(31) (31) [Lejermøderne er et af de mest betydningsfulde midler i vor virksomhed. Det er en af de metoder som bidrager kraftigst til at vække opmærksomhed blandt folket og til at nå alle samfundsklasser med den evangeliske indbydelse.] Den tid vi lever i er en meget urolig tid. Ærgerrighed og krig, fornøjelse og pengeindtjening, optager menneskenes tanker. Satan ser at hans tid er kort og han har sat alle sine redskaber i gang, så mennesker kan bedrages, vildledes, optages og henrykkes, indtil prøvetiden er omme og nådedøren er lukket for evigt. Det er vor opgave at give hele verden - til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk - den tredje engels budskabs frelsende sandheder. Men det har været et svært problem at vide hvordan vi skal nå ud til folk i befolkningens store centre. Vi har ikke fået lov til at komme ind i kirkerne. I byerne er de store haller dyre og i de fleste tilfælde vil der kun komme få, til de bedste haller. Vi er blevet talt imod af dem, som ikke kendte os. Grundene til vor tro forstår folk ikke og vi betragtes som fanatikere, som uvidende, der holder lørdag frem for søndag. I vort arbejde har vi været rådvilde, for vi ved ikke hvordan vi skal gennembryde verdslighedens og fordommenes barriere og frembringe folk (32) den dyrebare sandhed, som betyder så meget for dem. Herren har belært os med at lejrmødet er en af de vigtigste redskaber til at fuldbyrdelse af dette værk. [Evangeliets tjenere side 297] ret
(32) Vi må planlægge forstandigt, så folk selv kan få en anledning til at høre det sidste nådesbudskab til verden. Folk bør advares og berede sig for Guds store dag, som er lige oppe over. Vi har ingen tid at miste. Vi må gøre vort yderste for at nå mennesker hvor de er. Verden når nu grænsen for forhærdelse og ligegyldighed for Guds regerende love. I hver by, i vor verden, må advarslen proklameres. Alt hvad der kan gøres, bør gøres uden nøglen. ret
(32) Og vore lejrmøder har et andet formål, som forbereder dette. De skal fremme åndeligt liv blandt vore egne folk. I sin visdom kender verden ikke Gud. Verden kan ikke se den guddommelige sandheds skønhed, ynde, godhed og hellighed. Og for at mennesker skal kunne forstå dette, må der være en kanal, hvor igennem det kommer til verden. Menigheden har udgjort den kanal. Kristus åbenbarer sig selv for os, så vi kan åbenbare ham til andre. Hans uudsigelige gavers rigdomme og herlighed skal vises ved hans folk. ret
(32) [Gud har lagt et højhelligt arbejde i vore hænder og vi behøver at komme sammen for at få vejledning, så vi kan blive i stand til at udføre dette arbejde. Vi må vide, hvilken rolle vi personlig kan blive kaldet til at spille i opbygningen af Guds værk på jorden, i håndhævelsen af Guds hellige lov og i ophøjelsen af Frelseren som Guds lam, der bærer verdens synd. Vi behøver at komme sammen, for at få den guddommelige berøring, så vi kan forstå, hvilken gerning vi har at gøre i (33) hjemmet.] Forældre må forstå hvordan de kan sende deres sønner og døtre så oplærte og uddannede ud fra hjemmets helligdom, at de vil kunne skinne som lys i verden. Vi må kunne se en arbejdsfordeling og hvordan hver enkel del af værket skal kunne fremføres. Hver enkel bør forstå den del, han skal gøre, så planerne og arbejdet må stemme overens med den store helhed. [I Mesterens Tjeneste side 232] ret
(33) Nå masserne
I bjergprædiknen sagde Kristus til disciplene: »I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.« Matt.5,14-16. Hvis vore lejrmøder blev ført som de burde, ville de faktisk være et lys for verden. De burde holdes i store byer og stæder, hvor sandhedens budskab ikke er blevet proklameret. Og de burde fortsætte i to eller tre uger. Det kan nogle gange være tilrådeligt at holde lejrmøder samme sted sæson efter sæson; men som regel bør lejrmøder ændres fra år til år. I stedet for at have kæmpelejrmøder på nogle få lokaliteter, vil der gøres mere godt ved at have mindre møder på mange steder. Således vil arbejdet hele tiden brede sig til nye marker. Ligeså snart en lokalitet er hævet i sandhedens standard og det er forsvarligt at forlade nyomvendte, må vi tænke på nye marker. Vore lejrmøder er en styrke og holdes de et sted hvor folk gribes, vil de være meget mere virkningsfulde, end hvis de af hensyn til medlemmernes bekvemmelighed, (34) blev holdt på steder, hvor, på grund af tidligere møder og forkastelse af sandheden, den almindelige interesse er død. ret
(34) [Man har begået en fejl ved at holde lejermøder på afsides beliggende pladser og ved at fortsætte på samme sted år efter år. Dette er blevet gjort for at spare udgifter og arbejde; men besparelsen skulle ske på andre områder. Især på nye steder gør manglen på midler det ofte vanskeligt at dække udgifterne til et lejermøde. Der bør udvises omhyggelig sparsommelighed og lægges planer i forbindelse dermed, da meget kan spares på denne måde. Men lad ikke virksomheden blive forkrøblet. Denne metode til fremholdelse af sandheden for folket er efter vor Guds forordning. Når der skal arbejdes for sjæle og sandheden skal bringes til dem som ikke kender den, må arbejdet ikke hindres, for at spare på udgifterne. Evangeliets tjenere side 267] ret
(34) Vore lejrmøder bør føres, for at udrette mest muligt godt. Lad sandheden blive overbragt ordentligt og fremført af dem som tror den. Det er lys, himlens lys, som verden har brug for og hvad der viser Herren Jesus Kristus er lys. ret
