(407) Der er og vil altid være mange problemer i forbindelse med forlaget i Battle Creek. De institutioner der er etableret der, er Guds redskaber til hans arbejde på jorden. Af denne grund er Satan på grunden og forvirrer og forhindrer i sin snildhed. Han kommer med sine fristelser til mænd og kvinder, som er på disse institutioner, uanset hvilke ansvarsbetyngede stillinger eller gør det mest ydmyge arbejde og om muligt besnærer dem med sin list, så de mister forbindelse med Gud, forvirres i dømmekraft og er ude af stand til at skælne mellem ret og forkert. Han ved at tiden vil sikkert komme, hvor det som har styret livet vil blive åbenbaret og han er glad for at disse personers liv vidner imod dem, så de ikke er Kristi medarbejdere. ret
(407) Mange som er oppe i årerne og nået manddommens stadie, er mangelfulde i hvad der udgør en ædel mandig karakter. Gud betragter ikke dem som mænd. Nogle af disse er knyttet til vore institutioner. De har indflydelse; men det er af en skadelig art, for det er sjældent på den rigtige side. Selvom de bekender gudfrygtighed, går deres eksempel hele tiden hen mod at anspore uretfærdighed. Tvivl er indvævet i deres tanker og udtrykkes i deres ord og deres kræfter bruges på at fordreje retfærdighed, sandhed og ret. Deres tanker er styret af Satan og han arbejder gennem dem på at demoralisere og bringe forvirring ind. Jo behageligere og tiltrækkende deres metoder er, jo rigere de er begavet med strålende talenter, (408) des effektivere redskaber er de i al retfærdigheds fjendens hænder til at demoralisere alle, inden for deres virkekreds. Det vil være en svær og utaknemlig opgave at hindre disse i at få en herskende indflydelse og gennemføre deres egne mål, at anspore uorden og løse, slappe principper. ret
(408) De unge der kommer under deres indflydelse er aldrig sikre, undtagen dem, under hvis varetægt de er sat under, udøver den største vagtsomhed og de selv har de rigtige principper fast funderet. Men det er en sørgelig kendsgerning at mange af de unge i vor tid, overgiver sig så hurtig til Satans indflydelse, men modstår Guds Ånd; og i mange tilfælde er forkerte vaner blevet så fastlåste, at de største anstrengelser fra ledernes side, ikke vil føre til at forme deres karakter i den rigtige retning. ret
(408) Dem som har betroede stillinger i forlagshuset har tunge ansvar at bære og de er ikke egnede til disse steder, hvis de ikke dag for dag får en dybere og mere pålidelig kristenerfaring. Evige interesser bør sættes i første række og enhver påvirkning som hjælper i det guddommelige liv bør bydes velkommen. Mænd som Herren har givet opgaver at varetage i hans sag, bør være åndeligt sindede. De må ikke forsømme de religiøse møder eller betragte det som en opgave at tale ofte med hinanden om deres religiøse liv og erfaring. Gud vil lytte til deres vidnesbyrd; de vil optegnes i hans erindringsbog; og han vil begunstige hans trofaste og »vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham." ret
(408) Dem ved forlagsarbejdets hoved, bør huske på at de er et eksempel for mange og de bør være trofaste i offentlig tilbedelse af Gud, præcis ligesom de ville have at arbejdsfolkene skal være trofaste i alle afdelingens underafdelinger. Hvis de ses lejlighedsvis i gudsdyrkelseshuset, vil andre undskylde sig selv på grund af deres forsømmelse. Disse forretningsfolk kan til enhver tid tale flydende og forstandsmæssigt om forretningsanliggender og vise at de ikke har (409) brugt deres styrke i denne retning forgæves. De har lagt taktfølelse, dygtighed og kundskab i deres arbejde, men hvor vigtigt er det ikke at deres hjerter, deres sind og alle deres kræfter bliver oplært til trofast tjeneste i sagen og gudsdyrkelse; så de kan pege vejen ud til frelse gennem Kristus, i et veltalende sprog i sin enkelhed. De bør være alvorligt bedende mænd og med fast tillid til Gud, mænd som, ligesom Abraham, vil ordne deres hjem efter dem og vil vise en særlig interesse for alles åndelige krigsførelse, som er på kontoret. ret
