(532) [Kære brødre og søstre i Oakland. Mine tanker tilskynder mig til at skrive til jer. I mine drømme finder jeg mig igen og igen i gang med at tale til jer og det er hver gang I er i vanskeligheder. Men hvad der end indtræffer, lad det ikke svække jeres moralske frimodighed og bevirke, at jeres religion udarter til et formvæsen, hvor hjertet ikke er med. Den kærlige Jesus er rede til at velsigne i overflod; men vi trænger til at opnå en erfaring i tro, i alvorlig bøn og i glæde i Guds kærlighed. Mon nogen af os skal blive vejet på vægten og fundet for let? Vi må våge over os selv, våge over de mindste vanhellige tilskyndelser i vor natur, så vi ikke bliver forrædere i de høje ansvar, Gud har lagt på os som hans menneskelige redskaber. ret
(532) Vi må grunde på de advarsler og tilrettevisninger, han har givet sit folk i tidligere tider. Vi mangler ikke lys. Vi ved, hvilke gerninger vi bør undgå og hvilke krav han har pålagt (533) os at efterkomme. Hvis vi derfor ikke søger at kende og at gøre, hvad der er ret, skyldes det, at det passer det kødelige hjerte bedre at gøre uret end at gøre ret. ret
(533) Der vil altid være nogle, som er vantro og som venter at blive båret fremad af andres tro. De har ingen erfaringsmæssig kundskab om sandheden og har følgelig ikke erkendt dens helliggørende kraft i deres egne sjæle. Det bør være ethvert menighedsmedlems opgave stille og flittigt at ransage sit eget hjerte og se, om hans liv og karakter svarer til Guds store norm for retfærdighed. ret
(533) Herren har gjort store ting for jer i Californien, navnlig i Oakland; men det ville behage ham at gøre langt mere, hvis I ville lade jeres gerninger svare til jeres tro. Gud vil aldrig belønne vantro med rige velsignelser. Se tilbage på, hvad Gud har gjort og vid, at det kun er begyndelsen til, hvad han er villig til at gøre. ret
(533) Vi må værdsætte Skrifterne højere, end vi har gjort, for deri åbenbares Guds vilje for menneskene. Det er ikke tilstrækkeligt blot at indrømme Guds ords troværdighed; vi må granske Skrifterne for at lære, hvad de indeholder. Modtager vi Bibelen som "Guds budskab"? Det er lige så virkeligt en guddommelig meddelelse, som om dens ord kom til os med hørlig stemme. Vi ved ikke, hvor dyrebar den er, fordi vi ikke lyder dens lærdomme. ret
(533) Overalt omkring os er onde engle i virksomhed, men fordi vi ikke ser deres tilstedeværelse med vort naturlige syn, betænker vi ikke i tilbørlig grad deres virkelige tilværelse, sådan som den fremholdes i Guds ord. Dersom Skrifterne ikke indeholder noget, der var vanskeligt at forstå, ville mennesket under granskningen deraf blive opblæst af hovmod og selvgodhed. Det er aldrig godt for nogen at mene, at han forstår enhver side af sandheden; for det gør han ikke. Lad derfor ingen smigre sig med, at han har en korrekt forståelse af alle dele af skriften og anse det som sin pligt at få alle andre til at forstå den netop sådan, (534) som han gør. Lad alt intellektuelt hovmod være bandlyst! Jeg hæver min stemme til advarsel mod åndeligt hovmod af enhver art. Der er en overflod deraf i menigheden i dag. ret
(534) Dengang man først indså, at den sandhed, vi nu omfatter med kærlighed, var Bibelens sandhed, hvor overmåde mærkelig syntes den ikke at være og hvilken modstand måtte vi ikke møde, da vi først fremholdt den for folket! Men hvor alvorlige og oprigtige var ikke de lydige, sandhedskærlige arbejdere! Vi var i sandhed et ejendommeligt folk. Vi var fåtallige, uden rigdom og uden verdslig visdom eller verdslig ære; men vi troede på Gud og var stærke og havde fremgang, en skræk for alle, der gjorde det onde. Vor kærlighed til hverandre var fast, den lod sig ikke rokke. Dengang