(34) Et levende eksempel
Hvert lejrmøde bør være et levende eksempel på ordentlighed og god smag. Vi må være forsigtige med pengene og må undgå pyntelighed; men alt i forbindelse med stedet bør være pænt og ordentligt. Smag og taktfølelse gør meget for at tiltrække. Og i alt vort arbejde skal vi udvise disciplin i organisering og orden. ret
(34) Alt bør være arrangeret en sådan måde, at Guds værks hellighed og betydning gør indtryk på både vore egne folk og verden. Reglerne der skulle overholdes i israelitternes lejr, er et eksempel (35) for os. Det var Kristus, som gav disse særlige anvisninger til Israel og han tænkte også på os, på hvem verdens ende kommer over. Vi bør omhyggeligt studere forskrifterne i Guds ord og praktisere disse anvisninger som Guds vilje. Lad alt omkring lejrpladsen være rent, sundt og ryddet. Der bør vises særlig omhu for alle sanitetsforhold og mennesker med sund dømmekraft og skarpsindighed bør se, efter at intet får lov til at så sygdommens og dødens frø over lejrpladsen. ret
(35) Teltene bør være bundet sikkert og når der er risiko for regn, bør hvert telt drænes. Forsøm ikke dette under nogen omstændigheder. Alvorlig og endog skæbnesvanger sygdomme pådrages nogle, fordi denne sikkerhedsforanstaltning forsømmes. ret
(35) Vi bør føle at vi er sandhedens repræsentanter af himmelsk oprindelse. Vi skal vise ham ære, som har kaldet os ud af mørke, til hans vidunderlige lys. Vi bør altid have i tanke at Guds engle vandrer hen over lejrpladsen og betragter ordnen og indretningen i alle teltene. For de mange mennesker, som kommer til pladsen, er hele indretningen en illustration på det folks tro og principper, som leder mødet. Det bør være den bedst mulige illustration. Alle omgivelser bør være en lektie. Især bør familieteltene, i deres ordenlighed, give et glimt af hjemmelivet, være en stadig prædiken om syvendedags adventisternes vane, skik og brug. ret
(35) Sikrer sig tilhørere
[Mens vi en gang var ved at gøre forberedelser til afholdelse af et lejermøde i nærheden af en stor by hvor vort folk var meget lidt kendt, syntes jeg en nat at befinde mig i en forsamling til drøftelse (36) af det arbejde som burde gøres før mødet. Der blev talt om de store anstrengelser og de betydelige udgifter til spredning af løbesedler og blade. Der blev taget skridt til at gennemføre denne plan, da én som er god til at rådgive, udtalte: "Sæt teltene op, begynd jeres møder og averter; derved vil der blive udrettet mere. ret
(36) "Sandheden, fremholdt af den levende prædikant, vil have større indflydelse end det samme indhold vil have når det offentliggøres i bladene. Men begge dele tilsammen vil have endnu større vægt.] Det er ikke den bedste plan at følge en linje år efter år. Skift tingenes orden. Når I giver jer tid og anledning, er Satan parat til at drille med sine kræfter og han vil arbejde på at ødelægge alle sjæle det er ham muligt. Opvæk ikke modstand før folk har haft en anledning til at høre sandheden og vide hvad de modsætter sig. Spar på jeres kræfter til at gøre et stærkt arbejde efter mødet, frem for før. Hvis en trykkemaskine kan komme til at arbejde under mødet og trykke småblade, notitser og blade til uddeling, vil det have en virkningsfuld indflydelse." [Evangeliets tjenere side 297] ret
(36) Ved nogle af vore lejrmøder er der blevet organiseret stærke medarbejdergrupper til at tage ud i byerne og deres forstæder for at uddele litteratur og indbyde folk til møderne. Med disse midler sikres der hundredvis af mennesker som regelmæssige mødedeltagere til den sidste halvdel af mødeserien, hvor de ellers kun kunne have tænkt lidt over det. ret
(36) Vi må tage alle forsvarlige midler i brug for at bringe folk lyset. Brug trykkeriet og brug alle former for reklamer, der gør opmærksom på arbejdet. Dette bør ikke betragtes som uvæsentligt. På hvert gadehjørne ser I plakater og notitser, som fortæller om de forskellige ting der sker, nogle af dem, af den mest forkastelige karakter; og (37) skal dem, som har livets lys, være tilfreds med de svage anstrengelser der gøres for at henlede massernes opmærksomhed til sandheden? ret
(37) Dem, som bliver interesseret møder sofisteri og fordrejelser fra populære prædikanter og de ved ikke hvordan de skal besvare disse ting. Sandheden overbragt af den levende forkynder, bør udgives i en så kortfattet form så muligt og spredes vidt omkring. Så vidt det kan lade sig gøre, så lad vigtige prædikener til vore lejrmøder, blive udgivet i aviserne. Således kan sandheden, som blev givet til et begrænset antal mennesker, få adgang til mange menneskesind. Og hvor sandheden er blevet fremstillet forkert, vil folk få en anledning til at vide hvad prædikanten sagde. ret
(37) Sæt jeres lys på en lysestage, så det kan lyse for alle, som er i huset. Hvis sandheden er blevet givet til os, skal vi gøre den så tydelig for andre, at den mest oprigtige kan genkende den og glæde sig ved dets klare lys. ret
(37) Natanael ønskede at få at vide om ham, Johannes Døber kaldte Messias, i virkeligheden var Guds Lam, der bærer alverdens synd. Medens han lagde sine bekymringer for Gud og bad om lys, kaldte Fillip ham og i virkelig glade toner udbrød: »Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi fundet, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Joh.1,45 ret
