(126) (126) [»De skal bygge på ældgamle tomter, rejse fortidsruiner, genopbygge nedbrudte byer, der fra slægt til slægt lå i grus.« »Da kaldes du murbrudsbøder, genskaber af farbare veje«. Es. 61,4; 58,12. Disse inspirerede Guds ord viser dem, der tror den nærværende sandhed, hvilket arbejde der nu bør udføres med hensyn til vore børns og vore unges uddannelse. Da sandheden for disse sidste dage kom til menneskene ved forkyndelsen af den første, den anden og den tredje engels budskab, blev det vist os, at en nyordning måtte indføres vedrørende uddannelsen af vore børn; men det har krævet lang tid at forstå, hvilke forandringer der skulle gøres. ret
(126) Vor virksomhed er reformatorisk; og ved det fortrinlige arbejde, der udføres i vore skoler, er det Guds hensigt, at menneskene skal gøres opmærksomme på den sidste store bestræbelse for at frelse de fortabte. I vore skoler må uddannelsensprincipper ikke sænkes. De må højnes mere og mere, langt ud over, hvor de nu befinder sig; men uddannelsen må ikke indskrænkes blot til en kundskab efter lærebøger. Studiet af lærebøger alene kan ikke bringe eleverne den disciplin, de behøver, ej heller kan den meddele sand visdom. Hensigten er, at vore skoler skal være steder, hvor de unge medlemmer (127) i Herrens familie kan oplæres i overensstemmelse med hans plan for vækst og udvikling. ret
(127) Satan har gjort brug af de kløgtigste metoder for at få sine egne planer og principper indflettet i undervisningsmetoderne og således få et stærkt greb om børnenes og de unges sind. Den sande opdragers gerning består i at bryde hans anslag. Det påhviler os, som en højtidelig og hellig pligt mod Gud at opdrage vore børn for ham og ikke for verden, at lære dem ikke at lægge deres hænder i verdens hånd, men at elske og frygte Gud og holde hans bud. Den tanke bør indprentes dem, at de er dannet i deres Skabers billede og at Kristus er det mønster, de skal tildannes efter. Den uddannelse, der vil bringe kundskab om frelsen og danne livet og karakteren efter den guddommelige lignelse, bør skænkes den alvorligste opmærksomhed. Det, som har sand værdi, er Guds kærlighed, sjælens renhed indvævet i livet ligesom tråde af guld. Den højde, et menneske således kan nå op til, er ikke til fulde blevet forstået. ret
(127) For at dette værk skal kunne fuldbyrdes, må der lægges en bred grundvold. Et nyt forsæt må indføres og besjæle os og eleverne må hjælpes til at gøre anvendelse af bibelske principper i alt, hvad de foretager sig. Hvad som helst der er kroget, hvad der afviger fra den rette linje, må tydeligt påpeges og undgås, da det er forkasteligt og ikke må vedblive at forekomme. Det er af betydning, at hver lærer elsker og hylder sunde grundsætninger og lærdomspunkter, for dette er lyset, der skal genskinne på alle elevers sti. ret
(127) Den tredje engels budskab i vore skoler
I Åbenbaringens bog læser vi om et særskilt værk, som Gud ønsker, at hans folk skal udføre i disse sidste dage. Han har åbenbaret sin lov og han har vist os sandheden for (128) denne tid. Denne sandhed er i stadig udfoldelse og Guds hensigt er, at vi skal sætte os ind i den, således at vi er i stand til at skelne mellem ret og uret, mellem retfærdighed og uretfærdighed. ret
(128) I alle vore institutioner skal der gives undervisning om den tredje engels budskab, den store prøvende sandhed for denne tid. Guds hensigt er, at derigennem skal denne særskilte advarsel gives og lysets klare stråler skinne for verden. Tiden er kort. De sidste dages farer er over os og vi bør våge og bede, studere og give agt på de lærdomme, der er os givet i Daniels bog og i Åbenbaringen.] ret
