(430) (430) Kære bror og søster P: Min sjæl er overordentlig sorgbetynget, når jeg ser tilbage på jeres sager. Sidste nat blev jeg tungt bebyrdet i mit sind. I drømme talte jeg med dig, bror P. Din adskillelse fra Gud var så tydelig og du var så blind over for din sande tilstand, at det var som at sige til en blind mand: "se", at prøve at se dit sande ståsted. ret
(430) Jeg har ikke kunnet sove siden klokken tre og har bedt til Gud, efter et større mål af hans Ånd. Jeg spørger igen og igen: Hvem er disse ting tilstrækkelig? Jeg tør ikke tie stille, når jeg har fået lys fra Gud. Jeg må tale; og dog er det med skælven og frygt for at budskabet vil blive forkastet og de sjæle det er henvendt til, vil indhylles mere i tættere mørke, end før lyset kom til dem. Jeg må komme tæt til Jesus. Jeg har lagt min hånd i hans, med den alvorlige bøn: "Led mig, før mig; jeg har visdom til at gå alene." Jesus synes meget nær; og jeg er stærkt overbevist om at han er ved at gøre et særligt arbejde for sit folk, især for dem, der arbejder i ord og lære. Han er villig til at hjælpe jer begge, hvis I vil have hjælp på hans særlige måde, men jeg kan ikke sige et opmuntrende ord, så længe I er i jeres nuværende tilstand. Kristi ord til farisæerne: »Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv,« kan anvendes på jer. ret
(430) Jeg ville ønske jeg kan gøre noget for at hjælpe jer; men så længe I forbliver i den verdslige kanal, hvor I har sat jer selv, hvad kan der så gøres for jer? I elsker verden og verden elsker jer, fordi der, såvidt det angår praktisk gudsfrygt, ikke er adskillelse mellem jer og verdslige. I deres øjne er I behagelige, smarte og gode; de finder ting i jer begge som behager dem. De har rost jer og sagt behagelige ting til jer og derved kommet til at formilde og trøste jer; og I, for jeres del, har formildnet og trøstet dem i deres ubekymrede (431) ligegyldighed overfor Guds krav. I har opmuntret dem i deres stolthed og kærlighed for fornøjelse; for jeres handlinger har sagt til synderen: "Det skal være i orden med jer." Ved at blande jer med verdslige, er jeres dømmekraft blevet forvansket; og synder som Gud afskyer er tamme og uskadelige i jeres øjne. ret
(431) Jeg frygter stærkt at I, i jeres selvretfærdighed, bygger barrierer rundt om jeres sjæle, som intet kan nedbryde. I har ikke været nærmere Gud, ikke gjort hans gerninger mere, ikke mere besjælet af hans Ånd, end bekenderne i de nominelle menigheder, som er det af navn. I har ikke haft nogen virkelig fornemmelse af sabbatens hellighed og Gud har ikke anerkendt jeres overholdelse af hans hellige dag. I har ikke haft nogen sand indvielse, ingen oprigtig helligelse. Gud er ikke blevet æret ved nogen af jer; I har ikke kendt ham af erfaring. I har vandret borte fra ham så længe at han omtrent er en fremmed for jer. Åndelige ting erkendes åndeligt; men I har så længe opdyrket verdslige smag og vaner, at det ikke vil være let for jer at bøje jeres tanker i en modsat retning. ret
(431) I vil føle: »Det er en hård tale; hvem kan holde ud at høre på den?« Men verden kan ikke forstå Guds folk. Der er ingen harmoni mellem lysets børn og mørkets børn. Paulus spørger: »Hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« Johannes bevidner: »I elskede, nu er vi Guds børn og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.« »Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?« (432) spørger Jakob. »Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende." ret
(432) Jesus sagde til sine disciple: »Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! Og jeg vil bede Faderen og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, [ikke en sandhedsbekendelse, ikke en formel gudsfrygt, men] sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer.« »Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.« Judas (ikke: Iskariot) siger til ham: »Herre! hvoraf kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?« Jesus svarede og sagde til ham: »Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, som ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord." ret
(432) Kristi ord finder ikke svar i jeres hjerter, for I har forblændet jeres øjne og forhærdet jeres hjerter. I himlens bøger regnes I begge som af verden. Jeres hjerter er nogle gange trængte, men ikke nok til at lede jer til anger og ændre jeres handlemåde. I har hengivenhed til verden og dens skikke er behageligere for jer end lydighed til den himmelske Lærer. ret
