(193) Menighedsskolernes arbejde
(193) [Menigheden har en særskilt gerning at udføre med at undervise og oplære sine børn, så de ikke i deres skolegang eller i noget andet selskab bliver påvirket af dem, der har fordærvelige vaner. Verden er fuld af uretfærdighed og ringeagt for Guds krav. Byerne er blevet ligesom Sodoma og vore børn er daglig udsatte for mange onder. De, der går i de offentlige skoler, omgås tit andre, som har været mere forsømte end de selv, sådanne, som med undtagelse af den tid de tilbringer i skolen, er overladt til at få deres opdragelse på gaden. De unge hjerter er let modtagelige for indtryk og medmindre deres omgivelser er af den rette slags, vil Satan bruge disse forsømte børn til at påvirke dem, der får en mere omhyggelig opdragelse. Inden forældre, der holder sabbatten, ved noget om, hvad ondt der sker, kan der således læres dårlige ting og deres små børns sjæle fordærves. ret
(193) De protestantiske kirkesamfumd har antaget den falske sabbat, som er pavedømmets barn og ophøjet den over Guds hellige dag, som han har indviet. Det er vor opgave at gøre det klart for vore børn, at den første dag i ugen ikke er den sande sabbat og at dens fejring er en klar modsigelse af Guds lov, når vi har fået lys med hensyn til, hvilken dag er den sande sabbat. Bibringer lærerne i folkeskolerne vore børn opfattelser, som stemmer med Guds ord? Bliver synd fremstillet som noget, der er anstødeligt for Gud? Bliver lydighed mod alle Guds bud fremholdt som begyndelsen til al visdom? Vi sender vore børn til sabbatsskolen, for at de kan få undervisning om sandheden og når de så går i den daglige skoleklasse, får de lektier at lære, som indeholder usandhed. Dette forvirrer deres sind og (194) bør ikke forekomme; for hvis de unge bibringes begreber, som er en forvanskning af sandheden, hvordan skal så indflydelsen af denne undervisning kunne modvirkes? ret
(194) Kan vi forundres over, at nogle af de unge iblandt os under sådanne forhold ikke værdsætter kristelige fortrin? Kan vi undres over, at de bliver ledet ind i fristelse? kan det undre os, at de, forsømte, som de har været, benytter deres energi til fornøjelser, som ikke tjener til deres gavn og at deres kristne forsætter svækkes og deres åndelige liv formørkes? Sindet bliver af samme karakter som de ting, det fyldes med og høsten bliver af samme natur som udsæden. Er ikke disse kendsgerninger nok til at vise nødvendigheden af at overvåge de unges uddannelse fra de tidligste år? Ville det ikke være bedre for de unge at vokse op i en vis grad af uvidenhed med hensyn til, hvad man i almindelighed forstår ved uddannelse, end at de skulle blive ligegyldige angående Guds sandhed? ret
(194) Adskillelse fra verden
Da Israels børn blev kaldt ud fra Ægypten, sagde Herren: Jeg vil »drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten, både blandt folk og fæ; og over alle Ægyptens guder vil jeg holde dom. Jeg er Herren«. »Og tag eder ysopkoste, dyp dem i blodet i fadet og stryg noget deraf på overliggeren og de to dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin husdør før i morgen. Thi Herren vil gå omkring og slå ægypterne og når han da ser blodet på overliggeren og de to dørstolper, vil han gå døren forbi og ikke give ødelæggeren adgang til eders huse for at slå eder. Dette skal I varetage som en anordning, der gælder for dig og (195) dine børn til evig tid.« 2.Mos. 12,12. og 22-24. Blodet på dørstolperne var et symbol på Kristi blod, som alene frelste hebræernes førstefødte fra forbandelsen. Hvert hebraisk barn, der befandt sig i en ægyptisk bolig, omkom. ret
