(105) (105) Ved alle vore lejrmøder bør der gøres et arbejde for børn og unge. Der bør dagligt afholdes et børnemøde eller en bibelbørnehave under kvalificerede læreres ledelse. I et enkelt sprog bør der gives lektier fra både bibelen og fra naturen. Børnehavemetoder og anskuelsesundervisning fra naturen vil være en stor fordel at investere i de små. Ved nogle af vore lejrmøder er der blevet holdt børnemøder to gange om dagen. Efter morgenlektionen, vil lærere og børn tage en lang spadseretur på gode dage og det vil være på sin plads at der gøres et holdt ved en flodbred eller en græsmark, på turen og der gives en kort lektie fra naturen. Ved lektier som disse, kan børn lære Kristi lignelser. Sandheden vil fæstnes i deres sind, som et søm på et sikkert sted. ret
(105) I vort arbejde for børn, bør målet ikke være at uddanne og underholde dem, men at arbejde for deres omvendelse. [Vi bør bede om, at Guds velsignelse må hvile over den udsåede sæd og at selv de små må blive grebet af overbevisning fra Helligånden. Når vi tror på Gud, vil vi blive i stand til at føre dem til Guds Lam, som bærer verdens synd. ret
(105) Denne gerning er af største betydning for de yngre medlemmer af Herrens familie.] Til disse møder kan endog de børn, som er begunstiget med kristen undervisning hjemmefra, lære meget, der vil være til stor hjælp for dem. Hvis børn er blevet oplært i Kristi enkelhed, vil de få kundskaben; og når de vender tilbage til deres hjem, vil de bringe hjertets dyrebare lektier frem fra hjertets skatkammer. [Barnet i hjemmet side 483] ret
(105) De unge bør have en anledning til at blive undervist bedre i Guds ord. Bibelsandheden (106) bør gøres tydelig for dem. Dem, som har en erfaring i sandheden, bør ransage skrifterne sammen med dem. Det vil være som frø, sået i god jord. ret
(106) Sådanne møder for børn og unge vil, hvis de føres rigtigt, besøges af mange, som ikke er fra vor tro og lektierne de lærer til møderne, vil blive gentaget der hjemme. Forældrene kan nås gennem børnene. Ved vore lejrmøder i Australien har disse møder været middel til meget godt. ret
(106) Efterfølgende er en kort redegørelse over arbejdet i denne linje, til et australsk lejrmøde, skrevet af en som deltog i dette arbejde: ret
(106) "På den første sabbat blev børnene organiserede i afdelinger og klasser og lærerne begyndte deres arbejde. I begyndelsen var der seks børn i hovedafdelingen og omkring femten i børnehaven. Så snart børnene i nabolaget hørte om møderne, der blev holdt for dem, begyndte de at deltage og hver dag kunne man finde mange nye i klasserne. Gennemsnitligt var der dagligt mellem firs og hundrede udefrakommende og om søndagene var der et større antal tilstede. De fleste af børnene kom regelmæssigt. Den samme alvor, opmærksomhed og orden, som karakteriserede gudstjenesterne blandt de ældre, prægede børnemøderne. Både i klassearbejde og i de almindelige repetitionsøvelser, blev arbejdet arrangeret sådan at børnene havde del i det praktiske, såvel som i at lytte og på den måde følte de sig hurtigt hjemme og deres iver i at være en del af arbejdet, vidnede om deres interesse. ret
(106) "Hver lektie startede med almindelige opgaver, som blev fulgt op af klassestudier; og til sidst blev alle samlet til et kort resumé og sang. Ved åbningsmøderne, efter sang og bøn, blev mottoet og de tidligere udenadsvers gentaget, enten i (107) kor eller enkeltvis. En af børnene gav en kort passende oplæsning eller opremsning, som forud havde tilbudt det. "Bibelalfabetet" blev lært og remset op af børn, hver valgte sit eget bogstav og vers. Udvælgelsen og indlæringen af versene, blev gjort derhjemme og disse ansvar på børnene viste sig at være en yderligere opmuntring for dem, til at være der den efterfølgende dag og møde stabilt. ret
(107) "De hurtige svar på tidligere indøvelser, bevidnede at interessen i klassen var stor og markant og at mange værdifulde sandheder havde fundet vej til børnenes sind og hjerter. Da børnene vendte tilbage til deres hjem, var forældrene overraskede og tilfredse med at høre dem gentage hele lektien. Mange forældre udtrykte, på forskellige måder, deres påskønnelse af det arbejde, der var gjort for børnene og beklagede at møderne skulle slutte så hurtigt. ret
(107) "Adskillige lærerer fra sønddagsskolen, deltog i møderne og gav selv udtryk for hvor meget tilfredse og hjulpede de var af arbejdet. Nogle gange kom forældre med deres børn og lod til at være lige så interesserede, som de små. Andre tog besværlighederne med at klæde deres børn pænt og lod dem komme, skønt det ikke var i harmoni med vore synspunkter. Nogle forældre bemærkede at de ikke vidste hvad vi gjorde ved deres børn, men én ting var sikker, børnene ville komme og de kunne ikke holde dem hjemme. Nogle af børnene kom langvejs fra og vi har al god grund til at tro at mange af de såede frø, faldt i god jord."
