(141) (141) [I nogen udstrækning er bibelen blevet indført i vore skoler og der er gjort en del bestræbelser i retning af en reform; men det er yderst vanskeligt at indføre rigtige principper, efter så længe at være vænnet til populære metoder. De første forsøg på at ændre de gamle skikke, medførte svære prøvelser for dem, der ønskede at vandre på den vej, Gud har anvist. Man har begået fejl og meget er gået tabt som følge deraf. Der har været hindringer, som har bidraget til at holde os i almindelige, verdslige spor og afholdt os fra at følge rigtige principper for uddannelse. For de uomvendte, der ser tingene fra den menneskelige egoisme, vantroens og ligegyldighedens lave stade, har rigtige principper og metoder syntes at være forkerte. ret
(141) Nogle lærere og ledere, der kun er halvt omvendte, er til anstød for andre. De indrømmer visse ting og foretager halve reformer; men når kundskaben øges, undslår de sig for at fortsætte fremad, idet de foretrækker at arbejde efter deres egne begreber. Ved at gøre dette, plukker og spiser de af det kundskabens træ, som stiller det menneskelige over det guddommelige. »Så frygt nu Herren og tjen ham i oprigtighed og trofasthed, skaf de guder bort, som eders forfædre dyrkede hinsides floden og i Ægypten og tjen Herren! ..... Vælg i dag, hvem I vil tjene!" "Er Herren Gud, så hold eder til ham og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!« Jos. 24,14-15; 1.Kong. 18,21. Vi ville have været langt forud for vor nuværende åndelige tilstand, om vi var gået fremad, efter som lyset kom til os. ret
(141) Når nye metoder er blevet forfægtet, er så mange tvivlsspørgsmål fremkommet og så mange (142) rådslagninger holdt for at klarlægge enhver vanskelighed, at de, der arbejdede på en reform, er blevet hæmmet og nogle er ophørt med at tale for reformer. De synes at være ude af stand til at dæmme op for tvivlens og kritikkens strøm. Forholdsvis få tog imod evangeliet i Athen, fordi folket nærede stolte tanker om intelligens og verdslig visdom og regnede Kristi evangelium for dårskab. Men »Guds dårskab er visere end menneskene og Guds svaghed er stærkere end menneskene«. Derfor prædiker vi »Kristus som korsfæstet, for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab, men for de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft og Guds visdom«. 1.Kor. 1,23-25. ret
(142) Vi trænger nu til at begynde på ny. Reformer må der tages fat på med hjerte, sjæl og vilje. Vildfarelser kan være grå af ælde; men ælde gør ikke vildfarelse til sandhed, ej heller sandhed til vildfarelse. Alt for længe har man fulgt de gamle skikke og vaner. Herren ønsker, at enhver falsk forestilling hos lærere og elever skal fjernes. Vi har ikke lov til at give undervisning, der svarer til verdens ideal eller til kirkens ideal, blot fordi det er skik og brug at gøre det. De lærdomme Kristus fremholdt, skal være idealet. Hvad Herren har udtalt angående den undervisning, der skal gives i vore skoler, bør nøje overholdes; for hvis der gives en uddannelse, der i sin art i visse henseender er ganske forskellig fra den, der har været gennemført i nogle af vore skoler, havde vi ikke behøvet at gå til den udgift at købe landejendomme og opføre skolebygninger. ret
(142) Nogle vil hævde, at hvis religiøs undervisning skal gøres fremtrædende, vil vore skoler blive upopulære, at de, der ikke hylder vor tro, vil holde sig borte. Godt, lad dem så søge hen til andre skoler, hvor de vil finde et undervisningssystem, der falder i deres smag. Ved sådanne (143) hensyn er det Satans forsæt at hindre opnåelsen af formålet med oprettelsen af vore skoler. Hæmmede af hans påfund, ræsonnerer de ledende på samme måde som verden, følger dens planer og efterligner dens skikke. Mange har i den grad åbenbaret deres mangel på visdom fra det høje, at de har forenet sig med Guds og sandhedens fjender i at foranstalte verdslige underholdninger for eleverne. Ved at gøre dette, pådrager de sig Guds misbilligelse; for de vildleder de unge og udfører en gerning for Satan. Denne gerning med alle dens følger vil de blive stillet over for ved Guds domstol. ret