åbenbaredes Guds kraft iblandt os, de syge blev helbredt og der var megen stille, liflig og hellig glæde. Men medens lyset vedblivende er tiltaget, har menigheden ikke gjort fremgang i tilsvarende grad. Det fine guld er gradvis blevet fordunklet og lunkenhed og formvæsen er trængt ind og har forkrøblet menighedens kræfter. Dens overflod af fortrin og anledninger har ikke ført Guds folk fremad og opad til renhed og hellighed. En trofast udnyttelse af de talenter, Gud har betroet den, ville i høj grad forøge disse talenter. Hvor meget gives, vil meget blive krævet. Kun de, som med troskab modtager og værdsætter det lys, Gud har givet os og som indtager et ophøjet, ædelt standpunkt i selvfornægtelse og selvopofrelse, vil blive formidlere af lys til verden. De, der ikke går fremad, vil gå tilbage og det endog på selve grænsen til det himmelske Kana'an. Det er blevet åbenbaret for mig, at vor tro og vore gerninger på ingen måde svarer til det sandhedslys, der er givet. Vi må ikke have en halvhjertet tro, men den fuldkomne tro, som er virksom ved kærlighed og renser sjælen. Gud opfordrer jer i Californien til at komme i et inderligt forhold til ham. ret
(534) I én sag må man være på vagt og det gælder personlig uafhængighed. Kristi stridsmænd bør handle endrægtigt i de forskellige afdelinger af virksomheden. Ingen (535) har ret til at handle på eget ansvar og i vore blade forfægte synspunkter angående bibelske lærdomme, når man ved, at andre iblandt os har en anden mening om emnet og at det vil skabe strid. Dette har første dags adventisterne gjort. Enhver har fulgt sit eget selvstændige skøn og søgt at fremholde originale ideer, indtil der ikke er nogen samdrægtighed i handling iblandt dem, undtagen måske i modstanden mod syvende-dags adventisterne. Vi bør ikke følge deres eksempel. Hver arbejder bør handle med hensyntagen til de andre. Jesu Kristi efterfølgere vil ikke handle uafhængigt af hinanden. Vor styrke må være i Gud og den må der holdes godt hus med, for at den må kunne udnyttes til ædel, samlet handling. Den må ikke bortødsles ved meningsløse foretagender. ret
(535) I enighed er der styrke. Der bør være enighed mellem vore forlag og vore andre institutioner. Dersom denne enighed var til stede, ville de være en kraft. Ingen strid eller uoverensstemmelser bør forekomme blandt arbejderne. Værket er et og bestyres af en guddommelig leder. Tilfældige og rykvise bestræbelser har forvoldt skade. Hvor energiske de end måtte være, har de ringe værdi, for reaktionen vil visselig indtræde. Vi må udvikle en fast udholdenhed og stadig søge at kende Guds vilje og handle derefter. ret
(535) Vi bør vide, hvad vi skal gøre for at blive frelste. Mine brødre og søstre, vi bør ikke drive med den populære strøm. Vor opgave for nærværende er at gå ud fra verden og holde os adskilt fra den. Dette er den eneste måde, hvorpå vi kan vandre med Gud, ligesom Enok gjorde. Guddommelige indflydelser samvirkede altid med hans menneskelige bestræbelser. Som tilfældet var med ham, opfordres vi til at have en stærk, levende, virksom tro og kun på denne måde kan vi være Guds medarbejdere. Vi må enten efterkomme de betingelser, der anvises i Guds ord, eller dø i vore synder. Vi må vide, hvilke moralske forandringer der ved Kristi nåde må ske i vor karakter, for at vi kan blive skikkede til en plads i de himmelske boliger. Jeg siger jer i Guds frygt, at vi står i fare for (536) at leve ligesom jøderne blottede for Guds kærlighed og uvidende om hans magt, medens sandhedens strålende lys skinner overalt omkring os. ret