(37) Men Natanael var forudindtaget imod nazaræerne. Fordi han var påvirket af falsk lære, opstod der vantro i hans hjerte og han spurgte: »Kan noget godt være fra Nazaret?« Fillip prøvede ikke at bekæmpe hans fordomme og vantro. Han sagde: »Kom og se!« Dette var klogt; for lige så snart Natanael så Jesus, blev han overbevist om at Filip havde ret. Hans vantro blev fejet (38) bort og tro, en fast, stærk og varig tro, tog hans sjæl i besiddelse. Jesus roste Natanaels tillidsfulde tro. ret
(38) Der er mange, som har det på samme måde, som Natanael havde. De er forudindtagede og ikke-troende fordi de aldrig er kommet i kontakt med disse sidste dages særlige sandheder eller med folk som fastholder dem og det vil kræve tilstedeværelse til et møde, der er fyldt af Kristi Ånd, for at bortfeje deres vantro. Uanset hvad vi træffer på, hvilken modstand, hvilke anstrengelser der gøres for at vende sjæle bort fra den himmelskfødte sandhed, må vi offentliggøre vor tro, så ærlige sjæle kan se og høre og selv blive overbevist. Vort arbejde er at sige, ligesom Fillip: »Kom og se!« ret
(38) Vi fremholder ingen lære, som vi ønsker at skjule. For dem, som er blevet oplært i at helligholde den første ugedag, er det fjerde buds sabbat det mest bemærkelsesværdige træk i vort tro. Men erklærer Guds ord ikke at den syvende-dag er Herren vor Guds sabbat? Ganskevist er det ikke nogen let sag at gennemføre den påkrævede ændring fra den første til den syvende-dag. Det medfører et kors. Det kolliderer med menneskers forskrifter og praksis. Lærte mænd har belært folk med tradition, indtil de er fulde af vantro og fordomme. Alligevel må vi sige til disse folk: »Kom og se!« Gud forlanger at vi proklamerer sandheden og lade den åbenbare vildfarelse. ret
(38) Menighedsmedlemmers tilstedeværelse
Det er vigtigt at medlemmerne i vore menigheder følger vore lejrmøder. Sandhedens fjender er mange og fordi vort antal er lille, bør vi udgøre en så stærk front som muligt. I har hver især brug for, at få gavn af møderne og Gud kalder på jer til at være nummer ét i sandhedens rækker. ret
(39) (39) [Nogle vil sige: "Det er kostbart at rejse og det ville være bedre for os at spare de penge og give dem til værkets fremme, hvor der er stor trang." Tænk ikke sådan; Gud opfordrer jer til at indtage jeres plads i hans folks rækker. Styrk mødet så meget, som I på nogen måde kan, ved at være tilstede hos jeres familier. Gør en ekstra anstrengelse for at overvære Guds folks forsamling. ret
(39) Brødre og søstre, det ville være langt bedre for jer at lade jeres forretning lide end at forsømme anledningen til at høre det budskab, Gud har til jer. Gør ikke brug af nogen undskyldning, der vil afholde jer fra at opnå enhver mulig åndelig fordel. I trænger til hver lysstråle. I behøver at blive dygtiggjort til, med sagtmodighed og frygt, at gøre regnskab for det håb, som er i jer. I har ikke råd til at gå glip af en eneste sådan forret. ret
(39) Fordum pålagde Herren sit folk at samles tre gange om året for at tilbede ham. Til disse hellige forsamlinger kom Israels børn, medbringende deres tiende, deres syndofre og deres takofre til Guds hus. De kom sammen for at fortælle om Guds miskundhed, for at kundgøre hans underfulde gerninger og for at bringe hans navn lov og taksigelse. Og de skulle være med til den offertjeneste, der pegede hen til Kristus som Guds Lam, der bærer verdens synd. På denne måde skulle de bevares fra verdslighedens og afguderiets fordærvelige magt. Troen, kærligheden og taknemmeligheden skulle holdes levende i deres hjerter og ved deres fælles deltagelse i denne hellige tjeneste, skulle de knyttes nærmere til Gud og til hverandre. ret
(39) På Kristi tid blev disse højtider overværet af skarer af mennesker fra alle lande; og hvis de var blevet fejret med en sand tilbedelsens ånd, således som Guds hensigt var, kunne sandhedens lys være blevet bragt ud til alle folkeslag på jorden, gennem dem. ret
(40) (40) De, der boede langt borte fra tabernaklet, må have brugt over en måned hvert år til at overvære disse hellige sammenkomster. Herren så, at disse sammenkomster var nødvendige for hans folks åndelige liv. De trængte til at vende sig bort fra deres timelige bekymringer, til at have samfund med Gud og til at tænke på realiteter, som ikke ses. ret
(40) Når nu Israels børn i deres tid behøvede fordelen af disse hellige sammenkomster, hvor meget mere behøver vi dem så ikke - i disse sidste dages farer og strid. Og hvis verdens mennesker dengang behøvede det lys, som Gud havde betroet sin menighed, hvor meget mere trænger de ikke til det nu! ret
(40) Dette er en tid, da enhver bør komme Herren til hjælp, komme Herren til hjælp iblandt de vældige. Fjendens styrker forstærkes og som Herrens folk bliver vi fremstillet i et forkert lys. Vi ønsker, at folket skal få kendskab til vore lærdomme og vor virksomhed. Vi ønsker, at de skal vide, hvad vi er og hvad vi tror. Vi må finde vej til deres hjerter. Påberåb jer ingen undskyldning. Herren behøver jer. Han gør ikke sin gerning uden i samarbejde med det menneskelige redskab. Rejs til lejrmødet, selv om I må bringe et offer for at kunne gøre det. Rejs med vilje til at arbejde. Gør enhver anstrengelse for at formå jeres venner til at rejse, ikke i jeres sted, men at følge med jer, for at stå på Herrens side og lyde hans befalinger. Hjælp interesserede til at være med og skaf dem kost og logi, om så er nødvendigt. Engle, der udsendes til hjælp for sådanne, som er frelsens arvinger, vil ledsage jer. Gud vil gøre store ting for sit folk. Han vil velsigne enhver bestræbelse for at ære hans sag og fremme hans værk. ret
