Vidnesbyrd for menigheden bind 6 kapitel 25fra side206

tilbage

Skolens ledelse og økonomi

(206)  (206) Jeg ville ønske, at jeg rådede over ord, der gav et klart udtryk for betydningen af den rigtige ledelse af vore skoler. Alle bør forstå, at vore skoler er Herrens redskaber, gennem hvilke han ønsker at menneskene skal få kundskab om ham. Overalt er der trang til mænd og kvinder, der kan tjene som lysets formidlere. Guds sandhed skal bringes ud til alle lande, for at menneskene derved kan blive oplyste. ret

(206)  Som et folk der er betroet et stort lys, bør vi finde midler til at udvikle en hær af uddannede missionærer, der kan træde ind i de forskellige grene af Guds værk. Vi behøver veldisciplinerede, kultiverede unge mænd og kvinder på vore skoler, på vore sanatorier, i sundhedsmissionen, på forlag, i konferenserne i de forskellige lande og på missionsmarken i det hele taget. Vi behøver unge mænd og kvinder, som er velbegavede og kultiverede og er skikkede at udføre det bedste arbejde for Herren. Vi har gjort en del for at nå dette mål, men vi står fremdeles langt fra det, som Herren har i tanke. Dersom vi ønsker at være uden skyld på dommens dag, må vi som en menighed og som medlemmer gøre mere rundhåndede bestræbelser for at oplære vore unge, så de kan blive bedre skikkede til de forskellige grene af det store værk, som er betroet i vore hænder. Som et folk, der har stort lys, skulle vi lægge vise planer, for at talentfulde personers foretagsomme ånd må kunne tilegne sig styrke, disciplin og dannelse, således at Kristi værk ikke skal hindres af mangel på dygtige arbejdere, der vil udføre deres gerning med alvor og troskab. ret

(206)  Nogle vi være glade for, at nogle få af de mest (207) lovende iblandt vor ungdom, fik en grundig uddannelse; men de alle har brug for uddannelse, for at de må kunne gøre nytte her i livet, dygtiggøres til ansvarsfulde pladser både i det private og i det offentlige liv. Det er meget nødvendigt, at der lægges planer for et stort antal kompetente duelige arbejdere og mange bør uddanne sig til lærere, for at andre må kunne oplæres og blive dygtiggjort til det store værk i fremtiden. Menigheden bør forstå stillingen. Med sin indbydelse og sine midler må den søge at virkeliggøre dette meget ønskelige mål. ret

(207)  Fri for gæld
For at vore skoler må kunne fuldbyrde hensigten med deres oprettelse på en ædel måde, bør de være fri for gæld. De bør ikke være overladt til at bære den byrde at skulle betale renter. For at undgå forhaling af arbejdet og det gælder oprettelse af skoler for arbejdere og da navnlig på nye missionsmarker, hvor antallet af medlemmer er ringe og deres midler begrænsede, kan det være bedre at låne en del penge af venner, som har interesse for foretagendet; men hvor det er muligt, bør vore institutioner altid være gældfri, når de indvies. ret

(207)  I sine husholderes hænder har Herren midler til at underholde sit værk og så længe vore skoler har gæld, som er pådraget ved deres oprettelse, ved opførelse af nødvendige bygninger og ved anskaffelse af nødvendigt udstyr, er det vor pligt at fremlægge sagen for vore brødre og bede dem formindske denne gæld. Vore prædikanter bør føle en byrde for dette arbejde. De bør opmuntre alle til at virke samdrægtigt og til at løfte i forhold til, hvad de formår. Hvis man i tidligere år havde taget fat på dette arbejde med troskab og flid, kunne vore ældre skolers gæld være blevet afviklet for længe siden. ret

(208)  Økonomi
(208) Ved opførelsen af skolebygninger, ved deres møblering og udstyr såvel som ved deres drift, bør der øves den strengeste økonomi. Vore skoler skal ikke ledes efter nogen som helst snæversynede eller selviske planer. Skolerne bør være så hjemlige som muligt og på ethvert område skal de give en korrekt undervisning om enkelhed, om hvad der er nyttigt, om sparsommelighed og økonomi. ret

