Vidnesbyrd for menigheden bind 5 kapitel 6fra side84

ren side - tilbage

Medarbejdere på vort college

(84)  Grundlaget for al rigtig fremgang for vort college, er en tæt enhed med Gud, hos lærerne og de studerende. Herrens frygt er visdoms begyndelse. Hans forskrifter bør anerkendes som en livsregel. I bibelen åbenbares Guds vilje for hans børn. Hvor den end læses, i familiekredsen, skolen eller menigheden, bør det altid have en stille og hellig opmærksomhed, som om Gud virkelig var til stede og talte til dem. ret

(84)  På vor skole fastholdes ikke altid en høj religiøs standard. En majoritet af både lærere og studerende forsøger hele tiden at se bort fra deres religion. Dette har især været tilfældet siden verdslige har støttet colleget. Kristus forlanger af alle hans efterfølgere, åbne og mandige trosbekendelser. Enhver må tage stilling og være det Gud har tænkt han skulle være, et skuespil for verden, for engle og for mennesker. Enhver kristen skal være et lys, der ikke skal skjules under en skæppe eller under en seng, men sættes på en lysestage så det kan lyse for alle i huset. ret

(85)   Lærerne på vort college bør ikke tilpasse sig verdslige skikke eller antage verdslige principper. De egenskaber Gud værdsætter mest er kærlighed og renhed. Disse egenskaber burde enhver kristen værne om. »Enhver, der elsker, er født af Gud og kender Gud.« »Hvis vi elsker hverandre, bliver Gud i os og hans kærlighed er blevet fuldkommet i os.« »vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren. « ret

(85)  Gud har bevæget på unge mænds hjerter, at de skal hellige sig til tjenesten. De er kommet på vort college i håb om at få fordele, de ikke kan få andre steder. Men Guds Ånds højtidelige aftryk (conviction) er blevet taget let af lærerne, som kun ved lidt om de unges værdi og føler kun en lille byrde for deres frelse og de har bestræbt sig for at vende de unge fra den sti Gud har forsøgt at lede dem på. ret

(85)  Velkvalificerede læreres indflydelse er meget højere end vore prædikanter og lærerne arbejder ikke nær så hårdt eller gør sig så stor ulejlighed som prædikanten der giver sig selv helt til arbejdet. Disse ting er blevet overbragt de unge og de nærer mistillid til Gud og ikke tro på hans løfter. Mange har valgt en lettere vej og har fået sig selv til at lære videnskaber eller gå ind i andre foretagender i stedet for at forkynde sandheden. ret

(85)  Derved er Guds arbejde blevet forhindret af uhelligede lærere, som bekender at tro sandheden, men som ikke elsker den af deres hjerter. Den uddannede unge mand er blevet belært at deres evner er for dyrebare til at anvende i Kristi tjeneste. Men har Gud da ingen krav på ham? Hvem gav styrke til at få denne åndelige disciplin og disse færdigheder? Er helt uafhængigheden af Jehova? ret

(86)  (86) Mange unge som er uvidende om verden uvidende om deres svaghed, uvidende om fremtiden, føler ikke behov for en guddommelig hånd der kan vise dem deres vej. De betragter sig selv som fuldt kvalificerede til at lede deres eget skib midt iblandt andre skibe. Lad disse huske at, uanset hvor de går, er de ikke uden for Guds domæne. De er ikke fri til at vælge hvad de vil, uden at rådføre sig med deres Skabers vilje. ret

(86)  Talentet udvikles bedst og påskønnes bedst når der er mest brug for det. Men denne sandhed overses af mange som stræber ivrigt efter udmærkelser. Selvom de er overfladiske i religiøs erfaring i mentale færdigheder, higer deres kortere mål efter en højere handlingsfære, end den, Forsynet har givet dem. Herren kalder ikke dem, som han kaldte Josef og Daniel, til at modstå fristelser til verdslig ære og høj status. Men de placerer sig selv i farlige situationer og forlader den pligtspost de er egnede til. ret