(41) Hjertets beredelse
(41) Ved disse sammenkomster må vi altid huske, at to magter er i virksomhed. Der foregår en kamp, som ikke ses af menneskelige øjne. Herrens hær er til stede og søger at frelse sjæle. Satan og hans hærskare er også i virksomhed og søger på enhver mulig måde at bedrage og ødelægge. Herren byder os: »Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.« Ef. 6,11-12. Dag efter dag holdes kampen gående. Dersom vore øjne kunne oplades og se de gode og de onde redskaber i virksomhed, ville der ikke være noget pjank, ingen forfængelighed, ingen spøg, ingen spas. Dersom alle ville iføre sig Guds fulde rustning og mandigt kæmpe Herrens strid, kunne der opnås sejre, som ville få mørkets rige til at bæve. ret
(41) Ingen af os bør rejse til lejrmødet i tillid til, at prædikanterne eller bibelarbejderne skal gøre mødet til en velsignelse for os. Gud ønsker ikke, at hans folk skal bygge på prædikanten. Han vil ikke, at de skal svækkes ved at stole på hjælp fra mennesker. De skal ikke, ligesom hjælpeløse, børn støtte sig til nogen anden. Som en husholder over Guds nåde skal hvert menighedsmedlem føle det som et personligt ansvar at have liv og rod i sig selv. Enhver bør føle, at det i nogen grad afhænger af ham, om mødet skal lykkes. Sig ikke: "Jeg har intet ansvar. Jeg har intet at gøre ved dette møde." Hvis du føler sådan, giver du Satan anledning til at virke gennem dig. Han vil fylde dit sind med sine tanker, give dig noget at gøre på sine områder. I stedet for at samle med Kristus vil du adsprede. ret
(42) (42) Hvorvidt mødet skal lykkes eller ej, afhænger af Helligåndens nærvær og kraft. Enhver, som elsker sandhedens sag, bør bede om Åndens udgydelse; og så langt det står i vor magt, skal vi fjerne enhver hindring for dens virke. Ånden kan aldrig udgydes, så længe der er uoverensstemmelser og bitterhed mellem menighedens medlemmer. Misundelse, avind, ond mistanke og ond tale stammer fra Satan og de forhindrer på en virkningsfuld måde Helligåndens gerning. Intet andet her i verden er Gud så kært som hans menighed. Intet andet vogter han med en så nidkær omhu. Intet er Gud så anstødeligt som en handling, der skader deres indflydelse, som udfører hans tjeneste. Han vil kræve alle dem til ansvar, som bistår Satan i hans arbejde med at kritisere og skabe modløshed. ret
(42) De, der er blottede for sympati, ømhed og kærlighed, kan ikke gøre Kristi gerning. Inden profetien om, at den skrøbelige skal »blive som David« og Davids hus »som Herrens engel« (Zak. 12,8), kan opfyldes, må Guds børn aflægge enhver mistænksomhed angående deres brødre. Hjerte må slå i takt med hjerte. Kristelig velvilje og broderlig kærlighed må komme til syne i langt rigeligere mål. Disse ord ringer i mine øren: "Slut jer sammen, slut jer sammen" Den højtidelige, hellige sandhed for denne tid skal forene Guds folk. Ønsket om at have forrangen må dø. En sag, som der bør kappes om, må opsluge alt andet, nemlig denne: Hvem vil ligne Kristus mest i karakter? Hvem vil mest fuldstændigt skjule sig i Jesus? ret
(42) »Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt,« siger Kristus. Joh. 15,8. Hvis der nogensinde var et sted, hvor de troende skulle bære megen frugt, er det ved vore lejrmøder. Ved disse møder mærkes vore handlinger, vore ord og vor ånd og vor indflydelse er vidtrækkende som evigheden. ret
(43) (43) Karakterens forvandling skal være vidnesbyrdet for verden om, at Kristi kærlighed bor i os. Herren forventer, at hans folk skal vise, at nådens genløsende kraft kan indvirke på den mangelfulde karakter og bringe den til at udvikles på en symmetrisk måde til at bære rige frugter. ret
(43) Men for at vi skal kunne opfylde Guds hensigt, er der et forberedende værk, der må udføres. Herren byder os at tømme vore hjerter for den egenkærlighed, som er roden til indbyrdes mangel på sympati. Han længes efter at udgyde sin ånd over os i rigt mål og han byder os rydde vejen ved forsagelse af jeget. Når jeget overgives til Gud, vil vore øjne oplades til at kunne se de anstødssten, vor mangel på lighed med Kristus har lagt på andres vej. Gud byder os fjerne alle disse. Han siger: »bekend derfor jeres synder for hverandre og bed for hverandre, for at I må blive helbredt.« Jak. 5,16. Da kan vi have den forvisning, som David havde, da han efter at have bekendt sin synd bad: »Glæd mig igen med din frelse, giv mig til støtte en villig ånd! Da vil jeg lære overtrædere dine veje og syndere skal vende om til dig.« Sl. 51,14-15. ret
(43) Når Guds nåde hersker i vort indre, vil sjælen være omgivet af en atmosfære af tro, frimodighed og kristelig kærlighed, som styrker det åndelige liv hos alle, der indånder den. Da kan vi rejse til lejrmødet, ikke blot for at modtage, men for at meddele. Enhver, som er delagtig i Kristi tilgivende kærlighed, enhver, som er blevet oplyst af Guds ånd og omvendt til sandheden, vil føle, at for disse dyrebare velsignelser står han i gæld til hver eneste sjæl, han kommer i berøring med. Dem, som er ydmyge af hjertet, vil Herren bruge til at nå sjæle, som de ordinerede prædikanter ikke kan komme til. De vil blive ledet til at tale ord, som åbenbarer Kristi frelsende nåde. ret
