(288) (288) Igen og igen er jeg blevet undervist om, at sundhedsvirksomheden skal stå i det samme forhold til den tredje engels budskab som armen og hånden til legemet. Under ledelse af ham, som er det guddommelige hoved, skal de arbejde i forening for at berede vejen for Kristi komme. Den højre hånd på sandhedens legeme skal stadig være aktiv, stadig være i virksomhed, så vil Gud styrke den. Men man må ikke gøre den til legemet. På samme tid må legemet ikke sige til armen: "Dig har jeg ikke brug for." Legemet har brug for armen for at kunne udføre aktivt, fremgangsrigt arbejde. Begge har deres bestemte gerning og hver af dem vil lide stort tab ved at blive anvendt uafhængigt af den anden. ret
(288) Den gerning at forkynde den tredje engels budskab er af nogle ikke blevet agtet, som den skulle ifølge Guds plan. Den er blevet betragtet som et underordnet arbejde, medens den skulle indtage en betydningsfuld plads blandt de menneskelige midler til menneskets frelse. Menneskenes sind må henledes til Skriften som det mest virksomme middel til sjæles frelse og ordets tjeneste er den store opdragende kraft til at frembringe dette resultat. De, der nedsætter prædikegerningen og forsøger at lede arbejdet i sundhedsvirksomheden uafhængigt deraf, søger at skille armen fra legemet. Hvad ville følgen blive, hvis dette lykkedes dem? Vi ville komme til at se hænder og arme fare omkring og uddele midler uden hovedets ledelse. Virksomheden ville blive uden forhold og ligevægt. Det, som ifølge Guds plan skulle være hånden og armen, ville indtage hele legemets plads og forkyndelsen ville blive forklejnet eller helt forsømt. (289) Dette ville gøre begreberne uklare og bringe forvirring og mange dele af Herrens vingård ville komme til at henligge urørte. ret
(289) Sundhedsvirksomheden bør udgøre en del af arbejdet i hver menighed i vort land. Adskilt fra menigheden ville den snart blive en mærkelig blanding af uorganiserede kræfter. Den ville tære, men intet frembringe. I stedet for at virke som Guds hjælpende hånd til at fremme hans sandhed ville den udsuge menighedens liv og kraft og svække budskabet. Ledet uafhængig ville den ikke alene forbruge talenter og midler, som behøves på andre områder, men netop ved bestræbelsen for at hjælpe de, de hjælpeløse uden ordets forkyndelse ville man bringe mennesker i en stilling, hvor de ville drive spot med den bibelske sandhed. ret
(289) Evangeliets forkyndelse er nødvendig for at gøre sundhedsvirksomheden permanent og give den stabilitet; og prædikegerningen behøver sundhedsvirksomheden for at demonstrere evangeliets praktiske virke. Ingen af disse dele af virksomheden er fuldstændig uden den anden. ret
(289) Budskabet om Frelserens snare komme må bringes ud til alle dele af verden og enhver gren deraf skulle være præget af en højtidelig værdighed. En stor vingård skal oparbejdes og den kloge husbond vil bearbejde den på en sådan måde, at hver del frembringer frugt. Dersom sandhedens levende principper bevares rene i sundhedsvirksomheden, ubesmittede af alt, hvad der kunne fordunkle deres glans, vil Herren lede arbejdet. Hvis de, der bærer de tunge byrder, med troskab og fasthed vil holde sig til sandhedens principper, vil Herren opholde og støtte dem. ret
(289) Den enhed, der skulle bestå mellem sundhedsvirksomheden og prædikegerningen, fremholdes klart i det 58. kapitel hos Esajas. Der er visdom og velsignelse for dem, der vil udføre arbejdet sådan, som det her fremholdes. Dette kapitel er tydeligt og det indeholder (290) tilstrækkelig oplysning for enhver, som ønsker at gøre Guds vilje. Det påviser rigelige anledninger til at tjene lidende mennesker og til samtidig at være et redskab i Guds hænder til at bringe sandhedens lys frem for en fortabt verden. Dersom arbejdet i den tredje engels budskab følger de rigtige linjer, vil forkyndergerningen ikke få en underordnet plads, ej heller vil de fattige og syge blive forsømt. I sit ord har Gud forenet disse to virkegrene og intet menneske bør skille dem ad. ret
(290) Der kan være og der er fare for, at man taber sandhedens store principper af syne, når man udfører det arbejde for de fattige, som det er berettiget at udføre; men vi må altid erindre, at under udførelsen af denne gerning skal sjælens åndelige tarv holdes i forgrunden. I vore bestræbelser for at lindre timelig trang står vi i fare for at skille det sidste evangeliske budskab fra dets ledende og mest nødvendige træk. Sådan som arbejdet i sundhedsmissionen har været udført på nogle steder, har det lagt beslag på talenter og midler, der tilhører andre virksomheder og bestræbelser i mere direkte åndelige retninger er blevet forsømt. ret
(290) Som følge af stadig tiltagende anledninger til at afhjælpe timelig trang inden for alle klasser, er der fare for, at dette arbejde vil overskygge det budskab, Gud har givet os at forkynde i enhver by - forkyndelsen af Kristi snare komme, nødvendigheden af lydighed mod Guds befalinger og Jesu vidnesbyrd. Dette budskab er hovedsagen i vor virksomhed. Det skal forkyndes med et højt råb og det skal bringes ud til hele verden. Både herhjemme og i fremmede lande må forkyndelsen af sundhedsprincipperne forenes med det, men ikke gøres uafhængig deraf eller på nogen måde indtage dets plads; ej heller bør dette arbejde lægge så meget beslag på opmærksomheden, at det forklejner andre grene. Herren har pålagt os at tage hensyn til værket i alle dets grene, for at det må få en vel afmålt, symmetrisk og ligevægtig udvikling. ret
