(36) [Det er blevet vist mig, at særdeles mange af de forældre, der bekender sig til at tro på det højtidelige budskab for denne tid, ikke har opdraget deres børn for Gud. De har ikke vist selvbeherskelse og er blevet irriterede på enhver, der forsøgte at holde igen på dem. De har ikke i levende tro bundet deres børn til Herrens alter hver dag. Mange af disse unge har fået lov til at overtræde det fjerde bud ved at gå deres egne veje på Guds hellige dag. De har ikke følt noget samvittighedsnag ved på sabbatten at gå omkring på gader og veje for deres egen fornøjelses skyld. Mange går, hvorhen de har lyst og gør, hvad de har lyst til; og deres (37) forældre er så bange for at vække deres mishag, at de efterligner Eli og lader være med at forlange noget af dem. Barnet i hjemmet side 506] ret
(37) Disse unge mister al respekt for sabbaten og har ingen tillid til religiøse møder eller hellige og evige sager. Hvis deres forældre protesterer mildt mod dem, beskytter de sig selv ved at tale om nogle menighedsmedlemmers fejl. I stedet for at fortie den første tilnærmelse i den retning, tænker forældrene ligesom deres børn tænker; hvis denne og denne var fuldkommen, ville deres børn gøre det rigtige. I stedet for dette, skulle de hellere lære dem at andres synder ikke er nogen undskyldning for dem. Kristus er det eneste sande mønster. Mange menneskers fejl undskylder ikke en eneste fejl hos dem, eller formindsker deres skyld det mindste. Gud har givet dem en standard, fuldkommen, ædel og ophøjet. Dette må imødekommes, uanset hvordan andre opfører sig. Men mange forældre synes at miste fornuften og dømmekraften i deres ømhed for deres børn og, ved disse forkælede, selviske vildfarne unge, arbejder Satan på den anden side effektivt på at fordærve forældrene. Jeg blev henvist til Guds vrede, som kom over det gamle Israels vantro og ulydighed. Deres pligt at belære deres børn blev tydeligt pålagt dem. Det er ligeså bindende for troende forældre i denne slægt. »Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min mund; jeg vil åbne min mund med billedtale, fremsætte gåder fra fordums tid, hvad vi har hørt og ved, hvad vore fædre har sagt os; vi dølger det ikke for vore børn, men melder en kommende slægt om Herrens ære og vælde og underne, som han har gjort.« ret
(37) Børn er hvad deres forældre gør dem til, ved deres belæring, opdragelse og eksempel. Derfor er forældrenes pålidelighed så overmåde vigtig i oplæringen af unge til Guds tjeneste. Børn bør lære religiøse forpligtelsers hellighed tidligt. Det er den vigtigste (38) del af deres opdragelse. Vor opgave over for Gud bør gøres frem for alt andet. Streng overholdelse af Guds lov, af princip, bør belæres og håndhæves. »For han satte et vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en lov, idet han bød vore fædre at lade deres børn det vide, at en senere slægt kunne vide det og børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres børn derom, så de slår deres lid til Gud og ikke glemmer Guds gerninger, men overholder hans bud, ej slægter fædrene på, en vanartet, stridig slægt, hvis hjerte ikke var fast, hvis ånd var utro mod Gud." ret
(38) Her ses det store ansvar der påhviler forældre. Børn som vokser op til manddom eller kvindelighed, med udisciplineret vilje og ukontrollerede lidenskaber, vil senere i livet normalt gøre ting Gud fordømmer. Disse er ivrige efter betydningsløse nydelser og ureligiøse omgangsfæller. De har fået lov til at forsømme religiøse pligter og føjer det kødelige hjertes tilbøjeligheder og som følge deraf, styrer Satan sindet og principperne. I ___ ___ har forældrene givet ham god plads til at arbejde på. De fleste frafald fra Gud, der er sket på dette sted, er fordi forældrene har forsømt at oplære deres børn til et samvittighedsfuldt, religiøst liv. Disse børns tilstand er beklagelig. De bekender at være kristne; men deres forældre har ikke påtaget sig selv den byrde at lære dem at være kristne - at fortælle om Guds nådegaver, at prise ham, at vise Kristi liv i deres eksempel. ret
