(181) (181) Der er enkelte ting vedrørende jorden og dens anvendelse i nærheden af vor skole og kirke, som er blevet åbenbaret for mig og som jeg har fået pålæg om at fremlægge for jer. Indtil for nylig har jeg ikke følt mig fri til at omtale dem og selv nu føler jeg mig ikke fri til at åbenbare det hele, fordi vort folk ikke er rede til at forstå alt, hvad der ved Guds forsyn vil udvikle sig i Avondale. ret
(181) I nattens syner blev nogle ting klart fremstillet for mig. Folk var i færd med at vælge byggegrunde i nærheden af skolen, hvor de ville bygge huse og grundlægge hjem. Men der stod én i vor midte; som sagde: "I begår en stor fejl, som I vil få grund til at beklage. Disse marker skal ikke belægges med bygninger ud over, hvad der er nødvendigt for skolens lærere og elever. Markerne omkring skolen skal forbeholdes skolens landbrug. De skal være en levende lignelse for eleverne. Eleverne skal ikke betragte skolens marker som noget almindeligt; de skal se på dem som en opslået lærebog, som Herren ønsker, de skal studere. De lektier, den indeholder, vil give kundskab om sjælekultur." ret
(181) "Hvis I tillod, at jorden omkring skolen blev bebygget med private boliger og så blev nødsaget til at opdyrke andre marker længere borte fra skolen, ville det være et stort fejlgreb, som man altid ville komme til at fortryde. Al jord i nærheden af bygningen skal betragtes som skolens landbrug, hvor de unge kan oplæres under dygtig ledelse. De unge, der skal gå på vore skoler, behøver al den jord, som ligger nær ved. De skal beplante den med prydvækster og frugttræer og dyrke havesager." ret
(181) "Skolens landbrug skal betragtes som en naturens lærebog, (182) hvorfra lærerne skal hente deres anskuelsesundervisning. Vore elever skal undervises om, at Kristus, som skabte verden og alt, hvad deri er, er liv og lys for alt levende. Om ethvert barn og ungt menneske, der er villigt til at gribe anledningen til at få en rigtig uddannelse, gælder det, at de ting, dets øjne dvæler ved under skoleopholdet, vil gøre dets liv taknemmeligt og lykkeligt." ret
(182) Den foreliggende opgave
Vi trænger til flere lærere og større talent til at uddanne eleverne i forskellige fag, for at mange må kunne udgå fra dette sted, villige og dygtige til at bringe andre den kundskab, de har fået. Forældreløse drenge og piger skal finde et hjem dér. Der bør opføres bygninger til et hospital og der bør anskaffes både, som skolen har brug for. Der bør ansættes en kompetent gårdbestyrer samt forstandige, energiske mænd til at forestå de forskellige industrier foretagender, mænd, der udelt vil bruge deres evner til at lære eleverne at arbejde. ret
(182) Mange unge mennesker vil komme til skolen med ønske om at lære industrielle fag. Undervisning på dette område bør indbefatte bogholderi, snedkerhåndværk og alt, hvad der hører med til at drive landbrug. Der bør også gøres forberedelse til undervisning i smedearbejde, maling, skomagerhåndværk, madlavning, bagning, vask, syning og stopning, maskinskrivning og bogtrykkeri. Enhver evne, som vi råder over, skal sættes ind i dette oplæringsarbejde, for at eleverne må kunne gå ud, skikkede til det praktiske livs pligter. ret
(182) Villaer og bygninger, som er nødvendige i skolens gerning, skal opføres af eleverne selv. Disse huse bør ikke stilles tæt op ad hinanden, ej heller anbringes nær selve skolebygningerne. Ved ordningen af dette arbejde (183) bør der dannes små grupper, som under dygtige ledere oplæres til en fuld forståelse af deres ansvar. Alt dette kan ikke udrettes på én gang, men vi skal begynde arbejdet i tro. ret
(183) Jorden må bevares
Herren ønsker, at jorden omkring skolen skal helliges til ham som hans eget klasseværelse. Vi befinder os på et sted med rigelige jordarealer og grundene i nærheden af skolen og kirken bør ikke anvendes til privatboliger. Ikke alle, der tror på sandheden for denne tid, er blevet forvandlede i deres karakter. De udgør ikke den rette anskuelsesundervisning og repræsenterer ikke Kristi karakter. Mange af dem, der gerne ville bo ved kirken og skolen, ville ikke være en hjælp, men en hindring. De mener, at de bør hjælpes og favoriseres. De hverken værdsætter arten af den virksomhed, vi udfører, eller påskønner den stilling, den befinder sig i. De forstår ikke, at alt, hvad der er gjort i Avondale, er blevet udført ved det hårdeste arbejde og ved brug af pengemidler, som er skænket ved opofrelse, eller som må tilbagebetales til udlånerne. ret