(432) Jeres eksempel for børn er ikke altid i overensstemmelse med den sandhed I bekender at elske. Sandheden helliger ikke jer eller dem. I holder af egoistiske nydelser og de lektioner I har lært jeres børn, både i forskrift og eksempel, har ikke været af en sådan karakter, at de opfostres i ydmyghed, sagtmodighed og en Kristus-ligendende natur. I former dem efter verdens standard. Når Jesus skal åbne optegnelsesbøgerne for jer, hvor jeres ord og handlinger er blevet nøjagtig registeret dag for dag, vil I se at livet har været en frygtelig fiasko for jer begge. ret
(432) Hvad jeres sidste plager har gjort for jer, er jeg ude af stand til at sige, men hvis det har haft kraft til at åbne jeres øjne og overbevise jer, vil I utvivlsomt gøre dette (433) åbenlyst. Uden en gennemgribende omvendelse, vil I aldrig få det evige livs krone; og jeres børn vil aldrig få del i den blodvaskede skare, hvis de ikke først får de lektier ud af hovedet, som I har lært dem og som er blevet en del af deres liv og karakter. Jeres karakter, jeres eksempel har fået dem til at tro at religion er et klæde der kan bæres eller lægges til side, efter anledning eller forgodtbefindende; og hvis der ikke sker en fuldstændig forandring af den indflydelse de har været udsat for, vil denne løsagtighed over for Guds krav klynge sig til dem. De ved ikke hvad kristenlivet består af; de har ikke lært hvad det vil sige at efterleve sandheden og bære korset. ret
(433) »Når verden hader jer,« sagde Kristus, »så skal I vide, at den har hadet mig før jer.« I har haft den opfattelse at fordi verden er så meget imod os som et folk, er fordi vi er for uselskabelige, for enkle i vore klæder og for strenge over for fornøjelser og holder os selv for meget borte fra dem i praksis såvel som i forskrift. I har troet af hvis vi var mindre afvisende og ville blande os mere med verden, ville deres meninger om os og indtryk af os, modereres meget. Men ingen større fejltagelse kan påvirke et menneskers tanker. Kristus sagde: »Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt dette vil de gøre mod jer for mit navns skyld, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig." ret
(433) Dette er ord fra ham, hvem endog hans fjender var tvunget til at give denne indrømmelse: »Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler.« Menneskers ord udtrykker deres egne menneskelige tanker; men Kristi ord er ånd og liv. »Hvis I bliver i mit ord,« siger han, »er I sandelig mine disciple.« »Den, som er af Gud, hører Guds ord;« men disse guddommelige udtalelser finder ikke plads i dens hjerte, som er af verden og elsker dens fornøjelser. ret
(434) (434) Gud har givet os særlige anvisninger, så at ingen behøver at fejle. »Mennesket skal ikke leve af brød alene,« siger han, »men af hvert ord, som udgår af Guds mund.« Sandheden som er givet under inspiration »er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed.« Ikke ved et ord, ikke ved mange ord, men ved hvert eneste ord som Gud har udtalt, skal mennesket leve ved. I kan ikke ignorere et ord, en eneste formaning han har givet, uanset hvor ubetydelig den kan være for jer og være sikker. »Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i himmeriget.« Den, der med vilje bryder et bud, kan ikke i ånd og sandhed holde nogen af dem. Han kan hævde at det han holder dem alle, med undtagelse af hvad han betragter som ubetydelige afvigelser; dog hvis han med vilje overtræder på et punkt, er han skyldig i dem alle. ret
(434) Bror og søster P, så længe I har bekendt jer til kristenheden har I tilbageholdt en del af prisen. I har frarøvet Gud tanker og helligelse; I har frarøvet ham jeres talenter og indflydelse. Jeres tilbøjeligheder har været en snare for jer. I har ikke fulgt det lys som Gud i sin nåde har givet jer i vidnesbyrdene; og I har gjort ting, som uden anger og fornyelse fra jeres side, vil udelukke jer fra himlen. Havde I givet agt på de irettesættelser, der var sendt til jer, ved Helligånden, ville I nu være stærke i Gud og langt fremme i den kristne erfaring og I ville have haft en helt anderledes optegnelse i himlens bøger. ret
(434) »Den, der ringeagter mig,« siger Kristus, »og ikke tager imod mine ord, har sin dommer: det ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag.« På den dag, vil der komme skam og forvirring over deres ansigter. De, som havde et sådant lys og privilegier, som havde haft frelse inden for deres rækkevidde, ved Guds søns uendelige offer og fik dog ikke gjort nytte af disse dyrebare (435) gaver. Ved hans ord udpeger Gud os hele tiden den rigtige sti, endda den høje og herlige retfærdighedssti. De vejfarende på denne sti vandrer ikke i mørke, for den er oplyst af retfærdighedens sol; men I har forkastet den fordi den var for meget adskilt fra verden. Egenkærlighed og selviske mål kan ikke passere den snævre port og vandre på den trange, opadgående vej. ret
