(168) (168) [Under opholdet på vore colleger er mange af de unge unddraget familiekredsens mildende og hæmmende indflydelser. Netop i den tid af deres liv, da de behøver et årvågent tilsyn, kommer de bort fra forældrenes gavnlige indflydelse og autoritet og færdes sammen med et stort antal jævnaldrende med forskelligartede karakterer og livsvaner. Nogle af disse har i barndommen ikke lært lydighed og er overfladiske og letsindige; andre har været holdt under for streng tugt og når de kom bort fra dem, der måske holdt tøjlerne for stramme, har de haft en følelse af, at det stod dem frit for at gøre, hvad de havde lyst til. De foragter selve tanken om tvang. Omgangen med sådanne forøger i høj grad de unges farer. ret
(168) Vore skolehjem er blevet oprettet i den hensigt, at vor ungdom ikke skulle være overladt til at fare hid og did og udsættes for de onde indflydelser, som der overalt er nok af, men at der så vidt muligt kan være en hjemlig atmosfære, så de vil kunne bevares fra fristelser til et umoralsk liv og ledes til Jesus. Familien i himmelen er en fremstilling af, hvad familien på jorden skulle være; og vore skolehjem, hvor der samles en ungdom, som søger at berede sig til Guds tjeneste, bør mest muligt nærme sig det guddommelige mønster. ret
(168) Lærere, der ansættes til at have opsyn med disse hjem, bærer alvorsfulde ansvar; for de skal handle som fædre og mødre og vise interesse for hver enkelt af eleverne, sådan som forældre viser interesse for deres børn. De forskelligartede karakterelementer hos de unge, som de er sat til at tage sig af, påfører dem bekymring og mange tunge byrder og det kræver megen takt og stor tålmodighed at skulle retlede sådanne, hvis sind har taget skade (169) ved en slet opdragelse. Lærerne behøver stor dygtighed til at lede; de må være principfaste, men dog forstandige og ømme, forene kærlighed og kristelig sympati med disciplin. De bør være bedende mænd og kvinder med tro og visdom. De bør ikke lægge en streng, ubøjelig værdighed for dagen, men færdes sammen med de unge, blive ét med dem i deres glæder og sorger, såvel som i deres daglige gøremål. Villig, kærlig lydighed vil i almindelighed blive frugten af en sådan bestræbelse. ret
(169) Huslige pligter
Den oplæring, de unge mænd og kvinder, som går på vore skoler, bør få i hjemmets gerning, fortjener speciel opmærksomhed. I arbejdet for karakterens udvikling er det af stor betydning, at elever, som opholder sig ved vore colleger, lærer at tage det arbejde, der anvises dem og aflægge enhver tilbøjelighed til dovenskab. De trænger til at blive fortrolige med dagliglivets pligter. De bør oplæres til at udføre deres, hjemlige pligter grundigt og godt, med så lidt støj og forvirring som muligt. Alting bør udføres sømmeligt og med orden. Køkkenet og alle andre steder i bygningen bør holdes rene og propre. Bøgerne bør lægges til side, indtil den tid, da de skal bruges og man bør ikke læse flere fag, end man kan overkomme uden at forsømme de huslige pligter. Boglige studier bør ikke optage sindet i en sådan grad, at man forsømmer hjemmets pligter, hvoraf familiens velvære afhænger. ret
(169) I udførelsen af disse pligter bør skødesløse, forsømmelige, uordentlige vaner overvindes; for medmindre sådanne vaner aflægges, vil de gøre sig gældende i alle livets forhold, forringe den nytte, man kunne gøre i livet og gøre den pågældende uduelig til sandt missionsarbejde. Medmindre disse vaner ved ihærdighed og beslutsomhed bliver rettet på, vil de overvinde eleven for både (170) tid og evighed. De unge bør anspores til at grundlægge rigtige vaner med hensyn til påklædning, så deres ydre kan være pænt og tiltalende. De bør oplæres til at holde deres tøj rent og i god stand. Alle deres vaner bør være sådanne, at de gør dem til en hjælp og en trøst for andre. ret
