(281) (281) Af alle, hvis trang påkalder vor interesse, har enker og faderløse det stærkeste krav på vor ømme medfølelse. De er genstand for Herrens særskilte omhu. De er et lån, som Gud betror til kristne mennesker. »En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden.« Jak. 1,27. ret
(281) Mangen fader, som er død i troen, hvilende på Guds evige løfte, har efterladt sine kære i fuld fortrøstning til, at Herren ville drage omsorg for dem. Og hvordan sørger Herren for disse efterladte? Han gør ikke et under ved at sende manna fra himmelen; han sender ikke ravne til at bringe dem føde; men han udretter et under på menneskelige hjerter, fordriver egoisme fra sjælen og oplukker godgørenhedens kilder. Han prøver sine bekendende efterfølgeres hjerter ved at betro de hjemsøgte og de sørgende til deres barmhjertighed. ret
(281) Lad sådanne, som har Guds kærlighed, oplade deres hjerter og deres hjem og tage disse børn til sig. At forsørge forældreløse børn på store institutioner er ikke den bedste plan. Hvis de ikke har slægtninge, som er i stand til at sørge for dem, bør medlemmerne i vore menigheder enten optage disse små i deres familier eller finde passende hjem for dem hos andre familier. ret
(281) Disse børn er i en særlig forstand dem, Kristus agter på og hvis forsømmelse er ham til anstød. Enhver venlig handling gjort mod dem i Jesu navn bliver af ham betragtet som gjort mod ham selv. ret
(281) Men som på nogen måde berøver dem de midler, de skulle have og som betragter deres behov med ligegyldighed, (282) vil al jordens Dommer tage sig af. Skulle Gud »ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat og skulle han ikke være langmodig over for dem? Jeg siger jer: Han skal skaffe dem ret i hast«. »Dommen er ubarmhjertig mod dem, der ikke har øvet barmhjertighed.« Luk. 18,7-8; Jak. 2,13. Herren byder os »bringe hjemløse stakler i hus«. Es. 58,7. Kristenheden må skaffe fædre og mødre og hjem til disse fattige børn. Medlidenhed med enken og den faderløse, tilkendegivet ved bønner og tilsvarende handlinger, vil blive bragt frem til ihukommelse hos Gud og engang få sin belønning. ret
(282) Der er et stort og nyttigt virkefelt for alle, som vil arbejde for Mesteren ved at drage omsorg for disse børn og unge, som er blevet berøvet forældrenes årvågne vejledning og den mildnende indflydelse i et kristeligt hjem. Mange af dem har arvet dårlige karaktertræk og dersom de bliver overladt til at vokse op i uvidenhed, vil de komme i selskab, der leder dem til last og forbrydelse. Disse lidet lovende børn trænger til at komme i en stilling, som er gunstig for dannelsen af en rigtig karakter, så de må kunne blive Guds børn. ret
(282) Udfører I, som bekender jer til at være Guds børn, jeres del for at oplære dem, der så hårdt behøver, at man med tålmodighed lærer dem, hvordan de kan komme til Frelseren? Udfører I jeres del som trofaste Kristi tjenere? Bliver disse utildannede og måske uligevægtige sind plejet med den kærlighed, Kristus har vist mod os? Børnenes og de unges sjæle er i dødelig fare, hvis de bliver overladt til sig selv. De behøver tålmodig undervisning, kærlighed og øm kristelig omsorg. ret
(282) Hvis der ingen åbenbaring var, der påpegede vor pligt, skulle selv det, vi ser med vore øjne og hvad vi ved om det selvfølgelige forhold mellem årsag og virkning, anspore os til at redde disse ulykkelige. Dersom menighedens (283) medlemmer ville anvende lige så megen energi, takt og dygtighed i dette arbejde som i livets almindelige forretningsforhold og dersom de ville søge visdom fra Gud og alvorligt overveje, hvorledes man skal blande disse udisciplinerede sind, ville mange, der er ved at gå til grunde, kunne reddes. ret
