(152) (152) [Det arbejde, der udføres i vore skoler, skal ikke ligne det, som bliver udført i verdens højere læreanstalter. I uddannelsens herlige gerning, skal undervisningen i de boglige fag ikke være af ringere art; men den kundskab, der skal berede et folk til at bestå på Guds den store dag, må tillægges større betydning end alt andet. Vore skoler skal have større lighed med profeternes skoler. De bør være læreanstalter, hvor eleverne kan ledes ind under Kristi disciplin og blive undervist af den store Lærer. De bør være familie-skoler, hvor hver elev får særskilt hjælp af sine lærere, ligesom medlemmerne i en familie bør få hjælp i hjemmet. Ømhed, medfølelse, enighed og kærlighed skal opelskes. Der bør være uegennyttige, gudhengivne, trofaste lærere, som tvinges af Guds kærlighed og som med hjerter fulde af ømhed, vil tage sig af elevernes sundhed og lykke. Deres mål må være at hjælpe eleverne fremad i enhver væsentlig kundskabsgren. ret
(152) Der bør vælges forstandige lærere til vore skoler, sådanne, som vil føle det som et ansvar over for Gud at betone nødvendigheden af at kende Kristus som en personlig Frelser. Fra de højeste til de laveste klasser bør de vise særskilt omhu for elevernes frelse og ved personlig bestræbelse søge at lede deres fødder ind på rette stier. De bør have medynk med dem, der har fået en slet opdragelse i barndommen og søge at afhjælpe mangler, der vil skæmme karakteren, hvis de ikke aflægges. Dette arbejde kan ingen gøre, som ikke i Kristi skole først har lært at undervise. ret
(152) Alle, der underviser i vore skoler, må have en inderlig (153) forbindelse med Gud og en grundig forståelse af hans ord, for at de må kunne bringe guddommelig visdom og kundskab ind i den gerning, at uddanne de unge til at gøre nytte her i livet og forberede dem for det tilkommende evige liv. De bør være mænd og kvinder, som ikke blot har kendskab til sandheden, men som er Guds ords gørere. »Der står skrevet«, bør komme til udtryk i deres tale og i deres liv. Deres egen vandel bør være en belæring om enkelhed og rigtige vaner i alle ting. Ingen mand eller kvinde bør knyttes til vore skoler som lærer, dersom den pågældende ikke har haft en erfaring i at lyde Herrens ord. ret
(153) Forstander og lærere trænger til at døbes med Helligånden. Ydmyge sjæles alvorlige bønner vil blive bevaret ved troen og Gud vil besvare disse bønner i sin egen betimelige tid, hvis vi ved tro klynger os til hans arm. Lad jeg'et gå op i Kristus og Kristus i Gud, så vil der ske en sådan åbenbarelse af hans kraft, at den vil smelte og betvinge hjerter. Kristus underviste på en måde, som var helt forskellig fra almindelige metoder; og vi skal være hans medarbejdere. ret
(153) At undervise betyder mere, end mange mener. Der skal stor dygtighed til for at gøre sandheden forståelig. Af denne grund bør enhver lærer stræbe efter at opnå forøget kundskab om åndelige sandheder; men han kan ikke opnå denne kundskab ved at skille sig fra Guds ord. Hvis han ønsker, at hans kræfter og evner daglig skal tiltage, må han studere; han må indtage ordet og fordøje det og arbejde efter Kristi retningslinjer. Hos den sjæl, der får næring af livets brød, vil enhver evne levendegøres af Guds Ånd. Dette er den mad, som varer til evigt liv. ret
(153) Lærere, der vil lade sig undervise af den store Lærer, vil (154) erfare Guds hjælp, ligesom Daniel og hans medbrødre gjorde. De behøver at stige opad mod himmelen i stedet for at forblive på sletten. Al sand uddannelse bør forenes med kristelig erfaring. »Og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud.« 1.Pet. 2,5. Lærere og elever bør studere denne udtalelse og se, om de tilhører den klasse, som ved den rige nåde, der er givet, tilegner sig den erfaring, ethvert Guds barn må have, inden det kan indtræde i den højere klasse. I al deres undervisning bør lærerne meddele lys fra Guds trone; for uddannelse er en gerning, hvis virkning vil vise sig gennem de endeløse evigheder. ret