(128) Da Johannes blev forvist fra dem han holdt af, til den ensomme Patmos, vidste Kristus hvor han skulle finde sit trofaste vidne. Johannes sagde: »Jeg, Johannes, jeres broder, som er fælles med jer om trængselen og kongedømmet og udholdenheden i Jesus, jeg var på den ø, som hedder Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld. På Herrens dag kom jeg under Åndens magt og jeg hørte bag mig en stærk røst, som lyden af en basun.« Herrens dag er den syvende dag, skabelsens sabbat. På den dag Gud helligede og velsignede, Kristus gav tingene »ved sin engel ... til kende i billeder for sin tjener Johannes«, som måtte komme før verdenshistoriens afslutning og han vil at vi skal blive kendt med dem. Det er ikke forgæves at han erklærer: »Salig er den, som oplæser og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den; thi tiden er nær.« Åb.1,9.10.1-3. Det er hvad der tålmodigt skal undervises om. Lad vore lektier passe til den tid vi lever i og lad vore religiøse belæring være i overensstemmelse med de budskaber Gud sender. ret
(128) [Vi vil blive stillet for øvrigheden for at svare for vor troskab mod Guds lov og for at redegøre for grundene for vor tro. Og de unge bør (129) forstå disse ting. De bør have kendskab til, hvad der vil ske, inden verdens historie afsluttes. Disse ting angår vor evige velfærd og lærere og elever skulle skænke dem mere opmærksomhed. I skrift og tale bør der meddeles kundskab, som vil være mad i rette tid, ikke blot for de unge, men også for folk i moden alder.] ret
(129) Vi lever i de afsluttende scener af disse farefulde tider. Herren forudså at den vantro, der på nuværende tidspunkt hersker om hans komme; og han har atter og atter givet advarsler i hans ord, at denne begivenhed vil være uventet. Den store dag vil komme som en snare »over alle dem, der bor på hele jordens flade.« Luk.21,35. Men der er to klasser. Til den ene giver apostlen disse opmuntrende ord: »Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv.« 1.Tess.5,4. Nogle vil være rede når Brudgommen kommer og vil gå ind med ham til brylluppet. Hvor dyrebar er ikke denne tanke for dem, som venter og våger efter hans tilsynekomst! Kristus »elskede kirken og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den, idet han rensede den i vandbadet ved ordet og for at han således kunne fremstille kirken for sit åsyn som herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant, nej, den skulle være hellig og dadelfri.« Ef.5,25-27. Dem, som Gud elsker, glæder sig over hans gunst fordi de er smukke i karakter. ret
(129) [Det er en stor og herlig opgave at frembringe et folk, som har en Kristuspræget karakter og som vil kunne bestå på Herrens dag, vil blive fuldbyrdet. Så længe vi sejler med verdens strøm, behøver vi hverken sejl eller åre. Vor møje begynder, når vi vender helt om og stævner mod strømmen. Satan vil indføre teorier af enhver art for at fordreje sandheden. Arbejdet vil gå tungt; for siden Adams fald har det været (130) verdens skik at synde.] Men Kristus er parat til at handle. Helligånden arbejder. Guddommelige agenter slår sig sammen med mennesker for at genskabe karakteren efter det fuldkomne forbillede og mennesket skal udføre det, som Gud indarbejder. Vil vi, som et folk, gøre dette Gudsgivne arbejde? Vil vi give nøje agt på alt det lys, som er blevet givet og hele tiden holde os for mål at tilpasse studerende til Guds rige? Hvis vi i tro går frem, skridt for skridt, på den rigtige vej og følger den Store Leder, vil lys skinne langs vor stivej; og der vil komme forhold der fjerner vanskelighederne. Guds billigelse vil give håb og tjenende engle vil samarbejde med os, bringe lys, nåde, mod og glæde. ret
