(294) I sin indbydelse til evangeliets nadver, fortalte Herren Jesus nærmere om det forestående arbejde - det arbejde som menighederne i alle lokaliteter, nord, syd, øst og vest skal gøre. ret
(294) [Menighederne trænger til at få deres øjne salvet med den himmelske øjensalve, så de kan se de mange anledninger, de har til at tjene Gud. Gud har gentagne gange opfordret sit folk til at gå ud på vejene og ved gærderne og nøde folk til at gå ind, så hans hus kan blive fuldt, men lige ved siden af vor egen dør bor der mennesker, som vi ikke har vist så megen interesse, at de kan mærke, vi tænker på deres sjæls vel. Det er den gerning, der ligger nærmest for, som Herren nu kalder sin menighed til at tage op. Vi skal ikke stå og sige: "Hvem er så min næste?" Vi skal tænke på, at vor næste er den, der behøver vor sympati og hjælp. Vor næste er enhver, som er såret og slået af modstanderen. Vor næste er enhver, som tilhører Gud. De skel, som jøderne havde rejst for at betegne, hvem der var deres næste, bliver fjernet i Kristus. Der er der ingen territoriale grænser, ingen kunstige skillelinjer, ingen kaster eller klasser. I Mesterens Tjeneste side 49] ret
(294) Forsømte anledninger
Den gode samaritaners ånd er ikke så udbredt i vore menigheder. Mange, som er i nød, er blevet forbigået, ligesom præsten og levitten gik forbi den sårede og forslåede fremmede mand, der var efterladt døende i vejkanten. Netop dem, som behøvede den guddommelige Helbreders kraft til at behandle deres sår, var efterladt (295) uden bekymring og uden nogen havde lagt mærke til dem. Mange har handlet som om det var nok til at vide at Satan havde haft lagt sin fælde ud for en sjæl og de kunne gå hjem og ikke bekymre sig for det tabte får. Det er tydeligt at dem, som viser en sådan ånd, ikke har haft del i guddommelig natur, men har Guds fjendes egenskaber. ret
(295) [Nogen skulle udføre Kristi missionsbefaling, nogen skulle føre det værk videre, han havde sat i gang. Det privilegium fik menigheden. I den hensigt blev den organiseret. Hvorfor har dens medlemmer så ikke påtaget sig ansvaret?] Der er dem, som har set denne store forsømmelse. De har set mange lidende og nødende menneskers behov og har genkendt dem, Kristus gav sit liv for, i disse stakkels sjæle. Således er deres hjerter er blevet oprørt af medynk, alle kræfter er blevet vækket til handling. De har organiseret sig med dem, som vil være med i udbredelsen af evangeliet til de mange sjæle som nu er i moralsk fordærv og synd, for at de kan tilbagekøbes fra et liv i udskejelser og synd. [Personer, som har været engageret i dette kristelige hjælpearbejde, har gjort, hvad Herren ønskede, skulle gøres og han har anerkendt deres arbejde. Hvad der er blevet udrettet i den henseende, er noget, som enhver syvende-dags adventist af ganske hjerte skulle støtte og vise forståelse for og tage op med begejstring. Menigheden går glip af meget ved at forsømme dette arbejde, som ligger inden for dens eget område og ved ikke at ville bære disse byrder. Hvis menigheden havde påtaget sig dette arbejde, hvad den burde have gjort, så ville den have været medvirkende til at frelse mange mennesker.] [I Mesterens Tjeneste side 18 og 224] ret
(295) På grund af deres forsømmelighed har Herren set med mishag på menigheden. Mange har udvist en kærlighed til magelighed og selvoverbærenhed. Nogle som havde privilegiet at kende bibelsandheden, har ikke bragt den med ind i (296) sjælens inderste helligdom. Gud drager alle disse til ansvar for de talenter, de ikke har givet ham tilbage i ærlig og redelig tjeneste og alle mulige anstrengelser for at opsøge og redde dem som er mistet. Disse dovne tjenere fremstilles ved at de kommer til bryllupsmåltidet uden at have bryllupsklædningen - Kristi retfærdighedsklædning - på. Af navn har de antaget sandheden, men de praktiserer den ikke. Efter bekendelse er de omskåret, men i virkeligheden er de blandt uomskårene. ret
(296) [Hvorfor lader vi os ikke begejstre af Kristi Ånd? Hvorfor lader vi os ikke bevæge af en lidende verdens jammerskrig? Forstår vi rigtig, hvilket ophøjet privilegium det er at kunne indfatte endnu en stjerne i Kristi krone, en sjæl gjort fri af de lænker, hvormed Satan holdt den bundet, en sjæl frelst ind i Guds rige? Menigheden må kende sin pligt til at forkynde evangeliet om den nærværende sandhed for al skabningen. Jeg beder jer indstændigt om at læse det tredje og fjerde kapitel hos Zakarias. Hvis disse kapitler blev forstået og man tog dem til sig, ville der blive gjort noget for dem, som hungrer og tørster efter retfærdighed, en gerning, som for menigheden ville være ensbetydende med et "Gå fremad og opad!" samme 132] ret
(296) Resultatet af forsømmelighed
Hvor der end er en menighed, bør alle medlemmerne gå aktivt ind i missionsarbejde. De bør besøge alle familier i nabolaget og kende deres åndelige tilstand. Hvis bekendende kristne var gået i gang med dette, lige fra de har skrevet deres navne i menighedsprotokollerne første gang, ville vantroen, en så dyb uretfærdighed og en så uforlignelig ondskab ikke være så udbredt, som det ses i verden nu. Hvis hver enkelt menighedsmedlem havde forsøgt at oplyse andre, ville der i dag stå tusindvis på tusindvis sammen med Guds lovlydige folk. ret
(296) [Resultatet af, at menigheden ikke har arbejdet (297) efter Kristi retningslinjer, ses ikke bare i verden. Menigheden er derved bragt i en tilstand, hvor de høje og hellige interesser for Guds sag er dæmpet ned. Kritik og bitterhed er trængt ind i menigheden og mange har fået deres åndelige dømmekraft svækket. Som en følge af alt dette har Kristi sag lidt et stort tab. Den himmelske intelligens har ventet på at kunne samarbejde med menneskelige redskaber, men vi har ikke anerkendt deres nærværelse. samme 48] ret
(297) Behov for omvendelse
Det er nu på høje tide at vi omvender os. Hele Guds folk bør selv, interessere sig for at gøre godt. De burde lægge sjæl og hjerte i at opløfte og oplyse deres medmennesker. De bør tage den bryllupsklædning på som Kristus har tilvejebragt, så de beredes på at arbejde i hans linjer. De skal ikke have Guds nåde forgæves. Med ydmyg helliget ærbødighed bør de arbejde til højre og til venstre og hellige hele deres tjeneste og evner til Gud. ret
(297) [Det er nødvendig at der sker en vækkelse blandt Guds folk. Hele menigheder vil blive prøvet. En klog mand i verdslig henseende, som spekulerer og planlægger og altid har sin forretning i tanke, burde søge at blive klog i henseende til evige interesser. Hvis han ville bruge lige så megen energi på at sikre sig den himmelske skat og livet, der kan måle sig med Guds liv, som han bruger på at skaffe sig verdslig vinding, hvad kunne han da ikke udrette? samme 126] ret
(297) Den utrofaste forvalter berigede ikke sig selv med sin mesters goder; han bortødslede dem bare. Han lod dovenskaben tage pladsen for oprigtig, helhjertet arbejde. Han var anvendt sin herres goder på en upålidelig måde. Utrofaste forvalter, ser du ikke at du vil miste din sjæl hvis du ikke vil samarbejde med Gud og få (298) det meste ud af dine talenter for Mesteren? Du har fået din tankevirksomhed for at du kan forstå at arbejde. Du har fået dine øjne for at være skarpsynet til at finde dine gudsgivne anledninger. Dine ører skal lytte til Guds befalinger. Dine knæ skal bøjes tre gange om dagen i hjertelig bøn. Dine fødder skal gå på Guds buds vej. Tanker, bestræbelser, talenter bør bruges, før at du må kunne få adgang til skolen deroppe og høre ordene fra hans læber, som har overvundet alle fristelser for vor skyld: »Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.« »Så siger Hærskares Herre: Hvis du vandrer på mine veje og holder mine forskrifter, skal du både råde i mit hus og vogte mine forgårde og jeg giver dig gang og sæde blandt dem, som står her« Åb.3,21. Zak.3,7. Hvis du ikke samarbejder med Herren og overgiver dig selv til ham og går hans ærinder, vil du blive dømt uegnet som borger i hans rene, himmelske rige. ret
(298) Forsømmelighed i embedet
Selvom jeg var blevet betroet til at udpege faren ved at influere tingene for meget i sundhedsarbejdet og forsømme de andre linjer, undskylder det ikke dem, som har holdt sig selv væk fra sundhedsarbejdet. Dem som ikke har vist forståelse for dette arbejde bør nu være meget forsigtige med hvad de siger, for de har ikke forstand på dette emne. Uanset deres embede i konferensen, bør de være meget påpasselige med at udtale sig om synspunkter, der ikke vil hjælpe nogen. Den ligegyldighed og modstand som nogen har udvist mod dette emne, vil gøre det ulogisk om deres ord (299) skulle have en stor indflydelse. De har ikke klarsyn. ret
(299) Nogle er bekymrede og rådvilde fordi de ser at sundhedsarbejdet bliver uforholdsmæssigt, det får så mange dygtige mennesker og penge, dette arbejde overgår langt hvad der gøres i de andre linjer. Hvad er der galt? Er det fordi lederne i sundhedsarbejdet arbejder for meget, eller fordi lederne i de andre områder gør for lidt? Det er blevet vist mig at vi på mange andre områder kun gør en lille del af det der burde gøres. Der udvises ikke den tro, iver og kraft der burde i forkyndelsesarbejdet. Manges bestræbelser er matte og åndsløse. Det er tydeligt at der ikke er reageret på det lys vi har fået af Gud om vore pligter og privilegier. Mennesker har suppleret Guds planer med deres egne planer. Jeg er sat til at sige at sundhedsvirksomhedens fremgang er efter Guds orden. Dette arbejde må gøres; sandheden må føres til hovedveje og sideveje. Og prædikanter og menighedsmedlemmer bør vågne op og se det nødvendige i at samarbejde i denne opgave. ret
(299) Dem, som har følt en byrde for kristent hjælpearbejde, har med alvorlig og utrættelig energi bevidnet ved deres arbejde, at de ikke er tilfredse med at blot tro teorien. De har prøvet at vandre i lyset. De har brugt deres tro i praksis. De har kombineret tro og gerninger. De har gjort det arbejde, som Herren har anført skal gøres og mange sjæle er blevet oplyste, overbeviste og hjulpne. ret
(299) Den ligegyldighed, der er blandt vore prædikanter om helsereformen og sundhedsmissionsarbejdet, er overraskende. Endog dem som ikke bekender at være kristne, behandler dette emne med større respekt, end nogle af vore egne folk gør og disse kommer længere frem end os. ret
(299) Så spørger jeg da, hvorfor, er nogle af vore præstelige brødre da så langt bag ud med at forkynde afholdenhedens ophøjede emner? (300) Mine brødre, de ord I får er: "Tag fat i helsereforms arbejdet; og gå frem." Hvis I tror at sundhedsarbejdet optager en for stor del, så tag mennesker som har arbejdet på dette område med jer til jeres arbejdsmarker, - to her og to der. Modtag disse sundhedsmissionærere som I vil modtage Kristus og se hvad de kan gøre. I vil ikke finde dem svækkede i religiøs henseende. Se om I på den måde ikke kan bringe mere af himlens vitale strømme ind i menighederne. Se om der ikke er nogle, som vil gribe fat i den uddannelse, de behøver så meget og frembære vidnesbyrdet: »Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af den store kærlighed, hvormed han elskede os, gjort os levende med Kristus, (af nåde er I frelst;) os, som var døde på grund af vore overtrædelser af nåde er I frelst! Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus.« Vort store behov er enighed, fuldkommen enhed med Guds værk. ret
(300) Dem, som ikke kan se betydningen af sundhedsmissionsarbejdet skal ikke tro at de har ret til at kontrollere noget i det. De behøver at blive renset, helliget og forædlet. De må formes og dannes efter den guddommelige lighed. Da vil de se at sundhedsmissionsarbejdet er en del af Guds værk. Grunden til at så mange menighedsmedlemmer ikke forstår den del af værket, er at de ikke følger deres Leder skridt for skridt i selvfornægtelse og selvopofrelse. Sundhedsmissionsarbejdet er Guds værk og bærer hans signatur og så længe der ikke bruges midler på denne ene gren, der forhindrer og lemlæster arbejdet på nye marker, bør det ikke betragtes som uvæsentligt. ret
(300) Evangelietjenesten er en sandhedsforkyndende (301) virksomhed, for såvel syge som for raske. Den forener sundhedsmissionsarbejdet med ordets tjeneste. Sammensættes disse redskaber fås der anledninger til at viderebringe lys og overbringe evangeliet til alle samfundets klasser og grader. Gud ønsker at prædikanter og menighedsmedlemmer skal have en bestemt og aktiv interesse for sundhedsmissionsarbejdet. ret
(301) Det er evangelisk arbejde at tage folk lige hvor de er, uanset deres stilling eller tilstand og hjælpe dem på enhver tænkelig måde. Dem, som er syge i legeme er næsten altid syge i sind og når sjælen er syg, påvirkes legemet også. Prædikanter anser det for en del af deres arbejde at sørge for de syge og fortrængte, hvor en anledning byder sig. Evangelieprædikanten skal overbringe et budskab, som skal antages, hvis folk skal helliges og gøres rede til Herrens komme. Dette omfatter alle som er i Kristi tjeneste. ret
(301) Hvorfor samarbejder da vore prædikanter ikke så hjerteligt med dem, som fremfører sundhedsvirksomheden. Hvorfor studerer de ikke Kristi liv omhyggeligt, så de kan vide hvordan han arbejdede og da følge hans eksempel? Er det op til jer, Kristi udpegede tjenere, som har hans eksempel for sig, at stå frem og kritisere det arbejde han kom blandt mennesker for at gøre? Det arbejde der nu gøres i sundhedsvirksomheden burde være gjort for år siden og ville have være gjort, hvis Guds folk var blevet rigtig omvendt til sandheden, hvis de havde studeret ordet med ydmyge hjerter, hvis de havde ærbødighed for universets Gud og studeret hans vilje, i stedet for at behage sig selv. Havde vore folk gjort dette, ville mange dygtige og indflydelsesrige mennesker være blevet omvendte og sluttet sig til os i at give budskabet om Kristi snarlige komme. ret
(302) (302) Dem som forstår fysiologi og hygiejne vil, i deres embede, finde det som et middel hvorved de kan oplyse andre om ordentlig og forstandsmæssig omgang med fysiske, mentale og moralske kræfter. Derfor bør dem som forbereder sig for prædikantgerninger studere menneskeorganismen omhyggeligt, så de ved hvordan de skal sørge for kroppen, ikke ved hjælp af stimulanser, men fra naturens egen laboratorium. Herren vil velsigne dem, som gør alt for at holde sig selv frie fra sygdomme og få andre til at tage sig ligeså meget af legemets sundhed som af sjælens sundhed. ret
(302) Kristi ambassadører, dem som er blevet betroet Guds levende orakler, kan være dobbelt så nyttige, hvis de ved hvordan den syge hjælpes. Et praktisk kendskab til helsereformen vil bedre udruste mænd og kvinder til at forkynde nådes- og gengældelsesbudskabet for verden. ret
(302) Prædikanter bør være undervisere som forstår og påskønner menneskenes behov. De bør opmuntre menighedsmedlemmerne til at få et praktisk kendskab til alle missionsarbejdets dele, så de kan være til velsignelse for alle folkeklasser. De bør være hurtige til at se dem, som påskønner spørgsmål om åndeligt liv, som har taktfølelse og evner til at spejde efter og sørge for sjæle, som dem der må aflægge regnskab. De bør hjælpe dem til at organisere menighedens arbejdsstyrke, så at mænd, kvinder og unge med forskellige temperamenter, i forskellige kald og stillinger, vil tage vare på det arbejde der må gøres. De skal bringe deres gudsgivne talenter i den mest højtidelige tjeneste for Mesteren. ret
(302) Vore tanker om kristen godgørenhed må gennemføres, hvis vi vil udvikle dem. Praktisk arbejde vil udrette langt mere end prædikener. Vore prædikanters tanker må udvides og fra en alvorlig personlig erfaring må de kunne sige ord, der vil vække (303) folks slumrende kræfter. Ved en daglig forbindelse med Gud vil de få en dybere indsigt i deres egne liv og andres liv og derved udvide deres virkekreds. På den måde vil de være Kristi medarbejdere, i stand til at oplyse andre fordi de selv er lyskanaler.
(303) Som menighedsmedlemmer, grav dybere og gør fundamentet sikkert, fasthold deres sjæle til den evige Klippe, idet de lærer at elske Gud højest, vil de lære at elske deres næste som sig selv. ret
(303) Herrens kraft ophøjes når menneskehjertet er ømt og medfølende for hverandres vel og medynkende for de lidende. Guds engle er parat til at samarbejde med menneskeredskaber i at tjene sjæle. Når Helligånden arbejder på vore hjerter og sind, skal vi ikke undgå pligter og ansvar, krybe uden om og overlade den sårede og hjælpeløse sjæl til lidelse.
(303) Som vederlag for den værdi Kristus tillægger sit blods ejendom, antager han menneskene som sine børn og gør dem til genstand for hans ømme omsorg. For at de kan få deres timelige og åndelige fornødenheder dækket, betror han dem til sin kirke og siger: Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig. ret
(303) Dette skal være vort feltråb: »Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« Og hvis vi nøje tager os det med os i vor dagligdag, vil vi høre velsignelsen: »Vel, du gode og tro tjener, .... gå ind til din herres glæde.« Betaler det sig at holde Guds forsøg prøvelser ud, som en kristen? ret
(304) (304) Under vore egne sjæles renselse, vil vi, i vort inderlige ønske om at gøre vor egen kaldelse og udvælgelse urokkelig, inderligt længes efter andre trængte sjæle. Den samme kraft og eftertanke som vi tidligere har brugt i verdslige anliggender, vil bruges i hans tjeneste, som vi skylder alt. Vi skal gøre det som Kristus gjorde, gribe enhver anledning til at arbejde for dem, som uden hjælp vil gå tabt i deres fordærv. Vi skal række en hjælpende hånd til andre. Da skal vi med sang, pris og taksigelse glæde os med Gud og himmelske engle, når vi ser syndsbetyngede sjæle opløftet og hjulpet, når vi ser den vildfarne og sindsyge, beklædt og i deres rette sind siddende ved Jesu fødder og lære af ham. Når vi gør dette, får vi det af Gud og tilbageleverer ham det, som han i tillid har lånt os til forvaltning i hans navns ære og så vil hans velsignelse hvile over os. Lad da fattige, modløse syndsbetyngede sjæle vide, at holder de hans bud, »er der en stor løn« og ved egen erfaring vil vi vise andre, at velsignelse og tjeneste er kædet sammen.
(304) Selvom der er brugt kostbar tid og talenter på at sørge for og behage os selv, er Herrens hånd stadig strakt ud; og hvis vi stadig vil arbejde med ham i hans vingård og sprede hans nådes indbydelse bredt ud over verden, vil han tage imod vor tjeneste. Hvor mange vil du arbejde for, så de når hvilens himmel og dele anbefalingen: »Vel, du gode og tro tjener«? Hvor mange vil du hjælpe til herlighedens og ærens krone og evigt liv? Frelseren kalder på medarbejdere. Vil du tilbyde dig?