(154) Lærere bør lede eleverne til at tænke og til selv at forstå sandheden klart. Det er ikke nok, at læreren forklarer og at eleven tror; forskertrangen må vækkes og eleven må ledes til at udtrykke sandheden med sine egne ord og således gøre det klart, at han indser dens vægt og gør anvendelse deraf. Ved omhyggelig anstrengelse bør de livsvigtige sandheder således indprentes i sindet. Dette kan måske blive en langsom fremgangsmåde; men den er mere værd end en hastig gennemgang af vigtige emner uden tilbørlig overvejelse. Gud forventer, at hans institutioner skal overgå verdens; for de er hans repræsentanter. Mænd, der har en sand forbindelse med Gud, vil vise verden, at et mere end menneskeligt redskab, står ved roret. ret
(154) Vore lærere behøver til stadighed selv at lære. Reformatorerne trænger selv til at reformeres, ikke blot i deres arbejdsmetoder, men i deres egne hjerter. De trænger til at forvandles ved Guds nåde. Da Nikodemus, en stor lærer i Israel, kom til Jesus, viste Mesteren ham betingelserne for et guddommeligt liv, lærte ham selve omvendelsens ABC. Nikodemus spurgte: »Hvordan kan dette ske?« »Er du lærer i Israel og forstår ikke dette?« svarede (155) Kristus. Dette spørgsmål kunne rettes til mange, som nu beklæder stillinger som lærere, men som har forsømt den væsentlige forberedelse, der skulle gøre dem skikkede til denne gerning. Hvis Kristi ord fik indpas i sjælen, ville man se en langt højere intelligens og en meget dybere åndelig erkendelse af, hvad det vil sige at være en discipel, en oprigtig Kristi efterfølger og en lærer, som nyder hans bifald. ret
(155) Mangler hos lærere
Mange af vore lærere har meget, som de må glemme og meget af en anden art, som de må lære. Medmindre de er villige til dette medmindre de bliver grundigt fortrolige med Guds ord og deres sind bliver optaget med studium af de herlige sandheder vedrørende Den store Lærers liv vil de netop anspore til de vildfarelser, som Herren søger at rette på. Planer og meninger, som ikke bør næres, vil indprente sig i sindet; og i al oprigtighed vil de komme til fejlagtige og farlige slutninger. Således vil der blive udsået en sæd, som ikke er ægte korn. Mange skikke og sædvaner, som er almindelige i skolegerningen og måske betragtes som småting, kan ikke nu indføres i vore skoler. Det kan være vanskeligt for lærere at give slip på længe nærede forestillinger og metoder; men hvis de ved hvert skridt ærligt og ydmygt vil spørge: "Er dette Herrens vej?" og bøje sig for hans ledelse, vil han føre dem på trygge stier og deres anskuelser vil ændres ved erfaring. ret
(155) Lærerne på vore skoler trænger til at ransage skrifterne, indtil de selv hver for sig forstår dem og åbner deres hjerter for de dyrebare lysstråler, Gud har givet og vandrer deri. De vil blive oplært af Gud og arbejde efter helt andre linjer, idet de tilfører deres undervisning mindre af de teorier (156) og opfattelser, der stammer fra mænd, som aldrig har haft forbindelse med Gud. De vil tilskrive menneskelig visdom langt mindre ære og føle en dyb sjælens hunger efter den visdom, der kommer fra Gud. ret
(156) På Kristi spørgsmål til de tolv: »Vil I også gå bort?« svarede Peter: »Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord. Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige.« Joh. 6,67-69. Når lærere indfører disse ord i arbejdet i deres klasseværelser, vil Helligånden være til stede for at virke på sind og hjerter. Vejl f menigh bd. 2 side 353] ret
(156) Lærerens arbejde
Lærere skal samarbejde med Gud for at støtte og fremhjælpe det arbejde, som Kristus ved sit eget eksempel har lært dem at udrette. De skal i virkeligheden være verdens lys, fordi de viser de nådige egenskaber, der er åbenbaret i Kristi karakter og arbejde, egenskaber som vil berige og forskønne deres egne liv, som Kristi disciple. ret
(156) Hvilket højtideligt, helligt og betydningsfuldt arbejde er ikke de bestræbelser, at fremstille Kristi karakter og hans Ånd for vor verden! Det er enhver forstanders og lærers privilegium at være med til at uddanne oplære og optugte unges sind. Alle behøver at være åndeligt og sikkert overbeviste om at de i virkeligheden bærer Kristi åg og bærer hans byrde. ret