(435) [På den endelige opgørsdag vil det vise sig, at Gud kendte enhver ved navn. Der er et usynligt vidne til enhver handling i livet. »Jeg kender dine gerninger," siger han, "som vandrer midt imellem de syv guldlysestager.« Han har kendskab til, hvilke anledninger der er blevet tilsidesat, hvor utrættelig den gode Hyrdes anstrengelser har været for at opsøge dem, der for vild på krogede veje og for at føre dem tilbage til fredens trygge sti. Atter og atter har Gud kaldet på de forlystelsessyge; atter og atter har han ladet sit ords lysglimt falde på deres sti, for at de måtte kunne se deres fare og undfly. Men videre og videre går de med spøg og skæmt under færden på den brede vej, indtil deres prøvetid en gang ophører. Guds veje er retfærdige og rette og når domskendelsen afsiges over dem, der findes for lette, vil hver mund være lukket. Vejl f menigh bd. 2 side 118] ret
(435) Hvor anderledes vil det ikke være for jer begge, hvis I havde betragtet den ros og ære, der kommer fra mennesker, i deres sande lys. I begge tørster mere efter verdens ros end efter livets vande. Tanken at være anset for betydningsfuld blandt verdens mennesker har forgiftet jer; deres værdsættende ord har bedraget jer. Når I værdsætter evige ting rigtigt, vil venskab med og påskønnelse af rige og lærte mennesker ikke have indflydelse over jer. Stolthed vil, uanset i hvilken form det viser sig, ikke længere leve i jeres hjerte. Men I har så længe drukket af verdslighedens grumsede strømme, at I ikke kan se nogen bedre måde at leve på. ret
(435) Igen og igen har Gud udrakt sin hånd til at frelse jer, ved at vise jer jeres opgaver og forpligtelser. Disse opgaver skifter i karakter, efter det tiltagende lys. Når lyset (436) skinner, gør tingene klart og irettesætter vildfarelserne, som ikke var opdaget, vil der komme en tilsvarende ændring i liv og karakter. De fejltagelser, der er naturlige følger af sindets blindhed er, når de påpeges, ikke længere uvidenhedssynder eller bedømmelsesfejl; men hvis der sker afgjorte reformer, efter det givne lys, bliver de derefter til forsætlige synder. Moralmørket der omgiver jer, vil blive tættere og tættere; jeres hjerte blive hårdere og hårdere og I vil blive mere anstødelige i Guds øjne. I erkender ikke den store fare I er i, faren for jeres vedkommende er at lyset vil blive helt fordunklet, tilsløret i fuldstændigt mørke. Når lyset er modtaget og haft indvirkning, vil I korsfæstes i synden, faktisk blive døde overfor verden, men levende overfor Gud. Jeres afguder vil opgives og jeres eksempel vil mere være på selvfornægtelsens side, end på selvføjelighedens side. ret
(436) Bror og søster P, havde I givet agt på Guds Ånds vidnesbyrd, ville I vandre i lyset nu, i harmoni med Guds folk; men jeres vantro har lukket jer ude fra meget godt. Søster P har ikke sat sig op imod Vidnesbyrdene, men hun har heller ikke vist tillid til at de er fra Herren, ved at hun skulle adlyde dem. Hun holder af at hendes mand roses og æres af verden; det glæder hendes stolthed, som på ingen måder er lille. I kan passende spørge hver især: "Hvorfor er jeg så langsom til at komme ud af verden og tage Kristus til mit standpunkt? Hvorfor skal jeg elske og ære dem, jeg ved ikke elsker Gud eller respekterer hans krav? Hvorfor ønsker jeg at modstå venskab med min Herres fjender? Hvorfor skal jeg følge deres skikke og blive påvirket af deres meninger?" I kan ikke, mine kære venner, både tjene Gud og mammon. I må overgive jer uforbeholdent, ellers vil lyset der skinner på jeres stivej i nær fremtid gå ud i fortvivlelsens mørke. I er på fjendens grund. I har frivilligt sat jer selv der og Herren vil ikke beskytte jer mod hans overfald. ret