(195) Denne israelitternes erfaring blev skrevet til lærdom for dem, der skulle leve i de sidste dage. Inden den susende svøbe går frem over jordens beboere, vil Herren opfordre alle, der i sandhed er israelitter, til at berede sig for denne begivenhed. Til forældre sender han det advarende råb: Saml jeres børn i jeres egne huse; tag dem bort fra sådanne, som ikke ænser Guds befalinger, som lærer og øver det onde. Forlad de store byer så hurtigt som muligt. Opret menighedsskoler. Giv jeres børn Guds ord som grundlag for al deres uddannelse. Dette ord er fuldt af skønne lærdomme og dersom eleverne gør det til deres studium i begynderklassen hernede, vil de være forberedt til den højeste klasse hisset. ret
(195) Guds ord kommer til os i denne tid: »Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? Hvordan kan Kristus stemme overens med Belial? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? Hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud og de skal være mit folk.« Derfor: »Drag bort fra dem og skil eder ud, siger Herren og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« 2.Kor. 6,14-18. Hvor er jeres børn? Opdrager I dem til at se (196) og undfly fordærvelsen i verden, som har sin grund i begær? Søger I at frelse deres sjæle, eller bidrager I ved jeres forsømmelse til deres ødelæggelse? ret
(196) Børnene forsømmes
Alt for lidt opmærksomhed er blevet skænket vore børn og vor ungdom. De ældre i menigheden har ikke betragtet dem med ømhed og sympati og med ønske om, at de måtte gøre fremgang i det guddommelige liv og børnene har derfor ikke opnået at udvikle kristenlivet, således som de skulle have gjort. Nogle menighedsmedlemmer, der tidligere har elsket og frygtet Gud, tillader, at deres forretning bliver det alt opslugende og skjuler deres lys under en skæppe. De har glemt at tjene Gud og gør deres forretning til en grav for deres religion. ret
(196) Skal de unge overlades til at drive hid og did, blive modløse og falde i fristelser, der alle vegne ligger på lur for deres troskyldige fødder? Det arbejde, der ligger nærmest for vore menighedsmedlemmer, er at fatte interesse for vor ungdom og med venlighed, tålmodighed og ømhed give dem linje på linje og bud på bud. Oh, hvor er fædrene og mødrene i Israel? Der burde være et stort antal, der som husholdere over Kristi nåde ikke blot ville nære en tilfældig, men en særlig interesse for de unge. Der burde være mange, hvis hjerter røres ved den ynkelige stilling, vor ungdom befinder sig i og som indser, at Satan arbejder med ethvert tænkeligt påfund for at drage dem imod i sit garn. Gud kræver, at menigheden skal vågne op af sin dvale og se, hvilken tjeneste der er påkrævet i denne farlige tid. ret
(196) Vore brødres og søstres øjne bør salves (197) med den himmelske øjensalve, så de må kunne se, hvad der behøves i denne tid. Hjordens lam må skaffes føde og himmelens Herre skuer ned for at se, hvem der udfører det arbejde, han ønsker udført for børnene og ungdommen. Menigheden sover og fatter ikke, hvor stor denne sag er. "Oh," siger nogen, "hvad skal det vel tjene til at tage det så grundigt med hensyn til uddannelsen af vor ungdom? Jeg synes, at dersom nogle få, der har bestemt sig til at vælge et eller andet åndsarbejde eller en anden gerning, som kræver en vis uddannelse, bliver vist særlig opmærksomhed, vil dette være alt, hvad der er nødvendigt. Det er ikke påkrævet, at alle vore unge mennesker lærer så meget. Vil ikke en grundig uddannelse af nogle få tilfredsstille alle nødvendige krav?" ret
