(549) Fra tid til anden har jeg følt mig tilskyndet af Herrens Ånd til at frembære et vidnesbyrd om nødvendigheden af at skaffe de allerbedste talenter til værket i de forskellige institutioner og andre afdelinger i sagen. Hidtil er der ikke gjort nok for at sikre den bedste dygtighed til alle dele af vort værk. Dem som bærer ansvar må være mænd oplært til arbejde, mænd som Gud kan undervise og hvem han kan ære med visdom og forstand, ligesom han gjorde med Daniel. De må være tænkende mænd, mænd som bærer Guds præg og som stadigt går frem i hellighed, i moralsk værdighed og i en forståelse for deres arbejde. De må være bedende mænd, mænd som vil komme op på bjerget og se Guds herlighed og himmelske væseners værdighed, hvem Gud har ordineret til at have ansvar for sit værk. Da vil de, ligesom Moses, følge det mønster de fik på bjerget og de vil stå beredte til at sikre og få det allerbedste talent, der kan fås, i forbindelse med værket. Hvis de er mænd i vækst, med en helliget forstand; hvis de lytter til Guds stemme og søger at opfange alle lysstråler fra himlen, vil de, ligesom solen, udøve en ufravigelig kurs og de vil vokse i visdom og i yndest for Gud. ret
(550) (550) Forlagsafdelingen er en vigtig del af Guds arbejde og alle i forbindelse med den bør mærke at den er ordineret af Gud og hele himlen interesserer sig for den. Især bør dem, som har noget at sige i ledelsen af værket, have bredde og en helliget dømmekraft. De bør ikke spilde deres herres penge ved tankeløshed eller manglende forretningssans; de bør heller ikke fejle i afgrænsning af arbejdet og lægge snævre planer og overdrage arbejdet til mindre dygtige mænd. ret
(550) Det er gentagende gange blevet vist mig at alle vore institutioner bør ledes af mænd, som er åndeligsindede og som ikke vil indflette deres egne mangelfulde idéer og planer i deres ledelse. Dette arbejde bør ikke overlades til mænd som blander det hellige med det almindelige, som betragter Guds værk på samme niveau som med jordiske ting og fører det på samme almindelige måde, som de har for vane at føre deres egne timelige affærer. Indtil dem, som har bredde i sindet og som kan lægge planer i harmoni med værkets vækst og dets ophøjede karakter, knyttes til vore institutioner, vil der være tendens til at indskrænke alt der kommer gang i og Gud vil vanæres. Oh, om alle, som har ansvar at bære i Guds sag, dog ville komme frem til en højere, helligere atmosfære, hvor alle sande kristne vil være! Hvis de ville, kunne da både de og det arbejde de repræsenterer være ophøjet og iklædt hellig værdighed og de ville have respekt hos alle der har med arbejdet at gøre. ret
(550) Blandt dem som arbejder på vore institutioner har der været mænd, som ikke har søgt Guds råd, som ikke har rettet sig efter den sandheds store principper som Gud har lagt ned i sit ord og som følge deraf har udvist markante karaktermangler. Som resultat er det store arbejde, der nogensinde er betroet dødelige mennesker, blevet ødelagt af menneskets mangelfulde ledelse, (551) var himlen derimod gjort til det herskende hoved, ville alle værkets afdelinger have nærmet sig meget mere fuldkommenhed. ret
(551) Dem, som er i ledende stillinger bør være mænd som har tilstrækkelig bredde i sindet, for at kunne påskønne personer med opdyrket intellekt og for at belønne dem efter det ansvar de bærer. Faktisk bør dem, som er involveret i Guds værk ikke kun gøre det for deres løns skyld, men snarere til Guds ære, til hans sags fremme og for at få uforgængelige rigdomme. Samtidig bør vi ikke forvente at dem, som er kan gøre et nøjagtigt og grundigt arbejde, som kræver eftertænksomhed og smerteudholdende anstrengelser, ikke skal have større godtgørelse end den mindre dygtige arbejdsmand. En rigtig vurdering skal sættes på talentet. Dem som ikke kan værdsætte et godt arbejde og god dygtighed, bør ikke være ledere på vore institutioner, for deres indflydelse vil tendere til afgrænsning af arbejdet og bringe det ned på lavere niveau. ret
(551) Hvis vore institutioner ville være ligeså fremgangsrige som Gud planlægger de skal være, må der udvises mere betænksomhed og være mere alvorlig bøn, blandet med uformindsket iver og åndelig glød. For at få den rigtige klasse arbejdere knyttet til arbejdet, kræver det et større udlæg af penge, men det vil i sidste ende svare sig; for selv om det er nødvendigt at udvise sparsomlighed hvor muligt er, vil det vise sig at besparelserne på lønudgifter på dem, som vil arbejde for lav løn og hvis arbejde svarer til karakteren for deres løn, vil føre til tab. Arbejdet vil blive forhalet og sagen formindskes. Brødre, I må økonomisere så meget som I kan i jeres personlige affærer, når I bygger jeres huse, når I skaffer jer klæder, når I køber mad og i jeres udgifter i almindelighed; men bring ikke denne sparsommelighed ind i Guds værk, på en sådan måde at de forhindrer dygtige og sand moralsk værdifulde mænd fra at gå ind i det. ret