(409) Dem som sætter Kristus først i alt kan betros noget. De vil ikke være selvtilstrækkelige, de vil heller ikke synke i deres religiøse interesser i deres forretninger. Har Gud betroet mænd med hellige ansvar? så vil han få dem til at føle deres egen svaghed og deres afhængighed af ham. Det er usikkert for mennesker at støtte sig til egen forståelse, derfor bør de daglig søge styrke og visdom ovenfra. Gud bør være i alle deres tanker; så kan al den gamle slanges list og underfundighed ikke bedrage dem til syndig pligtsforsømmelse. De vil møde fjenden med det enkle våben Kristus brugte, »der står skrevet,« eller vil afvise ham med et, »vig bag mig, Satan." ret
(409) [Med sin advarsel: »Våg og bed!« anviste Jesus den eneste trygge vej. Det er nødvendigt at våge. Vort hjerte er svigefuldt, vi er undergivet menneskelige svagheder og skrøbeligheder og Satan er ude på at ødelægge. Vi skal være på vagt, for vor modstander er altid i virksomhed. I bevidstheden om hans utrættelige årvågenhed, »så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru«. Verdens ånd og indflydelse må imødegås og den må ikke få lov til at tage sind og hjerte i besiddelse. Herren kommer 18.feb] ret
(409) Den aktive forretningsmand, idet han kommer i kontakt med verden, vil få prøvelser, rådvildhed og bekymringer. Han vil finde at der er tendens til at lade verdslige tanker og planer tage ledelsen og at det vil kræve anstrengelser og disciplin i tanker og sjæl, at fastholde en opbyggelighed. (410) Men den guddommelige nåde afventer hans forlangende og hans store behov er det mægtige argument der vi sejre med Gud. For disse mænd har Jesus gjort særlige tilvejebringelser for. Han indbyder dem: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.« Dem som har fællesskab med Kristus har konstant hvile og fred. Hvorfor vandrer vi alene og foragter hans ledsagelse? Hvorfor tager vi ham ikke med på alle vore råd? Hvorfor kommer vi ikke til ham i alle vore forviklinger og forsøger styrken i hans løfter? ret
(410) Helligånden oplyser vort mørke, informerer vor uvidenhed og forstår og hjælper os i vore mangfoldige fornødenheder. Men sindet må udspringe helt af Gud. Hvis kulde og verdslighed får lov at komme ind, vil vi ikke have hjerte til at bede, ingen mod til at se op på ham, som er styrkenes og visdommens kilde. Bed da altid, kære brødre og søstre, at i »skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed.« Send jeres bønner til nådens trone og stol på Gud, time for time, øjeblik for øjeblik. Kristi tjeneste vil ordne alle jeres forhold med jeres medmennesker og gøre jeres liv frugtbart i gode gerninger. ret
(410) [Ingen må indbilde sig, at selviskhed, selvsikkerhed og nydelsessyge er overensstemmende med Kristi Ånd. Der påhviler enhver virkelig omvendt mand eller kvinde et ansvar, som vi ikke rettelig kan vurdere. Verdens leveregler og skikke skal ikke efterleves af den himmelske konges sønner og døtre.] »I elskede, nu er vi Guds børn og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.« Men verden kender os ikke, fordi de ikke kender Kristus, vor Mester. [Guds sønner og døtre 3.jan] ret
(410) Der er brug for forretningsledere på Review kontoret, som vil fremstille Jesus og frelsesplanen rigtigt. Gud er mishaget (411) når de bruger alle deres kræfter på verdslige foretagender, eller endog på forretninger der har med forlagsarbejdet at gøre og gør ikke noget for at styrke hans menighed, opbyggelsen af hans rige. At arbejde for Gud og sjæles frelse er det højeste og mest ædle kald som mennesker nogensinde har fået eller kan få. Tab og vinding i disse forretninger er af stor betydning; for resultatet ender ikke ved dette liv, men rækker ud i evigheden. ret
