(361) [Kære søster L. Jeg har hørt om dit påtænkte ægteskab med en, som ikke er forenet med dig i dem kristne tro og jeg frygter for, at du ikke omhyggeligt har overvejet denne vigtige sag. Inden du tager et skridt, der vil øve indflydelse (362) på hele dit liv i fremtiden, beder jeg dig indstændigt om at skænke emnet omhyggelig overvejelse under megen bøn. Vil dette nye forhold vise sig at være en kilde til sand lykke? Vil det blive dig en hjælp i kristenlivet? Vil det behage Gud? Vil dit eksempel være en tryg vejleder for andre at følge? ret
(362) Enhver kvinde bør, inden hun indgår ægteskab, spørge, om den, hun er i begreb med at knytte sin skæbne til, er værdig. Hvordan har hans tidligere liv været? Lever han et rent liv? Er den kærlighed, han giver udtryk for, af en ædel, ophøjet art, eller er den blot en følelsesmæssig ømhed? Besidder han karaktertræk, der vil gøre hende lykkelig? Kan hun finde sand fred og glæde i hans hengivenhed? Vil hun få lov til at beholde sin personlighed, eller må hendes mening og samvittighed bøjes ind under hendes mands kontrol? Som en Kristi discipel er hun ikke sin egen; hun er dyrt købt. Kan hun hævde Frelserens krav som det højeste? Vil legeme og sjæl, tanker og forsætter bevares rene og hellige? Disse spørgsmål er af vital betydning for enhver kvinde, der indtræder i ægteskabsforholdet. ret
(362) Der er behov for kristendom i hjemmet. Kun denne kan forebygge de alvorlige onder, som så tit forbitrer det ægteskabelige liv. Kun hvor Kristus hersker, kan der være dyb, sand, uegennyttig kærlighed. Da vil sjæl blive knyttet til sjæl og begges liv vil smelte sammen i harmoni. Engle fra Gud vil være gæster i hjemmet og deres hellige nærværelse vil gøre brudekammeret helligt. Nedværdigende sanselighed vil være bandlyst. Tankerne vil være vendte opad til Gud; op til ham vil hjertets hengivenhed være rettet. ret
(362) Hjertet længes efter menneskelig kærlighed; men denne kærlighed er ikke stærk nok eller ren nok eller dyrebar nok til at erstatte Jesu kærlighed. Kun i sin frelser kan hustruen finde visdom, styrke og nåde til at møde livets bekymringer, ansvar og sorger. Hun bør gøre ham til sin styrke og vejleder. Lad en kvinde overgive sig til Kristus, inden hun giver sig til nogen jordisk ven og ikke indtræde i noget forhold, som vil komme i konflikt med dette. De, der ønsker at finde sand lykke, (363) må have himmelens velsignelse over alt, hvad de besidder og over alt, hvad de gør. Det er ulydighed mod Gud, der fylder så mange hjerter og hjem med elendighed. Min søster, medmindre du ønsker et hjem, hvor skyggerne aldrig løftes, forén dig så ikke med en, der er Guds fjende. ret
(363) Som en, der venter at møde disse ord i dommen, beder jeg dig indstændigt om at overveje det skridt, du agter at tage. Spørg dig selv: "Vil ikke en vantro mand lede mine tanker bort fra Jesus? Han elsker vellyst mere, end han elsker Gud; vil han ikke lede mig til at synes om de ting, han synes om?" Vejen til evigt liv er stejl og knudret. Påtag dig ingen ekstra byrder, som vil hæmme din fremgang. Du har for lidt åndelig styrke og du behøver hjælp i stedet for hindringer. ret
(363) Herren bød Israel fordum ikke at blande sig i ægteskab med de omboende afguderiske folkeslag. »Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn.« Grunden til dette påpeges: »Thi så vil de få din søn til at falde fra Herren, så han dyrker andre guder og Herrens vrede vil blusse op imod eder og han vil udrydde dig i hast.« »Thi du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden.« »Så skal du vide, at Herren din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde slægtled holder fast ved sin pagt og sin miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans bud, men bringer gengældelse over den, der hader ham, så han udrydder ham og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer gengældelse over ham.« ret
(363) Også i det nye testamente er der lignende forbud angående troendes ægteskab med ugudelige. I sit første brev til korinterne udtaler apostelen Paulus: »En hustru er bunden, så længe hendes mand lever; men sover hendes mand hen, så kan hun gifte sig, med hvem (364) hun, vil, blot det sker i Herren. « Og i sit andet brev skriver han: »Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? Hvordan kan Kristus stemme overens med Belial? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige." ret