(536) Ti tusind gange ti tusind kan bekende sig til at adlyde loven og evangeliet og dog leve i overtrædelse. Menneskene kan på en klar måde fremholde sandhedens krav for andre, medens deres egne hjerter er kødelige. Synd kan elskes og praktiseres i det skjulte. Guds sandhed er måske ingen sandhed for dem, fordi deres hjerter ikke er blevet helligede ved den. Kærlighed til Frelseren øver måske ingen tvingende magt over deres lave lidenskaber. Af hvad fortiden fortæller os, ved vi, at mænd kan have hellige stillinger og dog behandle Guds sandhed svigefuldt. De kan ikke opløfte hellige hænder til Gud »uden vrede og uenighed«. Dette skyldes, at Gud intet herredømme har over deres sind. Sandheden er aldrig blevet indpræget i deres hjerter. »Med hjertet tror man til retfærdighed.« »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke.« Gør du dette? Mange gør det ikke og har aldrig gjort det. Deres omvendelse har kun været overfladisk. ret
(536) »Når I altså er opvakt sammen med Kristus,« siger apostelen, »så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til.« Hjertet er menneskets borg. Derfra udgår liv eller død. Før hjertet er renset, er et menneske uskikket til at have del i helliges samfund. Mon ikke hjerteransageren ved, hvem der dvæler i synd, ubekymrede om deres sjæle? Har der ikke været et vidne til de mest lønlige ting i enhvers liv? Jeg blev nødsaget til at høre på de ord, der blev sagt af nogle mænd til kvinder og piger - smigrende ord, som ville bedrage og dåre. Satan benytter alle disse midler til at ødelægge sjæle. Nogle af jer har således måske været hans redskaber og i så fald kommer I til at møde disse ting i dommen. Engelen sagde om denne klasse mennesker: "Deres hjerter (537) har aldrig været overgivet til Gud. Kristus er ikke i dem. Sandheden er ikke der. Dens plads er optaget af synd, bedrag og falskhed. Guds ord bliver ikke troet og efterlevet." ret
(537) Satans nuværende aktivitet med at virke på hjerter og menigheder og nationer bør bringe enhver gransker af profetierne til at studse. Enden er nær. Lad vore menigheder stå op! Lad Guds kraft til omvendelse gøre sig gældende i de enkelte medlemmers hjerter, så vil vi få Guds Ånds dybtgående virkninger at se. Syndernes forladelse er ikke det eneste resultat af Jesu død. Han bragte det uendelige offer, ikke blot for at synden kunne borttages, men for at menneskenaturen kunne genoprettes, på ny forskønnes, genrejses fra sine ruiner og gøres skikket til at være i Guds nærhed. ret
(537) Vi skal vise vor tro ved vore gerninger. Der bør lægges mere vind på opnåelsen af et større mål af Kristi Ånd; for dette vil være menighedens styrke. Det er Satan, som anstrenger sig for at skille Guds børn ad. Oh, hvor lidt kærlighed vi dog har - kærlighed til Gud og til hverandre! Sandhedens ord og ånd i hjertet vil skille os fra verden. Sandhedens og kærlighedens uforanderlige principper vil knytte hjerte til hjerte og foreningens styrke vil være i forhold til det mål af nåde og sandhed, som vi besidder. ret
(537) Godt ville det være for enhver af os at holde spejlet op, Guds kongelige lov og deri se billedet af vor egen karakter. Lad os tage os i vare, at vi ikke forsømmer faresignalerne og de advarsler, der gives i hans ord. Medmindre der gives agt på disse advarsler og fejl i karakteren overvindes, vil disse mangler overvinde sådanne, som er i besiddelse af dem og de vil henfalde til vildfarelse, frafald og åbenbar synd. Det sind, der ikke bliver løftet op til det højeste ideal, vil efterhånden miste sin evne til at beholde, hvad det en gang havde opnået. »Den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!« »Da I nu, I elskede, har fået det at vide forud, skal I være på vagt, for at I ikke skal rives med af de tøjlesløses vildfarelser og miste jeres fodfæste; I skal derimod (538) vokse i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi nåde og erkendelse." ret
