(272) Der er dyrebare talenter i menighederne i Oregon og Washington-området og var de blevet udviklet ved veltilrettelagt arbejde, kunne der nu være gode medarbejdere i disse konferenser. En levende menighed er altid en arbejdende menighed. Sandheden er en kraft og dem som ser dens styrke vil stå frimodigt og frygtløst frem og forsvare den. Sandheden må forstås af forstanden, modtages i hjertet og dens principper indføjes i karakteren; og så kan der gøres stadige anstrengelser på at få andre til at antage den, for Gud holder mennesker ansvarlig for den brug de gør af lyset, han giver dem. ret
(272) Herren kalder på hele sit folk, til at udnytte de evner han har givet dem. De mentale kræfter bør udvikles til det yderste; de bør styrkes og forædles ved at have åndelige sandheder omkring sig. Hvis sindet får lov til at bare dvæle over ubetydelige ting og hverdagslivets almindelige forretninger, vil det, efter en af de uforanderlige love, blive svagt og overfladisk og mangelfuld i åndelig kraft. ret
(273) (273) [Vi står lige over for tider, som vil prøve menneskenes sjæle og de, der er svage i troen, vil ikke kunne bestå prøven i disse dages farer. De store åbenbarede sandheder må granskes omhyggeligt, for vi vil alle behøve et forstandigt kendskab til Guds ord. Ved bibelgranskning og dagligt samfund med Jesus vil vi få en klar og tydelig opfattelse af personligt ansvar og kraft til at bestå på prøvens og fristelsens dag. Den, hvis liv er forenet med Kristus ved skjulte bånd, vil ved Guds kraft blive bevaret til frelse gennem troen. ret
(273) Man bør tænke mere på de ting, som hører Gud til og mindre på timelige anliggender. Hvis den verdenskære kristendomsbekender vil lade sit sind arbejde i den retning, kan han blive lige så fortrolig med Guds ord, som han er med timelige gøremål. »Ransag Skrifterne« sagde Kristus, »for i dem mener I at have et evigt liv; og det er dem, som vidner om mig.« Det kræves af en kristen, at han skal granske Skrifterne med flid og læse Guds ords sandheder igen og igen. Forsætlig uvidenhed om dette emne stiller en kristens liv og karakter i fare. Den forblinder forstanden og fordærver de ædleste evner. Det er dette, som skaber forvirring i vort liv. Vort folk trænger til at forstå Guds ord; de trænger til at få en systematisk kundskab om principperne i den åbenbarede sandhed, der vil berede dem for, hvad der skal komme over jorden og afværge, at de drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser. ret
(273) Store forandringer vil snart finde sted i verden og enhver vil behøve en erfaringsmæssig kundskab om det, som hører Gud til. Satans arbejde går ud på at betage Guds folk modet og gøre deres tro usikker. Han søger på alle måder at indskyde tvivl og uvished angående de mænds stilling, tro og planer, på hvem Gud har lagt ansvaret for en særskilt gerning og som med nidkærhed udfører denne gerning. Skønt han gang på gang lider nederlag, fornyer han sine angreb og virker gennem sådanne, som udgiver sig for at være ydmyge og gudfrygtige og som tilsyneladende interesserer sig for eller tror på den nærværende sandhed. Sandhedens forkæmpere (274) venter heftig og grusom modstand fra deres åbenbare fjender; men dette er langt mindre farligt end den dulgte tvivl, der kommer til udtryk hos sådanne, som føler sig fri til at betvivle og kritisere, hvad Guds tjenere udretter. Disse mænd kan tilsyneladende være ydmyge; men de bedrager sig selv og de bedrager andre. I deres hjerter er der misundelse og ond mistanke. De rokker folkets tro på den, som Gud har udvalgt til at gøre hans gerning; og når de irettesættes for deres handlemåde, opfatter de det som en personlig krænkelse. Medens de bekender sig til at gøre Guds gerning, yder de i virkeligheden fjenden støtte. Vejl f menigh bd. 2 side 85-86] ret