(183) Blandt dem, der vil ønske at bo i nærheden af vor skole, vil der være nogle, som er fyldt med forestillinger om deres store betydning og er optaget af deres egen anseelse. De er ømfindtlige og stifter partier. Sådanne behøver at omvende sig, for de er langt fra at være i en stilling, hvor de kan modtage Herrens velsignelse. Satan frister dem til at søge begunstigelser, som kun vil skade dem, om de blev imødekommet og således volder de deres brødre bekymring. Mange, som nu ikke har nogen plads for Guds riges levende principper, trænger til at få disse principper indført i deres liv. Eleverne i Kristi skole vil anse enhver nådesbevisning (184) fra Gud for at være for god til dem. De vil forstå, at de ikke fortjener alt det gode, de modtager og de vil betragte sig som lykkelige. Deres ansigtsudtryk vil vidne om fred og hvile i Herren, fordi de har Herrens ord for, at han har omsorg for dem. ret
(184) »Så siger Herren: himmelen er min trone og jorden mine fødders skammel. Hvad for et hus vil I bygge mig og hvad for et sted er min bolig? Alt dette skabte min hånd, så det fremkom, lyder det fra Herren. Jeg ser hen til den arme, til den som har en sønderknust ånd og den, som bæver for mit ord.« Es. 66,1-2. I de sidste dage af året 1898 havde vi mange erfaringer, som lærte os, hvad disse ord betyder. Mit hjerte var meget betynget og forhold blev da åbenbaret for mig vedrørende de onder, som ville blive følgen af afståelse af grunde i nærheden af skolen til beboelseshuse. Det syntes, som var vi i et møde til rådslagning og iblandt os stod der én, som man ventede ville hjælpe os ud af vore vanskeligheder. De ord, han udtalte, var tydelige og bestemte: ret
(184) "Disse grunde skal efter Guds bestemmelse være til gavn for skolen. I har haft synlige beviser på, hvorledes menneskenaturen arbejder og hvad den vil åbenbare under fristelse. Jo flere familier der slår sig ned omkring skolebygningerne, desto flere vanskeligheder vil lærere og elever møde på deres vej. Den naturlige selviskhed hos menneskenes børn er færdig til at vækkes til live, hvis ikke alting er efter deres smag. Jorden omkring skolen skal være skolens landbrug og dette landbrug skal optage et langt større areal, end I har ment, at det ville. I forbindelse med studierne skal der udføres et arbejde i overensstemmelse med de råd, som er givet. Avondale skal være et filantropisk centrum. Guds folk på det australske missionsfelt skal påvirkes af Herrens Ånd til at (185) nyde moralsk og økonomisk støtte og opmuntring til mange vældige og godgørende foretagender, som skal være midler til at oplære de fattige, de hjælpeløse og de vankundige til selvhjælp." ret
(185) Et Panorama
Ved flere anledninger er der kommet lys til mig om, at jorden omkring vor skole skal anvendes til Herrens landbrug. I en særlig forstand skal dele af dette landbrug opdyrkes godt. Udbredt foran mig, så jeg marker beplantet med alle slags frugttræer, som vil bære frugt på dette sted. Der var også havebrug, hvor frø blev sået og grønsager dyrket. ret
(185) Hvis de, der bestyrer dette landbrug, samt skolens lærere vil modtage Helligånden, så den kan virke med dem, vil de få visdom til at lede og Gud vil velsigne deres arbejde. Omsorgen for træerne, for plantning og udsæd tilligemed indhøstningen skal bringe alle eleverne vidunderlige lærdomme. De usynlige led, der forbinder udsæd og høst, bør studeres og Guds godhed må iagttages og værdsættes. Det er Herren, som giver sæden og mulden frugtbarhed og kraft. Uden det guddommelige virkemiddel, forenet med menneskelig indsats og dygtighed, ville den udsåede sæd være unyttig. Der er en usynlig kraft, som stadig er i virksomhed til menneskenes bedste for at give dem føde og klæder. Lignelsen om sæden, betragtet i lyset af lærerens og elevens daglige erfaring, skal åbenbare, at Gud er i virksomhed i naturen og den skal forklare de ting, som hører himmelens rige til. Vejl f menigh bd. 2 side 367-371] ret