(208)  Eleverne opholder sig ved vore skoler for at få en speciel uddannelse, for at få kendskab til al slags arbejde, således at de i kraft af deres tilegnede dygtighed må kunne klare sig selv, hvis de rejser ud som missionærer og være i stand til at skaffe sig de nødvendige bekvemmeligheder og hjælpemidler. Enten det gælder mænd eller kvinder, bør de lære at lappe og stoppe, vaske og holde deres eget tøj i orden. De bør kunne tilberede deres egne måltider. De bør have kendskab til dyrkning af jorden og til mekanisk arbejde. Således kan de indskrænke deres egne udgifter og ved deres eksempel lære andre, hvordan man praktiserer sparsommelighed og økonomi. Sådan undervisning kan bedst gives, hvor man i alle ting samvittighedsfuldt praktiserer økonomi. ret

(208)  Ikke alene af hensyn til skolernes velfærd finansielt set, men tillige, som en lærdom for eleverne, bør man med grundighed studere økonomien og samvittighedsfuldt og med flid praktisere den. De ledende bør på ethvert punkt tilse nøje, at der ingen unødige udgifter er, som kan påføre skolen en gældsbyrde. Enhver elev, som elsker Gud over alle ting, vil være behjælpelig med at bære ansvaret i denne sag. De, der er blevet oplærte til at gøre dette, kan over for andre, som de kommer i berøring med, ved forskrift og eksempel påvise de principper, vor selvfornægtende Genløser har lært os. At lade selvet råde er et stort onde, der må overvindes. ret

(208)  Nogle har nødig villet lade eleverne få kendskab (209) til skolernes finansielle vanskeligheder; men det vil være langt bedre for eleverne at se og forstå vor mangel på midler, for dette vil sætte dem i stand til at være behjælpelige med at øve sparsommelighed. Mange, der kommer til vore skoler, er fra hjem, som er blottede for prydelser og hvor de er blevet vænnede til at spise enkel føde uden mange retter. Hvilken indflydelse vil vort eksempel have på sådanne? Lad os lære dem, at når vi har så mange opgaver at bruge vore midler til og når tusinder dør af sult og hungersnød, ved blodsudgydelse og ildebrand, sømmer det sig for os omhyggeligt at sørge for at de ikke at anskaffe noget unødvendigt, blot for at tilfredsstille appetitten eller for at vække opmærksomhed. ret

(209)  Dersom vore skoler bliver ledet i de rigtige spor, vil en forøgelse af gæld undgås, medens eleverne alligevel vil have det komfortabelt og bordet være dækket med rigelig god og solid føde. Vor sparsommelighed må aldrig give sig udslag i tilberedelsen af en ufuldstændig kost. Eleverne bør få rigeligt med sund føde. Men lad dem, der forestår madlavningen, samle smuglerne sammen, så intet går til spilde. ret

(209)  Eleverne skulle oplæres til at tage omhyggelig vare på deres egne ting og ejendele. De bør bringes til at forstå, at det er deres pligt at undgå enhver unødig udgift til skolen og på rejser til og fra deres hjem. Selvfornægtelse er af væsentlig betydning. Vi må give agt på den undervisning, der er givet, for vi nærmer os tidens afslutning. Vi vil mere og mere blive nødsaget til at lægge planer, til at vise omtanke og til at øve sparsommelighed. Vi kan ikke handle, som om vi havde en bank, hvor vi kan hente penge i tilfælde af en kritisk situation; derfor må vi ikke stille os selv i forlegenhed. Hver for sig og som ledere i Herrens institutioner må vi nødvendigvis skære alt bort, der tager sigte på stads og holde vore udgifter i orden for de snævre rammer af vor indkomst. ret

(210)  God ledelse
(210) Den økonomiske ledelse ved nogle af vore skoler kan forbedres meget. Der må anvendes mere visdom og mere omtanke i arbejdet. Der må indføres mere praktiske metoder for at standse de stigende udgifter, som vil medføre gæld. I Battle Creek og i College View er der sat alt for mange penge i bygninger og til udstyr i skolehjemmene er der blevet brugt mere, end det var nødvendigt. ret