(156) Prøvelser vil indtræffe i dette arbejde, modløshed vil nedtrykke sjælen når lærer ser at deres arbejde ikke altid påskønnes. Satan vil bruge sin kraft over dem i fristelser, modarbejdelse, i legemlige skavanker og håbe at han kan få dem til knurre mod Gud og lukke deres forståelse for hans godhed, barmhjertighed og kærlighed og den overmådelige herlighedsvægt, (157) som skal være den sejrherrens løn. Men Gud leder disse sjæle til mere fuldstændig tillid til deres himmelske fader. Hans øje er over dem hvert øjeblik; og hvis de løfter deres råb til ham i tro, hvis de vil støtte deres sjæle til ham, i deres prøvelser, vil Herren bringe dem frem, som renset guld. Herren Jesus har sagt: »Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,« Hebr.13,5. Gud vil lade trange kår komme, som vil få dem til fly til Befæstningen og trænge sig frem til Guds trone i tro, midt i tykke mørke skyer; for dér er hans nærvær også skjult. Men han er altid parat til at udfri alle, som stoler på ham. Fås sejren på en sådan måde, vil den være mere fuldstændig og sikker; for den prøvede, hårdt pressede og bedrøvede kan sige: »Se, han slår mig ihjel, jeg har intet håb, dog lægger jeg for ham min færd.« Job.13,15. »Thi figentræet blomstrer ikke, vinstokken giver intet, olietræets afgrøde svigter, markerne giver ej føde. Fårene svandt af folden, i staldene findes ej okser. Men jeg vil frydes i Herren, juble i min Frelses Gud.« Hab.3,17.18. ret
(157) En personlig appel
Jeg appeller til lærerne på vore uddannelsesinstitutioner at de ikke må lade deres religiøse alvor og iver degenerere. Gør ingen baglæns bevægelser, men lad jeres feltråb være: "Fremad." Vore skoler må hæve sig til et meget højere handlingsplan; der må være et bredere syn, stærkere tro og dybere gudsfrygt; Guds ord må gøres til roden og forgreningen til al visdom og intellektuelle færdigheder. Når Guds omvendende kraft tager fat i dem, vil de se at en Gudskundskab dækker et meget bredere område, end den såkaldte uddannelses "fremgangsmetoder". Når de får undervisning, bør de erindre (158) Kristi ord: »I er verdens lys.« Matt 5,14. Så vil de ikke få problemer med at berede missionærere, som kan gå ud og give deres kundskab til andre. ret
(158) Vi har alle gaverne, fået alle muligheder for at udføre de pligter vi er pålagt og vi bør være Gud taknemmelige at vi, ved hans barmhjertighed, har disse fortrin og at vi har kendskab til hans nåde og nærværende sandhed og opgave. Prøver I da, som lærere, at fastholde den falske uddannelse I har fået? Går I glip af de dyrebare anledninger, I har fået tilstået, til at blive bedre bekendt med Guds planer og metoder? Tror I Guds ord? Bliver I hver dag bedre til at forstå, hvordan I giver jer selv til Herren og blive brugt i hans tjeneste? Er I missionærere for at gøre Guds vilje? Tror I bibelen og giver agt på hvad den siger? Tror I at vi lever i de sidste dage af denne jords historie? Og har I hjerter der kan føle? Vi har et stort arbejde foran os; vi skal være bærere af ordets hellige lys, som skal oplyse alle nationerne. Vi er kristne og hvad gør vi? ret
(158) Tag jeres standpunkt, lærere, som sande undervisere og udgyd, i interesse for deres sjæle, ord og udtryk i de studerendes hjerter, levende strømme af forløsende kærlighed. Giv dem råd, før deres tanker er fordybet i deres boglige arbejde. Bønfald dem at søge Kristus og hans retfærdighed. Vis dem de forandringer der visselig vil finde i sted i det Kristus-overgivede hjerte. At fæstne deres opmærksomhed på ham; det vil lukke døren for den tåbelige higen, der kommer naturligt og vil forberede sindet til modtage den guddommelige sandhed. De unge må belæres med at tid er guld, at det er farligt når de tror, at de kan så rajgræs og ikke høste en smertens og fordærvelsens høst. De må lære at være besindige (159) og beundre det gode i andres karakter. De må oplæres i at sætte viljen på Guds viljes side, så de vil kunne synge den nye sang og blandes med himlens harmonier. ret
(159) Bortlæg al form for indbildskhed, for det vil ikke kunne hjælpe jer i jeres arbejde; og dog formaner jeg jer, at påskønne jeres egen karakter højt, for I er købt for en uendelig pris. Vær forsigtige, vær bedende, vær seriøse. Tro ikke, at I kan blande det almindelige med det hellige. Dette er blevet gjort så mange gange førhen, at lærernes åndelige dømmekraft er blevet fordunklet og de kan ikke skelne mellem det hellige og det almindelige. De har taget den almindelige ild og har ophøjet, lovprist og bevaret den og Herren har vendt sig bort i mishag. Lærere, var det ikke bedre om I helligede jer selv helt til Gud? Vil I bringe jeres sjæle i fare, ved at tjene ham delvist? ret