(283) Hvis forældre ville føle den omsorg for deres egne børns frelse, som de burde føle og hvis de ville bære dem frem for nådens trone og efterleve deres bønner i bevidstheden om, at Gud ville samarbejde med dem, ville de kunne have lykke med sig i arbejdet for børn uden for deres egen familie, navnlig for sådanne, som ikke har forældrenes råd og vejledning. Herren opfordrer hvert medlem i menigheden til at gøre sin pligt mod disse forældreløse børn. ret
(283) En gerning efter Kristi mønster
I omsorgen for børn bør vi ikke handle ud fra pligtens standpunkt alene, men af kærlighed, fordi Kristus døde for deres frelse. Kristus har købt disse sjæle, der behøver vor omsorg og han venter, at vi skal elske dem, ligesom han har elsket os i vore synder og vor genstridighed. Kærlighed er det middel, hvorigennem Gud virker for at drage hjerterne til sig; for »Gud er kærlighed«: I ethvert barmhjertighedens foretagende er denne det eneste princip, der har virkende kraft; det menneskelige må forene sig med den guddommelige. ret
(283) Dette arbejde for andre vil kræve bestræbelse, selvfornægtelse og selvopofrelse. Men hvad betyder den lille opofrelse, vi kan gøre, i sammenligning med den opofrelse, Gud har gjort for os ved at give sin enbårne Søn? ret
(283) Gud meddeler os sin velsignelse, for at vi må kunne meddele til andre. Når vi beder ham om vort daglige brød, skuer han ind i vore hjerter for at se om vi vil dele det med dem, som er mere trængende, end vi er. Når vi beder: »Gud, vær mig synder nådig,« giver han agt for at se, (284) om vi vil vise medlidenhed med dem, vi omgås. Dette er det synlige bevis på vor forbindelse med Gud, at vi er barmhjertige, ligesom vor Fader i himmelen er barmhjertig. ret
(284) Gud er stadig i færd med at give; og til hvem er det, han skænker sine gaver? Til dem, der har en fejlfri karakter? »Han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige.« Matt. 5,45. Trods menneskets syndighed og til trods for, at vi ofte bedrøver Kristi hjerte og viser os i højeste grad uværdige, bortviser han os dog ikke, når vi beder om hans tilgivelse. Hans kærlighed tildeles os uforskyldt og han byder os: Elsk hinanden, ligesom jeg har elsket jer! Joh. 13,34. ret
(284) Brødre og søstre, jeg beder jer om at overveje denne sag nøje Betænk de faderløses og moderløses trang. Rører det ikke jeres hjerter, når I er vidne til deres lidelser? Se, om der ikke kan gøres noget for at forsørge disse hjælpeløse børn. Giv disse hjemløse et hjem, så vidt som det står i jeres magt. Lad enhver være parat til at gøre sit til at fremme dette arbejde. Herren sagde til Peter: »Vogt mine lam!« Joh. 21,15. Denne befaling gælder os og ved at åbne vore hjem for de forældreløse bidrager vi til dens opfylder. Lad ikke Jesus blive skuffet over jer. ret
(284) Tag disse børn og fremstil dem for Gud som et vellugtende offer. Bed om hans velsignelse over dem og oplær og tildan så i overensstemmelse med Kristi befaling. Vil vort folk tage imod dette hellige hverv? Skal de, for hvem Kristus døde, overlades til at måtte lide på grund af vor overfladiske Gudsfrygt og vor verdslige higen og til at vandre på forkerte stier? ret
(284) Guds ord indeholder rigelig undervisning om, hvordan vi skal behandle enken, de faderløse og de trængende, lidende fattige. Hvis alle ville følge denne undervisning, ville enkens hjerte synge af fryd: små sultne børn (285) ville blive mættet; de nøgne ville få klæder og de, der er ved at gå til grunde, ville oplives. Himmelske væsener er tilskuere og når vi, gennemtrængte af nidkærhed for Kristi ære, stiller os på Guds forsyns vej, vil disse himmelske væsener meddele os en ny åndelig kraft, således at vi vil være i stand til at bekæmpe vanskeligheder og overvinde hindringer. ret
(285) Og hvilken velsignelse vil arbejderne ikke få som løn! For mange, der nu er dorske og egoistiske og optaget af sig selv, ville det være som liv af døde. Der ville ske en genopvækkelse af himmelsk godgørenhed og visdom og nidkærhed iblandt os. ret
(285) Bør prædikanters hustruer adoptere børn?