(185) Gud og naturen
Næst efter bibelen, skal naturen være vor store lektiebog. Men der er ingen dyd i at forgude naturen, for det er at sætte tingene højere end den store Bygmester, som (186) planlagde værket og som hver time holder det i gang, efter hans bestemmelse. Når vi sår frøet og dyrker planten, skal vi huske på at Gud har skabt frøet og han giver det til jorden. Ved sin guddommelige kraft, sørger han for frøet. Det er ved hans bestemmelse at frøet ved sin død giver det liv til blade og til akset, som selv indeholder andre frø, til indsamling og igen lægges i jorden for at give deres høst. Vi må også se på hvordan menneskers samarbejde kan spille en rolle. Det menneskelige redskab har sin del at gøre, sit arbejde at udrette. Det er en af de lektier som naturen lærer og vi skal se et højtideligt og forunderligt værk i den. ret
(186) Der er meget at tale om Gud i naturen, som om Herren var bundet af naturens love til at være naturens tjener. Mange teorier vil få mennesker til at tro, at naturen opretter sig selv, udenom Guddommen, - den har sin egen nedarvede kraft at arbejde ud fra. I dette ved mennesker ikke hvad de taler om. De tror at naturen har en selveksisterende kraft, uden Jehovas vedvarende virke? Herren arbejder ikke igennem sine love for at erstatte naturens love. Han arbejder gennem sine redskabers love og rekvisitter og naturen adlyder et »Så siger Herren.« ret
(186) Naturens Gud arbejder evigt. Hans uendelige kraft virker usynligt, men fænomenerne viser sig i de virkninger arbejdet har. Den samme Gud, som leder planterne, virker i frugtplantagen og i køkkenhaven. Han fremstiller aldrig nogen tjørn, tidsel eller klinte. Dette er Satans værk, resultatet af degeneration, indført af ham iblandt kostbare ting; men det er ved Guds umiddelbare virke, at knopperne springer til blomster. Da han var i verden, i (187) menneskers skikkelse, sagde Kristus: »Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.« Joh.5,17. Så når de studerende bruger deres tid og kræfter på landbrugsarbejde, siges der om dem i himmelen, »Thi Guds medarbejdere er I« 1.Kor.3,9. ret
(187) Behold jordene omkring skolen og kirken. Dem, som bosætter sig i Cooranbong kan, hvis de vil, selv finde sig et hjem nær ved, eller et lille stykke fra Avondale-bygningerne. Men jeg fik lys om at hele området fra skoleplantagen til Maitland-vej og på begge sider af vejen, fra mødehuset til skolen, burde der være et landbrug og en smuk park med velduftende blomster og dekorative træer. Der burde være frugttræer og opstartes enhver form for produktion, som passer til jorden, så dette sted kan blive en mønstereksempel for de tæt- og fjerntboende. ret
(187) Hold da alt, der er uden betydning for skolens arbejde, langt væk, så stedets hellighed ikke bliver forstyrret af tætliggende familier og bygninger. Lad skolen stå alene. Det var bedre om private familier, hvor helligede de end er for Herrens tjeneste, blev placeret et stykke fra skolebygningerne. Skolen er Herrens ejendom og jorden omkring er hans landbrug, hvor den Store Såmand kan gøre sin have til en lektiebog. Arbejdernes resultater vil kunne ses, »Af sig selv giver jorden frugt, først strå, så aks og så fuld kærne i akset.« Mark.4,28. Landet vil give sine rigdomme, bringe en overdådig høsts glæde; og udbyttet fra Guds velsignelser, skal bruges som naturens lektiebog, hvorfra åndelige lektier kan tydeliggøres og bruges på sjælens trang. ret
(188) Et mønstereksempel