(43) Og ved at være til velsignelse for andre vil de selv blive velsignet. (44) Gud giver os anledning til at meddele nåde, for at han må kunne fylde os på ny med forøget nåde. Håbet og troen vil styrkes, når Guds redskab virker med de talenter og evner, Gud har givet. En guddommelig kraft vil samarbejde med den pågældende. Vejl f menigh bd. 2 side 313-316] ret
(44) Forretningsanliggender
[Så vidt muligt skulle vore lejermøder udelukkende beskæftige sig med åndelige interesser. De bør ikke benyttes til behandling af forretningssager. ret
(44) Arbejdere er samlet til lejrmødet fra alle dele af virkefeltet og det kan syntes at være en gunstig anledning til at drøfte forretningsanliggender i forbindelse med de forskellige arbejdsgrene og til oplæring af arbejdere i forskellige gøremål. Alle disse interesser er betydningsfulde; men når de skal varetages på et lejermøde, bliver der bare for lidt tid til overs, til behandling af det praktiske forhold mellem sandheden og sjælen. Prædikanterne bortledes fra deres arbejde med at opbygge Guds børn i den alderhelligste tro og lejermøder svarer ikke til det formål som de var bestemt til. Der holdes mange møder som ingen interesse har for den største del af folket og dersom de skulle være med til alle disse møder, ville de ved afrejsen være trætte i stedet for at være blevet styrket og opfrisket. Mange er skuffede fordi håbet om at lejermødet skulle blive til hjælp for dem, er slået fejl. De som kom for at modtage lys og styrke, vender tilbage til deres hjem lidt bedre i stand til at virke i deres familier og menigheder end de var før de kom til mødet. ret
(44) Forretningssager skulle varetages af dem som specielt er blevet valgt til denne gerning og så vidt muligt bør sådanne sager lægges frem for folk ved en anden lejlighed end på lejermødet. Undervisning i bogsalg, i sabbatskolearbejdet og i detaljer vedrørende traktater og (45) missionsvirksomheder skulle gives i de hjemlige menigheder eller ved særskilte møder. Det samme princip gælder for madlavningskurser. Mens disse ting er gode på deres rette plads og de bør ikke lægge beslag på tiden til vore lejermøder. Evangeliets tjenere side 298-299] ret
(45) [Konferensernes formænd og prædikanterne bør sørge for folkets åndelige interesser og derfor være fritaget for det mekaniske arbejde, som mødet medfører. Prædikanterne bør være forberedt på at tjene som lærere og ledere i arbejdet på lejrpladsen, når forholdene kræver det; men de bør ikke blive udkørt. De bør føle sig forfriskede og være i en glad sindsstemning, da dette er af væsentlig betydning for et godt møde. De bør være i stand til at tale ord, der bringer glæde og frimodighed og til at så åndelige sandheders frø i oprigtige hjerters jordbund, hvor det kan spire og bære dyrebar frugt. ret
(45) Prædikanterne bør undervise folket om, hvordan man kommer til Herren og hvorledes man kan lede andre til ham. Metoder må tages i brug og planer gennemføres, hvorved idealerne højnes og folket lærer, hvordan de kan renses fra ugudelighed og opløftes ved at holde sig til rene og hellige principper. ret
(45) Der må gives tid til hjerteransagelse og til sjælelig udvikling. Når sindet er optaget med forretningsanliggender, må der nødvendigvis blive mangel på åndelig kraft. Personlig gudsfrygt, sand tro og hellighed i hjertet må fremholdes for tankerne, indtil folket indser betydningen af disse ting. Vi må have Guds kraft ved vore lejrmøder, ellers bliver vi ikke i stand til at få overhånd over sjælefjenden. Kristus siger: »Uden mig kan I slet intet gøre.« ret
(45) For dem, der samles til lejrmøder, må den kendsgerning gøres klar, at hensigten med møderne er at opnå en højere kristelig erfaring, at øge vort kendskab til Gud og hans ord og at blive styrket med åndelig kraft. (46) Medmindre vi forstår dette, vil møderne for vort vedkommende blive uden frugt. Vejl f menigh bd. 2 side 317] ret
(46) Præstelig hjælp
Til lejrmøderne eller teltarbejdet, i eller nær de store byer, burde der være en overflod af præstelig hjælp. Til alle vore lejrmøder bør de præstelige kræfter være så stærke så mulige. Det er ikke klogt at belaste en eller to mænd hele tiden. Under en sådan belastning bliver de fysisk og mentalt udmattede og er ude af stand til at gøre deres bestemte arbejde. For at de må få den nødvendige styrke til møderne, bør prædikanterne i forvejen overlade deres arbejdsfelter til sikre hænder, hos dem som kan fremføre arbejdet fra hus til hus, selvom de måske ikke prædiker. For Gud kan mange arbejde tappert; og for deres arbejde vil de se rigdommene komme igen, hvilket de vil overraskes over. ret
(46) Der er brug for forskellige gaver til vore store møder. Friske evner bør komme i gang. Der må gives Helligånden en anledning til at arbejde med sindet. Da vil sandheden blive overbragt på en frisk måde og med styrke. ret
(46) Under ledelsen af vigtige møder nær en stor by, er alle medarbejderes samarbejdsvillighed absolut nødvendig. De bør holde mødernes atmosfære og blive kendt med folk, idet de kommer ind og går ud, udvise den største høflighed og venlighed og mildt hensyn for deres sjæle. De bør være beredt til at tale til dem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, søge at vinde deres sjæle. Oh, om Kristi medarbejdere blot ville være halvt så meget vagtsomme eftersom sagen er, som altid er på sporet af menneskevæsener, altid lysvågen, på lur efter at lægge nogle faldgruber eller snarer til deres ødelæggelse. ret