(170) Israels børns hærskarer fik særskilte pålæg om, at i og omkring deres telte skulle alt være rent og ordentligt, for at Guds engel ikke skulle gå igennem deres lejr og se deres urenhed. Mon Herren ville være nøjes med at se efter sådanne ting? Ja, han ville; thi dette forhold påpeges, for at han ikke, af hensyn til deres urenhed skulle nægte at drage ud med deres hære i kamp mod deres fjender. På denne måde lægger Gud mærke til alle vore handlinger. Den Gud, som var så nøje med, at Israels børn skulle oplæres til renlige vaner, vil heller ikke i vor tid godkende nogen urenlighed i hjemmet. ret
(170) Gud har givet forældre og lærere den gerning at opdrage børnene og de unge efter disse regler og ud fra enhver handling i deres liv kan man bibringe dem åndelige lærdomme. Medens vi oplærer dem til renlige fysiske vaner, bør vi undervise dem om, at Gud ønsker, de skal være rene i hjertet som på legemet. Når de fejer i et værelse, skal de lære, hvordan Herren renser hjertet. De vil ikke lukke døre og vinduer til og lægge et eller andet rengøringsmiddel ind i værelset for at få snavset ud, men vil åbne dørene og slå vinduerne vidt op og med flid anstrenge sig for at fjerne alt støv. Således må tilskyndelsens og følelsernes vinduer åbnes mod himmelen og egoismen og jordiskhedens støv må renses ud. Guds nåde må gennemfeje sindets kamre og ethvert naturens element må renses og fornyes af Guds Ånd. Uorden og snavs i de daglige pligter vil lede til, at man glemmer Gud og til, at man fastholder (171) gudfrygtighedens skin ved en bekendelse til troen, medens virkeligheden går tabt. Vi må våge og bede, for ellers vil vi gribe skyggen og miste realiteten. ret
(171) En levende tro bør som guldtråde gennemløbe den daglige erfaring i udførelsen af småpligter. Da vil eleverne ledes til at forstå de rene principper, som efter Guds hensigt skal være drivfjederen i enhver handling i deres liv. Da vil alt dagligt arbejde blive af en sådan art, at det befordrer kristelig vækst. Da vil de vitale livsvigtige principper: tro, tillid og kærlighed til Jesus, trænge ind i de allermindste enkeltheder i det daglige liv. Man vil se hen til Jesus og kærligheden til ham vil være den stadige bevæggrund, der giver levende kraft til enhver pligt, som man påtager sig. Der vil være en stræben efter retfærdighed, et håb, som ikke gør »til skamme«. Alt, hvad man gør, vil blive gjort til Guds ære. ret
(171) Til hver elev i hjemmet ønsker jeg at sige: Vær tro i de hjemlige pligter. Vær trofast i udførelsen af de små ansvar. Vær en virkelig levende kristen i hjemmet. Lad kristelige principper råde i dit hjerte og beherske din opførsel. Giv agt på ethvert vink fra læreren, men lad det ikke være nødvendigt, at man altid skal fortælle dig, hvad du skal gøre. Tænk selv. Se selv efter, om alle ting i dit eget værelse er rent og i orden, for at der intet skal være, som er anstødeligt for Gud, men at hellige engle, der færdes gennem dit værelse, må ledes til at dvæle der, fordi de føler sig tiltrukket af den herskende orden og renlighed. Når I udfører jeres pligter punktligt, pænt og med troskab, er I missionærer. I bærer vidnesbyrd for Kristus. I viser, at Kristi religion hverken i princip eller i praksis gør jer upropre, grove og ufine over for jeres lærere, således at I ikke giver agt på deres råd og undervisning. Bibelens religion efterlevet vil gøre jer venlige, betænksomme og trofaste. I vil ikke forsømme de små ting, der bør gøres. Gør (172) Kristi ord til jeres motto: »Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget." ret