(188) Der er sat store ting op for os, som vi må se at få gjort og vi må gå frem ligeså hurtigt som midlerne kan fås. Der er brug for tålmodige, smerteudholdende anstrengelser for at holde modet og opløfte de omkringliggende befolkningsgrupper, for deres uddannelse på industri- og sundhedsområdet. Skolen og dets omgivelser bør være et mønstereksempel, der lærer forbedringsmetoder og appellerer folk om at reformere sig, så at smag, flid og forædling må gå i stedet for grovhed, urenhed, uorden, uvidenhed og synd. Også de fattigste kan udnytte deres omgivelser, ved at stå tidlig op og arbejde flittigt. Ved vore livsførelse og eksempel kan vi hjælpe andre til at se det, som er modbydeligt i deres karakter eller det omkring dem og med kristen høflighed må vi opmuntre til forbedringer. ret
(188) Spørgsmålet vil ofte rejse sig: Hvad kan der gøres, hvor der hersker fattigdom og der skal kæmpes for hvert skridt? Hvordan kan vi indprente folk med fremskridtets rigtige tanker, under sådanne forhold? Ganske vist er arbejdet vanskeligt; og hvis lærerne, de tænkende mennesker og dem med midler ikke vil bruge deres talenter og vil løfte, ligesom Kristus har gjort, da han var i deres sted, vil et betydningsfuldt arbejde stå ugjort. Den nødvendige reformation vil aldrig ske, hvis mænd og kvinder ikke hjælpes af kræfter, uden for dem selv. ret
(188) Guds betroede talenter skal ikke skjules under skæppe eller under en seng. »I er verdens lys;« sagde Kristus. Matt.5,14. Når I ser familier bo i elendige hytter, (189) med sparsomme møbler og klæder, uden redskaber, uden bøger eller andre raffinerede genstande i deres hjem, - vil I da blive interesserede i dem og anstrenge jer for at lære dem hvordan de bruger deres kræfter på allerbedste måde, så gør fremskridt og så deres arbejde kan give fremskridt? Det er ved ihærdigt arbejde, ved at bruge alle evner på bedste måde, lære at ikke spilde siden, at det vil lykkes for dem at udnytte deres ejendomme og opdyrke deres land. ret
(189) Fysisk anstrengelse og moralsk kraft skal forenes i vor stræben på at genopbygge og reformere. Vi skal søge kundskab i både timelige og åndelige linjer, så vi kan videregive det til andre. Vi skal forsøge at gennemleve evangeliet i alle dets afskygninger, så vi kan mærke dets timelige og åndelige velsignelser overalt på os. ret
(189) Missionsarbejde, den højeste uddannelse
Herren vil visselig velsigne alle, som søger at velsigne andre. Skolen skal ledes sådan at lærere og elever hele tiden gør fremskridt i styrke, ved nøje brug af de talenter de har fået. Ved at bruge det de har lært i praksis, vil de hele tiden vokse i visdom og kundskab. Vi skal lære de principper fra bøgernes bog, som vi skal leve og arbejde på. Helliger vi alle vore Gudsgivne evner til ham, som har førsteret til dem, kan vi gøre dyrebare fremskridt i alt, der er vor opmærksomhed værdig. ret
(189) Går vi i gang i denne ånd, bliver missionsarbejdet ophøjende og opløftende, både for arbejderen og for den hjulpne person. Lad enhver som hævder at være barn af den himmelske Konge, hele tiden forsøge at fremstille Guds riges grundsætninger. Lad hver enkelt huske at han i ånd, i ord og i gerninger skal være trofast og oprigtig over for alle Herrens (190) forskrifter og befalinger. Vi skal være trofaste, pålidelige borgere i Kristi rige, så de verdsligt kloge har en rigtig fremstilling af rigdommene, godheden, barmhjertigheden, ømheden og belevenheden fra borgerne i Guds rige. ret
(190) De studerende, som vil have det bedste ud af livet, er dem som vil efterleve Guds ord i deres forbindelser og omgang med deres medmennesker. Dem, som modtager for at give, vil mærke den største tilfredsstillelse i dette liv. De medlemmer i menneskefamilien, som lever for sig selv, vil altid mangle, for de mættes aldrig. Der er ingen kristendom i at fortie vor forståelse til vore egne selviske hjerter. Herren har forordnet kanaler, som han leder sin godhed, barmhjertighed og sandhed fylde igennem; og vi skal samarbejde med Kristus i at videregive andre næstekærlighed og visdom i praksis. Vi skal bringe klarhed og velsignelse ind i deres tilværelse og derved gøre et godt og helligt arbejde. ret