(411) Brødre, uanset hvad I involverer jer i, uanset hvilken afdeling i værket I får tildelt, så tag jeres religion med jer. Gud og himlen bør ikke lades ud af erfaringen og livsarbejdet. Denne sags arbejdere bør vogte sig imod at blive ensidige mænd og kun lade det verdslige element i jeres karakter komme til syne. I fortiden er der blevet gjort absolutte fejltagelser fra menneskers side, i forbindelse med kontoret. De har ikke været åndeligsindede; og deres indflydelse har ikke gået mod det himmelske Kanaan, men tilbage mod Ægypten. ret
(411) Bror P er blevet velsignet med evner som, hvis de helliges til Gud, vil sætte ham i stand til at gøre meget godt. Han har et kvikt hoved. Han forstår sandhedens teori og Guds lovs krav; men han har ikke lært sagtmodighed og ydmyghed i Kristi skole, som vil gøre ham til et sikkert menneske, så han kan stå en betroet stilling. Han er blevet vejet på helligdommens vægte og fundet for let. Han har fået et stort lys i advarsler og irettesættelser; men har ikke givet agt på dem; han har endog ikke set nødvendigheden i at ændre sin handlemåde. Hans eksempel for dem, der arbejder på kontoret, har ikke været i overensstemmelse med hans bekendelse. Han har ikke fastholdt en standhaftighed; han har været som en barnlig mand og hans indflydelse har haft tendens til at lede bort fra Kristus, mod overensstemmelse med verden. ret
(411) Kristi kors er blevet fremstillet for bror P; men han har vendt sig bort fra det, for det er mere forbundet med skam og irettesættelse, end med verdens ære og pris. Igen og igen har Jesus kaldt: Tag korset op og følg mig, så (412) I skal være mine disciple. Men andre stemmer har kaldt i retning mod verdslig stolthed og ærgerrighed; og han har lyttet til disse stemmer fordi deres ånd er behageligere for det naturlige hjerte. Han vendte sig fra Jesus, adskilte sig selv fra Gud og omfavnede verden. han blev kaldet til at fremstille Kristus og være et klart lys i verden; men han har forrådt sin hellige tillid. Verden sætter skæl mellem hans sjæl og Jesus og han har fået en verdslig erfaring, skønt han skulle have fået én af den helt modsatte art. Han har været helt verdslig i sin smag og anskuelser og som følge deraf ikke været i stand til at fatte åndelige ting. ret
(412) Bror P's succes i sin tjenestegerning og også i sin betroede stilling på kontoret, er afhængig af den karakter han skal fastholde. Der var brug for smerteudholdende anstrengelser, så intet forkert eksempel ville blive sat, ved at gå ud og komme forud for hans kollegaer. Den plan han burde have taget, den måde han burde have handle på, er tydeligt markeret i Guds ord. Havde han givet agt på det ord, ville det have været et lys for hans sti, ledt hans uerfarne fødder på en sikker vej. Guds Ånds vidnesbyrd er blevet sat for ham igen og igen, vist ham hvor han afviger fra den hovedvej, der er skitseret for Herrens løsepenge, til at vandre på og advare og bønfalde ham om at ændre hans handlemåder. Men hans egne veje synes rigtig i hans øjne; og han har fulgt tilbøjeligheden, ikke givet agt på det lys han har fået. Han var ikke en pålidelig rådgiver. Han var ikke en pålidelig mand på kontoret; han var heller ikke en pålidelig hyrde, for han ville lede hjorden på vildspor. Han har forkyndt fremragende prædikener; men uden for talerstolen har han ikke gennemført de principper han har forkyndt. Den slags arbejde er en forhånelse mod Gud. ret
(412) Bror P's forening med verden har vist sig som en snare for ham selv og for andre. Oh, hvor mange støder ikke han over sådanne liv som hans. De får det indtryk at når de tager de første skridt mod omvendelse, anger, tro og dåb, - så er det alt hvad der forlanges af dem. Men dette er en fatal fejltagelse. Den vanskelige kamp at sejre over selvet, kæmpe for hellighed og himlen, (413) er en livslang kamp. Der er ingen hjælp i denne krig; anstrengelsen må være vedvarende og udholdende. Kristen renhed må søges med uimodståelig kraft og fastholdes med en resolut beslutsomhed. ret