(130) [Spild derfor ikke mere tid med at dvæle ved mange ting, som ikke er af væsentlig betydning og som ingen forbindelse har med Guds folks nærværende behov. Spild ikke mere tid med at ophøje mennesker, der ikke kender sandheden; for tiden er nær. Der er ingen tid nu til at fylde sindet med teorier om, hvad der populært betragtes som en højere uddannelse. Den tid, der anvendes til noget, som ikke bidrager til at højne sjælen efter Kristi lignelse, betyder så megen tid tabt for al evighed. Dette har vi ikke råd til, hvert øjeblik er ladet med evige interesser. Skal vi nu, da det store værk i forbindelse med dommen over de levende er ved at skulle begynde, lade vanhellig ærgerrighed tage hjertet i besiddelse og lede os til at forsømme den uddannelse, der er nødvendig for at kunne møde de krav, denne vanskelige tid stiller?] Mens dommen over de levende er ved at begynde, skal vi da tillade verdslige ambitioner at fylde vore tanker og få os til at forsømme den oplæring, som er nødvendig for at klare vanskelighederne på prøvens dag? ret
(130) I hvert enkelt tilfælde vil den store afgørelse blive truffet, om vi skal modtage dyrets mærke eller den levende Guds segl. Og netop nu, da vi står på grænsen til den evige verden, hvad kan da være af så stor betydning for os som dette, at blive fundet tro mod himmelens Gud? Hvad findes der, som kan lignes ved hans sandhed og lov? Hvilken uddannelse kan der gives (131) de studerende på vore skoler, der er så nødvendig, som en kundskab til »Hvad siger skriften?« ret
(131) [Vi ved, at der er mange skoler, hvor der gives anledning til at studere videnskabelige fag; men vi ønsker noget mere end dette. Videnskab i sand uddannelse er sandheden, der skal indpræges så dybt i sjælen, at den ikke kan udslettes af den vildfarelse, som forekommer i overflod overalt. Den tredje engels budskab er sandhed og lys og kraft og at fremholde det således, at hjerterne modtager de rigtige indtryk, skulle være opgaven for vore skoler såvel som for vore menigheder, for læreren såvel som for prædikanten. De, der påtager sig stillinger som lærere, bør værdsætte mere og mere Guds åbenbarede vilje, som så tydeligt og slående fremholdes i Daniels bog og i Åbenbaringen. ret
(131) Bibelgranskning
De stærke krav, der trænger sig på i denne tid, nødvendiggør en stadig oplæring i Guds ord. Dette er nærværende sandhed. Overalt i verden, burde der ske en reform i bibelgranskning; for dette trænges der til nu, som aldrig før. Eftersom denne reform skrider frem, vil et mægtigt værk blive udført; for da Gud sagde, at hans ord ikke skulle vende tomt tilbage, mente han netop, hvad han sagde. Kundskab om Gud og om Jesus Kristus, som han sendte (Joh. 5,38), er den højeste uddannelse og den vil dække jorden med sit underfulde lys, ligesom vandene dækker havets bund. ret
(131) Bibelstudium er særlig påkrævet i skolerne. Eleverne bør være rodfæstede og grundfæstede i den guddommelige sandhed. De bør ikke ledes til at fæste sig ved menneskelige påstande, men ved Guds ord. frem for alle andre bøger skulle Guds ord være vort studium, den store lærebog, grundlaget for al uddannelse; og vore børn skal oplæres i de sandheder, som findes deri, uden hensyn til tidligere sædvaner (132) og skikke. Ved at gøre dette, vil lærere og elever finde den skjulte skat, den højeste uddannelse. ret
(132) Bibelens regler bør være rettesnoren i det daglige liv. Kristi lære skal være emnet, som åbenbarer de lærdomme, vi tilegner os og efterlever. Kristus må indføres i alle studier, for at eleverne må kunne indsuge kundskaben om Gud og repræsentere ham i deres karakter. Hans herlighed skal være vort studium i tiden såvel som i evigheden. Guds ord, således som Kristus talte det i det gamle og det nye testamente, er brødet fra himmelen; men meget af det, som kaldes videnskab, er retter af menneskelig opfindelse, forfalsket føde; det er ikke den sande manna. ret
(132) I Guds ord findes visdom, som er hævet over tvivl, en uudtømmelig visdom, der ikke har sin oprindelse i det menneskelige sind, men i det guddommelige. Men meget af, hvad Gud har åbenbaret i sit ord, er dunkelt for menneskene, fordi sandhedens perler er blevet begravet under en bunke menneskelig visdom og overleveringer. For manges vedkommende vedbliver ordets skatte at være skjulte, fordi de ikke har søgt efter dem med ihærdig alvor, indtil de gyldne forskrifter blev forstået. Ordet må granskes for at kunne rense og berede dem, der tager imod det, til at blive medlemmer af den kongelige familie, den himmelske konges børn. ret