(197) Jeg svarer: Nej, absolut ikke. Hvilket udvalg ville vi være i stand til at gøre blandt vor ungdom? Hvordan skulle vi kunne sige, hvem der ville være de mest lovende, hvem der ville udføre den bedste tjeneste for Gud? Med vort menneskelige skøn ville vi måske gøre som Samuel, da han blev udsendt for at finde Herrens salvede og fæste os ved det ydre udseende. Men Herren sagde til Samuel: »Se ikke på hans ydre eller høje vækst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men Herren ser på hjertet.« Ikke en af Isais sønner med deres ædle skikkelse ville Herren antage; men da David, den yngste søn, blot en yngling, fårehyrden, blev kaldt hjem fra marken og trådte frem for Samuel, sagde Herren: »Stå op, salv ham, thi ham er det!« 1.Sam. 16,7-12. Hvem kan afgøre, hvilket medlem i en familie vil vise sig at være brugbar i Guds værk? Alle de unge bør få lov til at nyde de velsignelser og privilegier, som en uddannelse i vore skoler betyder, for at de må kunne anspores til at blive Guds medarbejdere. ret
(198) Trangen til menighedsskoler
(198) Mange familier, som af hensyn til deres børns uddannelse flytter til steder, hvor vore store skoler findes, ville gøre Mesteren en bedre tjeneste ved at forblive, hvor de er. De skulle opmuntre den menighed, hvor de er medlemmer, til at oprette en menighedsskole, hvor børnene inden for deres kreds kunne få en alsidig, praktisk kristelig uddannelse. Det ville være uendelig meget bedre for deres børn, for dem selv og for Guds sag, om de ville blive i de mindre menigheder, hvor man behøver deres hjælp, i stedet for at flytte til de større menigheder, hvor der foreligger en stadig fristelse til at henfalde til åndelig uvirksomhed, fordi der ikke er behov for dem. ret
(198) Hvor som helst der er nogle få, som holder sabbatten, skulle forældrene slutte sig sammen om oprettelsen af en skole, hvor deres børn og unge kan få undervisning. De bør ansætte en kristen lærer, der som en gudhengiven missionær vil oplære børnene på en sådan måde, at de ledes til at blive missionsarbejdere. Lad der blive ansat lærere, som vil give en grundig undervisning i de almindelige fag, idet man gør bibelen til grundlaget og livet i alt studium. Forældre bør omgøre sig med rustningen og ved eget eksempel lære børnene at blive missionsarbejdere. De bør arbejde, medens det er dag; for »der kommer en nat, da ingen kan arbejde«. Joh. 9,4. Hvis de vil gøre uegennyttige anstrengelser og med udholdenhed lære deres børn at bære ansvar, vil Herren samarbejde med dem. ret
(198) Nogle familier, som holder sabbatten, bor alene, eller de bor langt borte fra andre, der har samme tro. Disse har undertiden sendt deres børn til vore kostskoler, hvor de har høstet udbytte og hvorfra de er vendt tilbage og er blevet til velsignelse i deres eget hjem. Men nogle kan ikke sende deres børn bort fra hjemmet for at få uddannelse. I sådanne tilfælde bør (199) forældrene ansætte en eksemplarisk kristelig lærer, der vil betragte det som en glæde at virke for Mesteren i hvilken som helst stilling og være villig til at opdyrke hvilken som helst del af Herrens vingård. Fædre og mødre bør samarbejde med læreren og virke alvorligt for deres børns omvendelse. Lad dem bestræbe sig for at holde den åndelige interesse i hjemmet levende og sund og for at opdrage deres børn i Herrens tugt og formaning. Lad dem anvende lidt tid hver dag til studium og til at være elever sammen med deres børn. Således kan de gøre undervisningstimen til en fornøjelig og gavnlig stund og de vil få større tillid til denne fremgangsmåde i forsøget på at frelse deres børn. Forældrene vil finde, at deres egen udvikling vil foregå hurtigere, efter som de lærer at virke for deres børn. Idet de således arbejder på en beskeden måde, vil vantro forsvinde. Tro og aktivitet vil give forvisning og tilfredshed, som vil tiltage dag for dag, når de jager efter at kende Herren og at forkynde ham. Deres bønner vil blive alvorlige, fordi de vil have noget bestemt at bede om. ret