(143) De, der handler således, viser, at de ikke er til at stole på. Efter at det onde er sket, vil de måske bekende deres fejl; men kan de ophæve den indflydelse, de har øvet? Vil ordene: "Vel, du gode og tro tjener!" blive udtalt til dem, der har været utro i deres tillidshverv? Disse utro arbejdere har ikke bygget på den evige klippe og deres grundvold vil vise sig at være glidende sand. Hvordan kan vi stille krav om popularitet eller søge at efterligne verdens skikke og sædvaner, når Herren kræver, at vi skal være et særskilt ejendomsfolk? »Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.« Jak. 4,4. ret
(143) At sænke idealet for at kunne opnå popularitet og et forøget elevtal og så gøre denne forøgelse til en årsag til glæde, røber stor blindhed. Dersom antal var et bevis på held og fremgang, ville Satan kunne gøre krav på forrangen; for her i verden udgør hans tilhængere den store majoritet. Det, som udgør beviset på en skoles fremgang, er den grad af moralsk kraft, som råder der. Det, som bør være kilden til glæde og taknemmelighed, er dyden, intelligensen og gudsfrygten hos de mennesker, der fylder vore skoler og ikke deres antal. Skal så vore skoler omvende sig til verden og følge dens sæder og skikke? »Så formaner jeg jer da, brødre! (144) ..... Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.« Rom. 12,1-2. ret
(144) Nogle vil benytte ethvert middel for at gøre forskellen mellem syvende-dags adventisterne og dem, der holder den første dag i ugen, mindre fremtrædende. En gruppe mennesker blev fremstillet for mig under navn af syvende-dags adventister, som tilrådede, at det banner eller tegn, der gør os til et særskilt folk, ikke bør fremholdes så tydeligt, idet de hævdede, at dette ikke var den bedste vej til at skaffe vore institutioner fremgang. Men dette er ikke tiden til at stryge vort flag, til at skamme os over vor tro. Dette særskilte banner, der skildres med de ord: "Her er de helliges tålmodighed; her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesu tro," skal bæres gennem verden indtil prøvetidens afslutning. Medens der bør gøres forøgede anstrengelser for at vinde fremgang på forskellige steder, må man ikke tilhylle vor tro for at vinde tilslutning. Sandheden må komme til sjæle, som er på vej til fortabelse og hvis den på nogen måde skjules, tjener det Gud til vanære og sjæles blod vil findes på vore klæder. ret
(144) Lige så længe som de, der er tilknyttet vore institutioner, vandrer ydmygt med Gud, vil himmelske kræfter samarbejde med dem; men lad alle ihukomme den kendsgerning, at Gud har sagt: »Den, som ærer mig, vil jeg ære.« 1.Sam. 2,30. Aldrig et øjeblik bør nogen få det indtryk, at det ville gavne ham at skjule sin tro og sine læresætninger for de vantro mennesker i verden af frygt for, at han måske ikke vil blive så højt agtet, hvis hans principper bliver kendt. Kristus kræver, at alle hans efterfølgere åbent og mandigt skal bekende deres tro. Enhver må tage sit standpunkt og være, hvad Gud havde til hensigt, at han skulle være: et skuespil for verden, for engle og for mennesker. Hele universet (145) våger med usigelig interesse for at se det afsluttende værk i den store strid mellem Kristus og Satan. Enhver kristen skal være et lys, ikke skjult under en skæppe eller under en seng, men stillet på en lysestage, for at lyset kan skinne for alle, som er i huset. Lad aldrig Guds sandhed blive stillet i baggrunden som følge af fejhed eller af verdslige hensyn. Vejl f menigh bd. 2 side 345-347] ret
(145) Selvom vore undervisningsinstitutioner i mange henseender er svunget over og blevet mere verdslige, selvom de er gået skridt for skridt hen mod verden, er de håbefulde fanger. Skæbnen har ikke slynget sine tråde omkring deres arbejde, at de ikke ligger hjælpeløse og i uvished. Hvis de vil lytte til hans stemme og følge hans veje, vil Gud rette og oplyse dem og bringe dem tilbage til deres oprindelige afstand fra verden. Når man kan se fordelene ved at arbejde på kristne principper, når selvet er skjult i Kristus, vil der gøres meget større fremskridt; for hver enkel arbejder vil mærke sin egen menneskelige svaghed, han vil bede om Guds visdom og nåde og vil få den guddommelige hjælp, der bedes for i alle nødssituationer. ret