(86)  De makedoniske råb kommer til os fra alle retninger. »Kom over til Makedonien og hjælp os!« er den indtrængende appel fra øst og vest. Overalt omkring os er markerne allerede hvide til høsten. »Allerede nu får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så de kan glæde sig sammen, både den, som sår og den, som høster.« Er det ikke tåbeligt at vende sig fra disse marker og gå ind i forretninger der kun afgiver pengemæssige gevinster? Kristus ønsker ingen selviske medarbejdere, som kun søger den højeste løn. Han kalder på dem, som er villige til at blive fattig for hans skyld, ligesom han blev fattig for dem. Hvad var behandlingen Kristus fik i denne verden? Hån, spot, armod, skam, afslag, bedrag og korsfæstelse. Skal underhyrderne da ikke søge efter en lettere lod, end deres mester? ret

(86)  Guds ord er en stor forenkler af livets komplicerede tilskikkelser. For enhver alvorlig gransker, giver det guddommelig visdom. Vi bør aldrig glemme at vi er blevet indløst ved lidelse. Det er Kristi dyrebare blod der gør forsoning for os. Ved slid opofrelse og risiko, ved tabet af (87) verdslige goder og i sjælens pine er evangeliet blevet bragt frem til verden. [Gud kalder på unge mænd i deres ungdoms kraft og styrke til at have del i hans selvfornægtelse, opofrelse og lidelse. Hvis de tager imod dette kald, vil han gøre dem til sine redskaber til frelse for sjæle, som han ofrede sit liv for. Men han ønsker, at de skal beregne omkostningerne og ved indtrædelsen i arbejdet være fuldt klar over betingelserne for at tjene en korsfæstet forløser. Herren kommer 23.apr] ret

(87)  Jeg har svært ved at udtrykke mine følelser når jeg tænker på at Guds formål med colleget er blevet vanrøgtet. Dem som har en formel gudsfrygt fornægter, ved deres uhelligede liv, sandhedens kraft, at gøre mennesker forstandige til frelsen. Se på apostlenes historie, som led fattigdom, vanære, mishandling og endog død for sandhedens sag. De glædede sig over af de var lidelser for Kristi skyld værdige. ret

(87)  Hvis store resultater kan opnås ved store anstrengelser og store lidelser, hvem af os der er genstand for guddommelig nåde kan nægte ofrene? Kristi evangelium indbefatter krav til enhver sjæl der har hørt budskabet i glade strømme. Hvad skal vi give Gud for alle hans ydelser til os? Hvilken uforlignelig barmhjertighed kan aldrig gengældes. Vi kan, kun ved villig lydighed og taknemmelig tjeneste, vidne om vor loyalitet og med ære hædre vor Forløser. ret

(87)  [Jeg har ikke noget højere ønske, end at se vore unge besjælede af den sande religion, som leder dem til at tage korset op og følge Jesus. Gå fremad, I Kristi unge disciple, principfaste og iførte renheds og retfærdigheds klædebon. Frelseren vil lede jer frem til den stilling, der passer bedst for jeres evner og hvor I kan gøre mest nytte. På pligtens vej kan I være sikre på at få nåde nok til dagen. ret

(87)  Evangeliets prædiken, er Guds udvalgte formidling til sjæles frelse. Vor første gerning må være at bringe vort eget hjerte i harmoni med Gud og da er vi (88) rede til at arbejde for andre. Før i tiden var der grundig hjerteransagelse blandt vore alvorlige arbejdere. De rådførte sig med hverandre og forenedes i ydmyg, inderlig bøn om guddommelig vejledning. Der har været en nedgang i den sande missionsånd hos prædikanter og lærere. Kristi komme er nærmere nu, end da vi blev troende. For hver dag, der går, har vi én mindre til at forkynde advarselsbudskabet for vor verden. Jeg skulle ønske, at der i dag var mere indtrængende forbøn, større ydmyghed, større renhed og større tro. samme] ret

(88)  Alle er i konstant fare. Jeg advarer menigheden om at tage sig i agt for dem, som forkynder livets ord for andre men ikke selv værner om ydmyghedens og selvfornægtelsens ånd som det omfatter. Sådanne mennesker kan der ikke stoles på i en krise. De ignorerer Guds røst ligeså hurtigt som Saulus gjorde og ligesom han er mange parate til at retfærdiggøre deres handlemåde. Da Saul blev irettesat af Herren, ved hans profet, fornægtede han på det kraftigste at han ikke havde adlydt Guds røst; men brægende får og brølene okser bevidnede at det havde han ikke. På samme måde fornægter mange i dag deres loyalitet til Gud. Deres koncerter og andre fornøjelser, deres verdslige omgangsfæller, deres selvforherligelse, deres inderlige ønske om popularitet, bevidner alt sammen at de ikke har adlydt hans røst. »Mit, folk har en dreng ved styret og over det hersker kvinder.« ret