(210)  Når de ledende ved en skole finder, at den ikke kan bestride de løbende udgifter og at der ophobes gæld, bør de handle som besindige forretningsmænd og ændre deres metoder og planer. Når ét år har vist, at den finansielle ledelse har været forkert, bør man lytte til visdommens røst. Lad der ske en afgjort reform. Lærere kan lægge kristelig dyd for dagen ved alvorlig, grundig tænkning og ved at lægge planer for at bedre forholdene. Af hjertet bør de slutte sig til de ledendes planer og dele deres byrder. ret

(210)  Lave skolepenge
I nogle af vore skoler har prisen for undervisning været for lav. Dette har på mange måder været til skade for skolearbejdet. Det har medført en nedslående gæld; det har påført ledelsen en stadig mistanke om fejlagtige beregninger, mangelfuld økonomi og forkert anlagte planer; det har været meget nedslående for lærerne; og det fører til, at folk kræver tilsvarende lave priser i andre skoler. Uanset hvad hensigten har været med at sætte skolepengene ned, er den omstændighed at en skole er kommet bagud i udgifterne, tilstrækkelig grund til at gennemgå planerne på ny og at ændre priserne sådan, at den i fremtiden kan få et bedre resultat. Det beløb, der kræves for undervisning, kost og ophold, (211) bør være tilstrækkeligt til at kunne dække lærernes lønninger, til at skaffe rigeligt af sund, nærende føde, til at holde værelsernes udstyr i god stand og vedligeholde bygningerne og til at dække de nødvendige løbende udgifter. Dette er en vigtig sag, der ikke kan behandles let, men kræver en grundig undersøgelse. Herrens råd er påkrævet. Skolen bør have en tilstrækkelig indtægt, ikke alene til at møde de nødvendige løbende udgifter, men for gennem skoleåret at kunne skaffe eleverne visse ting af væsentlig betydning for deres arbejde. ret

(211)  Det må ikke tillades, at gælden forøges fra år til år. Den allerhøjeste uddannelse, der kan gives, er at lære at sky gæld, som man ville sky sygdom. Når det ene år hengår efter det andet uden noget tegn på, at gælden formindskes, men snarere forøges, bør der skrides ind. Lad ledelsen sige: "Vi kvier os ved at lede skolen længere, medmindre man finder frem til et bedre system." Det ville være bedre, langt bedre, at lukke skolen, indtil lederne lærer den kunst at lede den på en måde, som betaler sig. Tag fat, som Guds udvalgte folk for Kristi skyld, tag fat på opgaven og indfør et sundt finansiel system i vore skoler. ret

(211)  Når det bliver nødvendigt at forhøje priserne på en skole, læg så altid først sagen frem for skolens vellønnede og vis dem, at skolepengene har været sat for lavt og som følge deraf pådrager skolen sig gæld, hvilket forkrøbler og hindrer deres arbejde. En passende forhøjelse af skolepengene vil måske medføre en nedgang i søgningen; men en stor søgning bør ikke give anledning til så megen glæde som frihed for gæld. ret

(211)  En af følgerne af for lave skolepenge i Battle Creek har været, at der på ét sted samles et større antal elever og et større antal planter, end klogt var. Hvis to tredjedele af menigheden i Battle Creek (212) var Herrens planter på andre steder, ville de have plads til at vokse. Man ville have set større resultater, dersom en del af den tid og energi, der ofres på den store skole i Battle Creek for at bevare den i en sund tilstand, var blevet anvendt til skoler på andre steder, hvor pladsen tillader, at arbejdet med landbrug kunne indgå som et led i uddannelsen. Havde man været villig til at følge Herrens veje og hans planer, ville mange skoler nu have været i vækst på andre steder. Gang på gang er Herrens ord kommet til os om, at både menigheder og skoler skulle have været oprettet på andre steder og at der var samlet for mange og tunge ansvar på én plads. Få folket bort fra de store byer og grundlæg værket på andre steder, dette er det pålæg, vi har modtaget. Hvis dette pålæg var blevet efterkommet og hvis en fordeling af penge og hjælpemidler var blevet foretaget, ville den sum, der blev anvendt til ekstra skolebygninger i Battle Creek, have skaffet rigeligt til to nye institutioner på andre steder og træet ville have vokset og båret sådan frugt, som man ikke har opnået, fordi mennesker valgte at følge deres egen visdom. ret