(145) Modstræbende omstændigheder vil skabe en fast vilje til at overvinde dem. Én nedbrudt barriere vil give bedre evner og mod til at gå videre. Pres i den rigtige retning og gøre en solid og forstandsmæssig forandring. Omstændigerne vil blive dine hjælpere og ikke dine forhindringer. Gør en begyndelse. Egetræet er i agern. ret
(145) Til lærere og ledere
Jeg kalder vor lærerstab til at bruge sund dømmekraft og arbejde på et højere plan. Vore uddannelser må renses for al affald. Vore institutioner må ledes efter kristne principper, hvis de skal overvinde (146) forhindringerne. Hvis de føres efter verdslige planer, vil de mangle fasthed i deres arbejde, en mangel på fremsynet åndelig dømmekraft. Verdens tilstand før Kristi første tilsynekomst, er et billede på verdens tilstand, lige før hans andet komme. Det jødiske folk blev udslettet, fordi de forkastede det frelsesbudskab, de fik sendt fra himlen. Skal dem i denne generation, som Gud har givet stort lys og forunderlige anledninger, følge de menneskers retning, som forkastede lyset til deres fordærv? ret
(146) [Mange på vor tid har et dække over deres ansigt. Dette dække er i overensstemmelse med verdens skik og brug, hvilket skjuler Herrens herlighed for dem. Gud ønsker, at vi skal holde blikket fæstet på ham, så vi kan tabe denne verdens ting af syne. ret
(146) Når sandheden bliver ført ud i praksis, vil standarden blive hævet mere og mere for at imødekomme bibelens krav. Dette vil kræve opposition til verdens moder, skikke, sædvaner og leveregler. Som havets bølger slår verdslige indflydelser imod Kristi efterfølgere for at rive dem bort fra hans sagtmodigheds og nådes sande principper; men som en klippe vi må stå fast på principperne. Det vil kræve moralsk mod at gøre det og de, som ikke har deres sjæl fæstet til den Evige Klippe, vil blive revet bort af den verdslige strøm. Vi kan kun stå fast, når vort liv er skjult med Kristus i, Gud. Moralsk uafhængighed er helt på sin plads, når det gælder at stå verden imod. Når vi helt retter os efter Guds vilje, kommer vi til at stå fordelagtigt og vil erkende nødvendigheden af at blive fuldstændig adskilt fra verdens skik og brug. ret
(146) Vi skal ikke bare hæve vor standard lidt op over verdens, men vi skal gøre forskellen tydelig og klar] Grunden til at vi har så lidt (147) indflydelse på ikke-troende slægtninge og omgangsfæller er at der er så lidt afgjort forskel mellem vore skikke og de verdsliges. [Herren kommer 8.feb] ret
(147) Mange lærer lader deres tanker løbe i for snævre og lave baner. De har ikke altid den guddommelige plan for øje, men fæstner sig på verdslige modeller. Se op, »hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd,« og arbejd da for at jeres elever må tilpasses hans fuldkomne karakter. [Henvis de unge til Peter-stigens otte trin og sæt deres fod, ikke på det øverste trin, men på det nederste og tilskynd dem så til at gå beslutsomt helt op til det øverste på stigen. ret
(147) Kristus, som knytter jorden til himlen, er stigen. Foden er sat solidt på jorden i hans menneskelighed og det øverste trin når Guds trone i hans guddommelighed. Kristi menneskelighed favner den faldne menneskehed, medens hans guddommelighed holder fast i Guds trone. Vi bliver frelst, ved at gå op ad stigen trin for trin, idet vi retter blikket mod Jesus og klynger os til ham, medens vi skridt for skridt stiger opad til Kristus, så han bliver os visdom og retfærdighed og helliggørelse og forløsning. Tro, dyd, indsigt, afholdenhed, udholdenhed, gudsfrygt, broderkærlighed og kærlighed er trin på denne stige. Alle disse egenskaber skal komme til udtryk i den kristne karakter og »når I gør det, vil I aldrig snuble; for så skal der i rigt mål, gives jer adgang til vor Herres og Frelser Jesu Kristi evige rige«. 2.Pet.1,10.11 samme 17.mar] ret