(38) Når disse børn kommer ind i skolen og er sammen med andre studerende, vil dem som virkelig har prøvet at blive kristne, skamme sig ved at udvise deres tro over for dem, som har så meget lys. De skammer sig ved at være noget særligt (39) og fornægter tilbøjeligheder og således bortlægger de deres rustning, netop når de mest har brug for det, når mørkets kræfter arbejder gennem disse ureligiøse kammerater, for at lede dem bort fra Kristus. De kommer ind på en sti der er fuld af farer, uden beskyttelse og støtte af religiøse principper, fordi de tror det vil være vanskeligt eller ubehageligt at tage deres religion med sig i klasseværelset, legepladsen og med til deres kammerater. Derved lægger de deres utildækkede sjæle frem for Satans spyd. Hvor er disse unges beskyttere? Hvem har taget fast greb om Guds trone, med den ene hånd, medens de med den anden indeslutter disse unge, for at drage dem til Kristus? Det er netop her at disse børn må kende religionens kraft, behøver at blive holdt tilbage med en fast hånd. ret
(39) Mange af dem, som så længe har forkastet guddommelig vejledning og bevogtning stormer af sted på letsindighedens og selviske fornøjelsers sti, ja endnu værre, til lavere handlinger og legemets besmittelse. Som følge deraf besmittes deres tanker og religionen bliver usmagelig for dem. Nogle er gået så langt, af denne nedadgående vej og fulgt så alvorligt Sodomitternes sti, at de i dag er nær forbandelsen og irettesættelsens og advarslens røst er gået tabt på dem. De vil aldrig kunne tilbagekøbes og forældrene er skyldig i deres ruin. De dyriske nydelser, som de har ofret så meget for - sundhed, fred i sindet og evigt liv - er i sidste ende, bitterhed. ret
(39) [Forældre, I må for Kristi skyld ikke begå nogen fejlgreb i den så betydningsfulde gerning at forme jeres børns karakter for tid og evighed. En fejl fra jeres side ved at forsømme en trofast vejledning eller ved at give efter for den uforstandige kærlighed, der gør jer blinde for deres fejl og hindrer jer i at give dem den rigtige disciplin, vil vise sig at være ødelæggende for dem. Jeres optræden kan give hele deres fremtidige levnedsløb en forkert retning. I afgør for dem, hvad de skal være og hvad (40) de skal gøre for Kristus, for mennesker og for deres egen sjæl. ret
(40) I skal være ærlige og trofaste i behandlingen af jeres børn. Arbejd tappert og tålmodigt. Frygt ikke for skuffelser; spar ikke på tid eller anstrengelser og undgå ikke byrder eller lidelser. Børnenes fremtid vil afsløre karakteren af jeres arbejde. Jeres troskab mod Kristus kan bedre udtrykkes i jeres børns harmoniske karakter end på nogen anden måde. De er Kristi ejendom, købte med hans eget blod. Hvis deres indflydelse er helt på Kristi side, er de hans medarbejdere, der hjælper andre til at finde vejen til livet. Hvis I forsømmer det arbejde, Gud har givet jer, vil jeres uforstandige fremgangsmåde ved opdragelsen sætte dem i klasse med dem, der spreder fra Kristus og styrker mørkets rige. Barnet i hjemmet side 166] ret
(40) Jeg siger hvad jeg ved, jeg bevidner at det jeg har set, når jeg siger at der blandt vore unge, blandt uddannede unge mennesker af kristendomsbekendende forældre, sker så frygtelig en krænkelse i Guds øjne. Den er endog så almindelig at den udgør en af de sidse dages tegn. Den er så fuld af onde tendenser, at den må afsløres og fordømmes. Det er syndigt at se let eller foragtende på deres tidlige dåbsløfter til Gud. Af religiøs interesse har Helligånden bevæget dem til at tage deres standpunkt helt under Prins Immanuels banner. Men forældrene var selv så langt fra Gud, så stærkt optaget i verdslige forretninger, så fyldt med tvivl og utilfredshed med deres egen religiøse interesse, at de var helt uegnede til at undervise dem. Disse unge behøver i deres uerfarenhed, en klog, fast hånd til at pege den rigtige vej og udelukke den forkerte vej med råd og indskrænkninger. ret