(47) (47) Lad hver eneste dag blive gjort til den allervigtigste arbejdsdag. Den dag, den aften, kan være den eneste anledning hvor en sjæl kan komme til at høre advarselsbudskabet. Hav altid dette i tanke. ret
(47) Når Prædikanter lader sig selv kalde bort fra deres arbejde, for at besøge menigheder, belaster de ikke kun deres fysiske styrke, men de berøver dem selv tid til studie og bøn og til stilhed for Gud i selvransagelse. Således bliver de ikke egnede til arbejdet, når og hvor det skal gøres. ret
(47) Intet er mere påkrævet i arbejdet end de praktiske resultater af samfund med Gud. Vort daglige liv bør vise, at vi har fred og hvile i Gud. Hans fred i hjertet vil udstråle i ansigtet. Den vil give stemmen en overbevisende kraft. Samfund med Gud vil sætte et ophøjet moralsk præg på karakteren og på hele vor handlemåde. Menneskene vil kende os, ligesom de første disciple, på at vi har været sammen med Jesus. Dette vil give prædikantens arbejde en kraft, som endog er større end den, der skyldes indflydelsen af hans forkyndelse. Denne kraft må han ikke lade sig berøve. Samfundet med Gud gennem bøn og granskning af hans ord må ikke forsømmes, for deri er kilden til hans styrke. Intet arbejde for menigheden bør gå foran dette. Vejl f menigh bd. 2 side 86] ret
(47) Vi har for slapt greb om Gud og om de evige realiteter. Hvis mennesker vil vandre med Gud, vil han skjule dem i Klipperevnen. Er de skjult sådan, kan de se Gud, ligesom Moses så ham. Men den kraft og det lys som Gud giver, kan de forstå mere og udrette mere end de før havde drømt om. ret
(47) Mere dygtighed, taktfølelse og visdom er nødvendig for at overbringe ordet og brødføde Guds hjord, end mange tror. (48) En tør, livløs fremstilling af sandheden, formindsker det allerhelligste budskab som Gud har givet mennesker. ret
(48) Dem som lærer ordet må selv hver time være i kontakt, i bevidst, levende samfund med Gud. Sandhedens og retfærdighedens og barmhjertighedens principper må de have inden for sig. De må fra al visdoms Kilde drage moralsk og forstandsmæssig styrke. Deres hjerter må være i live med Guds Ånds dybe bevægelser. ret
(48) Kilden til al kraft er bundløs; og hvis du i din store trang søger efter Helligåndens virke på dig, hvis du lukker dig selv inde sammen med Gud, så kan du være sikker på at du ikke vil komme tør og åndsløs frem for folk. Bed meget og betragt Jesus, så vil du ikke længere ophøje selvet. Hvis du tålmodigt udviser tro, stoler ubetinget på Gud, vil du genkende Jesu stemme sige: "Kom højere op." ret
(48) Alle skal være medarbejdere
»Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.« Ef.4,11-13. ret
(48) Dette skriftsted bringer et stort arbejdsprogram, der må indføres til vore lejrmøder. Alle disse gaver skal bruges. Enhver trofast arbejder vil sørge for de helliges fuldkommenhed. ret
(48) [De, som oplæres til virksomhed i en eller anden gren af Guds værk, bør udnytte enhver anledning til at arbejde ved lejermødet. hvor som helst der bliver holdt lejermøder, bør unge mænd som har fået en medicinsk uddannelse, føle det som deres pligt at tage del. De bør (49) opmuntres til, ikke bare at arbejde i det medicinske fag, men også til at tale om punkter i den nærværende sandhed og derunder påvise grunden til at vi er syvende-dags adventister. Dersom man giver dem lejlighed til at arbejde sammen med ældre prædikanter, vil disse unge mænd få megen hjælp og velsignelse. Evangeliets tjenere side 299] ret
(49) Der er noget alle skal gøre. Enhver sjæl, der tror sandheden skal stå ved sin lod og sit sted og sige: »Her er jeg, send mig!« Es.6,8. Alle kan lære at arbejde vellykket i deres hjemmemenigheder, ved at involvere sig i lejrmødearbejdet. ret
(49) [Gennemført på den rette måde, er lejrmødet en skole, hvor prædikanter, menighedsforstandere og menighedstjenere kan lære at udføre en mere fuldkommen gerning for Mesteren. Det skulle være en skole, hvor menighedens medlemmer, gamle og unge, får en anledning til at opnå grundigere kendskab til Herrens vej, et sted, hvor de troende kan få en oplæring, som vil hjælpe dem til at hjælpe andre. I Mesterens Tjeneste side 233] ret
(49) Forældre som kommer til lejrmøderne, bør lytte særlig godt efter lektier, givet til deres belæring. Lad dem da i hjemmene, ved forskrift og eksempel, videregive disse lektier til deres børn. Når de således anstrenger sig, for at redde deres børn fra verdens fordærvende indflydelser, vil de se forbedringer i deres familier. ret
(49) Den bedste hjælp som prædikater kan give vore menighedsmedlemmer er ikke prædikener, men et planlægningsarbejde for dem. Giv hver enkelt noget at gøre for andre. Hjælp alle til at se, at de, som modtager Kristi nåde, er forpligtet til at arbejde for ham. Og lad alle oplæres i, hvordan de skal arbejde. Især dem, som er nye i troen, skal uddannes til at blive Guds medarbejdere. Hvis den fortvivlede kommer i arbejde, vil de hurtigt glemme deres fortvivlelse; den svage vil blive stærk, den uvidende forstandig og alle vil være parat til at viderebringe sandheden, (50) som den er i Jesus. De vil finde en ufejlbarlig hjælper i ham, som har lovet at frelse alle, der kommer til ham. ret
(50) Bøn og råd