Spørgsmålet er blevet stillet, hvorvidt en prædikants hustru skulle adoptere små børn. Mit svar er: Hvis hun ikke føler sig tilskyndet eller skikket til at udføre missionsarbejde uden for hjemmet og hun føler det som sin pligt at tage små børn og drage omsorg for dem, vil hun kunne gøre en god gerning. Men lad valget af børn først falde på sådanne, som er blevet efterladt af forældre, der holdt sabbatten. Gud vil velsigne de mænd og kvinder, som med villige hjerter deler deres hjem med disse hjælpeløse børn. Men kan prædikantens hustru selv tage del i den gerning at undervise andre, bør hun hellige Gud sine kræfter, som en kristelig arbejder. Hun bør være sin mand en tro medhjælper, bistå ham i hans arbejde, benytte sine åndsevner og hjælpe til med at fremholde budskabet. For ydmyge, gudhengivne kvinder, som er gjort værdige ved Kristi nåde, er vejen åben til at besøge sådanne, som behøver hjælp og bringe lys til modløse sjæle. De kan opløfte de nedbøjede ved at bede med dem og henvise dem til Kristus. Sådanne skulle ikke hellige deres tid og kræfter til ét hjælpeløst lille væsen, der kræver stadig pleje og tilsyn. De bør ikke således frivilligt binde deres hænder. ret
(286) Børnehjem
(286) Når man har gjort alt, hvad der kan gøres for forældreløse børns pleje i vore egne hjem, vil der ude i verden fremdeles være mange trængende, som der bør sørges for. De er måske pjaltede. besynderlige og tilsyneladende utiltalende; men de er dyrt købt og er lige så dyrebare i Guds øjne som vore egne små. De er Guds ejendom, som de kristne er ansvarlige for. "Deres sjæle," siger Gud, "vil jeg kræve af din hånd." ret
(286) At sørge for disse trængende er en god gerning; men i denne tid giver Herren os som et folk ikke pålæg om at oprette store og kostbare institutioner til dette formål. Hvis der imidlertid findes sådanne, som føler sig kaldet af Gud til at oprette hjem til forsorg for forældreløse børn, så lad dem følge deres overbevisning om, hvad der er deres pligt. Men i omsorgen for de fattige i verden bør de henvende sig til verden om støtte. De må ikke hente midlet hos det folk, til hvem Herren har overladt den vigtigste gerning, mennesker nogensinde har fået, nemlig den opgave at bringe det sidste nådebudskab ud til alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. I Herrens skatkammer bør der være et overskud til støtte for evangeliets værk i »landene hinsides«. ret
(286) Lad dem, der føler en byrde for oprettelsen af disse institutioner, få forstandige indsamlere til at fremholde deres trang og skaffe midler. Lad folk ude i verden blive vækket op; lad kirkesamfunds menigheder blive gennemarbejdet af mænd, som indser nødvendigheden af, at der gøres noget for de fattige og forældreløse. I ethvert samfund findes der sådanne, som frygter Gud. Ret en appel til disse, for til dem har Gud givet denne gerning. ret
(286) De institutioner, vort folk har oprettet til (287) hjælp for de forældreløse, de svage og gamle iblandt os, bør understøttes. Lad ikke disse blive forsømt og bringe skam over Guds sag. At hjælpe til med at underholde disse institutioner bør ikke betragtes blot som en pligt, men som en dyrebar forret. Lad os skænke vore gaver til hinanden. Når Gud ser, at vi gør vort bedste for at hjælpe disse trængende, vil han påvirke andre til at bistå i dette gode arbejde. ret
(287) Hensigten ved et børnehjem skulle ikke blot være at skaffe børnene føde og klæder men at stille dem under tilsyn af kristne lærere, der vil opdrage dem i kundskaben om Gud og hans Søn. De, der virker i denne gerning, bør være højsindede mænd og kvinder, som inspireres med begejstring ved Golgatas kors. De bør være dannede og selvopofrende mænd og kvinder, der vil virke, som Kristus virkede, for Guds sag og for menneskehedens sag. ret
(287) Når disse hjælpeløse anbringes, hvor de kan opnå kundskab og lykke og tilegne sig dyd og blive den himmelske konges sønner og døtre, vil de beredes til at udføre en Kristus-præget gerning i samfundet. De skal opdrages på en sådan måde, at de igen kan hjælpe andre. Således vil det gode arbejde udvides og forplantes.
(287) Hvilken moder har nogensinde elsket sit barn, som Kristus elsker sine børn? Han betragter den fordærvede karakter med en sorg, som er dybere og mere bitter end nogen moders sorg. Han ser den straf, der vil følge en ond handlemåde. Lad derfor alt blive gjort, som gøres kan for den forsømte sjæl.