(274) Brødre, lad aldrig nogens idéer rokke ved jeres tro på orden og harmoni, som burde være i menigheden. Mange af jer ser ikke alle ting klart. Anvisningerne om orden i tabernakeltjenesten blev optegnede, så alle, som bor på jorden, kunne drage lektier derfra. Mænd blev valgt til at være med i forskellige dele af opsætningen og nedtagelsen af tabernaklet og hvis en i uforsigtighed kom til at blande sig i andres arbejde, døde han. Vi tjener den samme Gud i dag. Men dødsstraf er blevet afskaffet; var det ikke sådan, ville der ikke være så megen uforsigtighed og uordentligt arbejde i hans sag. Himlens Gud er en ordens Gud og han forlanger at alle hans efterfølgere skal have regler og regulativer og bevare orden. Alle bør have en fuldstændig forståelse af Guds arbejde. ret
(274) Det er usikkert at blot et øjeblik gemme på tvivl i hjertet. Tvivlens frø som Farao såede, da han afviste det første mirakel, fik lov til at vokse og de gav en så overmægtig høst at alle efterfølgende mirakler ikke kunne overbevise om ham, at han havde uret. Han fortsætte, vovende sin egen vej, gik fra en grad tvivl til den næste og hans hjerte blev mere og mere forhærdet, indtil han skulle se på sin førstefødtes kolde, døde ansigt. ret
(274) Gud arbejder og vi gør ikke det halve af hvad vi burde, for at berede et folk til at stå på den dag, hvor Menneskesønnen (275) skal åbenbares. Ve over det menneske, der i mindste grad forsøger at hindre det arbejde, som Gud gør. Vi må arbejde for andre; vi må prøve at svække vore brødres tag på deres jordiske rigdomme; for mange vil sælge deres fødselsret til evigt liv for verdslige fortrin. Hvor meget bedre er det ikke at opmuntre dem til at samle deres rigdomme i himlen end at læsse de beklagende ord ud: "Det er penge, penge, som disse mennesker hele tiden forlanger og de bliver rige ved dem." Hvor sødt lyder ikke dette ikke i den verdenselskende trosbekender! Hvordan styrker de ham ikke til at tilbageholde den del som tilfalder Gud og som burde gives tilbage til ham i tiende og offergaver! Herrens forbandelse vil hvile over dem, som ikke giver ham hans. Lad os arbejde i harmoni med Gud. Hans tjenere har et budskab at fremføre til penge-elskere; hvorfor skulle de ikke fremføre et præcist vidnesbyrd om at bringe al tienden ind i forrådskammeret, når Herren selv har sat dem et eksempel? ret
(275) Kristi religion undertrykker selviskheden og forvandler sindet og kærligheden; det ligger under menneskers stolthed, at Gud alene ophøjes. Det er hvad bror A vil. Han behøver en praktisk tro på Gud. Han må se og føle æren ved at tjene Kristus, han må ophøje principfastheden og den kristne standard; han må oplagre sine tanker med Guds ords rige løfter, advarsler, råd og trusler; han må se vigtigheden af at have tro og de tilsvarende gerninger, så han i hjemmet, i menigheden og i hans forretningsanliggender kan repræsentere religionen renhed og ophøjede karakter ordentligt. Han bør sætte sig selv i forbindelse med Kristus, så han får åndelig kraft. Hans forbindelse med verden og påvirkninger modsat sandheden, har større magt over ham, end Kristi Ånd. Her er hans fare; og han vil til sidst gøre troens skibbrud, hvis han ikke ændrer sin handlemåde og knytter sig fast til lysets Kilde. ret
(275) Hvis hans interesse for åndelige ting var lige så stor, som den er for verdens ting, ville hans helligelse til Gud være (276) fuldstændig; han ville vise sig som en sand Kristi discipel og Gud vil acceptere ham og bruge de talenter, som nu er helt helliget til verdens tjeneste. De evner som kræves i Guds sag, går nu til at samle sig ejendomme. Der er brug for ledere i alle grene af hans værk, så det kan føres frem med kraft og orden. Hvis et menneske har taktfølelse, flid og begejstring, vil han få held med timelige forretninger og de samme egenskaber der helliges til Guds værk, vil endog vise sig som dobbelt så virkningsfulde; for guddommelig kraft vil kombineres med menneskelig anstrengelse. De bedste planer, i timelige eller åndelige ting, vil vise sig som en fejltagelse, hvis de overlades til uerfarne, udygtige hænder. ret
