(313) (313) [Når kolportørgerningen bliver ledet og udført på rette måde, er den et missionsarbejde af højeste rang, en god og hensigtsmæssig metode til at bringe folket de betydningsfulde sandheder for denne tid. Prædikegerningens betydning er ikke til at tage fejl af; men mange, der hungrer efter livets brød, har ikke lejlighed til at høre ordet fremholdt af Guds beskikkede prædikanter. Derfor er det af væsentlig betydning, at vore skrifter får en stor udbredelse. På denne måde vil budskabet nå derhen, hvor den levende forkynder ikke kan komme og mange vil blive gjort opmærksom på de vigtige begivenheder, der vil finde sted ved afslutningen af denne verdens historie. ret
(313) Gud har forordnet kolportørarbejdet som et middel til at bringe menneskene det lys vore bøger indeholder og man bør understrege for kolportørerne, hvor vigtigt det er så hurtigt som muligt at skaffe verden de bøger, der er nødvendige for dens åndelige undervisning og oplysning. Dette er netop den gerning Herren ønsker at hans folk skal udføre i denne tid. Alle, der helliger sig til Gud for at arbejde som kolportører, hjælper til med at give det sidste advarselsbudskab til verden. Vi kan ikke værdsætte denne gerning for højt, for uden kolportørens bestræbelser ville mange aldrig få advarselen at høre. ret
(313) Det er sandt at nogle af dem, der køber bøgerne, vil lægge dem på hylden eller anbringe dem på bordet i dagligstuen og sjældent (314) se på dem. Gud har dog omsorg for sin sandhed og den tid vil komme, da disse bøger bliver fundet frem og læst. Sygdom eller ulykke kan ramme hjemmet og ved hjælp af den sandhed, bøgerne indeholder, sender Gud bekymrede hjerter fred og håb og hvile. Hans kærlighed åbenbares for dem og de forstår, hvor dyrebar deres synders forladelse er. Således virker Herren sammen med sine selvopofrende arbejdere. ret
(314) Der findes mange, som på grund af fordom aldrig vil få kundskab om sandheden, medmindre den bringes dem i deres hjem. Kolportøren vil måske finde disse sjæle og kunne yde dem åndelig hjælp. Det arbejde at gå fra hus til hus er en gerning, som han kan udføre med bedre held, end andre kan. Han kan lære mennesker at kende og forstå deres virkelige behov; han kan bede med dem og han kan vise dem hen til Guds Lam, som bærer verdens synd. Således vil vejen åbnes, så at det særskilte budskab for denne tid kan finde adgang til deres hjerter. ret
(314) Et stort ansvar hviler på kolportøren, når han går til sin gerning, bør han være forberedt på at kunne forklare skriften. Hvis han på sin vandring fra sted til sted sætter sin lid til Herren, vil engle fra Gud omgive ham og give ham at kunne tale ord, der vil bringe lys og håb og frimodighed til mange sjæle.] ret
(314) Et stort ansvar påhviler kolportøren. Han bør forberede sit arbejde ved at forklare skrifterne. Hvis han lægger sin lid til Herren, når han rejser fra sted til sted, vil Guds engle være omkring ham og lægge ham ord i munden, så han vil bringe lys, håb og opmuntring til mange sjæle. ret
(314) [Kolportøren bør komme i hu, at han har rig anledning til at så ved alle vande. Når han sælger de bøger, der bringer kundskab om sandheden, så lad ham huske, at han udfører Guds gerning og at hvert talent skal bruges til Guds navns ære. Gud vil være med enhver, som søger at forstå sandheden for at kunne fremholde den klart for andre. Gud har talt tydeligt og klart. »Ånden og bruden siger: »Kom!« Og dem, som hører, siger: »Kom!«« Åb. 22,17. Vi må ikke tøve med at undervise dem, der behøver det, for at de måtte komme til kundskab om sandheden, som (315) den er i Jesus. ret
(315) De tabte får fra Guds fold findes overalt og det arbejde, der skulle udføres for dem, bliver forsømt. På grund af det lys, jeg har fået, ved jeg, at hvor der er en kolportør på virkefeltet, burde der være et hundrede. Kolportører bør opmuntres til at optage dette arbejde, ikke for at kolportere med rent underholdende litteratur, men for at skaffe verden de bøger, der indeholder sandheder af væsentlig betydning for denne tid. ret
(315) Lad kolportører gå ud og huske på, at de, der adlyder budene og lærer andre at adlyde dem, vil blive belønnet ved at se sjæle omvende sig og en virkelig omvendt sjæl vil lede andre til Kristus. Således vil arbejdet skride frem til nye felter. ret
(315) Tiden er kommet, da et stort arbejde bør udføres af kolportørerne. Verden sover og som vægtere skal de lade advarselens klokke lyde for at vække de sovende op til forståelse af den fare, de befinder sig i. Kirkesamfundene kender ikke deres besøgelsestid. Ofte kan de bedst lære sandheden at kende ved kolportørens bestræbelser. De, der går ud i Herrens navn, er hans sendebud, som bringer de skarer, der befinder sig i mørke og vildfarelse, det glade budskab om frelse gennem Kristus ved lydighed mod Guds bud. ret
(315) Jeg er blevet undervist om, at endog hvor folket hører budskabet gennem den levende forkynder, bør kolportøren fortsætte sin gerning i samarbejde med prædikanten; for selv om prædikanten med troskab fremholder budskabet, er folk ikke i stand til at huske alt. Det trykte ord er derfor af væsentlig betydning, ikke blot for at gøre betydningen af sandheden for denne tid klart for dem, men for at rodfæste og grundfæste dem i sandheden og befæste dem imod forførende vildfarelse. Blade og bøger er de redskaber, (316) Gud vil benytte til stadig at bringe budskabet for denne tid til menneskene. Ved at oplyse og befæste sjæle i sandheden vil skrifterne gøre en langt større gerning end dem, der kan udrettes ved ordets forkyndelse alene. De tavse budbærere, som ved kolportørens arbejde anbringes i hjemmene, vil i enhver henseende styrke den evangeliske forkyndelse; for Helligånden vil gøre indtryk på menneskers sind, når de læser bøgerne, ligesom den gør indtryk på deres sind, der lytter til ordets prædiken. Den samme tjeneste, som engle udfører gennem prædikantens gerning, ledsager de bøger, der indeholder sandheden.
(316) Beretningen om hver frugtbringende bestræbelse fra vor side for at fordrive mørket og udbrede lys og kundskab om Gud og om Jesus Kristus, som han har sendt, bliver båret op til det høje. Handlingen bliver fremholdt for himmelens beboere, virker betagende på alle "magter og myndigheder" og vækker sympati hos alle himmelske væsener. Vejl f menigh bd. 2 side 437-439]
(316) »Men Gud ske tak, som altid fører os i sejrstog i Kristus og ved os alle vegne åbenbarer kundskaben om ham som en liflig duft! Thi en Kristi vellugt er vi for Gud blandt dem, der frelses og blandt dem, der fortabes. For disse sidste bliver vi en duft af død til død, for de første en duft af liv til liv. Og hvem er duelig hertil?« 2.Kor.2,14-16.