(291) (291) Sandheden for denne tid omfatter hele evangeliet i mennesket, som vil gøre Guds nådes kraft på hjertet indlysende. Det vil udføre en fuldstændig gerning og udvikle et fuldstændigt menneske. Lad derfor ingen skillelinje blive trukket mellem en ægte sundhedsvirksomhed og evangeliets forkyndelse. Lad disse to stå samlet om at give indbydelsen: »Kom! for nu er det rede.« Luk. 14,17. Lad dem være knyttet sammen i en uadskillelig forening, ligesom armen er knyttet til legemet. ret
(291) Arbejdere i sundhedsvirksomheden
Herren har brug for dygtige arbejdere af enhver slags. »Han gav os nogle som apostle andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.« Ef. 4,11-13. ret
(291) Ethvert Guds barn bør have et helliget skøn og kunne betragte sagen som et hele og se den ene del i forholdet til enhver anden del, således at ingen del mangler. Virkefeltet er omfattende og der er et stort reformarbejde, der skal udføres, ikke på ét eller to områder, men på ethvert område. Sundhedsvirksomheden udgør en del af dette reformarbejde, men den bør aldrig blive et middel til at skille arbejderne i prædikevirksomheden fra deres virkefelt. Uddannelsen af elever til arbejde i lægemissionen er ikke fuldstændig, medmindre de oplæres til at virke i forbindelse med menigheden og prædikanten og deres dygtighed, der forbereder sig til forkyndergerningen, ville i høj grad forøges, hvis de ville tilegne sig kundskab om det store og betydningsfulde sundhedsspørgsmål. Helligåndens indflydelse er påkrævet, for at arbejdet kan blive velafbalanceret og kunne have stadig fremgang på alle områder. ret
(292) "Slut jer sammen!"
(292) Herrens værk er ét og hans folk skal være ét. Han har ikke forordnet, at nogen enkelt side af budskabet skulle fremmes som selvstændig eller blive den altopslugende. I al sin virksomhed forenede han sundhedsvirksomheden med ordets forkyndelse. Han udsendte tolv apostle og derefter de halvfjerdsindstyve til at prædike evangeliet for folket og han gav dem også magt til at helbrede de syge og uddrive djævle i hans navn. Således skulle Herrens budbærere optage deres gerning i dag. I dag kommer budskabet til os: »Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.« Og da han havde sagt dette, åndede han på dem og siger: »Modtag Helligånden!« Joh. 20,21-22. ret
(292) Satan vil udtænke enhver mulig plan for at skille dem, som Gud søger at forene til ét. Men vi må ikke lade os vildlede af hans anslag. Hvis sundhedsvirksomheden udføres som en del af evangeliet, vil verdslige mennesker se det gode, som bliver udrettet; de vil blive overbevist om dets ægthed og give det deres støtte. ret
(292) Vi nærmer os afslutningen af jordens historie og Gud opfordrer alle til at løfte det banner, der bærer indskriften: »Her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesus tro.« Han opfordrer sit folk til at virke i fuldkommen endrægtighed. Han opfordrer dem, der er beskæftigede i vor sundhedsvirksomhed, til at slutte sig sammen med prædikanterne; han opfordrer prædikanterne til at samarbejde med dem, der virker i sundhedsmissionen og han opfordrer menigheden til at tage fat på dens foreskrevne pligt, nemlig at holde den sande reforms banner op på sin egen egn og overlade det til uddannede og erfaren arbejdere at trænge ind på nye steder. Intet bør siges, som kan gøre nogen modløs, for dette bedrøver Kristi hjerte og behager modstanderen i høj grad. Alle (293) behøver Helligåndens dåb; alle bør afholde sig fra bebrejdende og nedsættende bemærkninger og komme Kristus nær, for at de må kunne påskønne de tunge ansvar, hans medarbejdere bærer. "Slut jer sammen, slut jer sammen!" lyder vor guddommelige Lærers ord. Enighed er styrke; splittelse er svaghed og nederlag.
(293) I vort arbejde for de fattige og ulykkelige har vi nødig at være forsigtige at vi ikke påtager os ansvar, som vi ikke formår at bære. Inden vi undersøger, om de bærer den guddommelige påskrift. Gud bifalder ikke, at man fremskynder én gren af virksomheden uden hensyn til andre grene. Hans hensigt er, at sundhedsvirksomheden skal berede vejen for fremholdelsen af den frelsende sandhed for denne tid - forkyndelsen af den tredje engels budskab. Hvis denne hensigt bliver opfyldt, vil budskabet ikke blive fordunklet eller dets fremgang forhindret.
(293) Det er ikke talrige institutioners, store bygninger eller det, som er stort for øjet Gud kræver, men samdrægtig handling af et særskilt folk, som er dyrebart og udvalgt af Gud. Enhver skal stå i sin lod og på sin plads, tænke, tale og handle i overensstemmelse med Guds Ånd. Da, men ikke før, vil værket være et fuldstændigt, symmetrisk hele. Vejl f menigh bd. 2 side 404-436]