(147) [Det er ikke nogen let sag at vinde det evige livs kostelige skat. Det lader sig ikke gøre, samtidig med at man driver med verdens strøm. Man må drage bort fra verden og skille sig ud og ikke røre noget urent. Ingen kan opføre sig som en verdslig uden at blive ført med af verdens strøm. Ingen vil gøre fremskridt på himmelvejen (148) uden stadig anstrengelse. Den, der vil sejre, må holde fast ved Kristus. Han må ikke se sig tilbage, men stadig rette blikket opad og modtage nåde over nåde. Det koster personlig årvågenhed at kunne være tryg.] Satan spiller livets spil for din sjæl. Sving ikke en centimeter over til hans side, så han ikke får fordel over dig. [samme 8.feb] ret
(148) Hvis vi nogensinde skal nå himlen, vil det ske ved at kæde vore sjæle til Kristus, lære af ham og skære os løs af verden og dets tåbeligheder og fortryllelser. Fra vor side må der være et åndeligt samarbejde med himmelske intelligensvæsener. Vi må tro og arbejde og bede og våge og vente. Som Guds Søns erhvervelse, er vi hans ejendom og enhver bør få uddannelse i Kristi skole. Både lærere og elever skal arbejde ihærdigt for evigheden. [Alle tings ende er nær. Der er nu behov for mænd, som er rustet og rede til kamp for Gud.] ret
(148) Det er ikke mennesker som vi skal ophøje, men Gud, den eneste sande og levende Gud. Det uselviske liv, den ædelmodige, selvopofrende ånd, deres forståelse og kærlighed som har betroede stillinger på vore institutioner, bør have en rensende og forædlende indflydelse, som taler godt for det gode. Da vil deres ord i bestyrelserne ikke komme af en selvtilstrækkelighed og selvophøjelse, men deres beskedne dyder vil være langt mere værd end guld. Hvis mennesker griber fat i den guddommelige natur, arbejder på en vækstplan og lægger nåde til nåde i udviklingen af en kristen karakter, vil Gud arbejde på forøgelsen. Han siger i sit ord: »Nåde og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende.« 2.Pet.1,2. ret
(148) »Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, (149) den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren.« Jer.9,23.24. »Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt og hvad Herren kræver af dig: Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.« »Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig?« Mika.6,8; 7,18. »Tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hør op med det onde, lær det gode!« Es.1,16.17. ret
(149) Dette er Guds ord til os. Fortiden er indeholdt i bogen, hvor alle ting står skrevet. Vi kan ikke udslette det skrevne; men hvis vi vælger at lære af det, vil fortiden undervise med sine lektier. Gør vi den til vor kontrollør, kan vi også gøre dem til vor ven. Når vi tænker på at fortiden er ubehagelig, så lad den lære os at ikke begå den samme fejltagelse. Lad for fremtiden, intet blive skrevet ned, som sidenhen vil forvolde sorg. ret
(149) Vi må daglig undgå en dårlig opførsel. Hver dag skriver vi historie. Dagen i går kan ikke ændres og er ude af kontrol; kun dagen i dag er vor. Lad os da ikke såre Guds Ånd i dag, for i morgen vil vi ikke kunne tilbagekalde hvad vi har gjort. Så vil dagen i dag, blive til i går. ret
(149) Lad os forsøge at følge Guds råd i alle ting, for han er uendelig i visdom. Selvom vi i fortiden ikke har nået det vi kunne for vore børn og unge, så lad os angre nu og genvinde tiden. Herren siger: »Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som (150) purpur, de skal dog blive som uld. Lyder I villigt, skal I æde landets goder; står I genstridigt imod, skal I ædes af sværd.« Es.1,18-20. Budskabet, "Gå fremad," skal stadig høres og gentages. Verdens skiftende omstændigheder kræver arbejde, som imødekommer disse særlige udviklinger. Herren har brug for åndelig skarp- og klarsynede mænd, som helt sikkert får mannaen, frisk fra himlen. Helligånden arbejder på sådanne mænds hjerter og Guds ord glimter lys til sindet og åbenbarer den sande visdom for dem, som aldrig før.