(132) Guds ords studium bør træde i stedet for læsning af sådanne bøger, som fører tankerne ind i mystik og bort fra sandheden. Indflettede i vort liv vil dets levende principper være vort værn i prøvelser og fristelser; dets guddommelige belæring er den eneste vej til fremgang. Eftersom prøvelsen kommer til hver sjæl, vil der ske frafald. Nogle vil vise sig at være forrædere, egensindige, hovmodige og selvgode og de vil vende sig bort fra sandheden og lide skibbrud på troen. Hvorfor? Fordi de ikke levede »af hvert ord, som udgår af Guds mund«. De gravede ikke dybt ned og gjorde ikke deres grundvold sikker. (133) Når Herrens ord gennem hans udvalgte sendebud bringes til dem, knurrer de og mener, at man gør vejen for trang. I det sjette kapitel i Johannes-evangeliet læser vi om nogle, som blev anset for at være Kristi disciple, men som blev misfornøjede, da den tydelige sandhed blev fremholdt for dem og de vandrede ikke længere omkring med ham. På lignende måde vil også disse overfladiske granskere vende sig bort fra Kristus. ret
(133) Enhver, som er blevet omvendt til Gud, opfordres til at vokse i dygtighed ved at gøre brug af sine talenter. Hver gren på det levende vintræ, som ikke vokser, bliver skåret af og kastet bort som værdiløs. Af hvilken art skal så den uddannelse være, der gives i vore skoler? Skal den være i overensstemmelse med denne verdens visdom eller med den visdom, som er ovenfra? Vil ikke lærere vågne op til forståelse af deres ansvar i denne sag og sørge for, at Guds ord får en større plads i den undervisning, der gives i vore skoler? ret
(133) Uddannelse af arbejdere
En stor hensigt med vore skoler, er oplæring af unge mennesker til at gøre tjeneste på vore institutioner og i forskellige grene af evangelisk arbejde. Overalt skal bibelen oplades for folket. Tiden er kommet, den betydningsfulde tid, da bogrullen ved Guds sendebuds hjælp, skal åbnes for verden. Den sandhed, der er indbefattet i det første, det andet og det tredje englebudskab, må gå til alle folkeslag og stammer og tungemål og folk; den må oplyse mørket i alle verdensdele og nå ud til øerne i havet. Intet menneskeligt påfund må tillades at hæmme dette værk. For at dette skal blive udført, kræves der kultiverede og helligede talenter; der behøves mennesker, som kan udrette et fortrinligt arbejde i Kristi sagtmodighed, fordi selvet er skjult i Kristus. Ukyndige kan ikke gøre tilfredsstillende arbejde, med at fremdrage den skjulte (134) skat for at berige sjæle med åndelige værdier. »Forstå ret, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig indsigt i det alt sammen.« »Stræb efter at kunne træde frem for Gud, som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis.« 2.Tim. 2,7.15. Dette påbud til Timotius skal være en opdragende kraft i enhver familie og i enhver skole. ret
(134) For alle deres vedkommende, som er tilknyttet vore institutioner, ikke blot vore skoler, men også vore sanatorier og forlag, kræves der alvorlige anstrengelser, for at mænd, kvinder og unge mennesker kan dygtiggøres og blive Guds medarbejdere. Elever bør oplæres til at virke på en forstandig måde efter Kristi retningslinjer, at vise en ædel, ophøjet kristelig karakter over for dem, de er sammen med. De, der forestår undervisningen af de unge, som er tilknyttet en eller anden gren af vor virksomhed, bør være mænd, der har en dyb forståelse af sjæles værdi. Medmindre de tilegner sig Helligånden i rigt mål, er der en ond vægter, som vil skabe besværlige forhold. Pædagogen bør være viis nok til at indse, at medens troskab og godhed vil vinde sjæle, vil hårdhed aldrig kunne gøre det. Vilkårlige ord og handlinger opægger de værste lidenskaber i menneskehjertet. Hvorledes kan mænd og kvinder, der bekender sig til at være kristne, vente at blive æret og respekteret, hvis de ikke har lært at aflægge deres egne onde og barnagtige luner? ret
