Vidnesbyrd for menigheden bind 6 kapitel 2fra side14

tilbage

Arbejdet i denne tid

(14)  (14) Vi står på tærskelen til store og højtidelige begivenheder. Profetier går i opfyldelse. Mærkværdig og begivenhedsrig historie nedtegnes i himmelens bøger. Alt her i verden er præget af uro. Der er krige og krigsrygter. Folkeslagene er vrede og de dødes tid er kommet, da de skal dømmes. Tildragelser skifter for at hidføre Guds dag, der haster såre. Al tid er der så at sige kun et øjeblik igen. Men skønt folk allerede rejser sig mod folk og rige mod rige, foregår der dog ikke nu en altomfattende kamp. Endnu holdes de fire vinde, indtil Guds tjenere er beseglede på deres pander. Da vil de jordiske magter samle deres styrker til det sidste store slag. ret

(14)  Satan har travlt med at lægge sine planer til den sidste vældige strid, da alle vil indtage deres standpunkt. Efter at evangeliet har været forkyndt i verden i næsten to tusind år, fremstiller Satan endnu de samme syner for menneskene, som han fremstillede for Kristus. På en forunderlig måde lader han verdens riger og deres herlighed oprulle for dem. Disse ting lover han alle, der vil falde ned og tilbede ham. Således søger han at få menneskene ind under sit herredømme. ret

(14)  Satan arbejder til det yderste for at gøre sig Gud lig og ødelægge alle, der modsætter sig hans magt. Og i dag bøjer verden sig for ham. Hans magt bliver modtaget som Guds magt. Profetien i Åbenbaringens bog om, at »hele jorderig fulgte undrende efter dyret« går i opfyldelse. Åb 13,3. ret

(14)  I deres blindhed praler menneskene af underfuld fremgang og oplysning; men for den Alvidende er (15) deres brøde og fordærvelse åbenbar. De himmelske vægtere ser jorden fyldt med vold og forbrydelse. Rigdom erhverves ved udplyndring af enhver art, ikke udplyndring over for mennesker alene, men over for Gud. Menneskene bruger hans midler til at tilfredsstille deres egoisme. Alt, hvad de kan tilrive sig, bruger de i griskhedens tjeneste. Magtsyge og sanselighed får overhånd. Menneskene nærer den første store oprørers egenskaber. De har antaget ham som Gud og er blevet gennemtrængt af hans ånd. ret

(15)  Men dommens vredes sky, der indeholder de samme elementer, som lagde Sodoma øde, hænger over dem. I syner om kommende ting så profeten Johannes dette skue. Denne dæmontilbedelse blev åbenbaret for ham og for ham så det ud, som om hele verden befandt sig på undergangens rand. Men idet han skuede med spændt interesse, så han gudsfolkets lovlydige skare. De havde den levende Guds segl på deres pander og han sagde: »Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus. Og jeg hørte en røst fra himmelen sige: »Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem.« Og jeg så og se, en hvid sky og på skyen sad der én, som lignede en menneskesøn, med en gylden krans på sit hoved og en skarp segl i sin hånd. Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, som sad på skyen: »Tag din segl og høst; thi høsttiden er inde, jordens høst er overmoden.« Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden og jorden blev høstet. Og en anden engel kom ud fra templet i himmelen; også han havde en skarp segl. Derefter (16) kom der fra alteret en engel, som havde magt over ilden; og han råbte med høj røst til ham, som havde den skarpe segl og sagde: »Tag din skarpe segl og skær klaserne af jordens vintræ; thi dets druer er modne.« Og engelen svang sin segl over jorden og afskar frugten på jordens vintræ og kastede den i Guds harmes store persekar.« Åb 14,12-19. ret

(16)  Når Guds vredes storm bryder løs over verden, vil det blive en frygtelig åbenbarelse for sjæle at finde, at deres hus fejes bort, fordi det er bygget på sand. Lad advarselen lyde for dem, inden det er for sent. Vi bør nu føle det som et ansvar at virke med stor alvor for at meddele andre de sandheder, Gud har givet for denne tid. Vi kan ikke vise for megen alvor. ret