(150) [Den uddannelse, de unge får, sætter præg på hele samfundslivet. Overalt i verden råder der uorden i samfundet og en grundig reformation er påkrævet. Mange mener, at bedre muligheder for uddannelse, større dygtighed og nyere metoder vil rette på forholdene. De bekender sig til at tro på og tage imod det levende ord og dog giver de Guds ord en underordnet plads inden for uddannelsens store ramme. Det, som skulle stå i første række, underordnes menneskelige påfund. ret
(150) Det er så let at glide ind i verdslige planer, metoder og skikke og ikke have mere sans for den tid, vi lever i, eller for det værk, der skal udføres, end folket havde i Noas dage. Der er stadig fare for, at vore undervisere vil gå den samme vej, som jøderne gik og føje sig efter vaner, skikke og vedtægter, som Gud ikke har givet. Med sejhed og fasthed hænger nogle ved gamle vaner og ved lysten til forskellige fag, der ikke er af væsentlig betydning, som om deres frelse var afhængig af disse ting. Derved vender de sig bort fra Guds særskilte værk og giver eleverne en mangelfuld og (151) forkert uddannelse. Tankerne ledes bort fra et tydeligt: »Så siger Herren«, som indbefatter evige interesser og hen til menneskelige teorier og lærdomme. Sandheden, evig og ubegrænset, Guds åbenbaring, bliver forklaret i lyset af menneskelige fortolkninger, medens kun Helligåndens kraft kan åbenbare åndelige ting. Menneskelig visdom er dårskab; for den ser bort fra hele Guds forsyn, der tager sigte på evigheden.
(151) Reformatorer er ikke ødelæggere. De vil aldrig søge at ruinere dem, der ikke er enige i deres planer og retter sig efter dem. Reformatorer må gå fremad, ikke tilbage. De må være bestemte, faste, resolutte, uforfærdede; men fasthed må ikke udarte til en dominerende ånd. Gud ønsker, at alle, der tjener ham, skal være faste som en klippe, hvor det gælder principper, men sagtmodige og ydmyge af hjertet, ligesom Kristus var. Når de forbliver i Kristus, kan de gøre den gerning, han ville gøre, om han var i deres sted. En grov, dømmende ånd hører ikke med til heltemod i denne tids reformer. Alle egoistiske metoder i Guds tjeneste er en vederstyggelighed i hans øjne. Vejl f menigh bd. 2 side 348]
(151) Satan arbejder på at Kristi bønner ikke skal have virkning. Han arbejder til stadighed på at skabe bitterhed og disharmoni; for hvor der er enighed er styrke, en enhed som alle helvedets kræfter ikke kan bryde. Alle som vil hjælpe Guds fjender, ved at bringe svig, sorg og modløshed over enhver i Guds folk, ved deres egne forhærdede metoder og hidsighed, arbejder direkte imod Kristi bøn.