(134) Hvor forsigtig bør man ikke være med at kunne vælge de rette personer til lærere, sådanne som ikke alene er trofaste i deres gerning, men som lægger det rette sindelag for dagen. Er de ikke pålidelige, bør de afskediges. Gud vil holde enhver institution ansvarlig for hvad som helst der ikke bliver sørget for, at venlighed og kærlighed opelskes. Man bør aldrig glemme, at Kristus selv har ledelsen af vore institutioner. ret
(134) Til bibelundervisningen i vore skoler bør der ansættes sådanne, som har de bedste talenter i prædikevirksomheden. De, der vælges til (135) denne gerning, bør være grundige bibelgranskere og besidde en dyb kristelig erfaring; og deres løn bør betales af tienden. Guds hensigt er, at alle vore institutioner skal være redskaber til oplæring og udvikling af arbejdere, som han ikke vil skamme sig over; arbejdere, der kan udsendes som velskikkede missionærer til at gøre tjeneste for Mesteren; men dette formål har man ikke haft for øje. I mange henseender står vi langt tilbage i denne gerning og Herren kræver, at der her vises en uendelig meget større nidkærhed, end der hidtil er lagt for dagen. Han har kaldet os ud fra verden, for at vi må være vidner for hans sandhed; og overalt inden for vore rækker bør unge mænd og kvinder oplæres til at fylde stillinger, hvor de kan gøre nytte og øve indflydelse. ret
(135) Der er et meget stort behov for arbejdere i den evangeliske virksomhed. Der behøves unge mænd og kvinder til dette arbejde; Gud kalder på dem. Deres uddannelse er af den største betydning på vore højere skoler og bør i intet tilfælde overses eller regnes for at være af underordnet betydning. Det er fuldstændig forkert at lærere foreslår andre beskæftigelser for unge mænd, der kunne dygtiggøres til at udføre tilfredsstillende arbejde i prædikegerningen og således afholde dem fra at optage dette arbejde. De, der påpeger hindringer for at holde unge mænd fra at dygtiggøre sig til denne gerning, modarbejder Guds planer og de vil komme til at gøre regnskab for deres handlemåde. Vi har mange mænd iblandt os, som har større talenter end gennemsnitsmennesket. Blev deres evner brugt, ville vi have tyve prædikanter, hvor vi nu har én. ret
(135) Unge mænd, som agter at indtræde i prædikegerningen, bør ikke bruge mange år blot for at få en uddannelse. Lærere bør være i stand til at forstå situationen og tillempe deres undervisning efter, hvad denne klasse behøver og der bør gives dem særskilte anledninger til at gennemgå et kortvarigt, men dog omfattende kursus i de fag, der er særlig nødvendige for dem i forberedelsen til deres gerning. Men denne plan er ikke (136) blevet fulgt. Man har skænket unge mænds uddannelse til prædikevirksomheden for lidt opmærksomhed. Vi har ikke mange år til at arbejde i og lærerne burde være besjælede af Guds ånd og arbejde i overensstemmelse med hans hellige vilje i stedet for at gennemføre deres egne planer. Vi taber meget hvert eneste år, fordi vi ikke ænser Herrens råd på disse punkter. ret
(136) I vore skoler bør sygeplejere og sygeplejersker i missionsgerningen modtage undervisning af velkvalificerede læger og som en del af deres uddannelse bør de lære at bekæmpe sygdom og at påvise værdien af naturens lægemidler. Dette arbejde er meget påkrævet. Byer og stæder er gennemsyrede af synd og moralsk fordærvelse og dog findes der mænd som Lot i enhver Sodoma. Syndens gift er virksom i menneskesamfundets hjerte og Gud kalder på reformatorer, som vil forsvare den lov, han har givet til at råde i den fysiske organisme. De bør samtidig sætte målet højt for åndsevnernes oplæring og hjertets dannelse, således at Den store Læge må kunne samarbejde med den menneskelige hjælpende hånd i udførelsen af et nødvendigt barmhjertighedsarbejde til lindring af lidelse. ret