(276) Dem, som graver deres talenter ned i denne verden, behager ikke Gud. Alle deres kræfter bruges på at samle sig ejendomme og ønsket om at samle sammen bliver en lidelse. Bror A, er et aktivt menneske, han er stolt af at gennemføre verdslige projekter. Hvis den samme interesse, taktfølelse og målbevidsthed blev brugt på at arbejde for Herren, hvor meget større og ædlere resultater vil han da få! Uddannelsen i verdslige forretninger vil ikke nytte det mindste i det fremtidige liv, for ingen sådan forretning vil føres frem i himlen; men hvis de evner som, Gud har givet, bruges til hans ære, bruges til opbyggelse af hans rige og den uddannelse man får vil blive taget i himlen. ret
(276) [Hvordan er vi stillet her i verden? Vi befinder os i ventetiden. Men denne tid skal ikke tilbringes i ørkesløshed. Vi skal vente, våge og virke med nidkærhed. Vort liv skal ikke være fortravlet og forjaget og optaget af denne verdens ting på bekostning af den personlige gudsfrygt og den tjeneste, Gud kræver af os. Vi skal ikke være lunkne i vor iver; vi skal være brændende i ånden og tjene Herren. Sjælens lampe må gøres i stand og vi må have nådens olie i vore kander tillige med vore lamper. Alle forholdsregler må træffes for at hindre åndeligt tilbagefald, så Herrens dag ikke overrasker os som en tyv.] Den dag skal ikke lægges for langt væk; den er nær og intet menneske skal sige, endog i (277) sit hjerte, meget mindre ved sin gerninger, »Min herre lader vente på sig,« for derved er han udpeget til at være blandt hyklere og ikke-troende. [I Mesterens Tjeneste side 103] ret
(277) Jeg så at Guds folk er i stor fare, mange jordens beboere; deres interesse og hengivenhed er centret om verden. Deres eksempel er ikke rigtigt. Verden er bedraget af den måde mange opfører sig på, som bekender store og ædle sandheder. Vort ansvar er givet efter det lys, nåde og gaver vi har fået. Der påhviler de medarbejdere, hvis talenter, hvis midler, hvis anledninger og evner er størst, det tungeste ansvar. Gud kalder på bror A til at ændre sin handlemåde, bruge sine evner til Guds ære, i stedet for at fornedre dem til smudsige verdslige interesser. Nu er det den dag han har fået betroet, snart vil hans optegnelsesdag komme. ret
(277) Bror A blev fremstillet for mig, til at repræsentere en klasse som er i en lignende situation. De har aldrig været uanfægtet over for den mindste verdslige vinding. Ved megen forretningsfølelse og succesrige investeringer, ved handel, ikke med pund, men med pence og kvart-pennyer, har de samlet sig megen rigdom. Derved har de udviklet evner der modsiger udviklingen af kristen karakter. Deres liv fremstiller på ingen måde Kristus, for de elsker verden og dens vinding, bedre end de elsker Gud eller sandheden. »Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.« ret
(277) Alle de evner som mennesket har tilhører Gud. Overensstemmelse og bånd med verden er eftertrykkeligt forbudt i hans ord. Når Guds forvandlende nåde mærkes i hjertet, vil det sende et menneske, der hidtil har været verdslig, hen på en godgørenhedens stivej. Han som i sit hjerte har besluttet sig for at samle sig rigdomme i verden, vil »falde i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; [grundlag til al havesyge og verdslighed] drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.« ret