(199) I nogle lande er forældrene ifølge lov tvunget til at sende deres børn i skole. På steder, hvor der er en menighed, bør der i sådanne lande oprettes skoler, selv om der ikke er mere end seks børn, som kan deltage. Arbejd, som om det gjaldt jeres liv, for at redde børnene fra at drukne i de besmittede, fordærvelige indflydelser i verden. ret
(199) Vi står langt tilbage med hensyn til vor pligt i denne vigtige sag. På mange steder burde skoler have været i gang for flere år siden. På mange pladser ville sandheden på denne måde have haft repræsentanter, som ville have sat præg på Herrens værk. Hellere end at samle så mange store bygninger på nogle få steder, burde man have oprettet skoler på mange steder. ret
(200) Lad disse skoler blive påbegyndt under en forstandig ledelse, således at børnene og de unge kan uddannes i deres egne menigheder. Det er en stor forsyndelse mod Gud, at der har været så megen forsømmelighed på dette område, når Herren så rigeligt har givet os hjælpemidler til at virke med. Men selv om vi tidligere ikke har gjort, hvad vi kunne have gjort for de unge og for børnene, lad os nu vende om og indhente det forsømte. Herren siger: »Er eders synder som skarlagen, skal de blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Lyder I villigt, skal I æde landets goder.« Es. 1,18-19. ret
(200) Menighedsskolernes og deres læreres karakter
Det arbejde, der udføres i vore menighedsskoler, bør være af allerførste rang. Jesus Kristus, Genopretteren, er det eneste hjælpemiddel mod en forkert uddannelse og de lærdomme, hans ord indeholder, bør altid fremstilles for de unge i den mest tiltalende form. Skolens disciplin bør supplere oplæringen i hjemmet og både i hjemmet og i skolen bør enkelhed og gudsfrygt opretholdes. Der vil kunne findes mænd og kvinder, som har evner til at virke i disse små skoler, men ikke med fordel kan arbejde i de større. Når de efterlever bibelens lærdomme, vil de selv få en uddannelse af den højeste værdi. ret
(200) Ved valg af lærere bør man gøre brug af enhver forsigtighedsregel, da man ved, at dette er en lige så højtidelig sag som valg af mænd til prædikegerningen. Valget bør foretages af forstandige mænd, der kan bedømme menneskers karakter; for når det gælder om at oplære og tildanne de unges sind og en god gennemførelse af de mange forskellige ting der skal udføres af lærere i vore menighedsskoler, behøver man de allerbedste talenter, der kan skaffes. Ingen med et underlegent eller småligt åndspræg bør sættes til at forestå en (201) af disse skoler. Overlad ikke børnene til unge og uerfarne lærere, der ingen evne har til at styre, for deres bestræbelser vil være tilbøjelige til at nedbryde orden. Orden er himmelens første lov og enhver skole bør i denne henseende være et mønster på himmelen. ret
(201) At overlade unge børn til lærere, som er stolte og ukærlige, er synd. En lærer med dette præg vil gøre stor skade for dem, hvis karakter er i hurtig udvikling. Dersom lærerne ikke er Gud underdanige, dersom de ingen kærlighed har til de børn, som de har under sig, eller dersom de tager sig mest af dem, de synes bedst om og viser ligegyldighed over for dem, som er mindre tiltalende, eller som er urolige og nervøse, bør de ikke ansættes; for resultatet af deres arbejde vil blive, at sjæle går tabt for Kristus. ret