(364) Min søster, vover du at sætte dig ud over disse tydelige og bestemte påbud? Hvorledes kan du som et Guds barn, en undersåt i Kristi rige, købt med hans blod, forene dig med en, der ikke anerkender hans krav og ikke beherskes af hans Ånd. De befalinger, jeg har anført, er ikke menneskeord, men Guds ord. Selv om den ledsager, du har valgt, i alle andre henseender var værdig (hvad han ikke er), har han dog ikke antaget sandheden for denne tid; han er en ikke-troende og Herren forbyder dig at forene dig med ham. Du kan ikke uden fare for din sjæl lade dette guddommelige pålæg uænset. ret
(364) Jeg ønsker at advare dig mod faren, inden det er for sent. Du hører på smigrende, behagelige ord og ledes til at tro, at alt skal blive godt; men du kender ikke de bevæggrunde, der fremkalder disse smukke talemåder. Du ser ikke dybderne i den ondskab, der er skjult i hjertet. Du kan ikke skue ind bag scenen og opdage de snarer, Satan lægger for din sjæl. Han ønsker at lede dig til at følge en sådan vej, at han let kan opnå adgang til at rette sin fristelses pile imod dig. Giv ham ikke den mindste anledning. Medens Gud påvirker sine tjeneres sind, arbejder Satan gennem ulydighedens børn. Der er intet samkvem mellem Kristus og Belial. De to kan ikke stemme overens. Ved at forene dig med en ikke-troende stiller (365) du dig på Satans grund. Du bedrøver Guds Ånd og forspilder hans beskyttelse. Har du råd til at stille dig over for en så frygtelig overmagt imod dig i kampen for det evige liv? ret
(365) Du vil måske sige: »Jeg har givet mit løfte og skal jeg nu tilbagekalde det?« Mit svar er: Har du givet et løfte i strid med skriften, så tilbagekald det endelig uden tøven og omvend dig i ydmyghed for Gud fra den forblindelse, der fik dig til at gøre et så ubesindigt løfte. Det er langt bedre at tilbagekalde et sådant løfte i Guds frygt end at holde det og derved vanære din Skaber. ret
(365) Husk, at du har en himmel at vinde, en åben sti til fortabelse at undfly. Gud mener, hvad han siger. Da han forbød vore stamforældre at spise frugten af kundskabens træ, åbnede deres ulydighed sluserne for ulykke over hele verden. Hvis vi vandrer i strid med Gud, vil han vandre i strid med os. Det eneste trygge for os at gøre er at vise lydighed mod alle hans krav, hvad det end måtte koste. De er alle grundfæstede i uendelig kærlighed og visdom. ret
(365) Den stærke verdslighedens ånd, som nu er til stede, tilbøjeligheden til ikke at anerkende noget højere krav end selvtilfredsstillelsens fordringer, udgør et af tegnene på de sidste dage. »Som det gik til i Noas dage,« sagde Kristus, »sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage! De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle.« Menneskene i vor tid tager til ægte og gives til ægte med den samme hensynsløse ringeagt for Guds krav, som viste sig i Noas dage. Der råder i den kristne verden en forbavsende, foruroligende ligegyldighed for Guds ords lære vedrørende kristnes ægteskab med vantro. Mange, der bekender sig til at elske og frygte Gud, følger tilbøjeligheden i deres eget sind hellere end at lade sig råde af Den evige Visdom. I en sag, der har livsvigtig betydning for begge parters lykke og velvære både i denne verden og i den tilkommende, lades fornuft, skøn og gudsfrygt ude af betragtning og blind indskydelse og hårdnakket forsæt (366) får lov at råde. Både mænd og kvinder, som ellers er fornuftige og samvittighedsfulde, vil ikke høre på råd; de er døve for venners og slægtninges og Guds tjeneres formaninger og bønner. En advarsel eller en opfordring til forsigtighed bliver opfattet som tåbelig indblanding og den ven, der er trofast nok til at gøre en indvending, bliver behandlet som en fjende. Alt dette er efter Satans ønske. Han spinder sin fortryllelse omkring sjælen, som bliver forhekset, bedåret. Fornuften lader selvbeherskelsens tøjler falde på lystens hals og vanhellig lidenskab får magten, indtil ofret for sent vågner op til et liv i elendighed og trældom. Dette er ikke et billede tegnet af fantasien, men en påvisning af kendsgerninger. Gud giver ikke sit bifald til forbindelser, som han udtrykkelig har forbudt. Jeg har i årevis modtaget breve fra forskellige, som har indgået ulykkelige ægteskaber og de oprørende forhold, der er blevet åbenbaret for mig, er nok til at gøre én syg om hjertet. Det er ingen let sag at afgøre, hvilket råd man kan give disse ulykkelige mennesker, eller hvordan deres tunge lod kan lettes; men deres triste erfaring bør være en advarsel for andre. ret