(212)  Vore brødre siger, at prædikanter og forældre hævder, at der er snesevis af unge mennesker i vore rækker, som trænger til de fordele, de kan opnå ved vore skoler, men som ikke kan komme, hvis skolepengene ikke bliver sat ned. Men de, der stiller krav om lave skolepenge, bør omhyggeligt overveje sagen fra alle sider. Dersom eleverne ikke selv råder over tilstrækkelige midler til at bestride de faktiske udgifter til et godt og trofast arbejde i deres uddannelse, er det så ikke bedre, at deres forældre, deres venner, de menigheder, som de tilhører, eller godgørende brødre i deres konference, yder dem hjælp, end at en gældsbyrde påføres skolen? Det ville være langt bedre at antage mange vellønnede udgifter, end at skolen pådrager sig gæld. ret

(213)  (213) Der må findes udveje til at forebygge, at vore institutioner pådrager sig gæld. Man må ikke lade hele sagen komme til at lide som følge af gæld, der aldrig vil blive afviklet, med mindre der sker en fuldstændig forandring og virksomheden føres fremad på et andet grundlag. Lad alle, der har haft andel i at tillade, at denne sky af gæld hviler over dem, nu føle det som deres pligt at gøre hvad de kan, for at fjerne den. ret

(213)  Hjælp til værdig trængende elever
Menighederne på de forskellige steder bør føle, at det påhviler dem et højtideligt ansvar at oplære nogle mennesker og uddanne de begavede til at optage missionsarbejde. Når de i menigheden ser nogen, som giver løfte om at blive nyttige arbejdere, men som ikke er i stand til at betale for sig på skolen, bør de påtage sig det ansvar at sende dem til en af vore missionsskoler. I menighederne findes der unge med fortrinlige evner, som bør anvendes i en tjeneste. Der er personer, som ville gøre god tjeneste i Herrens vingård; men mange er for fattige til, uden bistand, at få den uddannelse, de behøver. Menighederne bør føle det som et privilegium at tage del i bestridelsen af udgifterne for sådanne. ret

(213)  De, der har sandheden i deres hjerter, har altid et åbent hjerte og hjælper, hvor det er påkrævet. De går i spidsen og andre følger deres eksempel. Hvis der er nogen, der bør nyde fordelen af et ophold på skolen, men ikke kan betale det fulde beløb for undervisningen, så lad menighederne vise deres gavmildhed ved at hjælpe dem. ret

(213)  Foruden dette bør der rejses et fond i hver konferens, hvor værdige ubemidlede elever, der ønsker at hellige sig til missionsarbejde, kan opnå lån; og i nogle tilfælde bør der endog ydes dem gaver. Da Battle Creek college først begyndte, var der et fond, indsat i Review and Herald, til hjælp for sådanne, som (214) ønskede at få en uddannelse, men ikke havde midler. Dette blev benyttet af flere elever, indtil de kom godt i gang, hvorefter de af deres overskudsmidler tilbagebetalte, hvad de havde modtaget, således at andre kunne få gavn af fondet. De unge bør have klar besked om, at de så langt som muligt selv må arbejde sig frem og således delvis bestride deres udgifter. Det, som kun koster lidt, bliver kun lidt påskønnet; men det, der tilnærmelsesvis koster, hvad det virkelig er værd, vil blive vurderet i forhold dertil. ret

