(235) (235) Idet sundhedsvirksomheden bliver mere udbredt, vil man fristes til at gøre det uafhængigt af vore konferenser. Men det er blevet fremstillet for mig at denne plan ikke er rigtig. Vort arbejdes forskellige linjer er kun dele af en stor helhed. De har ét center. ret
(235) I kolossenserbrevet læser vi: »Sagen selv kom med Kristus. Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, hvis lyst står til »ydmyghed« og engledyrkelse og som fordyber sig i, hvad han har set i syner, uden grund opblæst af sit kødelige sind og som ikke holder fast ved hovedet, nemlig ham, ud af hvem hele legemet vokser Guds vækst.« Kol.2,17-19. Vort arbejde skal i alle dets linjer vise korsets indflydelse. Guds arbejde med frelsesplanen, skal ikke gøres på nogen usammenhængende måde. Det er ikke til at arbejde på må og få. Den plan, der tilvejebragte korsets indflydelse, tilvejebragte også metoder til at sprede denne indflydelse. Denne metode er enkel i sin substans og vidtfavnende i dens klare og tydelige linjer. Del er sammenknyttet med del, i fuldkommen orden og tæt forbindelse. ret
(235) Gud har bragt sit folk sammen i menighedsfællesskab, for at de, for verden, må åbenbare hans visdom, som dannede denne organisation. Han vidste hvilke planer der skulle lægges for sit folks virkeevne og lykke. Troskab mod disse planer vil få dem til at vidne om det guddommelige forfatterskab, som ligger i Guds store genopbygningsplan af verden. ret
(235) Dem, som tager del i Guds arbejde skal ledes og føres af ham. Alle menneskelige mål skal forbindes hos Kristus, som er hovedet over alle de institutioner, som Gud har oprettet. Han ved hvordan han sætter sine egne agenter i gang og holder dem i gang. Han ved at (236) korset må have en central plads, fordi det er middel for menneskets udsoning og fordi det har en indflydelse over alle dele i den guddommelige styrelse. Herren Jesus, som har været hele vor verdens historie igennem, forstår de metoder der burde kraftigt indskærpes i menneskesind. Han kender betydningen af hver enkelt organ og forstår hvordan de forskellige organer bør relatere til hinanden. ret
(236) »Thi ingen af os lever for sig selv.« Rom.14,7. Det er Guds lov i himlen og på jorden. Gud er det store center. Fra ham kommer al liv. Ham tilkommer al tjeneste, hyldest og lydighed. For alle skabte væsener er der ét stort livsprincip: afhængighed af og samarbejde med Gud. Det forhold der var i Guds rene familie i himlen, skulle være i Guds familie på jorden. Adam skulle stå, under Gud, som hovedet for den jordiske familie og opretholde den himmelske families principper. Dette ville have bragt fred og lykke. Men loven at »ingen ... lever for sig selv,« var Satan opsat på at modarbejde. Han ønskede at leve for selvet. Han søgte at gøre sig selv til et center for indflydelse. Det var dét, der ansporede til oprør i himlen og det var menneskets accept af dette princip der bragte synd til jorden. Da Adam syndede, brød mennesket med det himmelsk forordnede center. En dæmon blev den centrale magt i verden. Hvor Guds trone burde have været, har Satan sat sin trone. Verden har lagt sin hyldest for fjendens fødder, som et villigt offer. ret
(236) Hvem kunne få de principper, Gud har forordnet i sit herredømme og styrelse, til at modarbejde Satans planer og bringe verden tilbage sin loyalitet? Gud sagde: Jeg vil sende min Søn: »Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« (237) Joh.3,16. Dette er syndens lægemiddel. Kristus siger: "Dér, hvor Satan har sat sin trone, skal mit kors stå. Satan skal smides ud og jeg vil opløftes til at drage alle mennesker til mig. Jeg vil blive center for den genløste verden. Herren Gud skal blive ophøjet. Dem, som nu styres af menneskelig ærgerrighed, menneskelige lidenskaber, skal blive mine arbejdere. Ond indflydelse har virket sammen for at modarbejde alt godt. Den er i sammensværgelse, for at mennesker må anse det for rigtigt at modsætte sig Jehovas lov. Men min hær skal mødes i kamp mod den sataniske styrke. Min Ånd skal forene sig med enhver himmelsk agent i at modsætte dem. Jeg vil inddrage enhver helliget menneskelig agent i universet. Ingen af mine agenter må være borte. Jeg har arbejde til alle, som elsker mig, beskæftigelse til alle sjæle som vil arbejde under min ledelse. Aktiviteten i Satans hær, den fare der omgiver menneskesjælen, fordrer energi i alle arbejderne. Men der skal ikke bruges nogen tvang. Menneskers fordærvelse skal vi møde med Guds kærlighed, tålmodighed og langmodighed. Min gerning skal være at frelse dem, som er under Satans herredømme." ret