(190) Hvis Avondaleskolen nogensinde bliver til det, Herren søger at gøre den til, vil læreres og studerendes anstrengelser for at drive mission bære frugt. Villige undersåtter vil blive Gud lydige, både i skolen og uden for. Det oprør som fandt sted i himlen under en løgns kraft og det bedrag som fik Adam og Eva til at være ulydige mod Guds lov, åbnede veernes flodporte over verden. Men alle som tror på Kristus, kan blive Guds sønner og døtre. De kan genoprejses ved sandhedens kraft og det faldne menneske kan blive trofast mod sin Skaber. Især ved sin arbejdende kraft, er sandheden god til opstrejfende synderes sind og hjerter. Ved dens indflydelse kan det mistede får bringes tilbage til folden. ret
(190) Hvilken stilling eller besiddelser den enkelte, som kender sandheden, end har, så lærer (191) Guds ord ham, at hvad han har, har han fået betroet. Det er lånt ham, for at prøve hans karakter. Han skal redegøre for alle hans verdslige forretninger, talenter, indtægt og anledninger, overfor ham, som han tilhører som skabning og genløsning. Når han bruger alle de dyrebare talenter til at fremføre Guds store undervisningsarbejde, når han tilstræber den allerbedste kendskab om at gøre sig nyttig og arbejde for de sjæles frelse, som er lige ved at gå tabt, vil Guds velsignelse visselig følge med i hans arbejde. Gud giver os sine gaver, så vi kan tjene andre og derved blive ligesom ham. Dem, som modtager hans gaver, så de kan videregive dem til andre, bliver ligesom Kristus. Det er ved at hjælpe og opløfte andre, at vi bliver forædlede og rensede. Det er det arbejde der får æren til at flyde tilbage til Gud. På disse punkter må vi blive kloge. Vore sjæle må renses fra al selviskhed; for Gud ønsker at bruge sit folk, som repræsentanter for det himmelske rige. ret
(191) Vore skoler må føres under Guds ledelse. Unge mænd og kvinder har et arbejde at gøre, som ikke er udrettet endnu. Der er et meget større antal unge, som må have gavn af vore oplæringsskoler. De behøver undervisning i legemligt arbejde, som vil lære dem hvordan de skal føre et aktivt og energisk liv. Der må være alle former for arbejde på vore skoler. De studerende skal undervises af forstandige, skønsomme og gudfrygtige vejledere. Enhver gren i værket skal føres på de grundigste og mest systematiske måder, så en stor erfaring og visdom kan sætte os i stand til at planlægge og udføre planerne. ret
(191) Lad lærerne få øjnene op for betydningen af dette emne og lærer landbrug og andre færdigheder, der er nødvendig for eleverne at forstå. Søg at nå de allerbedste resultater, i alle arbejdsområderne. (192) Lad videnskaben i Guds ord komme med i arbejdet, så de studerende kan forstå de rigtige principper og må nå den højst mulige standard. Brug jeres Gudsgivne evner og brug alle jeres kræfter på at udvikle Herrens landbrug. Studér og arbejd, så de bedste resultater og det bedste udbytte, må komme fra de såede frø og der må være en overdådig forsyning af mad, både timelig og åndelig, til de flere studerende der kommer ind, for at oplæres som kristne arbejdere.
(192) Vi har set kæmpetræerne blive fældet og roden rykket op; vi har set plovjernet gå i jorden, vende dybe furer for træbeplantning og udsåning. De studerede lærer hvad pløjning vil sige og at hakkejernet, skovlen, riven og harven er alle hæderlige redskaber til gavnlig flid. Der vil ofte begås fejltagelser, men enhver fejl ligger tæt op ad sandheden. Man vil lære af fejltagelserne og den kraft der lægges ved begyndelsen, giver håb om godt resultat til sidst. Tøven holder tingene tilbage, overilelse forsinker på samme måde; men begge vil tjene som lektier, hvis menneske-redskabet vil have det sådan.
(192) Det aftryk der sker er nedbrydende og har lagt tusindvis i graven. Dem, som kun arbejder legemligt, arbejder for meget, medens hjernearbejdere mangler den sunde livskraft, fysisk arbejde giver. Hvis den intellektuelle ville tage så meget del i arbejderklassens byrde, at musklerne blev styrket, kunne arbejderne bruge en del af deres tid til mental og moralsk kultur. Dem med stillesiddende og boglige arbejdsvaner, burde tage fysisk motion. Helbredet burde være tilstrækkelig grund, til at få dem til at forene det fysiske, med deres mentale arbejde.