(278) (278) Hvert medlem i menigheden bør under hellig forpligtelse vogte strengt på Guds sags interesser. Hvert enkelt medlem i menigheden er ansvarlig for menighedens forrykte, modløse tilstand, hvorved de mest helligede sandheder, mennesker har fået betroet, vanæres. Der er ingen undskyldning for denne tilstand af tingene. Jesus har for alle, åbnet vej, hvorved der kan fås visdom, nåde og kraft. Han er vort eksempel i alle ting og intet bør splitte tanker for hovedformålet med livet, som er at have Kristus i sjælen, smelte og underkaste hjertet. Når det er sådan, vil alle medlemmer i menigheden, alle sandhedsbekendere være som Kristus i karakter, i ord og i handlinger. ret
(278) Nogle som har været lyskanaler, hvis hjerter er blevet glade af det dyrebare sandhedslys, har fornægtet sandheden, ved at infiltrere sig i verden. De har derved mistet selvopofrelsens ånd og sandhedens kraft og har søgt lykke ved jordens ustabile sager. De er i stor fare. Efter tidligere at have nydt lyset, vil de overlades til total mørke, medmindre de hurtig opsamler de stråler der stadig skinner på dem og vender tilbage til Herren med anger og bekendelse. Vi er på farens dag, hvor vildfarelse og bedrag fanger folket. Hvem vil advare verden, hvem vil vise dem den bedre vej, medmindre dem som har fået sandhedens lys er helliget ved den og vil lade deres lys skinne så at andre må se deres gode gerninger og forherlige Gud? Jeg ønsker at jeg kunne indprente alle med den fare de er i, for at miste himlen. At tilslutte sig menigheden er en ting og knytte sig med Kristus er noget helt andet. Ikke alle navne, som er optegnet i menighedsbøgerne, er optegnet i Lammets livsbog. Selvom mange tilsyneladende er oprigtige troende, opretholder de ikke en levende forbindelse med Kristus. De har skrevet sig op, de har sat deres navne i protokollen; men deres indre nådesgerninger er ikke udført i hjertet. Som følge deraf er de ikke lykkelige og de har haft svært ved at tjene Gud. ret
(278) »Den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes.« Husk at jeres brødre er fejlbarlige skabninger som jer selv, (279) og se deres fejltagelser og vildfarelser med den samme nåde og overbærenhed som I selv ønsker at få det mod jer. De bør ikke overvåges og deres mangler stilles til skue for verden til at juble over. Dem som vover dette, har sat sig op på domssædet og gjort sig selv til dommere, medens de har glemt deres egne hjerters have og har ladet det giftige ukrudt få en vis størrelse. ret
(279) Hver især har vi en sag kørende i himlens domssal. Karakteren vejes på helligdommens vægte og det bør være det alvorligste ønske af alt at vandre ydmygt og omhyggeligt, så de ikke, i forsømmelse for at lade lys skinne for verden, mister Guds nåde og mister alt værdifuldt. Al uenighed, alle forskelle og kritik, bør lægges bort, sammen med al ond tale og bitterhed; venlighed, kærlighed og medfølenhed for hinanden bør bevares, så Kristi bøn, om at hans disciple må være ét, ligesom han blev ét med faderen, må blive besvaret. Menighedens harmoni og enhed er de legemitionskort de giver verden på, at Jesus er Guds søn. Ægte omvendelse vil altid føre til ægte kærlighed til Jesus og til dem han døde for. ret
(279) Enhver som gør hvad han kan for Gud, som er sand og alvorlig for at gøre godt mod dem omkring ham, vil få Guds velsignelse for sine anstrengelser. Et menneske kan give Gud en god tjeneste, selvom han ikke er hoved eller hjerte på Kristi legeme. Den tjeneste er fremholdt i Guds ord, at hånden eller foden, skønt ydmyge, ikke desto mindre er vigtige. Det er ikke værkets storhed, men med den kærlighed det gøres med, motivet der ligger under, der bestemmer værdien. Der er et arbejde der skal gøres for vore næste og for dem vi omgås. Vi har ikke lov til at standse vort tålmodige, bønnerige arbejde for sjæle så længe som nogle er uden for sikkerhedens ark. Der er ingen hjælp at hente i denne krig. Vi er Kristi soldater og har pligt til at våge så fjenden ikke får fortrin og får de sjæle som vi må vinde til Kristus. ret