(201) Navnlig for børnenes vedkommende er der behov for lærere, som er rolige og venlige og som viser overbærenhed og kærlighed netop mod dem, der mest trænger til det. Jesus elskede børnene; han betragtede dem som de yngste medlemmer i Herrens familie. Han behandlede dem altid med venlighed og agtelse og lærere skal følge hans eksempel. De bør have den sande missionsånd; for børnene skal oplæres til at blive missionærer. De bør føle, at Herren har overladt børnenes og de unges sjæle til dem, som et højtideligt tillidshverv. Vore menighedsskoler trænger til lærere, som har høje moralske egenskaber og som man kan stole på, sådanne, som er sunde i troen, som besidder takt og tålmodighed og som vandrer med Gud og afstår fra ethvert skin af ondt. I deres arbejde vil de finde skyer. Der vil komme skyer og mørke, storm og uvejr og de vil møde fordom hos forældre, som har urigtige begreber om den karakter, deres børn skulle danne; for der er mange, som påstår, at de tror på bibelen, medens de forsømmer at indføre dens principper i familielivet. Men hvis lærerne stadig (202) er disciple i Kristi skole, vil disse forhold aldrig besejre dem. ret
(202) Forældre bør søge Herren med dyb alvor, for at de ikke skal blive snublesten i deres børns vej. Lad misundelse og avind være bandlyst fra hjertet og lad Kristi fred komme ind for at forene menighedens medlemmer i sandt kristeligt fællesskab. Luk sjælens vinduer til for verdens giftige sumpluft og lad dem være åbne mod himmelen til at modtage de lægende stråler af Kristi retfærdigheds solskin. Før kritikkens og misundelsens ånd bandlyses fra hjertet, kan Herren ikke gøre for menigheden, hvad han længes efter at gøre for at åbne vejen for oprettelsen af skoler; før der hersker enighed, vil han ikke påvirke dem, han har betroet midler og evner til at føre dette arbejde fremad. Forældre må gå op på et meget højere stade, bevare Herrens vej og øve retfærdighed, så de kan være lysbærere. Der må ske en fuldstændig forandring i sind og karakter. En splittelsens ånd næret i nogle få hjerter, vil overføres til andre og tilintetgøre den indflydelse, skolen kunne øve til det gode. Med mindre forældrene er beredvillige til og ivrige efter at samarbejde med læreren for deres børns frelse, er de ikke færdige til, at der kan oprettes en skole iblandt dem. ret
(202) Følger af menighedsskolens arbejde
Ledet på den rette måde vil menighedsskoler være et middel til at løfte sandhedens banner på de steder, hvor de oprettes, idet børn, der får en god uddannelse, vil vidne for Kristus. Ligesom Jesus i templet løste de hemmeligheder, som præsterne og rådsherrerne ikke havde forstået, således vil børn, der har fået en rigtig oplæring, under det afsluttende værk her på jorden i deres enfoldighed tale ord, som vil vække forundring (203) hos mænd, der nu taler om en "højere uddannelse". Ligesom børnene i templets forgårde sang: »Hosianna! velsignet være ham, som kommer, i Herrens navn!«, således vil børnestemmer i disse sidste dage opløftes for at give det sidste advarende budskab til en fortabt verden. Når himmelske væsner ser, at mænd ikke længere får tilladelse til at fremholde sandheden, vil Guds Ånd komme over børnene og de vil udføre en gerning til sandhedens forkyndelse, som ældre arbejdere ikke kan gøre, fordi deres vej vil være stængt. ret
(203) Vore menighedsskoler er af Gud, bestemte til at berede børnene til denne store gerning. Her skal børnene oplæres i de særskilte sandheder for denne tid og i praktisk missionsarbejde. De skal stille sig i arbejdernes rækker for at hjælpe de syge og de lidende. Børn kan tage del i sundhedsmissionens arbejde og med deres små tjenester kan de hjælpe til med at føre det fremad. Deres bidrag er måske små, men hver lille ting tæller og ved deres bestræbelser vil mange sjæle blive vundet for sandheden. Ved dem vil Guds budskab og hans frelsende lægedom blive kundgjort for alle folkeslag. Lad derfor menigheden påtage sig en byrde for lammene i hjorden. Lad børnene blive opdraget og uddannet til at gøre tjeneste for Gud, for de er Herrens arv.