(136) Det er også Herrens hensigt, at vore skoler skal give de unge en oplæring, som vil dygtiggøre dem til at undervise i hvilken som helst afdeling af sabbatsskolen eller udføre opgaverne i hvilken som helst af dens bestillinger. Vi ville se en anden tingenes tilstand, hvis et antal gudhengivne unge mennesker helligede sig til sabbatsskolearbejdet ved at flittigt uddanne sig og derefter undervise andre om de bedste metoder man kan anvende, for at lede sjæle til Kristus. Dette er en arbejdsgren, der bærer frugt. ret
(136) Lærere som missionsarbejdere
Lærere bør uddannes til missionsarbejde. Overalt er der åbne døre for missionæren og (137) det vil ikke være muligt at skaffe arbejdere fra to eller tre lande til at imødekomme alle krav om hjælp. Foruden uddannelsen af dem, vore ældre konferenser sender ud som missionærer, bør arbejdere i forskellige dele af verden oplæres til at virke for deres egne landsmænd og deres egne naboer; og så vidt muligt er det bedre og mere betryggende for dem at få deres uddannelse i den arbejdsmark, hvor de skal virke. Både for arbejderen og for værkets fremgang er det sjældent bedst, at han rejser til fjerne lande for at få sin uddannelse. Herren ønsker, at enhver mulig foranstaltning bliver gjort for at imødekomme disse krav; og hvis menighederne er vågne over for deres ansvar, vil de forstå at handle i ethvert påkommende tilfælde. ret
(137) For at tilfredsstille trangen til arbejdere ønsker Gud, at der i forskellige lande skal oprettes centralskoler, hvor lovende elever kan oplæres i de praktiske kundskabsfag og i den bibelske sandhed. Eftersom disse elever indtræder i arbejdet, vil de give den nærværende sandheds virksomhed præg i de nye virkefelter. De vil vække interesse blandt ikke-troende og hjælpe til, med at udfri sjæle fra syndens trældom. De allerbedste lærere bør sendes til de forskellige lande, hvor skoler skal oprettes, for at føre denne gerning videre. Vejl f menigh bd. 2 side 337-344] ret
(137) Der kan godt samles for mange uddannelsesmuligheder på et sted. Mindre skoler vil, efter profetskolernes plan, være en langt større velsignelse. Pengene som blev brugt på at udbygge Battle Creek' college for at hjælpe præsteskolen, ville være langt bedre brugt på at oprette skoler i landdistrikter i Amerika og i regionerne derude. Der var ikke brug for flere bygninger i Battle Creek; der var allerede tilstrækkelige faciliteter til at uddanne så mange studerende, som der burde være på ét sted. Det var ikke det bedste at så mange studerende skulle gå på denne (138) skole, for, der var kun talenter og visdom til at lede et vis antal. Præsteseminarerne kunne være i en eksisterende bygning og pengene som blev brugt på at udbygge colleget, kunne være brugt bedre på at oprette skolebygninger på andre lokaliteter. ret
(138) Nye bygninger i Battle Creek, får familier til at flytte dertil, for at uddanne deres børn på colleget. Men det ville være til langt større velsignelse for alle interesserede, om de studerende var blevet uddannet på et andet sted og i et langt mindre antal. Når folk flokkes i Battle Creek, er det til ligeså stor skade for dem i ledende stillinger, som for dem, der er flyttet dertil. Der er bedre marker for missionsvirksomheder end Battle Creek og alligevel har de ansvarlige lagt planer efter at få alt efter bedste beskaffenhed og de store faciliteter siger til folk: "Kom til Battle Creek, flyt herhen med jeres familier og uddan jeres børn her." ret