(280) (280) Tillidens og ansvarets dage er vore, vi har et arbejde at gøre for Gud. Menigheden i ___ er gradvist blevet kold og ureligiøs. Der er meget at gøre for dets medlemmer, enkeltvis. Stort lys har skinnet på deres stivej. For dette vil de drages til ansvar. Kristus sagde: »I er verdens lys;« »I er jordens salt.« De behøver et dybere nådesarbejde i deres hjerter. Der må ske en reformation, før Gud kan velsigne dem. Der er masser af formelle bekendere. Gribe efter vinding, i selviskhed, fordunkler den himmelske arv. Himlens rige sættes først, ædel renhed vil skinne frem i liv og karakter. Det er hvad bror A behøver, hvis han vil udøve en indflydelse for det gode. Han kan lide at have med penge at gøre og se dem vokse ved at spekulere det ene og andet sted. Hans tanker og kærlighed er optaget af verdslige forretninger. Han er beruset af dette livs bekymringer; som er at han er opslugt i sine forretninger, at han ikke kan tænke rationelt og forstandsmæssigt om Guds ting; hans synsevne er fordunklet af pengekærlighed. Sandheden burde række langt dybere i hans hjerte og udvikle frugter i hans private og offentlige liv. ret
(280) Bror A har undskyldt sig selv for ikke at gøre skrifterne til hans studium, fordi han var forretningsmand. Men for én, som er betynget af forretningsbekymringer, vil skrifterne være kilde til styrke og sikkerhed. Et sådant menneske har langt større behov for lys fra Guds ord, dets råd og advarsler, end hvis han ikke var placeret i en så farlig position. Hvis bror A ville udvise det samme fremsyn og forretningssans i Guds sager, som han udviser til verdslige sager, vil han se velsignede resultater. Hvis han tror at Gud er tilfreds med ham, når han giver sine talenter og kraft næsten helt til mammons tjeneste, er han frygtelig bedraget. Kristus sagde: »Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon«. Hvis bror A fortsætter med at gøre evige ting underordnede for verdslige interesser, vil hans lidenskab for pengeindsamling vokse støt, indtil det bliver et herskende princip og han vil (281) forblindes så meget af denne verdens gud, at han ikke vil være i stand til at skelne mellem det hellige og almindelige. ret
(281) Bror A har en stærk indflydelse på sine brødres tanker; de ser tingene hovedsageligt fra hans ståsted. Han behøver at vokse i åndelig sundhed og blive vis i Guds sager. Han bør begynde at vise interesse for og helligelse til himmelske sager og udvikle hans kræfter sådan at de kan være til tjeneste i Guds sag. Han behøver retfærdighedens rustning, til at afværge fjendens pile. Det er umuligt for ham at få frelse, medmindre der gøres en afgjort forandring i hans livs mål og stræben, medmindre han konstant opøver sig i åndelige ting. ret
(281) Gud kalder på menighedernes enkelte medlemmer i disse to konferenser, til at vågne op og blive omvendte. Brødre, jeres verdslighed, jeres mistillid, jeres knurren, har sat jer i en sådan position, at det vil være utroligt svært for nogen at arbejde blandt jer. Da jeres formand forsømte sit arbejde og svigtede sin opgave, var I ikke indstillet på at opmuntre ham. Den med myndighed burde have skillet sig ud som et Guds menneske, irettesat, formanet og opmuntret, som sagen kræver det, hvad enten I vil antage eller forkaste hans vidnesbyrd. Men han blev let modløs og efterlod jer uden den hjælp, en trofast Kristi tjener burde give. Han vedholdte sig ikke til Gud åbnende forsyn og viste jer ikke vedholdne jeres pligt og uddannede jer ikke efter tidens krav; men prædikantens forsømmelse bør ikke gøre jer modløse og få jer til at undskylde pligtsforsømmelse. Der er mere brug for kraft og troskab fra jeres side. ret