(172) Kristelig selskabelighed og høflighed
Guds folk lægger sig alt for lidt efter at udvikle kristelig omgang og selskabelighed. Denne gren af opdragelsen bør ikke forsømmes eller tabes af syne ved vore skoler. ret
(172) Eleverne bør undervises om, at de ikke er uafhængige atomer, men at hver enkelt er en tråd, der skal slutte sig til andre tråde for at væve et mønster. Denne undervisning kan intet steds gives på en mere effektiv måde end i skolehjemmet. Der har eleverne hver dag anledninger, som, hvis de benyttes, i høj grad vil bidrage til at udvikle de selskabelige træk i deres karakter. Det står i deres egen magt således at benytte deres tid og anledninger til at udvikle en karakter, som vil gøre dem glade og nyttige. De, som lukker sig inde i sig selv og som er uvillige til ved venlig omgang at være til velsignelse for andre, går glip af mange velsignelser; for ved indbyrdes kontakt opnår menneskesindet afslibning og dannelse; ved selskabelig omgang stiftes der bekendtskab og venskab, der fører til en hjerternes enhed og til en kærlighedens atmosfære, som er velbehagelig i himmelens øjne. ret
(172) Navnlig bør de, der har smagt Kristi kærlighed, udvikle deres selskabelige evner; for at de på denne måde kan vinde sjæle for Frelseren. Kristus bør ikke skjules inde i deres hjerter, indelukkes som en eftertragtet skat, hellig og liflig, til glæde blot for dem selv; ej heller bør Kristi kærlighed lægges for dagen kun over for dem, der behager dem mest. Eleverne kan oplæres i den kristelige egenskab at kunne vise venlig interesse og en selskabelig indstilling over for dem, der mest behøver det, selv om de måske ikke er deres egne udvalgte omgangsvenner. Jesus viste altid og alle vegne en kærlig (173) interesse for mennesker og spredte lyset af en glad gudsfrygt omkring sig. Eleverne bør oplæres til at følge i hans spor. De bør oplæres til at vise kristelig interesse, sympati og kærlighed over for deres unge kammerater og forsøge at lede dem til Jesus. Kristus bør være i deres hjerter som en kilde af vand, der vælder frem til evigt liv, til vederkvægelse for alle, de kommer i berøring med. ret
(173) Det er denne villige, kærlige tjeneste for andre i nødens stunder, der regnes som dyrebar hos Gud. Således kan eleverne endog i skoletiden være levende missionærer for Gud, hvis de er tro mod deres bekendelse. Alt dette vil kræve tid; men tid således anvendt er fordelagtigt udnyttet, for på denne måde lærer eleverne, hvordan kristendommen skal fremstilles for verden. ret
(173) Kristus undslog sig ikke for at færdes blandt andre i venlig omgang. Når farisæere eller toldere indbød ham til gæstebud, tog han imod indbydelsen. Hvert ord, han udtalte ved sådanne lejligheder, var en duft af liv til liv for hans tilhørere; for han benyttede tiden ved middagsmåltidet som en anledning til at meddele mange dyrebare lærdomme, som var afpassede efter deres behov. Således lærte Kristus sine disciple, hvordan de skulle forholde sig, når de var sammen med dem, der ikke var religiøse, såvel som med dem, der var det. Ved sit eget eksempel lærte han dem, at når de var med ved en offentlig sammenkomst, behøvede deres samtale ikke at være af samme art som den, man i almindelighed førte ved disse anledninger. ret
(173) Når elever, der har Kristus boende i sjælen, sidder til bords, vil der fra hjertets forrådshus fremkomme ord, som er rene og opløftende. Hvis Kristus ikke bor der, vil de finde tilfredsstillelse i en letsindighed, spøg og spas, som er en hindring for åndelig vækst og en årsag til sorg for Guds engle. Tungen er et ustyrligt lem; men således skulle det ikke være. Den bør omvendes; for talens gave er et meget (174) kosteligt talent. Kristus er altid rede til at meddele af sine rigdomme og vi bør samle de perler, der kommer fra ham, så disse perler kan falde fra vore læber, når vi taler. ret