(16)  Guds hjerte røres. Sjæle er meget kostelige i hans øjne. Det var for denne verden, Kristus græd af angst; for denne verden blev han korsfæstet. Gud gav sin enbårne Søn for at frelse syndere og han vil, at vi skal elske andre, således som han har elsket os. Han ønsker at se dem, der har kundskab om sandheden, meddele denne kundskab til deres medmennesker. ret

(16)  Nu er tiden, da den sidste advarsel skal gives. Der er for nærværende en særskilt kraft i sandhedens forkyndelse; men hvor længe vil dette vedvare? Blot en kort stund. Hvis der nogensinde har været en krisetid, så er det nu. ret

(16)  Alle afgør nu deres evige skæbne. Menneskene trænger til at vågne, så de kan forstå tidens alvor og indse, hvor nær den dag er, da deres prøvetid vil blive afsluttet. Afgjorte bestræbelser bør ske for at gøre budskabet for denne tid fremtrædende for folket. Den tredje engel skal gå frem med stor kraft. Lad ingen ignorere dette arbejde eller behandle det som værende af ringe betydning. ret

(17)  (17) Det lys, vi har modtaget angående det tredje englebudskab, er det sande lys. Dyrets mærke er netop, hvad man har forkyndt, at det er. Ikke alt vedrørende denne sag er endnu blevet forstået og vil heller ikke blive forstået, før bogrullen åbnes; men et overmåde højtideligt værk skal udføres her i verden. Herrens befaling til sine tjenere er: »Råb højt, spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!« Es. 58,1. ret

(17)  Der skal ingen forandringer gøres i de almindelige hovedtræk i vort arbejde. Det skal blive stående lige så klart og tydeligt, som profetien har fremstillet det. Vi skal ikke indlade os i strid med verden ud fra den antagelse, at vi derved skulle kunne udrette mere. Hvis nogen stiller sig i vejen for at hindre dets fremadskriden efter de af Gud bestemte linjer, vil de vække Guds mishag. Ingen sandhedslinje, som har gjort syvende-dags adventisterne til det folk, de er, skal svækkes. Vi har sandhedens, erfaringens og pligtens landemærker og vi skal i verdens fulde påsyn med fasthed forsvare vore principper. ret

(17)  Det er af væsentlig betydning, at der opstår mennesker til at oplade Guds levende ord for alle folk. Mennesker i alle samfundslag og stillinger og med deres forskellige evner skal virke harmonisk for et fælles mål. De skal forene sig i arbejdet med at bringe folket sandheden, idet enhver fuldbyrder sin egen særskilt anviste gerning.

------------
ret

(17)  De tre engle i Åbenbaringens bog, 14. kapitel, fremstilles som flyvende midt oppe under himmelen, hvilket er et symbol på det arbejde, der udføres af dem, der forkynder den første, den anden og den tredje engels budskab. De er alle tilknyttet hverandre. Beviserne på den blivende, altid levende sandhed i disse herlige budskaber, som betyder så meget for menigheden og som har vakt så (18) heftig modstand i den religiøse verden, er ikke blevet til intet. Satan søger stadig at kaste en skygge over disse sandheder, for at Guds folk ikke klart skal kunne se deres betydning, deres tid og sted; men de lever og skal øve deres kraft på vor religiøse erfaring, så længe tiden varer. ret

(18)  Disse budskabers indflydelse er tiltaget i dybde og udstrækning, idet de har sat virksomme kræfter i bevægelse i tusinder af hjerter og skabt skoler, forlag og sundhedsinstitutioner. Alle disse er Guds redskaber, der skal samarbejde i det herlige værk, som repræsenteres ved den første, den anden og den tredje engels gerning for at varsle verden om, at Kristus kommer anden gang med magt og megen herlighed.