(203) For år tilbage burde der have været opført skoler passende til menighedsskoler, hvor børnene og de unge kunne få en uddannelse.
(203) Lærebøgerne i vore menighedsskoler skulle være af en sådan karakter, at de henleder opmærksomheden på Guds lov. Således vil sandhedens lys, styrke og kraft blive fremhævet. Unge ude fra verden, endog nogle, hvis (204) sind er blevet fordærvet, vil komme til disse skoler og der vil de blive omvendte. Deres vidnesbyrd for sandheden vil måske i nogen tid blive hæmmet af de falske teorier, som deres forældre hylder, men til sidst vil sandheden sejre. Der er blevet mig pålagt at sige, at denne slags missionsarbejde vil få en virkningsfuld indflydelse i udbredelsen af lys og kundskab.
(204) Hvor vigtigt er det ikke, at familier, der bosætter sig, hvor der er en skole, er gode repræsentanter for vor hellige tro!
(204) De menigheder, hvor der er oprettet skoler, har god grund til at bæve, når de ser, at den er et ansvar betroet, som er for stort til at kunne udtrykkes med ord. Skal dette arbejde, som på en ædel måde er blevet påbegyndt, svækkes af mangel på Gudhengivne arbejdere? Skal energiske planer og egennyttig stræben vinde indpas, i dette foretagende? Vil arbejderne tillade kærlighed og lysten til magelighed og mangelen på Gudsfrygt at bortlede Kristus fra deres hjerter og udelukke ham fra skolen? Gud forbyder det! Arbejdet er allerede langt fremskredet. I planerne for skolesagen er alt lagt til rette for en alvorlig reform, for en sand og mere effektiv uddannelse. Vil vort folk tage imod dette hellige tillidshverv? Vil de ydmyge sig ved Golgatas kors, rede til ethvert offer og enhver tjeneste?
(204) Forældre og lærere bør med den største alvor søge efter den visdom, som Jesus altid er rede til at give; for de har med menneskers sind at gøre i den interessante og lettest påvirkelige periode i deres udvikling. De bør tilsigte at vejlede de unges tilbøjeligheder på en sådan måde, at de på ethvert trin i deres liv må kunne være en fremstilling af den (205) naturlige skønhed, som passer til vedkommende alderstrin og gradvis udvikler sig, ligesom tilfældet er med planterne og blomsterne i haven. ret
(205) At opdrage og undervise børn er det ædleste missionsarbejde, nogen mand eller kvinde kan optage. Ved en rigtig omvendelse af illustrationsmateriale bør lektierne gøres meget letfattelige, således at deres sind kan ledes fra naturen opad til naturens Gud. Vi må i vore skoler have sådanne, som besidder takt og evne til at føre dette arbejde videre og således udså sandhedens sæd. Guds store dag alene, vil åbenbare det gode, som denne gerning vil udrette.
(205) Til de små børns undervisning bør man skaffe særskilte talenter. Mange kan stille krybben højt og give fårene mad; men det er nødvendigt at stille krybben lavt og give lammene føde. Dette er en lektie, som lærerne i de første klasser må tilegne sig.
(205) Sindets øje trænger til at oplæres, for ellers vil barnet finde fornøjelse i at betragte det onde.
(205) Lærere bør undertiden tage del i de små børns fornøjelser og leg og lære dem at lege. Derved vil de kunne forhindre uvenlige følelser og handlinger uden at øve tilsyneladende kritik eller have noget at udsætte på dem. Dette kammeratskab vil knytte lærernes og elevers hjerter sammen og skolen vil være en glæde for alle.
(205) Lærerne må elske børnene, fordi disse er de yngste medlemmer i Herrens familie. Herren vil spørge dem, ligesom han spørger forældrene: »Hvor er den hjord, du fik, dine dejlige får?« Jer. 13,20.