(138) Hvis nogle af vore store uddannelsesinstitutioner blev brudt op i mindre enheder og skolerne blev oprettet på forskellige steder, kunne den fysiske, mentale og moralske dannelse trives bedre. Herren har ikke sagt, at der skal være få bygninger, men at disse bygninger ikke bør samles på ét sted. De mange midler der er investeret på nogle få steder, bør bruges til at skabe faciliteter til en større mark, så at mange flere studerende kan hjælpes. ret
(138) Tiden er kommet til at løfte sandhedens standard på mange steder, til at vække en interesse og udvide missionsmarken, indtil den omspænder verden. Tiden er kommet hvor mange flere bør blive gjort opmærksom på sandhedens budskab. Meget kan gøres i den retning, som ikke er gjort. Så længe (139) menighederne er ansvarlige for at holde deres egne lampevæger trimmede og brændende, må helligede unge mennesker uddannes i deres egne stater, for at kunne frembære dette værk. Skoler bør ikke oprettes så detaljerede som dem i Battle Creek og College View, men mere enkle skoler med mere ydmyge bygninger og med lærere, som vil indføre de samme planer, som blev fulgt i profetskolerne. I stedet for at koncentrere lyset på ét sted, hvor mange ikke påskønner eller udnytter det som de har fået, bør lyset føres til mange steder på jorden. Hvis helligede, gudfrygtige lærere, som er velafbalancerede og er praktiske, ville gå ud på missionsmarkerne og arbejde på en ydmyg måde og videregive det som de har fået, vil Gud give sin Helligånd til mange, som er blottet for hans nådegave. ret
(139) Elementer til succes
I reformarbejdet bør lærere og studerende samarbejde, hver især arbejder for at gøre vore skoler til det, som Gud kan godkende. Samstemmende handlinger er nødvendig for succes. En hær som vil ud i kamp, forvirres og overvindes hvis soldaterne handler efter deres egne indskydelser, i stedet for at handle overensstemmende under en kompetent generals ledelse. Kristi soldater må også handle harmonisk. Nogle få omvendte sjæle vil, i enighed for et større mål under ét hoved, opnå sejre i ethvert henseende. ret
(139) Hvis der er disharmoni blandt dem, som hævder at tro sandheden, vil verden konkludere at dette folk ikke er fra Gud, fordi de modarbejder hinanden. Når vi er ét med Kristus, skal vi være forenede indbyrdes. Dem, som ikke har taget åget med Kristus, trækker altid den gale vej. Deres temperament tilhører menneskets kødelige natur og de er parat til at undskylde, (140) endog de allermindste lidenskaber de har. Dette skaber konflikt; og der vil høres højrøstede stemmer til bestyrelsesmøder og offentlige forsamlinger imod reformmetoderne. ret
(140) Lydighed mod alle ordene fra Gud er en anden betingelse for succes. Der vindes ikke sejre ved ceremonier eller opvisning, men ved enkel lydighed mod den højeste General: Herren himlens Gud. Den, som stoler på denne leder, vil aldrig lide nederlag. Nederlag kommer af at stole på menneskelige metoder, menneskelige påfund og sætte det guddommelige i anden række. Lydighed var den lektie, som Anføreren af Herrens hær prøvede at lære de umådelige hære af Israel-lydige. Det var ting, som de ikke kunne se nogen succes i. Når der udvises lydighed mod vor Leders røst, vil Kristus lede sit slag på måder, der vil overraske jordens største magter. ret
(140) Vi er Kristi soldater og dem, som indskriver sig i hans hær forventes det at de gør et vanskeligt arbejde, et arbejde som vil tære deres kræfter til det yderste. Vi må forstå, at en soldats levned er en stor aggressiv krigsførelse og er et liv i udholdenhed. For Kristi skyld skal vi udholde prøvelser. Vi skal ikke gå ind i dagligdags sysler. Vi skal møde de mægtigste fjender. »Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.« Ef.6,12. Vi skal finde vor styrke det samme sted, som de første disciple fandt deres styrke: »Disse deltog alle enigt og udholdende i bønnen.« »Og de blev alle fyldt af Helligånden og de talte Guds ord med frimodighed. Og hele forsamlingen af den, der var kommet til troen, havde ét hjerte og én sjæl.« Apg.1,14.