(281) Løfteaflæggelse og ikke betale
Nogle af jer har frafaldet jeres løfter. Herrens Ånd kom ind til ___-mødet, som bønnesvar og da jeres hjerter blev blødgjorte under dens indflydelse, afgav I løfter. Da frelsens strømme blev udgydt over jeres hjerter, følte I at i måtte følge (282) hans eksempel, som gik omkring og gjorde godt og som med glæde gav sit liv som løsesum for mennesker, fra synd og fordærv. Under himmelsk inspirerende indflydelse, så I at selviskheden og verdsligheden ikke var overensstemmende med kristen karakter og at I ikke kunne leve for jer selv og blive Kristus lig. Men da hans overdådige kærlighed og barmhjertigheds indflydelse ikke blev følt så mærkbart i jeres hjerter, holdt I jeres offergaver tilbage og Gud holdt sin velsignelse tilbage fra jer. ret
(282) Modgang kom over nogle. Der kom fejl i deres afgrøder, så at de ikke kunne indløse deres løfter; og nogle blev endog bragt under trange kår. Derfor kunne det naturligvis ikke forventes at de betalte. Men havde de ikke knurret og tilbageholdt deres hjerter fra deres løfter, ville Gud have arbejdet for dem og ville have åbnet veje, hvorved alle kunne have betalt det han havde lovet. De ventede ikke i tro, stolede på at Gud åbnede vej for at de kunne indfri deres løfter. Nogle havde midler til rådighed; og havde den samme villighed, som da de bad og havde de hjerteligt givet Gud af tiende og gaver, det som han havde lånt dem til dette formål, ville de være velsignet stort. Men Satan kom ind med sine fristelser og fik nogle til at betvivle motiverne og den ånd, som fik Guds tjenere til at kalde på midler. Nogle følte at de var blevet bedraget og besviget. I ånden forstødte de deres løfter og hvad de gjorde derefter var med ulyst og derfor fik de ingen velsignelse. ret
(282) I lignelsen om talenterne, viste den mand, som kun havde fået betroet ét talent, en modvillighed og skjulte sine penge så at hans Herre ikke kunne hjælpes derved. Da hans mester krævede ham til regnskab for hans forvaltning, undskyldte han sin forsømmelse ved at påføre sin herre skam. »Herre, jeg havde lært dig at kende [han bekender at kende sin herre] som en hård mand, der høster, hvor du ikke såede og samler, hvor du ikke spredte og af frygt for dig [at al min fortjeneste ikke vil blive mit, men at du ville kræve den,] gik jeg hen og gemte din talent i jorden; (283) se, her har du, hvad dit er« Da svarede hans herre og sagde til ham: »Du dårlige og dovne tjener, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede og samler, hvor jeg ikke spredte. Så burde du jo have anbragt mine penge hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom hjem. Tag nu den talent fra ham og giv den til ham, der har ti talenter; thi enhver, som har, [gør rigtig brug af mine goder] ham skal der gives og han skal have overflod; [for jeg kan stole på ham, vide at han vil gøre rigtig udbytte af hvad han har fået lånt,] men den, der ikke har, [som var bange for at stole på mig] fra ham skal endog det tages, som han har. [Jeg skal fratage ham det han kræver som sit; han skal forspilde alt betroet; jeg vil borttage hans talenter og give dem til én som vil udnytte dem.] Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren.« ret
(283) Den ånd brødrene viser med deres løfter, har forhånet Gud meget. Havde de set sagen vokse på marker som allerede er påbegyndt, ville de have følt noget andet. De var ikke blevet bedraget og ansvaret for bedraget, blev forøvet mod Guds Ånd og ikke mod den tjener han sendte. Havde bror A fået det rette standpunkt i denne sag, havde han værnet om den ånd som påvirkede ham til løfteaflæggelse, ville han ikke have næret en sådan uvillighed mod at investere i Guds sag. Men han tænkte hvor meget han kunne gøre med sine midler, ved at investere dem i verdslige foretagender. Gerrighed, verdslighed og begærlighed er karaktermangler som modsat anvendelsen af de kristne nådesgaver. Apostlen sagde: »Hold jeres færd [hele jeres livs optræden og vaner] fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har; thi han har selv sagt: »Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig," ret