(174) Sindstilstanden, de personlige ejendommeligheder, vanerne, der danner karakteren alt, hvad der bliver praktiseret i hjemmet, vil komme til syne i alle forhold i livet. Tilbøjeligheder, som følges, vil komme til udtryk i tanker, i ord og i handlinger af samme art. Dersom enhver af de elever, der udgør skolefamilien, ville gøre en anstrengelse for at tilbageholde alle uvenlige og uhøflige ord og tiltale alle med agtelse; hvis han ville huske på, at han bereder sig til at blive et medlem i den himmelske familie; hvis han ville overvåge sin indflydelse ved hjælp af hellige skildvagter, for at den ikke skal lede bort fra Kristus; og dersom han ville forsøge at lade enhver handling i sit liv forkynde hans dyder, der kaldte ham fra mørket til sit underfulde lys hvilken reformerende indflydelse ville der så ikke udgå fra hvert eneste skolehjem! ret
(174) Andagter og møder
Af alle de sider ved uddannelsen, der skal gøres gældende i vore skolehjem, er andagter og møder de mest betydningsfulde. De bør foregå med den største højtidelighed og ærbødighed, men dog så tiltalende, som det er muligt at gøre dem. De bør ikke trække så længe ud, at de bliver trættende, for det indtryk, som derved gøres på de unges sind, vil lede dem til at forbinde religion med alt, hvad der er tørt og uinteressant og mange vil blive ledet til at stille deres indflydelse på fjendens side, medens de, om de var blevet oplært på den rette måde, ville blive til velsignelse for verden og for menigheden. Sabbatsmøderne samt morgen og aftenandagterne i bedehuset kan, hvis de ikke planlægges med klogskab og oplives af Guds (175) Ånd, blive i højeste grad formelle og lidet tiltrækkende og for de unge den tungeste del af hele skolens program. Vidnesbyrdsmøderne og alle andre møder og andagter bør planlægges og ledes på en sådan måde, at de ikke alene bliver gavnlige, men så behagelige, at de bliver afgjort tiltrækkende. Bøn i fællesskab vil knytte hjerterne til Gud med bånd, der holder; åbent og frimodigt at bekende Kristus og i vor karakter stille hans sagtmodighed, ydmyghed og kærlighed til skue vil gøre, at andre vil blive betaget af den hellige prydelse. ret
(175) Ved alle disse anledninger bør Kristus fremstilles som »herlig blandt titusinder«, som den, der »er idel ynde;«. Højs. 5,10.16. Han bør fremstilles som kilden til al sand glæde og tilfredshed. Giveren af enhver god og fuldkommen gave, Ophavet til enhver velsignelse, midtpunktet for alle vore forhåbninger om evigt liv. Lad i enhver andagtsøvelse Guds kærlighed og kristenlivets glæde vise sig, i sin sande skønhed. Fremstil Frelseren som den, der afhjælper enhver virkning af synd. ret
(175) For at kunne opnå dette resultat må man undgå al smålighed. Oprigtig, alvorlig, hjertelig hengivenhed vil være nødvendig. Inderlig, virksom gudsfrygt hos lærerne vil være af væsentlig betydning. Men der er kraft for os at opnå, om vi vil have den. Der er nåde for os, hvis vi vil værdsætte den. Helligånden venter på at opfylde vor bøn om at få den, hvis vi blot vil gøre vort krav gældende med et forsæt så stærkt, at det svarer til værdien af det, som vi søger. Engle fra himmelen mærker sig al vor gerning og giver agt for at se, hvordan de således kan tjene hver enkelt, at den pågældende vil genspejle Kristi lignelse i karakteren og blive forvandlet efter det guddommelige billede. Når de, der har ledelsen i vore skolehjem, værdsætter de privilegier og anledninger, der gøres tilgængelige for dem, vil de udføre en gerning for Gud, som vil vinde himmelens bifald.