(552) (552) [Af dem, der i væddeløbene ved de olympiske lege, som Paulus henleder vor opmærksomhed til, blev det forlangt, at de skulle gøre de grundigste forberedelser. I månedsvis var de under træning hos forskellige mestre i de fysiske øvelser i den hensigt at gøre kroppen kraftig og stærk. De måtte indskrænke sig til sådan føde, som ville holde legemet i den sundeste tilstand og deres dragt var af en sådan beskaffenhed, at hvert organ og hver muskel kunne arbejde uhindret. Hvis nu disse, der skulle deltage i et kapløb om jordisk hæder, var forpligtet til at underkaste sig en sådan streng disciplin for at kunne opnå sejr, hvor meget mere nødvendig er så ikke en grundig disciplin og forberedelse for dem, der skal beskæftige sig med Herrens gerning, hvis de ønsker at have fremgang! Deres forberedelse bør være så meget grundigere og deres selvfornægtende bestræbelser så meget større end hines, det søgte jordisk hæder, som himmelske ting har større værdi end jordiske. Sindet såvel som musklerne bør oplæres til de flittigste og mest ihærdige anstrengelser. Vejen til fremgang er ikke en jævn vej, hvor vi befordres fremad i salonvogne; den er en knudret sti, fuld af forhindringer, der alene kan overvindes ved tålmodigt slid. Barnet i hjemmet side 493] ret
(552) Mine brødre, der har ikke engang været halvt så meget omhu, som der skulle have været, for at gøre det klart over for dem, som kunne arbejde for sagen, vigtigheden i at kvalificere sig for arbejdet. Med deres fuldstændig udisciplinerede styrke, kan de kun gøre et mangelfuldt arbejde; men skal de oplæres af vise og helligede lærere og ledes af Guds ånd, vil de ikke blot være i stand til at gøre et godt arbejde selv, men give den rigtige form på andre, som kan komme til at arbejde med dem. Det bør da være deres stadige studium at lære hvordan de kan blive mere forstandige med det arbejde de har. Ingen bør hvile i velvære og passivitet; men alle bør søge at ophøje og forædle sig selv, så de ikke, ved deres mangelfulde forståelse, glemmer at se arbejdets ophøjede karakter og fornedrer det til deres egen begrænsede standard. ret
(553) (553) Jeg så at der var et stort spild i mange afdelingers bogholderier. Bogholderi er og vil altid være en vigtig del af værket; og der er stor brug for dem som er blevet ekspert i det, på vore institutioner og i alle grene af missionsarbejdet. Det er et arbejde der kræver studium, så det kan gøres korrekt og hurtigt og uden bekymringer eller overbelastning; men oplæringen af kompetente personer til dette arbejde, er skammeligt forsømt. Det er en vanære at lade et så ophøjet arbejde som vort blive gjort på en mangelfuld og unøjagtig måde. Gud ønsker et så perfekt arbejde så muligt af mennesker. Det er en vanære for den hellige sandhed og dens Ophav at gøre hans arbejde på nogen anden måde. Jeg så at hvis ikke arbejderne på vore institutioner var underkastet Guds autoritet, ville der mangle harmoni og samarbejde imellem dem. Hvis alle vil adlyde hans anvisninger, vil Herren stå som den usynlige befalingsmand; men der må også være et synligt hoved, som frygter Gud. Herren vil aldrig acceptere en ligegyldig uordentlig arbejdsstab; han vil heller ikke påtage sig at lede dem fremad og opad til ædle højder og en vis sejer, som er egenmægtige og ulydige. Sjælens opadgående vækst viser at Jesus hersker i hjertet. Det hjerte som han spreder sin fred og glæde igennem og er hans kærligheds velsignede frugter, bliver hans tempel og hans trone. »I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.« ret
(553) Vore institutioner er langt under det som Gud vil have dem til at være, fordi mange af dem på dem, ikke er i fællesskab med ham. De er ikke mennesker i vækst. De lærer ikke hele tiden af Jesus, derfor bliver de ikke dygtigere og dygtigere. Hvis de ville komme tæt til ham og søge hans hjælp, ville han vandre med dem og tale med dem; han vil være deres rådgiver i alle ting og der vil gives dem himmelsk visdom og forståelse, som ham gav Daniel. ret
(554) (554) For nogle år siden så jeg at vort folk var langt bagud med at få den kundskab, som udruster dem til tillidsfulde stillinger i sagen. Ethvert menighedsmedlem bør anstrenge sig for at udruste sig til at gøre et arbejde for Mesteren. Enhver har fået et arbejde udpeget, efter hans evner. Endog nu, i den ellevte time, bør vi vågne op og uddanne dygtige mennesker til arbejdet, så de, når de selv har de betroede stillinger, ved forskrift og eksempel kan undervise alle, som de omgås. ret
(554) På grund af selviske mål har nogle tilbageholdt andre den kundskab, som de kunne have videregivet. Andre har ikke taget sig sammen til at undervise nogen andre. Dette ville dog have været det allerbedste arbejde de kunne gøre for Jesus. Kristus siger: »I er verdens lys,« og af denne grund skal vi lade vore lys skinne for mennesker. ret
(554) Hvis der var givet agt på alt hvad Herren har sagt om dette, ville vore institutioner have en højere og helligere plads i dag, end de har. Men mennesker har været tilfreds med de små mål. De har ikke med al deres styrke forsøgt at hæve sig i mental, moralsk og fysisk duelighed. De har ikke følt at Gud forlangte dette af dem; de har ikke erkendt at Kristus døde så de kunne gøre netop dette arbejde. Som resultat er de langt bagud det de kunne være i forstand og i evne til at tænke og planlægge. De kunne have lagt dyd til dyd og kundskab til kundskab og derved være blevet stærke i Herren. Men dette har de ikke gjort. Gå nu hver især til arbejdet, besluttet på at hæve sig højere. Sagens nuværende mangler er ikke så meget på mennesker, som på større dygtighed og helligelse på medarbejderne.