(237) Gennem Kristus, arbejder Gud på at bringe mennesker tilbage til dets første forhold til sin Skaber og rette den uordenlige indflydelse Satan bragte ind. Kristus alene stod uplettet i en selvisk verden, hvor mennesker ville nedbryde ven eller bror for at fuldføre en plan, Satan har lagt i deres hænder. Kristus kom til vor verden, iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, så det menneskelige kunne berøre det menneskelige og det guddommelige gribe det guddommelige. Midt iblandt selviskhedens larm kunne, han sige til menneskerne: Vend tilbage til jeres center - Gud. Han selv gør det muligt, så mennesker kan gøre dette, ved at de fører himlens principper ud i denne verden. Han efterlevede Guds lov. Han vil give himlens udvalgte gaver til mennesker i alle nationer, alle lande og under alle himmelstrøg, hvis de (238) vil acceptere Gud som deres Skaber og Kristus som deres Forløser. ret
(238) Kristus alene kan gøre dette. Hans evangelium i hans efterfølgeres hjerter og hænder er en kraft som skal udrette dette store værk. »O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! Ved at han selv blev genstand for Satans fordrejelser, gør Kristus det muligt at fuldende genløsningen. Således skulle Satan vise at han selv er årsag til illoyalitet i Guds univers. Således skulle den store strid mellem Kristus og Satan afgøres for evigt. ret
(238) Satan styrker menneskenaturens nedbrydende tendenser. Han bringer misundelse, jalousi, selviskhed, begærlighed, kappelyst og strid ind på det højeste sted. Onde agenter gør deres del ved Satans påfund. Derved bringes fjendens planer og deres ødelæggende indflydelse, ind i menigheden. Kristus kommer med sin egen forløsnende påvirkning og vil give sin virkekraft til mennesker, ved sit Åndsredskab og vil bruge dem som sine redskaber, medarbejdere sammen med ham og forsøge at drage verden tilbage til dens loyalitet. ret
(238) Mennesker er bundet i fællesskab og i afhængighed, til hinanden. Ved gyldne led i kærlighedens kæde, skal de bindes fast til Guds trone. Dette kan kun gøres ved Kristi meddelelse til det begrænsede menneske, de egenskaber som mennesket altid ville have haft, hvis det var forblevet loyalt og tro mod Gud. ret
(238) Dem, som ved en forstandsmæssig forståelse af skrifterne, ser rigtigt på korset, dem som oprigtigt tror på Jesus, har en sikker grundvold for deres tro. De har den tro, som virker ved kærlighed og renser sjælen for al dets nedarvede og opdyrkede ufuldkommenheder. ret
(238) Gud har forenet de troende i menighedsfællesskabet for at (239) de kan styrke hinanden i godt og retskaffen stræben. Menigheden på jorden ville i virkeligheden være et symbol på menigheden i himlen, hvis medlemmerne var af samme sind og af samme tro. Det er dem, som ikke er bevæget af Helligånden, der ødelægger Guds plan. En anden ånd tager dem i besiddelse og de hjælper til at styrke mørkets kræfter. Dem, som er helliget ved Kristi dyrebare blod vil ikke være middel til modarbejdelse af den store plan, som Gud har udtænkt. De vil ikke bringe menneskelig fordærvelse i de små eller store ting. De vil ikke gøre noget der bevarer spliden i menigheden. ret
(239) Det er rigtigt at der er rajgræs iblandt hveden; i sabbatsholdernes legeme ses der onder; men skal vi forklejne menigheden på grund af dette? Skal lederne på enhver institution, lederne i enhver menighed, ikke tage renselsesarbejdet op, på en sådan måde, at forvandlingen i menigheden gør den til et klart lys, på et mørkt sted? ret
(239) Hvad kunne én enkelt troende dog ikke udrette i gennemførelsen af rene himmelske principper, hvis han nægter at blive besmittet og hvis han vil stå ligeså fast som en klippe på et »Så siger Herren«? Guds engle vil komme ham til hjælp og berede vejen for ham. ret
(239) Paulus skrev til romerne: »Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: Det gode, velbehagelige og fuldkomne.« Rom.12,1.2. Hele dette kapitel er en lektie, jeg beder alle studere, der hæver at være lemmer i Kristi legeme. Paulus skriver igen: »Er førstegrøden hellig, så er hele dejen det (240) også; og er roden hellig, så er grenene det også. Men om nu nogle af grenene blev brudt af og du, som hører til et vildt oliventræ, blev indpodet iblandt dem og sammen med dem fik del i oliventræets rod med dens fede saft, så skal du ikke derfor være hovmodig over for grenene; men hvis du er hovmodig, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. Nu vil du vel sige: »Der blev brudt grene af, for at jeg kunne blive indpodet.« Vel, de blev brudt af på grund af deres vantro og du har din plads på grund af din tro; vær ikke overmodig, men frygt! Thi når Gud ikke har skånet de naturlige grene, så vil han heller ikke skåne dig. Så se da Guds godhed og strenghed: hans strenghed mod dem, der faldt, hans godhed mod dig, hvis du bliver i hans godhed; ellers bliver du også hugget af.« Rom.11,16-22. Disse ord viser meget tydeligt at der ikke skal tales nedsættende om de agenter, som Gud har sat i menigheden. ret