Dem som arbejder ved lejrmødet, bør ofte samles i bøn og rådslagning, så de kan arbejde fornuftigt. Ved disse møder er der mange ting der kræver opmærksomhed. Men prædikanterne bør tage tid til at samles i bøn og råd hver dag. I bør vide at alle ting er trukket ud i lige linjer, "at I står," som ordene blev talt til mig, "skulder ved skulder, marcherer lige ud og trækker ikke til siden". Når arbejdet udføres på den måde, er der hjerte-enighed og handlingerne vil være samstemmende. Dette vil være et underfuldt middel, til at bringe Guds velsignelse over folk. ret
(50) Prædikanterne bør tage sig tid til at søge Gud for visdom og kraft, før de aflægger en prædiken. I de første år gik prædikanterne ofte bort og bad sammen og de ville ikke ophøre før Guds Ånd besvarede deres bønner. Da vendte de tilbage fra bedestedet med deres ansigter oplyste; og når de talte til menigheden, var deres ord med kraft. De nåede folks hjerter fordi Ånden gav dem velsignelsen, der beredte hjerterne til at modtage deres budskab. Der udrettes langt mere af det himmelske univers end vi indser, når vejen beredes for sjæles omvendelse. Vi skal arbejde i harmoni med himlens budbringere. Vi mangler mere af Gud; vi skal ikke føle at vor tale og prædikener kan gøre arbejdet. Hvis folk ikke nås ved Gud, vil de aldrig kunne nås. Vi skal stole helt på Gud, bede om hans løfte: »Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskares Herre.« Zak.4,6. ret
(50) Når dem, som Gud har givet ansvar (51) som ledere, frygter og skælver for ham, på grund af det ansvar arbejdet medfører, når de føler deres egen uværdighed og søger Herren i ydmyghed, når de renser sig selv fra alt der mishager ham, når de beder til ham indtil de ved at de har tilgivelse og fred, så vil Gud vise sig selv igennem dem. Da vil værket rykke frem i styrke. ret
(51) Medarbejdere, vi må have Jesus, den dyrebare Jesus, bundet i vore egne hjerter meget mere fuldt ud, hvis det vi skal lykkes for os at fremstille ham for folk. Vi har stort behov for himmelsk indflydelse, Guds Helligånd, for at give vort arbejde kraft og virkning. Vi behøver at åbne hjertet for Kristus. Vi behøver en meget fastere tro og en inderligere helligelse. Vi behøver at dø i selvet og, i sind og hjerte, værne om en prydelig kærlighed for vor Frelser. Når vi vil søge Herren af hele hjertet vil vi finde ham og vore hjerter vil være helt glødende af hans kærlighed. Selvet vil synke til ubetydelighed og Jesus vil blive alt og i alt for sjælen. ret
(51) Kristus giver os, som tørster efter livets vand, så vi kan drikke frit. Når vi gør dette, har vi Kristus inden for os, som en vandkilde, der udspringer i evigt liv. Da er vore ord fulde af frugt. Vi er rede til at vandre andre. ret
(51) Vi må drage nær til Gud. Vi må være arbejdere sammen med ham, ellers vil der kunne ses svaghed og fejltagelser i alt vi foretager os. Hvis det blev overladt til os at lede Guds sags interesser på vor egen måde, vil vi ikke have grund til at forvente så meget; men hvis selvet skjules i Kristus, vil al vort arbejde blive udført i Gud. Lad os, for hvert skridt, have tro på Gud. Selvom vi indser vor egen svaghed, så lad os ikke være troløse, men troende. ret
(51) Hvis vi vil tage Gud på hans ord, vil vi lære hans frelse at kende. Evangeliet vi giver, for at frelse fortabte (52) sjæle, må være netop det evangelium, som frelser vor egne sjæle. Vi må tage imod Guds ord. Vi må spise ordet, efterleve ordet; det er Guds Søns kød og blod. Vi må spise hans kød og drikke hans blod - ved tro antage hans åndelige egenskaber. ret
(52) Vi må have lys og velsignelse, så vi har noget at videregive. Det er enhver arbejders privilegium at først tale med Gud på det skjulte bedested og så tale med folk, som Guds talerør. Mænd og kvinder, som samtaler med Gud, som har en blivende Kristus, gør atmosfæren hellig, fordi de samarbejder med hellige engle. Der er brug for sådanne vidner i denne tid. Vi behøver Guds smeltende kraft, - kraft til at samles med Kristus. ret
(52) Menighedens behov
Mange kommer til lejrmøderne med knurrende og beklagende hjerter. Ved Helligåndens virke må disse ledes til at se, at deres knurren er en forhånelse mod Gud. De må ledes til at føle selvbebrejdelse fordi de har ladet fjenden styre deres sind og dømmekraft. Beklagelser må vendes til anger, usikkerhed og fortvivlelse til det alvorlige spørgsmål: "Hvordan kan jeg få en oprigtig tro?" ret
(52) Når mennesker får del i guddommelig natur, vil Kristi kærlighed være et blivende princip i sjælen og selvet og dets særheder vil ikke kunne ses. Men det er sørgeligt at se dem, som burde være kar til ære, give efter for den lavere natur og vandre på stier, som samvittigheden fordømmer. Mennesker som bekender at være Kristi efterfølgere falder til et lavt niveau og beklager sig altid over deres ufuldkommenheder, men overvinder og knuser aldrig Satan under deres fødder. Skyld og fordømmelse begynder altid fra sjælen og disses råb kunne ligeså godt være: (53) »Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?« Rom.7,24. Ved at give efter for synd, ødelægges selvrespekten; og når den er forsvundet, mindskes respekt for andre; vi tror at andre er lige så uretfærdige som vi selv er. ret