(40) Et religiøst liv burde vises som en markant modsætning til et verdsligt og fornøjelsessøgende liv. Han som vil være en Kristi discipel må tage korset op og bære det efter Jesus. Vor Frelser levede ikke for at behage sig selv, vi må heller ikke. Høje åndelige færdigheder vil kræve fuld (41) helligelse til Gud. Men denne belæring er ikke blevet givet de unge fordi den skal stride imod forældrenes liv. Derfor er børnene blevet overladt til at få det bedste kendskab til kristenlivet, på bedst mulige måde. Når de fristes til at søge verdsliges selskaber og deltage i verdslige fornøjelser, har de svage forældre, som ikke kan li at nægte dem nogen form for føjelighed, taget et så utydeligt og ubeslutsomt standpunkt i den sag, hvis de overhoved har sagt eller gjort noget, at børnene selv har bedømt, at det de ønskede var at føre et kristenliv og have karakter. ret
(41) Som tidligere anført, fortsætter de med dette, indtil de verdslige elementer får overhånd og så forhåner de deres tidligere overbevisning. De foragter den enkelhed de udviste da de var ømhjertede og de finder undskyldninger for at undgå menighedens og den korsfæstede Forløsers hellige krav. Denne klasse kan aldrig blive til det den kunne blive til, hvis ikke samvittighedens overbevisning var blevet kvalt, den helligste, mest ømhjertede hengivenhed sløvet. Hvis de efter nogle år bliver Kristi efterfølgere, vil de stadig bære ar, der er kommet af uærbødighed for hellige ting. ret
(41) Disse ting ser forældrene ikke. De forudser ikke resultatet af deres adfærd. De føler ikke at deres børn har brug for den ømmeste udvikling, den mest omhyggelige opdragelse i det gudfrygtige liv. De ser ikke på dem som Kristi ejendom i sin særlige betydning, købt for hans blod, hans nådes sejrsmærker og som sådan, dygtige redskaber i Guds hænder, til opbyggelse af hans rige. Satan forsøger altid på at vriste disse unge ud af Kristi hænder og forældrene indser ikke at den store fjende planter sit helvedes-banner tæt ved deres side. De er så forblindede at de tror det er Kristi banner. ret
(41) Ved hjælp af ærgerrighed eller ladhed, skepsis eller selv-eftergivenhed, lokker Satan de unge væk fra hellighedens snævre sti, som er oprettet for Herrens løsesum til at gå på. Normalt forlader de ikke (42) alle denne sti med det samme. De vindes gradvist bort. Har de taget et forkert skridt, mister de Åndens vidne for at anerkende Gud. Derved falder de ned i modløshed og mistillid. De kan ikke lide religiøse tjenester fordi samvittigheden fordømmer dem. De er faldet i Satans snare og der er kun en fulgtvej. De må genkalde deres skridt og i sjælsydmyghed bekende og opgive deres halvhjertede løbebane. Lad dem forny deres første erfaring, som de har taget let, værne godt om guddommelig higen og lade de hellige følelser, som kun Guds Ånd kan indgyde, regere i deres sjæle. Tro på Kristi kraft vil styrke til kristenlivet og lys til vejledningen. ret
(42) Denne praktiske belæring i religiøs erfaring, er hvad kristne forældre burde være rede til at give deres børn. Dette forlanger Gud af jer og I forsømmer jeres pligt hvis I ikke gør dette arbejde. Belær jeres børn om Guds måder at disciplinere sig på at betingelserne for et vellykket kristenliv. Lær dem at de ikke både kan tjene Gud og have deres tanker optaget i overpåpasselig forsørgelse for dette liv; men lad dem ikke nære den tanke, at de ikke behøver at slide og bruge deres fritid til dovneri. På dette punkt er Guds ord tydeligt. [Jesus, himmelens majestæt, har givet de unge et eksempel. Han sled for det daglige brød i værkstedet i Nazaret, Han var sine forældre underdanig og søgte ikke at være herre over sin egen tid eller at følge sin egen vilje. Ved et liv i behagelig nydelse kan den unge aldrig rigtig opnå at udmærke sig som mand eller som kristen. Gud lover os ikke behagelighed, ære eller rigdom i tjenesten for ham, men han forsikrer os om, at vi vil få alle de velsignelser, vi har brug for, "tillige med forfølgelser og i den kommende verden evigt liv". Kristus godkender intet mindre end en fuldstændig overgivelse til at tjene ham. Det er den lektie, som hver eneste af os må lære. ret
(43) (43) De, der gransker Bibelen og som rådfører sig med Gud og forlader sig på Kristus, vil blive sat i stand til at handle klogt til alle tider og i alle forhold. Gode principper vil komme til udtryk i det virkelige liv. Lad blot sandheden for vor tid blive godt modtaget og lagt til grund for karakteren, så vil den skabe en urokkelig beslutsomhed, som de fristende fornøjelser, de skiftende moder, de verdenskæres foragt og hjertets egne krav på at blive føjet, ikke vil have magt til at påvirke. Først må samvittigheden blive oplyst, viljen underkaste sig og kærlighed til sandhed og retfærdighed råde i sjælen, så vil der fremkomme en karakter, som himmelen kan anerkende. ret