(159) Giv Gud tilbørlig ære ved pen og stemme. Helliggør Herren Gud i jeres hjerter og vær altid parat til at give ethvert menneske, som efterspørger jer om det begrundede håb som I har, når de spørger i ydmyghed og frygt. Ville lærerne på vore skoler dog forstå dette? Ville de dog tage Guds ord, som lektiebog der gør dem kloge på frelse? Ville de dog tildele denne højere visdom til studerende og give dem klarere og præcise idéer om sandheden, så de er i stand til at overbringe disse idéer til andre? Det kan virke som om, Guds ords undervisning kun har lille effekt på manges sind og hjerter; men hvis lærernes værk er blevet udarbejdet hos Gud, vil nogle lektier, i guddommelig sandhed, blive i hukommelsen, endog hos den mest letsindige. Helligånden vil vande det såede frø og vil ofte spire op efter mange dage og bære frugt til Guds ære. ret
(159) Den Store Lærer, som kom ned fra himlen, har ikke anvist lærerne at studere nogen almindelig kendte store (160) forfattere. Han siger: »Kom hid til mig, .... og lær af mig, .... så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Matt.11,28.29. Ved at give lektier om ham, har Kristus lovet at vi skal finde hvile. Han fik betroet alle himlens rigdomme, så han kunne give disse gaver til den ihærdige og udholdende søger. »Han blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning.« 1.Kor.1,30. ret
(160) Lærerne må forstå hvilke lektier der skal bringes, ellers kan de ikke forberede de studerende til et højere stade. De må studere Kristi lektier og karakteren i hans lære. De må se dets fritagelse fra formalisme og tradition og påskønne hans læres oprindelighed, myndighed, åndelighed, ømhed, godgørenhed og gennemførlighed. Dem, som gør Guds ord til deres studium, dem som graver efter sandhedens rigdomme, vil selv blive besjælet med Kristi Ånd og ved at se dem, vil de ændres til hans lighed. Dem, som værdsætter ordet, vil lære ligesom disciplene, som sad ved Jesu fødder og har vænnet sig selv til at lære af ham. I stedet for at indføre bøger i vore skoler med verdens store forfatteres formodninger, vil de sige: Frist mig ikke til at ignorere den største Forfatter og den største Lærer, igennem hvem jeg har evigt liv. Han vil aldrig gå fejl. Han er den store Hovedkilde, hvorfra al visdom flyder. Lad da enhver lærer så sandhedens frø i de studerendes sind. Kristus er Normlæreren. ret
(160) Den evige Guds ord er vor vejleder. Ved dette ord er vi gjort vise på frelsen. Det skriftsted skal altid være i vore hjerter og på vore læber. »Der står (161) skrevet«, skal være vort anker. Dem som gør Guds ord til deres rådgiver, indser menneskehjertets svaghed og Guds nåde vil betvinge enhver uhellig indskydelse. De er altid fromme af hjerte og de har hellige engles bevogtning. Når fjenden kommer ind ligesom en flod, opløfter Guds Ånd en standard for dem, som går imod ham. Der er harmoni i hjertet; for sandhedens dyrebare og mægtige indflydelse tager magten. Der er en åbenbaring i den tro, der arbejder ved kærlighed og renser sjælen. ret
(161) Bed så I må blive født igen. Hvis I har denne nye fødsel, vil I glæde jer, ikke i jeres egne ønskers uhæderlige måde, men glæde jer i Herren. I vil have lyst til at være under hans myndighed. I vil til stadighed forsøge at nå en højere standard. Vær ikke kun bibellæsere, men alvorlige bibelstuderende, så I må vide hvad Gud forlanger af jer. I behøver en erfaringsmæssig kundskab om hvordan hans vilje udføres. Kristus er vor Lærer. ret
(161) Lad enhver lærer på vore skoler og enhver leder på vore institutioner finde ud af hvad der er vigtigst for dem at gøre, for at kunne arbejde i hans linjer og bringe en sans for tilgivelse, trøst og håb med i dem. ret
(161) Himmelske budbringere sendes for at tjene dem, som skal arve frelsen; og disse ville samtale med lærerne, hvis de ikke var så tilfredse med den godt betrådte traditionssti, hvis de ikke var så bange for at komme væk verdens skygge. Lærere bør passe på at de ikke lukker portene, så Herren ikke kan få adgang til de unges hjerter.