(436) I jeres nuværende tilstand gør i langt mere skade end godt; for I har en formel gudsfrygt og bekender at tro (437) sandheden, men jeres ord og handlinger siger: »Vid er den port og bred den vej,« som fører til liv, »og mange er de, der går ind ad den.« Hvis jeres liv er en Kristi bekendelse, så kan vi sandelig sige at verden er gået efter ham. Jeres bekendelse må være rigtig; men har i ydmyghed og kærlighed, sagtmodighed og helligelse? »Enhver, som kendes ved mig over for menneskene,« ved helligt levned og gudfrygtig omgang, »ham vil også Menneskesønnen kendes ved over for Guds engle.« Ingen kan bekende sig Kristus uden at han har Kristi sind og ånd, han kan ikke videregive det som han ikke har. Dagliglivet må være et udtryk af sandhedens helligende kraft, vidnesbyrd på at Kristus bliver i sjælen, ved hjælp af tro. Uanset hvad der modsætter sig Åndens frugter, eller modsætter sig Guds gerning i at adskille hans folk fra verden, er det en fornægtelse af Kristus; og hans ord er: »Men den, som fornægter mig over for menneskene, han skal fornægtes over for Guds engle.« ret
(437) Vi kan fornægte Kristus ved vor verdslige omgang og ved vore stolte klædedragter. I kan have en kreds af venner, som er en snare for jer og jeres børn. I elsker deres fællesskab. Ved at omgås dem, ledes I til at klæde jer selv og jeres børn efter de verdslige normer disse mennesker har. Men de ikke har gudsfrygt for øje. Derved viser I, at I har venskab med verden. »Ved megen tale undgås ej brøde.« Får jeres omgang med disse venner jer til at besøge lønkammeret og bede efter guddommelig kærlighed og nåde, eller fremmedgøres jeres tanker fra Gud? Og jeres kære børn - hvordan påvirker jeres forsømmelse, for deres evige interesser, dem? Jeres eksempel har opmuntret dem til at haste af sted på livsrejsen i upåagtet dristighed eller med blind selvtillid, uden at have faste religiøse interesser til at vejlede dem. De har ingen samvittighed over for sabbaten, eller Guds krav i nogen henseender, de holder ikke af kristne pligter og forvilder sig længere og længere bort fra lysets, fredens og glædens Kilde. ret
(437) [Uden tro er det umuligt at behage Gud; for »alt det, som ikke udspringer af tro, er synd«. Den tro, der kræves, er ikke (438) blot en indrømmelse af læresætninger; det er den tro, som er virksom ved kærlighed og renser sjælen. Ydmyghed, sagtmodighed og lydighed er ikke tro, men de er troens virkninger eller frugt. Disse dyder må I endnu opnå ved at lære i Kristi skole. I kender ikke himmelens tanker og principper; dens sprog er næsten et fremmed sprog for jer begge. Guds Ånd taler endnu til jeres bedste; men jeg nærer ængstelig tvivl om, hvorvidt I vil agte på den stemme, der har talt til jer i årevis. Jeg håber, at I vil gøre det og at I vil omvende jer og leve. ret
(438) Synes I, det er for stort et offer at overgive jeres arme, uværdige jeg til Jesus? Vil I vælge syndens og dødens håbløse trældom frem for at lade jeres liv skille fra verden og forene med Kristus ved kærlighedens bånd? Jesus lever endnu og går i forbøn for os. Dette bør daglig vække taknemmeligheden i vore hjerter. Den, der indser sin skyld og hjælpeløshed, kan komme, netop som han er og modtage Guds velsignelse. Løftet tilhører ham, hvis han vil gribe det ved troen. Men den, der i sine egne øjne er rig, agtværdig og retfærdig og ser, som verden ser og kalder det onde godt og det gode ondt, kan ikke bede og få, eftersom han ingen trang føler. Han føler sig mæt; derfor må han gå tomhændet bort. ret
(438) Hvis I kommer dertil, at I nærer ængstelse for jeres egne sjæle og hvis I søger Gud med flid, vil han lade sig finde af jer; men han vil ikke godkende en halvhjertet omvendelse. Dersom I vil forsage jeres synder, er han altid rede til at forlade. Vil I overgive jer til ham nu i denne stund? Vil I se hen til Golgata og spørge: "Gjorde Jesus denne opofrelse for mig? Udholdt han ydmygelse, beskæmmelse og forsmædelse og led den grusomme død på korset, fordi han ønskede at frelse mig fra lidelse for min brøde og fra fortvivlelsens rædsel og for at gøre mig usigelig lykkelig i sit rige?" Se på ham, som I har gennemboret med jeres synder og fat denne beslutning: "Herren skal have mit livs tjeneste. Jeg vil ikke mere forene mig med hans fjender. Jeg vil ikke mere give min indflydelse til dem, der gør oprør imod hans herredømme. Alt, hvad jeg har og er, er for lidt til at skænke ham, som elskede mig og gav sit liv for mig hele sit guddommelige selv for en, (439) der er så syndig og vildfarende." Skil jer fra verden, vær helt på Herrens side, før krigen frem til porten, så vil I vinde herlige sejre. ret
(439) Salig er den, der giver agt på det evige livs ord! Vejledet af »sandhedens Ånd« vil han blive ledet til hele sandheden. Verden vil ikke elske, ære og berømme ham; men han vil være dyrebar i himmelens øjne. »Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os. at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.«