(88)  Det er høje normer som evangeliet sætter os. Den konsekvente kristne er ikke blot en ny men en ædel skabning i Jesus Kristus. Han er et ufejlbarligt lys, der skal vise andre vejen til himmelen og til Gud. Han som drager sit liv fra Kristus vil ikke have noget ønske om verdens tåbelige, uhellige nydelser. ret

(88)  [Blandt de unge vil man finde stor uensartethed i karakter og opdragelse. Nogle har levet under vilkårlig tvang og hårdhed, som har udviklet en stædig og trodsig ånd hos dem. Andre har været hjemmets (89) kæledægge og har af alt for eftergivende forældre fået lov til at følge deres egne tilbøjeligheder. Hver eneste fejl er blevet undskyldt, indtil deres karakter er blevet misdannet. For med held at kunne arbejde med disse forskellige karakterer har læreren brug for at vise megen takt og finfølelse såvel som fasthed i sin ledelse af skolen. ret

(89)  Uvilje, ja endog foragt for et passende reglement vil ofte komme til udtryk. Nogle vil bruge al deres opfindsomhed for at undgå straf, medens andre vil udvise en ubekymret ligegyldighed for overtrædelsens følger. Alt dette vil kræve større tålmodighed og anstrengelse hos dem, som har fået deres uddannelse betroet. ret

(89)  En af de største vanskeligheder, lærerne har haft at kæmpe med, er, at forældrene på deres side undlader at samarbejde i forvaltningen af skolens disciplin. Hvis forældrene følte sig forpligtede til at støtte lærerens autoritet, ville mange lydighedsnægtelser, uvaner og udsvævelser blive afværget. Forældrene bør forlange, at deres børn skal respektere og adlyde en lovlig autoritet. De bør med aldrig svigtende omhu og flid arbejde på at undervise, vejlede og styre deres børn, indtil de rette vaner er solidt grundfæstede. Med en sådan oplæring ville de unge bøje sig for samfundets forordninger og de almindelige moralske forpligtelsers restriktioner. Barnet i hjemmet side 312, 323 ] ret

(89)  Både ved forskrift og eksempel skal de unge lære enkelhed i klæder, manérer, flid, ædruelighed og sparsommelighed. Mange studerende ødsler mange midler bort de har fået af deres forældre. De prøver at gøre sig større end deres kammerater ved at bortødsle penge for at vise sig og føje sig selv. På nogle undervisningsinstitutioner er det af stor betydning at de studerendes klæder er foreskreven (skoleuniformer) og deres pengeforbrug begrænses ved lov. Men føjelige forældre og føjede studerende vil finde en måde at omgå loven på. Vi vil ikke gå til sådanne midler. Vi beder kristne forældre om at tage alle disse ting forsigtigt, under bønlig overvejelse, (90) søge råd fra Guds ord og så søge at handle efter dens lære. ret

(90)  Hvis der var mulighed for manuelt arbejde i forbindelse med vor skole og de studerende blev pålagt at bruge en del af deres tid til en aktiv beskæftigelse, ville det for mange vise sig som en beskyttelse mod mange af de onde indflydelser der hersker på undervisningsinstitutioner. Mandige, nyttige beskæftigelser, i stedet for tåbelige og fordærvelige adspredelser, vil give ungdomslivets overflod et legitimt spillerum og vil virke for ædruelighed og karakterfasthed. Alle mulige anstrengelser bør gøres for at opmuntre til et ønske om moralske og fysiske såvel som mentale fremskridt. Hvis piger lærte at lave mad, især at bage godt brød, vil deres uddannelse være af langt større værdi. Kundskab til nyttigt arbejde vil, i stort omfang, forhindre den syge sentimentalisme som har og stadig ruinerer tusindvis af sjæle. Brugen af muskler, såvel som hjernen vil give smag for det praktiske livs hjemmepligter. ret