(214)  At lære selvhjælp
Giv, ved forskrift og eksempel, undervisning i selvfornægtelse, sparsommelighed, højsindethed og selvhjælp. Enhver, som besidder en sand karakter, vil have betingelser for at bekæmpe vanskelighederne og være hurtig til at efterkomme et: »Så siger Herren.« Menneskene er ikke forberedte til at forstå deres forpligtelse mod Gud, før de i Kristi skole har lært at tage hans åg på sig og at betvinge sig selv og vise lydighed. Opofrelse udgør selve begyndelsen til vort arbejde med at fremme sandheden og med at oprette institutioner. Den udgør en væsentlig del af uddannelsen. Opofrelse må blive en vane i vor karakter, opbygning her i livet, hvis vi ønsker at få en bygning, som ikke er gjort med hænder, evig i Himlene. ret

(214)  Som følge af urigtige begreber om brug af penge, er de unge udsatte for mange farer. De skal ikke bæres frem og forsynes med penge, som om der var et uudtømmeligt forråd, de kan tage af for at tilfredsstille ethvert formodet behov. Penge skal betragtes, som en gave, Gud har betroet os til at gøre hans gerning og opbygge hans rige og de unge bør lære at begrænse deres ønsker. Lær dem, at ingen har lov til at misbruge sine kræfter ved at behage sig selv og tilfredsstille jeg'et. De, som Gud har udrustet med evnen til at erhverve pengemidler, står under forpligtelse over for ham til med den visdom, (215) himmelen meddeler, at bruge disse midler til hans navns ære. Hver krone, som bortødsles til selvtilfredsstillelse, eller som gives til specielle venner, der vil bruge dem til at pleje stolthed og selviskhed, ranes fra Guds skatkammer. Penge, der bruges til anskaffelse af tøj for at se godt ud, er penge, som kunne have været anvendt til at fremme Guds sag på nye steder. Oh, at Gud ville give alle en sand forståelse af, hvad det vil sige at være en kristen! Det er at være Kristus lig; og Kristus levede ikke for at behage sig selv. ret

(215)  Vore konferensers pligt
Vore konferenser ser hen til skolerne efter uddannede og godt oplærte arbejdere og de bør, på en yderst forstandig måde, give skolerne den hjerteligste støtte. Vi har fået klart lys om, at de, der gør tjeneste ved vore skoler ved at undervise i Guds ord, udlægge skrifterne og uddanne eleverne i det, som hører Gud til, bør underholdes af tienden. Denne undervisning blev givet for længe siden og den er senere blevet gentaget gang på gang. ret

(215)  Overalt hvor der oprettes skoler, bør der skaffes forstandige ledere, »dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding«, mænd, der vil gøre deres allerbedste i de forskellige ansvar i deres stillinger. De bør besidde forretningssans; men endnu vigtigere er det, at de vandrer ydmygt med Gud og er ledet af Helligånden. Sådanne mænd vil være lærte af Gud og de vil søge råd hos deres brødre, som er bønnens mænd. ret

(215)  Lederne af vore skoler må have rene bevæggrunde i deres arbejde. I deres uegennytte vil de komme i hu, at andre dele af den store høstmark vil kræve de samme hjælpemidler, som bliver anskaffet til de skoler, der står under deres tilsyn. I enhver plan vil de erindre, at lighed og enighed skal bevares. De vil omhyggeligt (216) beregne udgifterne til hvert foretagende og bestræbe sig for ikke at lægge beslag på et så stort pengebeløb, at andre derved berøves nødvendige hjælpemidler. ret

(216)  Alt for ofte er prædikanter blevet sat til at bære ansvar, som de på ingen måde var skikkede til at bære. Læg disse ansvar på mænd, som har forretningstalent, mænd, der kan tage sig af det forretningsmæssige, som kan besøge skolerne og føre kontrol med den finansielle stilling og som tillige kan give undervisning i regnskabsførelse. Arbejdet på skolen bør inspiceres flere gange hvert år. Lad prædikanterne tjene som rådgivere, men pålæg dem ikke finansielle ansvar. ret