(413) En ægte religiøs erfaring, udfoldes og forøges. Stadig fremgang, større kundskab og kraft til Guds ord, er den naturlige følge af en livsvigtig forbindelse med Gud. Lyset af hellig kærlighed vil blive klarere og klarere til den fuldkomne dag. Det er bror P's privilegium at få en sådan erfaring som denne; men han har ikke haft nådes olie i hans lampes kar og hans lys er blevet svagere. Hvis han ikke gør en afgjort forandring snart, vil han komme der hen, hvor ingen advarsler eller bønner aldrig vil nå ham. Hans lys vil forsvinde i mørket og han vil blive overladt i fortvivlelse. ret
(413) Økonomiseringens betydning
Bror R har gode forretningsevner i nogle af værkets grene, som vil sætte ham i stand til at tjene kontoret acceptabelt; men han har ikke uddannet og disciplineret sig selv til at være en grundig og stabil leder. Under hans ansvar er der sket alvorlige forsømmelser; der har eksisteret en uordentlig og uorganiseret tilstand af tingene, som burde rettes med det samme. Der er mange småting i hans arbejde, som ikke har fået opmærksomhed og som følge deraf, er der lækager. Der er sket tab og spild som kunne være undgået. ret
(413) Jeg er gået igennem kontoret og er blevet vist hvordan Guds engle ser på arbejdet i de forskellige lokaler. På nogle steder er tingenes tilstand bedre end på andre; men stort set er der fejl der burde afhjælpes. Tab, tab ses på mange afdelinger. Den ubesindige måde som andre arbejder på, fører til tab på kontoret og er en forhånelse mod Gud. Det er sørgeligt at det er sådan. Jesus har givet os lektier om økonomisering. »Saml de tiloversblevne stykker sammen,« siger han, »så intet går til spilde.« Det ville være bedre at der ikke blev startet så mange store virksomheder, hvis der så bliver gjort noget ved småtingene, for de små ting er ligesom små (414) skruer der holder sammen på maskineriet. Guds ord forklarer pligten; det giver regler for trofast tjeneste: »Den, som er tro i det små, er også tro i det store og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store." ret
(414) Jeg er blevet vist at, udover at hjælpe nu på kontoret, burde der sættes dygtige mænd til at hjælpe til i ledelsen af værkets forskellige afdelinger. Der bør ansættes mænd, som har erfaring i forretninger og som er kloge ledere. Det ville være bedre, om der for nogle år siden, blev ansat mænd, som var grundige ledere, mænd som ville have lært grundighed, villighed og sparsommelighed, - også hvis de skulle have den dobbelte løn end hvad formændene får. Her er bror R mangelfuld; han har ikke en heldig måde at rette onderne på. Han påtager sig dette, men rigtig mange ting, som burde forandres med det samme, forsømmes helt. Kontoret har manglet en omsorgsfuld økonom, en grundig forretningsmand. Der er gået tre gange små meget tabt, som det ville koste for det allerbedste talent og erfaring i dette værk. ret
(414) Rigtig meget er gået tabt fordi der mangler en kvalificeret person, en som er stabil, dygtig og praktisk til at overse værkets forskellige afdelinger. Der er brug for en, som har praktisk erfaring i trykning og kender til alle dele af værket. Der er nogle som forstår trykning, men fejler helt i ledelsen. Andre gør det bedste de kan, men de er stadig uerfarne og forstår ikke forlagsarbejdet. Deres idéer er ofte snævre. De ved ikke hvordan de skal imødegå sagens behov; og derfor kan de ikke vurdere fordelene og ulemperne ved at udvide deres arbejde. De er også tilbøjelige til at fejlbedømme, gøre forkerte beregninger og vurdere forkert. Der er sket tab fordi der ikke er vurderet rigtigt og der ikke er blevet udnyttet anledninger for forlagsarbejdets fremme. På en institution som denne kan tusindvis dollars gå tabt, på grund af ukvalificerede personers udregninger. Bror P havde evner i nogle retninger til at forstå og vurdere forlagsarbejdets (415) interesser ordentligt, men hans indflydelse var til skade for kontoret. ret