(90)  Den nuværende tidsalder er en med opvisninger og overfladiske uddannelser. Bror ___ har en naturlig kærlighed for system og grundighed og dette er blevet en vane ved livslang træning og disciplin. Gud har anerkendt ham for dette. Hans arbejde er af virkelig værdi, fordi han ikke lader de studerende være overfladiske. Men i sit allerførste arbejde med oprettelsen af en skole, stødte han må mange hindringer. Var han mindre standhaftig og udholdende ville han have opgivet kampen. Nogle af forældrene støttede ikke skolen og deres børn respekterede ikke læreren fordi han bar fattige klæder. De dømte imod ham på hans udseende. Denne respektløshed blev irettesat af Herren og læreren hjalp til i dette. Men børnene beklagede sig og gav ukloge beretninger i deres hjem og det har styrket forældrenes fordomme. Da bror ___ forsøgte at indprente sande principper og danne rigtige vaner, beklagede overforkælede børn sig (91) over deres hårde studier. Jeg fik vist at netop de, led fordi de ikke var tilstrækkeligt optaget af deres studier. Deres tanker var over demoraliserende ting og både sind og legeme blev svækket af selvbesmittelse. Det var denne skammelige behandling, ikke for mange studier, der fremkaldte disse børns hyppige sygdomme og forhindrede dem i at gøre fremskridt, som forældrene ønskede. ret

(91)  Herren anerkendte bror ___s handlemåde i almindelighed, da han lagde grunden for den skole, som er der nu. Men manden har arbejdet for hårdt, uden en fast, velsignet og styrkende påvirkning hjemmefra, til at lette hans byrder. Under overarbejdets belastning har han gjort nogle fejltagelser, dog ikke halvt så frygtelige, som de personer der udviste bitterhed imod ham. I sin omgang med de unge har han måtte møde denne oprørskhed og trods, som apostlene erklærer er et af tegnene på de sidste dage. ret

(91)  Nogle af lærerne på colleget har ikke indset ansvaret i deres stilling. De har ikke selv været elever i Kristi skole og derfor ikke rede til at lære andre. ret

(91)  Blandt de studerende vil der findes nogle med dovne og skadelige levevaner. Disse vil have brug for irettesættelse og disciplin; men hvis de ikke kan reformeres, så lad dem ikke drive videre mod graven i utålmodighed og hårdhed. Lærerne bør altid have i tanke at de unge de har i deres varetægt, er købt af Kristi blod og er yngre medlemmer af Herrens familie. Kristus gjorde et uendeligt offer for at løskøbe dem. Og lærere bør føle at de skal stå som missionærer, for at vinde disse studerende til Jesus. Hvis de af naturen er krigeriske, så lad dem vogte sig omhyggeligt mod at give efter for dette karaktertræk. Dem som har passeret den kritiske periode i ungdommen, bør aldrig glemme det tidligere livs fristelser og prøvelser og hvor meget de behøvede forståelse, venlighed og kærlighed. ret

(92)  (92) Han som helliger sig selv til det vanskelige samfundsarbejde for menneskehedens sag, finder ofte kun lidt tid til sin egen familie og, i en vis forstand, efterlades uden en familie og uden karminstedet, sociale påvirkning. Det er sket med bror ___. Hans sind er hele tiden blevet bebyrdet. Han har kun haft lidt anledning til at vinde sine børns hengivenhed eller give dem de nødvendige begrænsninger og vejledning. ret

(92)  Der er mange på colleget som behøver en grundig omvendelse. Lad ingen forsøge at se splinten i din broders øje, når de har en bjælke i deres eget øje: Enhver bør rense sit eget sjæletempel fra dets besmittelse. Lad misundelse og jalousi gå sammen med det ophobede skrald. Ophøjede privilegier og himmelske evner, købt til os for en uendelig omkostning, gives os frit for vor antagelse af det. Gud holder os hver især ansvarlig for det mål af lys og privilegier han har givet os. Og hvis vi nægter at give Gud forøgelsen af de talenter, han har betroet os, forspildes vi hans gunst. ret