(107) De gode frø, der blev sået til disse møder skulle ikke gå til, af mangel på omsorg. Mange forældre ville være glade, hvis den undervisning, deres børn fik under lejrmødet, (108) ville fortsætte. De ville gladelig sende deres børn til en skole, hvor det er de samme principper deres læres og udøves. Så længe både forældres og børns interesse er opvækket, er der en gylden anledning til at oprette en skole, hvor det påbegyndte arbejde ved lejrmødet, kan føres videre. ret
(108) Og når troende oprejses og menigheder stiftes, vil en sådan skole være af stor værdi, til at give værket varighed og stabilitet. Arbejdere på et nyt territorium bør ikke føle sig fri til at forlade deres arbejdsmark, før der er de nødvendige faciliteter for menigheder, under deres omsorg. Der bør ikke blot rejses et ydmygt gudsdyrkelseshus, men alt det nødvendige bør bringes i orden, for at få oprettet en permanent menighedsskole. ret
(108) Jeg fik vist denne sag ganske klart. På forskellige steder så jeg nye grupper i troen blive oprettet og gudsdyrkelseshuse blev oprejst. Dem, som for nylig kom til troen, hjalp til med villige hænder og dem som havde midler, hjalp til med deres midler. I kirkens kælderetage, under jorden, fik jeg vist et rum, indrettet til en skole, hvor børn kunne uddannes i Guds ords sandheder. Helligede lærere blev udvalgt til at tage til disse steder. Antallet af skoler var ikke stort, men det var en god begyndelse. ret
(108) Idet arbejdet blev presset frem, hørte jeg børnenes og forældrenes stemmer synge:
»Dersom Herren ikke bygger huset,
er bygmestrenes møje forgæves,
dersom Herren ikke vogter
byen,
våger vægteren forgæves."
»Halleluja! Pris
Herren, min sjæl!
(109) Jeg vil prise Herren hele mit liv,
lovsynge min Gud, så længe jeg lever.
Sæt ikke eders lid til fyrster,
til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!«
»Halleluja! Pris Herren i himlen,
pris ham i det høje!
Pris ham, alle hans engle,
pris ham, alle hans hærskarer,
pris ham, sol og måne,
pris ham, hver lysende stjerne.«
Sal.127,1; 146,1-3; 148,3. ret
(109) Stiftelse af menigheder og bygning af gudsdyrkelseshuse og skolebygninger bredte sig fra by til by. På hvert sted gjorde de troende enstemmige og udholdende anstrengelser og Herren arbejdede på at øge sin magt. Der blev sat gang i noget, der ville offentliggøre sandheden. ret
(109) Dette er arbejdet der skal gøres i Amerika, i Australien, i Europa og hvor menneskegrupper end bringes ind i sandheden. Grupper der er oprettet, behøver et sted for gudsdyrkelse. Der er brug for skoler, hvor børnene kan få bibelundervisning. Der er lige så meget brug for klasseværelset, som for kirkebygningen. Herren har personer, der kan gå ind og oprette menighedsskoler, ligeså nogen bereder vejen for dem.
(109) [På steder, hvor de troende er fåtallige, bør to eller tre menigheder slutte sig sammen om at opføre en beskeden bygning til menighedsskole. Lad alle dele udgifterne. Det er på høje tid, at de, der holder sabbatten, skiller deres børn fra verdslige kammerater og stiller dem under de allerbedste lærere, som vil gøre bibelen til grundlaget for al undervisning. Vejl f menigh bd. 2 side 381]