(216)  Eftersyn ved generalkonferensens revisor
Det lys, Herren har givet mig, går ud på, at forstandige mænd, mænd med finansiel indsigt, bør besøge vore skoler i hvert land og føre kontrol med deres økonomiske stilling. Denne sag bør ikke overlades til prædikanter eller bestyrelsesmedlemmer, der ingen tid har til at påtage sig denne byrde. Dette ansvar skal ikke overlades til lærerne. Disse forretningssager ved skolerne kræver talenter, som ikke er blevet skaffet til veje. ret

(216)  Dersom lederne havde udvist klarsynet skøn i tidligere år, ville de nedslående økonomiske forhold, som har hindret sagen så meget i de senere år, aldrig have fået lov til at eksistere. ret

(216)  Var vor skolevirksomhed blevet drevet i overensstemmelse med den undervisning, vi har fået til vejledning, ville den mørke sky af stor gæld ikke have hængt over vore institutioner i dag. ret

(216)  Menighedsskolers økonomi
De samme principper, som vil bringe fremgang og velsignelse til vore missionsskoler og colleger, (217) hvis de bliver overholdt, bør være rådende i vore planer og vort arbejde for menighedsskolerne. Lad alle tage del i udgifterne. Lad menigheden sørge for, at de, der burde nyde dens fordele, optages i skolen. Fattige familier bør hjælpes. Vi kan ikke kalde os sande missionærer, hvis vi forsømmer dem, som bor lige ved vor dør, som befinder sig i den mest kritiske alder og som behøver vor bistand for at kunne tilegne sig den kundskab og erfaring, der vil gøre dem skikkede til Guds tjeneste. ret

(217)  Herren ønsker, at der gøres ufortrødne anstrengelser for vore børns uddannelse. Sand missionsgerning udført af lærere, som daglig bliver undervist af Gud, ville bringe mange glæde til kundskab om sandheden, som den er i Jesus; og børn, der således oplæres, vil meddele andre det lys og den kundskab, de får. Skal menighedens medlemmer yde midler til fremme af Kristi sag blandt andre og overlade deres egne børn til Satans gerning og tjeneste? ret

(217)  Eftersom menighedsskoler oprettes, vil Guds folk finde, at de selv opnår en værdifuld opdragelse ved at lære, hvordan man skal lede skolen på en god økonomisk basis. Hvis dette ikke lader sig gøre, så luk skolen, indtil der ved Guds hjælp findes planer, så den kan holdes gående, uden at gældens skamplet hviler på den. Mænd med finansiel indsigt bør gennemgå regnskaberne en, to eller tre gange årlig for at forvisse sig om skolens sande stilling og sørge for, at store udgifter, der vil føre til stiftelse af gæld, ikke forekommer. Vi bør sky gæld, som vi ville sky pesten.

------------
ret

(217)  Mange af vore unge, der ønsker at få en uddannelse, føler sig for ubekymrede med hensyn til at komme i gæld. De betragter boglige studier som det væsentlige middel til uddannelse. De indser ikke værdien af en praktisk forretningsuddannelse og nøjes med at (218) gennemgå flerårige studier ved hjælp af andres midler i stedet for selv at arbejde sig frem. De skænker ikke udfaldet af dette en kritisk overvejelse. De tænker ikke fra årsag til virkning. ret

(218)  Følgen af en sådan fremgangsmåde er ofte en uligevægtig udvikling af åndsevnerne. Eleven forstår ikke de svage punkter i sin karakter; han indser ikke sine egne mangler. Ved at lide på andre, går han glip af en praktisk livserfaring, som det vil falde ham vanskeligt at indhente. Han lærer ikke selvhjælp. Han lærer ikke at øve tro. Sand tro vil sætte sjælen i stand til at stige op fra en ufuldkommen, uudviklet tilstand til forståelse af, hvad sand visdom er. Hvis eleverne vil lade hjernen hånd og muskler få en ligelig udvikling, vil de være bedre i stand til at studere og bedre skikkede til at kæmpe med livets realiteter. Men følger de deres egne urigtige begreber om, hvad der udgør en sand uddannelse, vil de ikke opnå at blive selvstændige, alsidige mænd og kvinder. Vejl f menigh bd. 2 side 372-391]

------------
ret

(218)  »Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!« Ordsp.3,13-18.

------------
ret

næste kapitel