(415) Der bør være nogen til at se om de unge, når de kommer ind på kontoret i lære, har behørig og ordentlig opmærksomhed. Et menneske burde ansættes til dette og skal lære dem, være tålmodig, venlig og se tingene. Hvem som helst er ikke er tilstrækkelig til dette arbejde, så lad flere blive ansat. Hvis det gøres godt, vil det spare kontoret for tre mænds løn. Disse unge mennesker danner vaner og det bliver grundlag for hele deres erfaring. Ligesom før, er de på skole. Og hvis de ikke får lov til at tilegne sig kundskab så godt de kan, vil der kunne ses markante mangler overalt i deres fremtidige arbejde. Grundlaget for grundighed, ærlighed og renhed må lægges i unge. Dannelsen af korrekte vaner hos unge er af vigtig betydning. Hvis de, i stedet for at oplæres i lydighed mod regler og retningslinjer og vaner i punktlighed, grundighed, orden og sparsommelighed, får lov til at danne løse, slappe vaner, vil de være tilbøjelige til at beholde disse dårlige vaner gennem hele livet. De kan have talenter for at få tingene til at lykkes for dem; men de bør oplæres i vigtigheden af at bruge deres kræfter rigtigt. De bør også lære økonomisk sans, samle stumperne op så intet går til spilde. ret
(415) Mænd i ansvarsfulde stillinger, bør ikke påtage sig mere end de kan gøre det grundigt, hurtigt og godt; for hvis de vil have dem i deres varetægt, danne rigtige vaner, må de sætte et rigtigt eksempel. Et stort ansvar påhviler disse ledende mænd, som de, med hensyn til karakterdannelsen, giver de unge i deres principfasthed og arbejdsmetoder. De bør tænke over at de, ved den undervisning de giver, både med hensyn til deres arbejde og den religiøse undervisningsform, hjælper disse unge til at danne karakter. Fremgang er feltråbet. De unge bør lære at stræbe efter fuldstændighed i hvilken som helst gren af arbejdet de har med at gøre. Hvis der er personer i nogle af lokalerne i værkets hoved, som ikke er grundige, som ikke er sparsommelige, som ikke er flittige i brugen af deres tid og passer på den indflydelse de har på andre, former de andre, på (416) samme måde. Hvis disse ikke ændrer sig efter at være blevet formanet, bør de fjernes og mere kompetente personer kommer ind også hvis det er nødvendigt at prøve igen og igen. Arbejderne bør være langt mere effektive og pålidelige end de er nu. ret
(416) Disse ungdommelige medarbejderes første indtryk, første disciplin bør være af allerhøjeste orden, for deres karakter dannes for tiden og for evigheden. Lad dem som har vare på dem, huske på at de har et stort og højtideligt ansvar. Lad dem forme leret før det forhærdes og er umodtagelig for indtryk; lad dem oplære det unge træ før det bliver til en knudret og sammenfiltret eg; lad dem rette åløbets retning, før den bliver til en opsvulment flod. Hvis de får lov at vælge deres eget pensionat og deres egne kammerater, vil nogle vælge dem som er gode og andre vil vælge at upassende omgangsfæller. Hvis de religiøse elementer ikke formes med deres uddannelse, vil de let blive genstand for fristelse og deres karakter vil få tilbøjelighed til at blive forkvaklet og ensidig. De unge som viser respekt for indviede og hellige ting, lærer disse lektier under hjemmets tag, før verden har sat sit mærke på sjælen, - syndens billede, bedrageri og uærlighed. Kærlighed til Gud læres ved familiealteret, af faderen og moderen lige fra spæd. ret
(416) Manglen på religiøs indflydelse, mærkes sørgeligt på kontoret; der bør være større helligelse, mere åndelighed, mere praktisk religion. Missionsarbejdet, der gøres her af gudfrygtige mænd og kvinder, vil blive efterfulgt af de allerbedste resultater. Bror R's opførsel er ikke Gud velbehagelig. Et menneske i hans stilling bør være et helliget menneske; et blandt de første i religiøse anliggender. Hans eneste sikkerhed er, at fastholde en levende forbindelse med Gud og mærke sin afhængighed af ham. Uden dette, vil han ikke udvise retfærdighed i sin stilling, han vil heller ikke udøve en rigtig indflydelse på kontoret og over dem, hans forretninger bringer ham i kontakt med. ret