(92)  Professor ___ ville have tjent dig godt, hvis han ikke var blevet smigret af nogle og fordømt af andre. Han blev forvirret. Han har karaktertræk der må undertrykkes. I deres begejstring har nogle givet ham for meget tillid og ros. Nogle har sat mennesket dér, hvor det vil svært for mennesket at opdage sig selv og finde sit virkelige ståsted. Han er blevet forkastet af begge partier i menigheden, fordi de ikke har givet agt på Guds Ånds formaninger. Dette er uretfærdigt for ham. Han er fornylig kommet til troen og var ikke rede til den udvikling der er sket. ret

(92)  [Hvor lidt vi dog ved om den indflydelse, vore handlinger vil øve på vor egen og andres fremtid! Mange mener, det har ringe betydning, hvad de gør. Det vil ikke gøre dem nogen skade at overvære denne koncert eller at forene sig med verden i hin fornøjelse, hvis de ønsker det. På denne måde leder og behersker (93) Satan deres ønsker og de betænker ikke, at det kan få de mest skæbnesvangre følger. Det kan blive det led i begivenhedernes kæde, der binder en sjæl fast i Satans snare og bestemmer dens evige ruin. ret

(93)  Hver handling, ligegyldig hvor lille, har sin plads i livets store drama. Betænk, at ønsket om en eneste tilfredsstillelse af appetitten bragte synden med dens forfærdelige følger ind i verden. Guds sønners vanhellige ægteskaber med menneskenes døtre førte til det store frafald, der endte med verdens ødelæggelse ved en vandflod. Den ubetydeligste selvnydelse har ført til store revolutioner. Dette er tilfældet nu. Der er meget få, som er forstandige. Ligesom Israels børn vil de ikke agte på råd, men følger deres egen tilbøjelighed. De forener sig med verdslige elementer ved at overvære sammenkomster, hvor der vil blive lagt mærke til dem og viser således vejen og andre følger efter. Hvad der een gang er blevet gjort, vil de selv og mange andre gøre igen. Hvert skridt, som disse tager, gør et varigt indtryk ikke blot på deres egen samvittighed og deres vaner, men på andres. Dette forhold giver menneskelivet en overvældende betydning. Vejl f menigh bd. 1 side 485] ret

(93)  Mit hjerte skælver dag efter dag og nat efter nat for vore menigheder. Mange kommer frem, men på det tilbagegående spor. »Retfærdiges sti .... vokser i glans til højlys dag.« Deres march er fremad og opad. De vokser fra styrke til styrke, fra nådegave til nådegave og fra herlighed til herlighed. Dette er alle vore menigheders privilegier. Men, oh, hvor anderledes har det ikke gået dem! De behøver guddommelig oplysning. De må vende helt om. Jeg ved hvad jeg siger. Hvis de ikke bliver virkelige kristne, vil de gå fra svaghed til svaghed, splittelsen vil øges og mange sjæle vil føres til fortabelse. ret

(93)  Alt hvad jeg kan sige til jer er: Tag det lys op som Gud har givet jer og følg det, uanset hvad det koster jer. Det er jeres (94) eneste sikkerhed. I har et arbejde med at komme i harmoni og måtte Herren hjælpe jer til at gøre det også hvis selvet korsfæstes. Tag det lys op som er blevet ringeagtet og forkastet. Tag det op i ydmyghed, med bæven og frygt. Det gamle Israels synd var at ignorere Guds udtrykte vilje og følge deres egen vej, efter uhelligede hjerters ledelse. Det moderne Israel følger hurtig i deres fodspor og Herrens mishag hviler ligeså sikkert over dem. ret

(94)  Det er aldrig svært at gøre hvad vi kan lide at gøre, men at gå direkte imod vore tilbøjeligheder er at løfte et kors. Kristus bad om at hans disciple måtte blive ét, ligesom han var ét med Faderen. Denne enhed er Kristi legitimation overfor verden, at Gud har sendt ham. Når egenviljen aflægges angående disse ting, vil der være en sammenslutning af troende sammen med Kristus. Alt dette, bør der bedes og arbejdes målbevidst for og derved besvares videst muligt Kristi bøn for enhed i hans menighed.

------------
ret

næste kapitel