(366) I denne tid, da begivenhederne i jordens historie snart skal afsluttes og vi er i færd med at skulle indtræde i en trængselstid, som aldrig har haft sin mage, gælder det, at jo færre ægteskaber der indgås, desto bedre vil det være for alle, både mænd og kvinder. Medens Satan virker med al uretfærdigheds forførelse over for dem, der fortabes, bør frem for alt de kristne tage sig i agt for at forene sig med vantro mennesker. Gud har talt. Alle, der frygter ham, vil rette sig efter hans vise pålæg. Vore følelser og tilskyndelser og vor hengivenhed må være vendt mod himmelen, ikke mod jorden, ikke flyde i sanselige tankers og nydelsers simple, lave spor. Nu er tiden, da enhver sjæl bør stå som for den hjerteransagende Guds åsyn. ret
(366) Min kære søster, som en Jesu discipel bør du spørge, hvad indflydelsen vil blive af det skridt, du er i færd med at tage, ikke blot på dig selv, men på andre. Kristi efterfølgere skal være deres mesters medarbejdere; de må være »ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i (367) en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden,« siger Paulus. Vi skal tage imod de klare stråler fra Retfærdighedens Sol og ved vore gode gerninger lade dem skinne for andre med et klart og fast lys, aldrig ustadige, aldrig fordunklede. Vi kan ikke være visse på, at vi ej skader dem, der er omkring os, medmindre vi øver en afgjort indflydelse for at lede dem fremad mod himmelen. ret
(367) »I er mine vidner,« sagde Jesus og ved enhver handling i vort liv bør vi spørge: Hvilken virkning vil vor handlemåde have på Genløserens riges interesser? Hvis du i sandhed er en Kristi discipel, vil du vælge at vandre i hans fodspor, hvor smertefuldt dette end måtte være for dine naturlige følelser. Paulus sagde: »Det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig og jeg for verden.« ret
(367) Søster L, du trænger til at sidde ved Jesu fødder og lære af ham, ligesom Maria gjorde fordum. Gud kræver af dig en fuldstændig overgivelse af din vilje, dine planer og forsætter. Jesus er din leder; ham må du se hen til, ham må du forlade dig på og du må ikke tillade noget at afholde dig fra det liv i hengivenhed, som du skylder Gud. Dit borgersamfund må være i himmelen, hvorfra du venter Frelseren. Din gudsfrygt nå være af en sådan art, at den mærkes af alle inden for din indflydelses område. Gud kræver, at du i enhver handling i livet skyr det onde i enhver skikkelse. Gør du det? Du står under den højeste forpligtelse til ikke at svække din tro eller gå på akkord med den ved at forene dig med Herrens fjender. Hvis du fristes til at sætte dig ud over, hvad han pålægger os i sit ord, fordi andre har gjort det, så husk på, at dit eksempel også vil øve en indflydelse. Andre vil gøre, som du gør og således vil det onde bredes videre ud. Fordi du bekender dig til at være et Guds barn, vil en afvigelse for dit vedkommende have umådelig skade til følge for dem, der ser hen til dig efter vejledning. ret
(367) Sjæles frelse vil være det stadige formål for deres vedkommende, der bliver i Kristus. Men hvad har du gjort for at forkynde hans pris, der kaldte dig ud af mørket? »Vågn op, du som sover og stå op fra de døde og (368) Kristus skal lyse for dig!« Afryst denne skæbnesvangre fortryllelse, der sløver dine sanser og lammer sjælens kræfter! ret
(368) De allerstærkeste opmuntringer til troskab fremholdes for os, de højeste bevæggrunde, den herligste belønning. De kristne skal være Kristi repræsentanter, Guds sønner og døtre. De er hans ædelstene, hans særskilte klenodie. Om alle, der forbliver tro, udtaler ham: »De skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil.« De, der når frem til den evige lyksaligheds porte, vil ikke anse nogen opofrelse, de har gjort, for at være for stor. ret
(368) Måtte Gud hjælpe dig til at bestå prøven og bevare din retskaffenhed Klyng dig i tro til Jesus, Skuf ikke din Genløser. Vejl f menigh bd. 2 side 100-105]
St. Helena, Californien, den 13.feb, 1885