(538) Gud har i disse sidste dage udvalgt et folk, som han har sat til at bevare hans lov; og dette folk vil altid have ubehagelige opgaver at udføre. »Jeg kender dine gerninger og din møje og din udholdenhed og jeg ved, at du ikke kan fordrage de onde; og du har prøvet dem, som kalder sig selv apostle, skønt de ikke er det og du har fundet, at de er løgnere; og du har udholdenhed og har døjet ondt for mit navns skyld uden at blive træt.« Det vil kræve megen flid og en uafbrudt kamp at holde det onde borte fra vore menigheder. Der må øves streng, upartisk disciplin; for nogle, som har et skin af gudsfrygt, vil søge at undergrave andres tro og i al stilhed arbejde for at ophøje sig selv. ret
(538) På Oliebjerget udtalte Herren Jesus tydeligt, at »fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste«. Han taler om en klasse mennesker, som er faldne fra en høj åndelig tilstand. Lad udtalelser som disse trænge ind i vore hjerter med en højtidelig og ransagende styrke. Hvor er den glød, den gudhengivenhed, som svarer til storheden af den sandhed, vi bekender os til at tro? Kærlighed til verden, kærlighed til en eller anden yndet synd, har vænnet hjertet af med kærlighed til bøn og med at dvæle ved hellige ting. Formelt opretholder man en række religiøse handlinger; men hvor er kærligheden til Jesus? Åndelighed er ved at uddø. Skal denne sløvhed, denne sørgelige udartning forplante sig? Skal sandhedens lampe blafre og slukkes i mørke, fordi den ikke bliver fyldt med nådens olie? ret
(538) Jeg ønsker, at hver prædikant og enhver af vore medarbejdere måtte kunne se denne sag, sådan som den er blevet fremstillet for mig. Selvtilfredshed og selvgodhed er ved at dræbe det åndelige liv. Selvet bliver ophøjet og selvet tales der om. Oh måtte selvet dog dø! »Jeg dør daglig,« sagde apostelen Paulus. Når denne stolte, brovtende selvgodhed, denne selvtilfredse egenretfærdighed gennemtrænger sjælen, er (539) der ingen plads til Jesus. Han får en underordnet stilling, hvor selvet svulmer op til en betydelighed og fylder hele sjælens tempel. Dette er grunden til, at Herren kan gøre så lidt for os. Hvis han arbejdede med i vore bestræbelser, ville redskabet tillægge sin egen kløgt, sin visdom og sin dygtighed al .æren og rose sig selv, ligesom farisæeren gjorde: »Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indtægt.« Når selvet engang bliver skjult i Kristus, vil det ikke så tit komme frem til overfladen. Vil vi efterkomme Guds Ånds ønske? vil vi dvæle mere ved praktisk gudsfrygt og langt mindre ved mekaniske foranstaltninger? ret
(539) Kristi tjenere bør leve som for Guds og som for engles åsyn. De bør søge at forstå tidens krav og berede sig til at opfylde dem. Satan angriber os stadig på nye og uprøvede måder og hvorfor skulle officererne i Guds hær være udygtige? Hvorfor skulle de undlade at udvikle nogle af deres naturlige evner? Der er et stort arbejde at udføre og hvis der er nogen mangel på samdrægtig handling, skyldes det selvkærlighed og selvgodhed. Kun når vi omhyggeligt udfører Mesterens ordrer uden at sætte vort eget præg eller vor egen identitet på gerningen, kan vi udføre et dygtigt og samdrægtigt arbejde. "Slut jer sammen," sagde engelen, "slut jer sammen!" ret