(416) Jeg har også set at der bør være nøje ransagelse af den måde man omgås med på kontoret, både med brødre og ikke-troende. Godgørnhed, renhed, sandhed og fred er (417) frugter der skal ses der. Motiver og handlinger bør undersøges nøje og sammenlig med Guds lov; for denne lov er den eneste ufejlbarlige regel, hvilken opførslen kan styres efter, den eneste pålidelige lovbog for ære mennesker imellem. ret
(417) Arbejdets enhed
Herren vil have enighed blandt dem, som spreder hans værk på de forskellige dele af marken. Dem som leder hans arbejde på Stillehavskysten og som er involveret i hans arbejde på østsiden af Rocky Mountains, bør være af det samme sindelag og dømmekraft, - ét i hjerte, i planer og i handling. Han vil ikke have at dem på nogen af kontorerne tror det er en dyd at være anderledes fra deres brødre, på det andet forlag. Der burde være et sammenfald af optegnelser, en udveksling af planer og idéer; og hvis der antydes til forbedringer på et af kontorerne, så lad lederne se på den plan og afprøve de gjorte planer og metoder. I begge forlag er der meget store forbedringer at gøre og lederne har meget at lære. Og den lektie som vil bære sit aftryk, tydeligst og bedst for værkets fremme, er at lære mindre om deres egen forstand og mere om Kristi ydmyghed og beskedenhed. Lad ikke nogen på nogle af kontorerne være så egoistiske, så ulig Kristus, at de fastholder deres egne planer, for at få deres egen vej, uanset følgerne. ret
(417) Dem som er knyttet til vort forlag i Battle Creek er ikke hvad de burde være, ej heller hvad de kunne være. De tror at deres smag, vaner og meninger er korrekte. De er hele tiden i fare for at blive snæversynede i deres tanker og iver for Stillehavstrykkeriet (Pacific Press) og for at have en kritisk holdning og have storhedstanker. Følelserne får lov at vokse og ødelægge og hindre deres egne interesser og også andres interesser for arbejdet på Stillehavskysten, - det hele fordi selviske følelser styrer og fordrejer klar dømmekraft, hvad der er for deres eget bedste og for Guds sags fremmarch og (418) opbyggelse. Denne profilering er modsat Kristi ånd. Ved dette er Gud mishaget, han vil have at ethvert stykke af det skal overvindes. Sagen er én, vingården er en stor mark, med Guds tjenere beskæftiget i værkets forskellige områder. Der burde ikke være et andet sigte end at arbejde uhildet på at advare den uforsigtige og frelse dem tabte. ret
(418) Mennesker som er knyttet til Guds arbejde på kontoret, sanatoriet og colleget kan kun regnes for sikkert, så vidt de tilegner sig Kristi karakter. Men mange har nedarvede karaktertræk der på ingen måde fremstiller den guddommelige Model. Der er mange som har nogle karaktermangler fra fødslen af, som de ikke har overvundet, men har bevaret som fint guld og bragt dem med sig i deres religiøse erfaring. I mange tilfælde bevares disse træk gennem hele livet. For en tid kan der ikke ses nogen særlig skade fra deres side; men surdejen arbejder og når en god anledning giver sig, vil det onde vise sig selv. ret
(418) Nogle af disse mænd, som har markante karakterdeformiteter har stærke, afgjorte meninger og er uovergivede, selvom det ville være Kristus-ligende at overgive det til andre, hvis kærlighed for sandhedens sag er ligeså dyb som hos dem. Sådanne personer behøver at opelske modsatte karaktertræk og lære at værdsætte andre højere end de selv. Når de knyttes til en vigtig virksomhed, hvor store planer skal udføres, bør de være forsigtige for at deres egne specielle idéer og særlige karaktertræk ikke har en ugunstig indflydelse på dens udvikling. Herren så den fare der ville komme af at ét menneskes tankegang og dømmekraft skulle styre beslutningerne og gennemførelsen af planerne og i sit inspirerede ord, er vi pålagt at underlægger hinanden og værdsætte andre bedre end os selv. Når planer lægges, vil det påvirke Guds sag, de bør bringes frem for et råd, bestående af udvalgte erfarne mænd; for harmonien i arbejdet er absolut nødvendig i disse virksomheder. ret