------------
ret

(18)  Brødre og søstre, gid jeg kunne sige noget, der ville bringe jer til at forstå, hvor vigtig denne tid er og til at indse betydningen af de begivenheder, der nu finder sted! Jeg minder jer om de ivrige bevægelser, der nu er i gang for at indskrænke religionsfrihed. Guds hellige mindesmærke er blevet nedbrudt og i dets sted har verden fået en falsk sabbat, der ingen hellighed besidder. Medens mørkets magter oprører elementerne fra det dybe, sender Herren Gud i himmelen kraft fra det høje for at møde krisen ved at vække sine levende vidner til at ophøje himmelens lov. Nu, netop nu er det tiden for os til at virke i fremmede lande. Når Amerika, religionsfrihedens land, engang forener sig med pavemagten for at tvinge samvittigheden og nøde menneskene til at hædre den falske sabbat, vil befolkningen i ethvert land på jorden blive ledet til at følge dets eksempel. Vore trossøskende er ikke vågne og rede til at gøre alt, hvad der står i deres magt med de forhåndenværende midler for at udbrede det advarende budskab. ret

(19)  (19) Herren Gud i himmelen vil ikke sende sine straffedomme over jorden for ulydighed og overtrædelse, før han har sendt sine vægtere til at forkynde advarselen. Han vil ikke afslutte prøvetiden, førend budskabet er blevet forkyndt mere tydeligt. Guds lov skal ophøjes; dens krav må blive fremholdt så sande og så hellige, som de er, for at menneskene kan blive ledet til at tage standpunkt for eller imod sandheden. Men værket vil dog hastigt blive afsluttet i retfærdighed. Budskabet om Kristi retfærdighed skal lyde fra den ene ende af jorden til den anden for at berede Herrens vej. Dette er Guds herlighed, som afslutter den tredje engels gerning.

------------
ret

(19)  Der er ingen gerning her på jorden, som er så stor, så hellig og så herlig, intet arbejde, Gud hædrer så meget som denne evangeliets gerning. Det budskab, der fremholdes i denne tid, er det sidste budskab om nåde for en falden verden. De, som har den forret at høre dette budskab og som vedblivende nægter at agte på advarselen, bortkaster deres sidste håb om frelse. Der bliver ingen ny prøvetid. ret

(19)  Det sandhedsord: »Der står skrevet,« er det evangelium, vi skal forkynde. Intet flammesværd er sat foran dette livets træ. Alle, som vil, kan nyde deraf. Der findes ingen magt, som kan forbyde nogen sjæl at tage af dets frugt. Alle kan æde og leve evindeligt.

------------
ret

(19)  Hemmeligheder, som engle attrår at få indblik i og som profeter og konger og retfærdige mænd ønskede at forstå, vil levningen af menigheden forkynde i budskaber fra Gud til verden. Profeterne spåede om disse ting og længtes efter at forstå det, som de forudsagde; men dette privilegium blev ikke tilstået dem. De (20) længtes efter at se det, vi ser og høre det, vi hører; men de kunne ikke. De vil få det hele at vide, når Kristus kommer anden gang, når han, omgivet af en skare, som ingen kan tælle, forklarer den befrielse, der blev udvirket ved det store offer, han bragte. Vejl f menigh bd. 2 side 302-310]

------------
ret

(20)  Sandhederne i den tredje engels budskab har nogle fremstillet som en tør teori; men i dette budskab skal Kristus "Den Levende" fremstilles. Han skal åbenbares som den første og den sidste, som den JEG ER, Davids rodskud og ætling, den strålende morgenstjerne. Gennem dette budskab vises Guds karakter i Kristus for verden. Kaldet skal lyde: »Du Jerusalems glædesbud, løft den uden frygt og sig til Judas byer: »se Eders Gud!« Se, den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham, han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får. Es.40,9-11. ret

(20)  Se, vi skal, sammen med Johannes Døber, pege mennesker hen til Jesus og sige: »Se Guds lam, som bærer verdens Synd!« Joh.1,29. Invitationen skal lyde nu, som aldrig før: »Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!« »Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt. Joh.7,37. Åb.22,17. ret

(20)  Der er et stort arbejde der skal gøres og alt muligt skal sættes ind for at åbenbare Kristus som den synds-tilgivende Frelser, Kristus som Syndebæreren, Kristus som Bruden og (21) Morgenstjernen; og Herren vil begunstige os overfor verden, indtil vort arbejde er gjort.