(539) Jeg vil anmode jer, som udfører hellig tjeneste, om at dvæle mere ved praktisk gudsfrygt. Hvor sjældent bliver man ikke vidne til den ømme samvittighed, den sande, inderligt følte sorg i sjælen og overbevisning om synd! Det skyldes, at der ikke er nogen dyb påvirkning af Guds Ånd iblandt os. Vor Frelser er den stige, som Jakob så og hvis ene ende stod på jorden, medens de øverste trin nåede op til de højeste himle. Dette åbenbarer den foreskrevne vej til frelse. Hvis nogen af os til sidst bliver frelst, vil det ske derved, at vi klynger os til Jesus som til trinene på en stige. For den troende er Kristus blevet visdom og retfærdighed, helliggørelse og forløsning. Lad ingen forestille sig, at det er en let sag at (540) overvinde fjenden og at han vil blive båret højt op til en uforgængelig arv uden egen bestræbelse. At se sig tilbage vil betyde, at man bliver svimmel; at slippe taget er det samme som at gå fortabt. Kun få indser betydningen af uophørlig stræben for at vinde sejr. Deres flid aftager og følgen er, at de bliver egenkærlige og selvoverbærende. Åndelig årvågenhed anses ikke for at være nødvendig. Man forener ikke kristenlivet med alvorlige menneskelige bestræbelser. ret
(540) Der vil ske nogle frygtelige fald blandt sådanne, der mener, at de står fast, fordi de har sandheden; men de har den ikke, sådan som den er i Jesus. Et øjebliks ligegyldighed kan styrte en sjæl i uoprettelig ødelæggelse. En synd leder til den næste og den næste bereder vejen for den tredje og så videre. Som Guds trofaste sendebud må vi stadig bede ham inderligt om at blive bevaret ved hans magt. Afviger vi en eneste tomme fra pligtens vej, er vi i fare for at gå videre på syndens bane, som vil ende med fortabelse. Der er håb for enhver af os, men kun på en måde, nemlig ved, at vi binder os til Kristus og sætter al kraft ind på at opnå hans karakters fuldkommenhed. ret
(540) Den religion, der gør synd til en ringe sag og dvæler ved Guds kærlighed til synderen uden hensyn til dennes handlinger, ansporer kun synderen til at tro, at Gud vil tage imod ham, medens han fortsætter med, hvad han ved er synd. Dette er, hvad nogle gør, der bekender sig til at tro den nærværende sandhed. Sandheden boldes adskilt fra livet og dette er grunden til, at den ikke har nogen kraft til at overbevise og omvende sjælen. ret
(540) Gud har vist mig, at sandheden, som den er i Jesus, aldrig er blevet indført i livet hos nogle i Californien. De er ikke i besiddelse af Bibelens religion. De har aldrig været omvendte; og medmindre deres hjerter helliges ved den sandhed, de har modtaget, vil de blive bundet sammen med ugræsset; for de bærer ingen dyrebar frugt, der viser, at de er grene på det levende vintræ. ret
(540) »Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, (541) urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.« Mange viser i deres liv, at de ikke har nogen levende forbindelse med Gud. De driver ind på verdens veje. De har i virkeligheden ingen lod eller del i Kristus. De elsker fornøjelse og er fulde af egenkærlige forestillinger, planer, forhåbninger og ærgerrighed. De tjener fjenden under foregivende af at tjene Gud. De er i trældom hos en tugtemester; denne trældom vælger de og gør sig selv til Satans villige slaver. ret
(541) Den falske forestilling, mange nærer, at det er skadeligt at holde børn i ave, ødelægger tusinder og atter tusinder. Satan vil visselig tage børnene i besiddelse, hvis I ikke er på vagt. Anspor dem ikke til at have omgang med de gudløse. Led dem bort derfra. Gå selv ud fra sådanne og vis dem, at I er på Herrens side, ret
(541) Vil de, der udgiver sig for at være den Højestes børn, løfte banneret højt - ikke blot når de samles til møde, men så længe tiden kommer til at vare? Vil I ikke være på Herrens side og tjene ham med hjertets fulde forsæt? Hvis I handler, som Israels børn gjorde, da de tilsidesatte Herrens udtrykkelige krav, vil I visselig rammes af hans straffedomme; men hvis I aflægger synd og øver levende tro, vil himmelens rigeste velsignelser tilfalde jer.
Basel, Schweiz, den 1.marts, 1887