(240) Helliget præstetjeneste kræver selvfornægtelse. Korset må opløftes og dets placering i evangeliearbejdet skal gøres tydelig. Menneskelig indflydelse drager dens virkningsfuldhed fra ham, som kan frelse og frelser alle, som vedkender deres afhængighed af ham. Ved menighedsmedlemmers enhed med Kristus og med hinanden, bliver evangeliets forvandlende kraft spredt udover verden. ret
(240) I evangeliearbejdet bruger Herren forskellige redskaber, intet får lov til at adskille disse redskaber. Et sanatorium bør aldrig oprettes som en uafhængig virksomhed fra menigheden. Vore læger skal forene sig med evangelieprædikanternes arbejde. Ved deres arbejde skal sjæle blive frelste, så Guds navn kan ophøjes. ret
(240) Sundhedsarbejdet skal på ingen måder adskilles fra evangelietjenesten. Herren har bestemt at (241) de to skal være tæt knyttet sammen, som armen er til kroppen. Uden denne forening kan ingen dele af værket være fuldendt. Sundhedsarbejdet er en illustration på evangeliet. ret
(241) Men Gud har ikke tænkt sig at sundhedsarbejdet skal fordunkle arbejdet med den tredje engels budskab. Armen skal ikke blive til kroppen. Den tredje engels budskab er evangeliebudskabet for disse sidste dage og skal på ingen måde overskygges af andre interesser og se ud som en uvæsentlig betragtning. Når noget, på vore institutioner, sættes oven over den tredje engels budskab, er evangeliet ikke den ledende kraft, på det sted. ret
(241) Korset er center for alle religiøse institutioner. Disse institutioner skal være under Guds Ånds kontrol; på ingen institution skal noget menneske være eneste overhoved. Det guddommelige sind har mennesker til alle steder. ret
(241) Ved Helligåndens kraft, skal ethvert arbejde efter Guds bestemmelse ophøjes og forædles og gøres til vidne for Herren. Mennesket må sætte sig selv under det evige sindelags styring, hvilket befaler at det skal adlyde i enhver henseende. ret
(241) Lad os forsøge at forstå vort privilegium i at vandre og arbejde med Gud. Selvom evangeliet indeholder Guds udtrykte vilje, har det ikke for mennesker, høje eller lave, rige eller fattige, hvis de ikke underlægger sig selv Gud. Han som frembærer hjælpemiddelet mod synd til sine medmennesker, må selv først bevæges af Guds Ånd. Han må ikke forsyne årerne, hvis han ikke er under guddommelig ledelse. Han kan ikke arbejde effektivt. Han kan ikke gennemføre Guds vilje i harmoni med guddommelig tankegang, hvis han ikke ved, ikke ud fra menneskelige kilder, men fra uendelig visdom, om Gud er tilfredse med hans planer. ret
(241) Guds godgørenhedsplaner omfatter alle grenene i hans (242) værk. Loven om gensidig afhængighed og indflydelse skal erkendes og adlydes. »Thi ingen af os lever for sig selv.« Fjenden har brugt afhængighedens kæde til at drage mennesker sammen. De har forenet sig i at ødelægge Guds billede i mennesker, modarbejde evangeliet ved at fordreje dets principper. De fremstilles i Guds ord hvor de bliver bundet sammen i bundter for at brændes. Satan samler sine kræfter til evig fortabelse. Guds udvalgte folks enhed er blevet rystet frygteligt. Gud giver et hjælpemiddel. Dette hjælpemiddel er ikke en indflydelse blandt mange andre og på samme niveau med dem. Det er en indflydelse over alle andre, på jordens overflade. Den er forbedrende, opløftende og forædlende. Dem, som arbejder i evangeliet, bør ophøjes og helliges, for de har med Guds store principper at gøre. I åg sammen med Kristus, er de medarbejdere sammen med Gud. Således ønsker Herren at binde sine efterfølgere sammen, så da må være en kraft for det gode, enhver gør sin del, alle værner dog om det hellige princip, om afhængigheden til Hovedet.
(242) Kristus var forbundet med alle grenene i Guds værk. Han gjorde ingen adskillelse. Han følte ikke at han belastede lægens arbejde da han helbredte syge. Han forkyndte sandheden og de syge, som kom til ham for at blive helbredt, var han ligeså parat til at lægge sine hænder på dem, som han var, til at forkynde evangeliet. Han var ligeså meget hjemme i dette arbejde, som i sandhedsforkyndelsen.