------------
ret

(21)  [Medens englene holder de fire vinde, bør vi virke med alle vore evner; vi må give vort budskab uden tøven. Vi må give det himmelske univers og menneskene i denne vanartede tid synligt bevis på, at vor religion er en tro og en kraft, hvis ophavsmand er Kristus og at hans ord er det guddommelige budskab. Menneskesjæle er på vægten. De vil enten blive undersåtter i Guds rige eller slaver under Satans tyranni. Alle skal have den forret at kunne gribe det håb, der fremholdes for dem i evangeliet; og hvorledes skal de kunne høre, uden at nogen prædiker? Menneskeslægten trænger til en moralsk fornyelse, en karakterens beredelse, for at de må kunne bestå for Guds åsyn. Sjæle er ved at gå fortabt som følge af de teoretiske vildfarelser, som råder og hvis hensigt er at modvirke evangeliets budskab. Hvem vil nu hellige sig helt til at blive Guds medarbejdere? ret

(21)  Når I ser den fare og elendighed, verden befinder sig i under Satans virke, spild så ikke de kræfter, Gud giver jer, med ørkesløse ve klager, men tag fat og virk for jer selv og for andre. Vågn op og føl en byrde for dem, der går til fortabelse. Hvis de ikke bliver vundet for Kristus, går de glip af en evigvarende lyksalighed. Tænk på, hvad der er muligt for dem at opnå. Den sjæl, som Gud har skabt og som Kristus har genløst, har stor værdi af hensyn til dens foreliggende muligheder, de åndelige fordele, der er den skænket, de evner, den kan besidde, hvis de levendegøres ved Guds ord og den udødelighed, som den gennem Livgiveren kan opnå ved lydighed. En sjæl har større værdi for himmelen end en hel verden med gods, huse, landejendomme og (22) penge. For en sjæls omvendelse bør vi anstrenge vore hjælpemidler til det yderste. En sjæl vundet for Kristus vil udstråle himmelens lys overalt omkring sig, gennemtrænge det moralske mørke og frelse andre sjæle. ret

(22)  Dersom Kristus forlod de ni og halvfemsindstyve for at søge og frelse det ene tabte får, er det så forsvarligt af os at gøre mindre? Er ikke en forsømmelse af at virke, som Kristus virkede og at opofre, som han opofrede, ensbetydende med at svigte et helligt tillidshverv, en hån mod Gud? ret

(22)  Stød i basunen overalt på jorden, gennem hele dens længde og bredde. Fortæl menneskene, at Herrens dag er nær og haster såre. Lad ingen være uden advarsel. Vi kunne have været i de arme sjæles sted, som befinder sig i vildfarelse. Vi kunne være blevet sat blandt barbarer. I betragtning af, at vi har modtaget denne sandhed frem for andre, skylder vi at bringe den ud til dem. ret

(22)  Vi har ingen tid at spilde. Enden er nær. Rejse fra sted til sted for at udbrede sandheden vil snart blive hæmmet af farer til højre og til venstre. Alt vil blive gjort for at stænge vejen for Herrens budbærere, så de ikke vil være i stand til at gøre, hvad der er muligt for dem at gøre nu. Vi må se dette lige i øjnene og gå fremad så hurtigt som muligt i ivrig kamp. Efter det lys, Gud har givet mig, ved jeg, at mørkets magter virker med stor kraft fra det dybe og med snigende skridt går Satan frem for at tage dem, der sover, ligesom en ulv griber sit bytte. Vi har en advarsel, som vi nu må give, en gerning, som vi nu må gøre; men snart vil det blive vanskeligere, end vi kan forestille os. Gud hjælpe os til at forblive i lysets bane, at virke med øjnene fæstede på Jesus vor anfører og tålmodigt og ihærdigt trænge fremad for at vinde sejren! Vejl f menigh bd. 2 side 310-311]

------------
ret

næste kapitel