(283) Det er tydeligt at mange, som har aflagt løfte, ikke kunne tro at de selv ville begå fejl. De talte om dem og dvælede over dem, indtil det synes at være virkeligt for dem. De følte at de ikke burde have hjulpet generalkonferensen og fremhævede at (284) de burde have fået midler til deres egen mark. Herren arbejdede for dem, efter deres begrænsede tro. Satan, som har holdt dem i bedrag, fik dem til at tro at de var gavmilde ved at sende midler til generalkonferensen. Men ved nærmere undersøgelse viste det sig, at der stadig manglede meget at tilbagelevere konferensen, af det som var brugt på at sende dem arbejdere og hjælpe dem med de forskellige måder at starte arbejdet op på og føre det frem. Alligevel var disse personer blevet bedrøvet, mishaget og uheldigt stillede og var faldet bort fra Gud, fordi de mente at de derved gjorde så store ting. Dette viser blot at et frygteligt bedrag kan komme over mennesker, når de ikke er under Guds Ånds særlige kontrol. Deres tvivl, deres mistanker, deres fordomme overfor generalkonferensen, var fuldstændigt tilskyndet af Satan. Guds sag er den samme verden over. Hver gren i arbejdet centrerer sig om Kristus. Ingen del i marken er uafhængig af resten. ret
(284) Kære brødre, I har ladet Satan komme ind i jeres hjerter og han vil aldrig kunne besejres helt før I angrer jeres onde tvivl og jeres tilbageholdelse af løftegaver. Herrens budbringer blev foragtet og pålagt at bringe et utilbørligt pres på folk. Gud var mishaget med bror B, fordi han ikke bar et beslutsomt vidnesbyrd mod alt den slags og viser jeres synd som den virkelig er. ret
(284) »Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde. Lad ikke din mund bringe skyld over dit legeme og sig ikke til Guds sendebud, at det var af vanvare! Hvorfor skal Gud vredes over din tale og nedbryde dine hænders værk?" ret
(284) Her fremstilles tingene i deres sande lys. Jeres arbejde blev gjort for øjnene af en Guds engel. Jeres ord blev ikke blot hørt af mennesker, men Guds engel lyttede til dem og kan det så overraske jer at Gud blev vred på jer? Kan I undres over at han ikke har velsignet jer og sat jer i stand til (285) at betale jeres løfter? Da I knurrede, gjorde vrøvl og ikke betalte jeres udlovede beløb, følte at Guds bedrager havde bedraget jer og afpresset jer løftebeløb, som ikke var retfærdige, da I gjorde dette jublede fjenden. Kunne I se jeres handlemåde, da I aldrig ville undskylde denne optræden på mindste måde? ret
(285) Vær forsigtig med hvordan I siger et ord der mindsker Guds budbringeres indflydelse. Nogle gange kan de have bedt for meget om midler. Men når Jesu lys og kærlighed oplyser hans efterfølgeres hjerter, vil der ikke være anledning til at tilskynde eller bede om deres penge eller deres tjeneste. Når de bliver ét med Jesus og indser at de ikke er deres egne, at de er købt for en pris og derfor er Herrens ejendom og at alt hvad de har, blot er dem betroet, som hans forvaltere, vil de med glad hjerte og ufravigelig troskab, give Gud de ting som er hans. Herren vil ikke acceptere et offer der er givet uvilligt og modstræbende. Sådan som I har det nu, vil det ikke være nogen dyd at sende flere bønner. Når I kommer ud fra denne fjendens snare, når I helner den gren I har gjort og erkender at Guds sag mangler er ligeså vedholdende som hans gaver til menneskenes børn, vil jeres gerninger svare til jeres tro og I vil få en rig velsignelse fra Herren.