(418) Mænd med forskellige temperamenter og mangelfulde karaktertræk kan (419) se andres fejl, men synes ikke at kende noget til deres egne vildfarelser; og hvis de overlades at gennemføre deres egne planer, uden at rådføre sig med andre, vil de gøre frygtelige fejltagelser. Deres idéer må blive bredere. I den almindelige menneskelighed, er der en selviskhed, en ærgerrighed, der ødelægger Guds arbejde. Egeninteressen må mistes af syne. Der bør ikke være noget formål i at komme først, ikke stå langt borte fra Guds arbejdsfolk og tale og skrive på en fanatisk måde om ting, der ikke er blevet undersøgt kritisk og bønlig og ydmygt er bragt frem for rådet. ret
(419) Den fremtidige verden er nær for hånden, med dets uforanderlige og højtidelige spørgsmål - så nær, så utrolig nær og så stort arbejde skal gøres, så mange vigtige beslutninger skal gøres; alligevel hales dine forudfattede meninger, selviske idéer og planer og forkerte karaktertræk ind i dine råd og får indflydelse. Du skal altid føle at det er en synd at handle fra impuls. Du må ikke misbruge din magt, bruge den på at gennemføre dine egne hensigter uanset konsekvenserne for andre, fordi du er i en position, der gør dette muligt; men du bør bruge den magt, der er givet dig, som en hellig betroelse og huske på at du er den allerhøjeste Guds tjener og må i dommen møde alle de beslutninger du gør. Hvis dine handlinger er uselviske og til Guds ære, vil de bære den prøvende test. Ærgerrighed er døden for åndelig vækst, skytsånden fejler, dovenskab er kriminelt; men et liv, hvor alle retfærdige principper respekteres, vil være succesrigt. ret
(419) Mange af vore råd bærer ikke himlens stempel. I kommer ikke til dem som mænd, der har ført fortrolighed med Gud og der har Guds sindelag og nådige medfølenhed, men som mennesker med en beslutsomhed på at gennemføre egne planer og stille spørgsmål efter jeres egen tankegang. I alle afdelinger af værket, er det absolut nødvendigt at have Kristi sindelag og ånd. I er Guds arbejdsfolk; og I må have belevenhed og nåde, ellers kan I ikke fremstille Jesus. ret
(419) Alle som er ansat på vore institutioner bør indse (420) at de daglig, vil være en velsignelse eller en forbandelse. Hvis de vil være en velsignelse, må de forny deres åndelige styrke dagligt, de må tage del i guddommelig natur, undgå det fordærv, som er i verdens lyster. ret
(420) Midt imellem det aktive livs problemer, er det nogle gange svært at se vore egne motiver; men det går dagligt frem, enten mod det gode eller det dårlige. Sympatier og antipatier, en opstand af personlige følelser, vil komme ind og kontrollere vore handlinger; sansernes ting vil forblinde vort synsfelt. Jeg er blevet vist at Jesus elsker os, men han bedrøves ved at se en sådan mangel på viis sans for tilpasning til arbejdet og manglende visdom til at nå menneskehjerter og gå ind i andres følelser. Så længe vi skal vogte os mod den stadige fare, så vi ikke danner en alliance med Kristi fjender og blive fordærvet ved dem, må vi vogte os så vi ikke er borte fra dem, vor Herre hævder som sine. »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér,« siger han, »har I gjort imod mig.« Hvis vi i alvor og kærlighed udnytter enhver anledning til at hjælpe dem, som er faldet på fødderne igen, har vi ikke levet forgæves. Vore metoder vil ikke være hårde, overlegne og diktatoriske, men vore liv vil dufte af Kristi skjulte nåde. ret
(420) Vor himmelske Fader kræver det af sine tjenere, hvad han har betroet dem og hans krav er fornuftige og retfærdige. Han vil ikke acceptere mindre af os, end hvad han kræver; alle hans retfærdige forlangender må mødes helt, ellers vil de vidne imod os, da vi vejes på vægtene og findes for lette. Men Kristus våger over vor indsats, med dybeste interesse. Han ved at mennesker med alle menneskehedens svagheder gør hans gerning og han bemærker deres fiaskoer og modløshed med største medynk. Men fiaskoerne og manglerne kunne være langt mindre end de er. Hvis vi vil bevæge os i harmoni med himlen, vil tjenende engle arbejde sammen med os og krone vore anstrengelser med succes. ret