(43) Vi har tydelige eksempler på, hvordan faste religiøse principper besidder en bevarende kraft. Selv frygten for at dø kunne ikke få den udmattede David til at drikke af vandet i Betlehem, som tapre mænd havde vovet livet for at skaffe ham. Den gabende løvekule kunne ikke afholde Daniel fra at bede hver dag og den gloende ovn kunne ikke tvinge Sjadrak og hans venner til at falde ned for det afgudsbillede, som Nebukadnezar havde stillet op. Unge mænd med faste principper vil hellere sky fornøjelser, trodse lidelser og lade hånt endog om løvekulen og den gloende ovn, end være utro mod Gud. Læg mærke til Josefs karakter. Kyskheden blev udsat for en alvorlig prøve, men sejren var fuldstændig. På ethvert punkt bestod den ædle unge mand prøven. Det samme gode, urokkelige princip viste sig i enhver prøve. Herren var med ham og hans ord var lov. Herren kommer 16.mar] ret
(43) En sådan principfasthed skinner klarest, i modsætning til de unges svaghed og udygtighed i vor tidsalder. Med enkelte undtagelser vakler de ved skiftende omstændigheder og omgivelser, en ting i dag og noget andet i morgen. Lad fornøjelsernes tillokkelser eller selvtilfredsstillelse komme frem og samvittigheden vil ofres for at vinde den eftertragtede føjelighed. Kan der vises tillid mod en sådan person? Aldrig! Når fristelserne ikke er (44) der kan han opføre sig så tilsyneladende rigtigt at din tvivl og anelser synes uretfærdige; men giver du ham en chance, vil han svigte dig. Han har et sygeligt hjerte. Når der netop er mest brug for principfasthed, vil han give efter; og hvis han ikke bliver en Arnold eller en Judas, er det fordi han ikke har haft anledning til det. ret
(44) Forældre, det bør være jeres første bekymring at adlyde pligtens kald og gå med hjerte og sjæl ind i det arbejde Gud har givet jer at gøre. Hvis alt andet mislykkes for jer, så vær grundige og effektive her. Hvis jeres børn kommer rene og dydige ud af hjemmeopdragelsen, hvis de blot udfylder den mindste og ydmygeste plads i Guds store gode plan for verden, så kan jeres liv aldrig kaldes for en fiasko og aldrig ses tilbage på med samvittighedsnag. ret
(44) [Den tanke, at vi må bøje os for et egensindigt barns vilje, er en fejltagelse. Elisa blev lige ved begyndelsen af sin gerning hånet og spottet af Betels ungdom. Han var en meget mild mand, men Guds Ånd drev ham til at udtale en forbandelse over disse spottere. De havde hørt om Elias' himmelfart og deres hånlige tilråb drejede sig om denne højtidelige begivenhed. Elisa viste, at hverken unge eller gamle skulle spøge med hans hellige kald. Da de sagde, at han hellere skulle stige op ligesom Elias, forbandede han dem i Herrens navn. Den frygtelige dom, der blev afsagt over dem, var fra Gud. Efter dette havde Elisa ikke flere vanskeligheder i sin gerning. I halvtreds år gik han ind og ud af Betels port, rejste fra by til by og passerede gennem sværme af uvirksomme, tøjlesløse unge af den værste og mest uforskammede slags; men ingen gjorde nogensinde nar af ham eller bagatelliserede hans kvalifikationer som den Allerhøjestes profet.] Dette ene eksempel på frygtelig strenghed fra sin løbebanes start, var tilstrækkeligt til at påbyde respekt gennem resten af livet. Havde han ladet spotten gå ubemærket hen, kunne han være blevet spottet, forhånet og endog slået ihjel af (45) den larmende hob og hans opgave med at belære og redde folket fra sin store fare, ville være tilintetgjort. [Barnet i hjemmet side 264 ] ret
(45) Selv mildhed må have sine grænser. Myndighed må støttes af fast strenghed, ellers vil den modtages af latterliggørelse og foragt. Den såkaldte mildhed, forlokkelser og eftergivenhed, som forældre og formyndere udviser mod unge er det værste onde der kan komme over dem. Fasthed, beslutsomhed og tydelige krav er absolut nødvendige for enhver familie. Forældre, tag jeres forsømte ansvar op; uddan jeres børn efter Guds plan, vis » hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys."