(305) (305) [»Når du indbyder til middag eller til aften,« sagde Kristus, »så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være lykkelig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« Luk 14,12-14. ret
(305) Med disse ord påpeger Kristus modsætningen mellem verdens selviske skikke og den uegennyttige tjeneste som han har givet et eksempel på i sit eget liv. For en sådan tjeneste tilbyder han ingen verdslig vinding eller anerkendelse som løn. "Du skal få det igen i de retfærdiges opstandelse," siger han. Da vil frugterne af enhvers liv vise sig og enhver vil høste det han har sået. Evangeliets tjenere side 378] ret
(305) [For enhver Guds arbejder skulle denne tanke være en tilskyndelse og en opmuntring. Her i livet ser det ofte ud, som om vort arbejde for Gud er næsten frugtesløst. Vore anstrengelser for at gøre godt kan være alvorlige og ihærdige, men alligevel bliver det måske ikke tilladt os at se følgerne deraf. For os kan det se ud, som om anstrengelsen har været spildt. Men Frelseren forsikrer os, at vort arbejde bliver bemærket i himmelen og at lønnen ikke kan slå fejl.] Apostlen Paulus siger, idet han skriver ved Helligånden: »Da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.« Og hos salmisten læser vi: »De går deres gang med gråd, når de udstrør sæden, med frydesang kommer de hjem, bærende deres neg.« Gal.6,9. Sal 126,6 [I Mesterens Tjeneste side 318 ] ret
(305) [Mens den store og endelige belønning bliver givet ved Kristi (306) komme, vil udelt tjeneste for Gud bringe en belønning allerede her i livet. Arbejderen vil komme til at møde hindringer og modstand og bitter, sønderknusende modløshed. Han opnår måske ikke at se frugten af sin anstrengelse. Men trods alt dette finder han i sin gerning en salig belønning. Alle, som overgiver sig til Gud i uegennyttig tjeneste for menneskeheden, samarbejder med herlighedens Herre. Denne tanke forsøder al møje, den stålsætter viljen og styrker ånden, til hvad der end må ske.] [Idet de arbejder af et uegennyttig hjerte, forædlet ved at have del i Kristi lidelser og deltager i hans medfølelse, hjælper de til med at forøge hans glædes fylde og bringe hans ophøjede navn ære og pris. I fællesskabet med Gud, med Kristus og med hellige engle omgives de af en himmelsk atmosfære, en atmosfære som bringer helse til legemet, styrker forstanden og giver glæde i sjælen.] imt 322, evt 378] ret
(306) [Alle som helliger legeme, sjæl og ånd til Guds tjeneste, vil stadig få et nyt forråd af legemlig, sjælelig og åndelig kraft. Himmelens uudtømmelige forsyning står til deres rådighed. Kristus indblæser i dem sin egen ånd, liv af sit liv. Den Hellige Ånd udfolder sine højeste kræfter for at virke i hjerte og sind. ret
(306) »Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du og Herren vil svare, da råber du om hjælp og han siger: Her er jeg! Hvis du fjerner åget og holder op at pege fingre og tale ondt, rækker den sultne dit brød og mætter den forkuede, så skal dit lys bryde frem i mørket og dit muld blive til højlys dag. Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig. Han vil styrke din krop, så du bliver som en frodig have som et kildevæld, hvis vand ikke svigter.« Es. 58,8-11. ret
(306) Mange er Guds løfter til dem som tjener de plagede. Han siger: »Lykkelig den, der har omsorg for (307) den svage, på ulykkens dag redder Herren ham. Herren beskytter ham og giver ham liv, han prises lykkelig i landet. Giv ham ikke i hans fjenders vold! Herren støtter ham på sygelejet, hver gang han ligger syg, gør du ham rask.« »Stol på Herren og gør det gode så kan du bo trygt i landet.« Sl 41,2-4; 37,3; »Du skal ære Herren med din rigdom, med det første af al din afgrøde; så fyldes dine forrådskamre til overflod, dine persekar løber over med vin.« »Den ene strør ud og får stadig mere, den anden er urimeligt sparsommelig, det fører kun til mangel.« »Den, der forbarmer sig over den svage, giver et lån til Herren og Herren gengælder ham hans gerning.« »Den gavmilde får selv, stiller sin sult; den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst.« Ordsp 3,9-10; 11,24; 19,17; 11,25. ret
(307) Mens frugten af deres arbejde for en stor del ikke viser sig i dette liv, så har Guds arbejdere hans sikre løfte om endelig sejr. Det ser ud som om, han kun får udført lidt af det som han længtes efter at udrette for at opløfte og frelse. Satans redskaber arbejder uafbrudt for at lægge hindringer i vejen for ham. Men han ville ikke være modløs. Foran sig så han altid frugten af sin mission. Han vidste at sandheden til sidst ville sejre i kampen mod det onde og til sine disciple sagde han: »Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.« Joh. 16,33. Kristi disciples liv skal være ligesom hans: en række uafbrudte sejre - som vel ikke ser sådan ud her, men vil blive anerkendt som sådanne i det store hinsidige. ret
(307) De som arbejder for andres velfærd, virker (308) i sandhed med de himmelske engle, som stadig ledsager dem og uafbrudt yder dem sin tjeneste. Lysets og kraftens engle er altid nær for at beskytte, trøste, helbrede, undervise og opmuntre. Dem tilhører den højeste uddannelse, den sande kultur og den mest ophøjede tjenestegerning som er mulig for mennesket i denne verden. ret
(308) Vor barmhjertige Fader opmuntrer ofte sine børn og styrker deres tro ved at tillade dem at se beviser på hans nådes kraft i Deres hjerte og liv for hvem de arbejder. »For jeres planer er ikke mine planer og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer. For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde. I glæde skal I drage ud og i fred skal I føres af sted. Bjerge og høje bryder ud i jubel foran jer, alle markens træer klapper i hænderne. I stedet for tjørnekrat vokser enebær op, myrter i stedet for nælder. Det skal blive til ry for Herren, et evigt minde, der ikke slettes.« Es 55,8-13. ret
(308) I karakterens forvandling, i uddrivelsen af onde lidenskaber og i udviklingen af Guds Hellige Ånds liflige dyder, ser vi opfyldelsen af løftet: »I stedet for tjørnekrat vokser enebær op, myrter i stedet for nælder. »Ørkenen og det tørre land skal glæde sig, ødemarken skal juble og blomstre, den skal blomstre som rosen." ret
(308) Kristus fryder sig ved at tage tilsyneladende håbløs materie, (309) sådanne som Satan har nedværdiget og gennem hvem han har arbejdet og gøre dem til nådens undersåtter. Han glæder sig over at befri den for lidelse og for den vrede som vil ramme de ulydige. Han gør sine børn til sine redskaber i gennemførelsen af dette værk og i dets fremgang finder de allerede her i livet en dyrebar belønning. ret
(309) Men hvad er dette i sammenligning med den glæde som de vil opnå på den sidste, store åbenbarelsens dag? »Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.« 1Kor 13,12. ret
(309) Lønnen for Kristi arbejdere bliver at gå ind til hans glæde. Den fryd som Kristus selv ser frem til med ivrig længsel, fremgår af hans bøn til Faderen: »Jeg vil, at hvor jeg er, der skal også de som du har givet mig, være hos mig.« Joh 17,24. ret
(309) Englene ventede på at kunne byde Jesus velkommen da han steg op efter sin opstandelse. Den himmelske hærskare længtes efter at hilse på sin elskede anfører som vendte tilbage til dem fra dødens fangehus. Med iver trængte de sig omkring ham da han trådte ind gennem himmelens porte. Men han vinkede dem tilbage. Hans hjerte var hos den ensomme, sørgende discipelflok som han havde efterladt på Oljebjerget; det er endnu hos hans stridende børn på jorden, de som fremdeles må kæmpe mod ødelæggeren. "Fader!" siger han, "jeg vil at hvor jeg er, der skal også de som du har givet mig, være hos mig." ret
(309) Kristi genløste er hans juveler, hans dyrebare ejendomsfolk. »De er som ædelstene i en krone,« hans arvs herlige rigdom »iblandt de hellige.« Zak 9,16; Ef 1,18 I dem skal han se det som »hans sjæl har haft møje« for, »og mættes«. Es 53,11. ret
(309) Og vil hans arbejdere ikke fryde sig når også (310) de får frugten af deres gerninger at se? Idet Paulus skriver til de omvendte i Tessalonika, siger han: »For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I? I er jo vor ære og glæde,« og han formaner brødrene i Filippi til at være »uangribelige og uden svig,« og til at vise at »I stråler som himmellys i verden og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves«. 1.Tess 2,19-20; Fil 2,15-16. Evangeliets tjenere side 379-381] ret
(310) [Enhver indskydelse ved Helligånden, som leder menneskene til godhed og til Gud, bliver skrevet i himmelens bøger og på Guds dag vil enhver, som har givet sig hen som et redskab for Helligånden, få at se, hvad hans liv har udrettet. I Mesterens Tjeneste side 324] ret
(310) [Den fattige enke, som gav sine to småmønter til Herrens skatkammer, vidste næppe, hvad hun gjorde. Hendes eksempel på selvopofrelse har virket igen og igen på tusinder af hjerter i ethvert land og til alle tider. Det har tilført Guds skatkammer gaver fra høj og lav, fra rig og fattig. Det har bidraget til at underholde missioner, oprette hospitaler, mætte de sultne, klæde de nøgne, helbrede de syge og forkynde evangeliet for de fattige. Mange, mange mennesker er blevet velsignet som følge af hendes uselviske handlinger. Og resultatet af denne indflydelse vil hun få lov til at se på Herrens dag. Det samme var tilfældet med Marias kostbare gave til Frelseren. Hvor mange er ikke blevet inspireret til kærlighedstjenester ved tanken om den brudte alabastkrukke! Og hvor vil hun fryde sig, når hun ser alt dette! Herren kommer 17.dec.] ret
(310) [Vidunderlig vil åbenbaringen blive når de forskellige udslag af hellig indflydelse med deres herlige resultater kommer til syne. Hvilken taknemmelighed vil ikke fylde de sjæle som mødes i de himmelske boliger, når de forstår den medfølende, kærlige interesse som andre har næret for deres frelse! (311) Al pris, ære og herlighed vil blive tilskrevet Gud og Lammet for vor genløsning; men det vil ikke forringe Guds ære at taknemmeligheden til de redskaber som han har brugt til fortabte sjæles frelse, kommer til udtryk. Evangeliets tjenere side 382] ret
(311) [De frelste vil møde og genkende dem, hvis opmærksomhed de har henledt til den ophøjede Frelser. Hvilken velsignet samtale de vil få med disse sjæle! "Jeg var en synder," vil en sige, "uden Gud og uden håb i verden og du kom til mig og viste mig hen til den dyrebare Frelser som mit eneste håb. Og jeg troede på ham. Jeg angrede mine synder og der blev givet mig plads med ham og hans hellige i den himmelske verden, i Kristus Jesus." Andre vil sige: "Jeg var en hedning i et hedensk land. Du forlod dine venner og dit hyggelige hjem og kom ud for at lære mig, hvordan jeg kunne finde Jesus og komme til at tro på ham som den eneste sande Gud. Jeg ødelagde mine afguder og tilbad Gud og nu ser jeg ham ansigt til ansigt. Jeg er frelst, evigt frelst, for altid at skue ham, som jeg elsker. Dengang så jeg ham kun med troens øje, men nu ser jeg ham, som han er. Over for ham, som elskede mig og har løst mig fra mine synder med sit blod, kan jeg nu udtrykke min taknemmelighed for hans frelsende nåde." ret
(311) Andre vil give udtryk for deres taknemmelighed til dem, der gav de sultne at spise og de nøgne klæder. "Da fortvivlelse holdt min sjæl bundet i vantro, sendte Herren dig for at opmuntre og trøste mig," siger de. "Du gav mig mad for at stille mit fysiske behov og du oplod Guds ord for mig og skabte et åndeligt behov. Du behandlede mig som en broder. Du viste mig medfølelse i mine sorger og helbredte min sønderknuste, sårede sjæl, så jeg kunne gribe Kristi hånd, der var udrakt for at frelse mig. Jeg levede i uvidenhed, men du underviste mig tålmodigt om, at jeg havde en Fader i himmelen, som havde omsorg for mig. Du læste de dyrebare løfter i Guds ord for mig. (312) Du vækkede troen i mig på, at han ville frelse mig. Mit hjerte blev blødgjort, bøjet og brudt, når jeg tænkte på det offer, Kristus havde bragt for mig. Jeg begyndte at hungre efter livets brød og sandheden var dyrebar for min sjæl. Nu er jeg her, frelst, evigt frelst, for altid at leve i hans nærhed og lovprise ham, som gav sit liv for mig." ret
(312) Hvilken jubel der vil blive, når disse genløste mødes med dem, der har haft en byrde for dem! Og de, som har levet, ikke for at behage sig selv, men for at være til velsignelse for de ulykkelige, der nyder så få velsignelser hvor vil deres hjerter banke af glæde! De vil se det løfte opfyldt: "Da skal du være salig; tiden har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse." I Mesterens Tjeneste side 325-326] ret
(312) »Så skal du glæde dig over lykken hos Herren. Jeg vil føre dig frem over landets høje og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom. Herren selv har talt.« Es 58,14.
(312) »Frygt ikke, .... jeg er dit skjold; din løn skal blive såre stor!« 1.Mos.15,1
»Jeg selv er din arvelod og del.« 4.Mos.18,20.
»Hvor jeg er, der skal også min tjener være« Joh.12,26.