(420) Det er den store beredelsesdag og det højtidelige arbejde, der er i gang i helligdommen deroppe, bør hele tiden være (421) i deres tanker, der arbejder på vore forskellige institutioner. Forretningsbekymringer bør ikke få lov til at optage sindet i en sådan grad, at arbejdet i himlen, som angår hver enkelt, bliver taget let. De højtidelige domsscener, den store forsoningsdag, bør fremholdes for folk og gøre dem bevidst derom, med alvor og kraft. Helligdomsemnet vil give os rigtigt syn på rigtige syn på vigtigheden af arbejdet for denne tid. En rigtig påskønnelse af det vil få arbejderne på forlagene, til at udvise større kraft og iver til at arbejdet må lykkes. Ingen bør blive ligegyldige og blinde over for sagens mangler og de farer der følger alle sjæle; men enhver bør søge at blive en lysets kanal. ret
(421) På alle vore institutioner er der for meget af selvet og for lidt af Kristus. Alle øjne bør vende mod vor Forløser, alle karaktertræk bør blive ligesom hans. Han er Forbilledet at efterligne, hvis vi vil have et velafbalanceret sind og en symmetrisk karakter. Hans liv var som Herrens have, hvor i alle træer, der er behagelige at se på og gode til føde. Medens han i sin sjæl omfavner ethvert elskeligt karaktertræk, vil følelse, venlighed og kærlighed bringe ham i tæt medfølelse med menneskeheden. Han var alle tings skaber, han opretholder verdener med sin uendelige magt. Engle var parat til at give ham hyldest og adlyde hans vilje. Alligevel kunne han lytte til spædbarnets pludren og antage dets pludrende pris. Han tog små børn i sin favn og trykkede dem til sit store kærlighedshjerte. De følte sig fuldstændig hjemme i hans nærhed og ville nødig forlade hans arme. Han så ikke på slægtens skuffelser og veer som blot en spøg, men hans hjerte var helt berørt af deres lidelser han kom for at frelse. ret
(421) Verden havde mistet det originale mønster for godhed af syne og var sunket ned i universel frafald og moralsk fordærv; og Jesu liv var en arbejdsom, selvfornægtende anstrengelser for at bringe mennesket tilbage til dets første stand og bibringe det guddommelig godgørenheds ånd og uselvisk kærlighed. Da han var i (422) verden, var han ikke af verden. Det var en stadig smerte for ham at komme i kontakt med den fjendskab, fordærvelse og urenhed, som Satan havde bragt ind; men han havde et arbejde at gøre med at bringe mennesket i harmoni med den guddommelige plan og jorden i forbindelse med himlen og han regnede intet offer for stort, til at fuldbyrde målet. Han, »har været fristet i alle ting ligesom vi.« Satan stod parat til at angribe på ethvert skridt han tog, kaste ham omkuld med sine voldsomste fristelser; alligevel var »han, som ikke gjorde synd og i hvis mund der ikke blev fundet svig,« »og har lidt, ... som fristes,« led i forhold til hans helligheds fuldkommenhed. Men mørkets fyrste fandt intet i ham, ikke en eneste tanke eller følelse svarede på en fristelse. ret
(422) Hans lære faldt ned som regn, hans tale kom som dug. Kristi karakter var iblandet med en sådan majestæt, som Gud aldrig før havde udvist faldne mennesker og en sådan ydmyghed som menneskerne aldrig havde udviklet. Aldrig før havde der vandret blandt mennesker, én et så nobel, så ren, så godgørende, så bevidst om sin guddommelige natur; alligevel så enkel, så fuld af planer og mål med at gøre menneskene godt. Da han afskyede synd, grad han af medlidenhed over synderen. Han behagede ikke sig selv. Himlens Majestæt iklædte sig selv med et barns ydmyghed. Dette er Kristi karakter. Vandrer vi i hans fodspor? O, min Frelser, hvor dårligt er du dog ikke repræsenteret af dine bekendende efterfølgere!