndere, der behøves til at fremholde budskabet. Sandheden skal forkyndes i al sin alvor. Mænd behøves, som forstår at handle, mænd, som vil arbejde ivrigt, stadigt og energisk på at rense menigheden og advare verden. ret
(187) Der er et stort arbejde at udføre, der må lægges mere omfattende planer, en røst skal lyde, som vækker folkene op. Mænd med en svag og vaklende tro er ikke de rette til at lede arbejdet i denne så vigtige krise. Der behøves heltemod og martyrtro. I Mesterens Tjeneste side 279]