(53) Ved vore lejrmøder, burde disse ting bringes frem for folk og de bør altid opmuntres til at finde udfrielse fra syndens kraft, i Kristus. Han siger: »Leder i efter mig, .... vil jeg lade mig finde af eder.« Jer.29,13-14. Standarden bør højnes og forkyndelsen bør være af alleråndeligste karakter, så folk kan ledes til at se årsagen til deres svaghed og ulykke. Mange er ulykkelige fordi de er uhellige. Hjerterenhed, uskyldighed alene kan velsignes af Gud. Når der gemmes på synd, kan den til sidst ikke skabe andet end ulykke; og synd, som fører til de ulykkeligeste følger er hjertets stolthed, mangel på kristelig forståelse og kærlighed. ret
(53) Hvordan budskabet overbringes
Overalt er der hjerter der råber efter den levende Gud. Der er i menighederne givet prædikener, som ikke mætter den hungrende sjæl. I disse prædikener er der ikke den guddommelige manifestation, som rører ved sindet og skaber varme i sjælen. Tilhørerne kan ikke sige: »Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?« Luk.24,32. Megen af den lære der gives kan ikke vække overtræderen, eller overbevise sjæle om synd. Folk som kommer for at høre ordet, behøver en klar, ligefrem præsentation af sandhed. Nogle som tidligere har smagt Guds ord har i lang tid dvælet i en atmosfære, hvor der ikke er nogen Gud og de længes efter guddommelig nærværelse. ret
(53) Den allerførste og vigtigste ting er at smelte og (54) underlægge sjælen, ved at fremstille vor Herre Jesus Kristus som den syndstilgivende Frelser. Ingen prædiken bør forkyndes, eller bibelundervisning i noget gives, uden at pege tilhørerne hen til »Guds lam, som bærer verdens Synd!« Joh.1,29. Enhver sand lære gør Kristus til midtpunkt, enhver forskrift får kraft fra hans ord. ret
(54) Fremhold Golgatas kors for folk. Vis hvad der forårsagede Kristi død - lovens overtrædelse. Lad ikke synd blive tildækket eller behandlet som noget mindre vigtigt. Den skal fremholdes som skyld mod Guds Søn. Peg da folk hen til Kristus og fortæl dem at udødelighed alene kommer ved at tage imod ham som sin personlige Frelser. ret
(54) Opvæk folk til at se, hvor langt de er veget bort fra Herrens forordninger, ved at de har antaget verdslig adfærd og tildannet sig efter verdslige principper. Disse har fået dem til at overtræde Guds lov.
(54) Mange i verden sætter deres lid til ting, som i sig selv ikke er onde; men de bliver tilfredsstillede med disse ting og søger ikke det større og højere gode, som Kristus ønsker at give dem. Nu må vi ikke på brutal måde forsøge at fravriste dem det de holder for dyrebart. Åbenbar sandhedens skønhed og kostelighed for dem. Led dem til at betragte Kristus i hans ynde; da vil de vende sig fra alt det, der drager deres kærlighed bort fra ham. Det er Frelserens princip, i sin omgang med mennesker; det er det princip der må bringes ind i menigheden. ret
(55) Kristus kom til verden for at sende »glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet.« Es.61,1. Retfærds sol skal »opgå med lægedom under sine vinger.« Mal.4,2. Verden er fuld af mænd og kvinder, som bærer på en tung sorg?, lidelses- og syndebyrde. Gud sender sine børn for at åbenbare dem ham, som vil borttage byrden og give dem hvile. Det er Kristi tjeneres mission at hjælpe, velsigne og helbrede.
(55) [Kristi yndlingsemne var Guds faderlige karakter og overvættes kærlighed. Denne kundskab om Gud var Kristi egen gave til menneskene og denne gave har han overladt til sit folk, for at de skal give den til verden. Vejl f menigh bd. 1 side 196]
(55) Når vi overbringer folk denne tids særlige budskabs forskellige lektier, må vi have i tanke at alle ikke passer helt ind i vore lejrmøders forsamling. Selv Jesus sagde til sine disciple, som har været sammen med ham i tre år: »Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu.« Joh.16,12. Vi må bestræbe os på at overbringe sandheden, eftersom folk er parat til at høre det og værdsætter dets værdi. Guds Ånd arbejder på menneskers sind og hjerter og vi skal arbejde i harmoni med dette. ret
(55) Nogle sandheder kender folk allerede til. Der er nogle interesserede, som er parat til at lære mere herom. Vis dem betydningen af disse sandheder og deres relation til andre, de ikke forstår. Derved vil I vække et ønske for et større lys. Dette er at »forkynde sandhedens ord på rette vis. 2.Tim.2,15.
(55) Lad denne tids budskab blive præsenteret, ikke i lange, (56) besværlige prædikener, men i korte samtaler, direkte til pointen. Tro ikke at når I har gennemgået et emne, at I bare kan gå videre til andre punkter og at tilhørerne vil huske alt der er blevet sagt. Der er fare for at gå for hurtigt fra punkt til punkt. Giv korte lektier, i et tydeligt og enkelt sprog og gentag dem ofte.
(56) Følg ikke straks en prædiken op med en anden, men læg nogle hvileperioder ind imellem, så sandheden kan fæstnes i sindet og så både folk og prædikanter kan få tid til meditation og bøn. Så vil der ske en vækst i religiøs kundskab og erfaring.
(56) Hold tankerne koncentreret på nogle få vitale punkter. Bring ikke uvæsentlige tanker ind i jeres prædikener. Gud vil ikke have, at I tror at I er indprentet af hans Ånd når, I flyver fra jeres emne og bringer fremmede ting ind, som ikke har noget med jeres tekst at gøre. Forlader I de lige linjer og bringer det ind, som bortleder tankerne fra emnet, mister I jeres forbindelse og svækker alt hvad I før har sagt. Giv jeres tilhører ren hvede, grundigt renset for avner. ret
(56) Pas på at I ikke mister fornemmelse for den guddommelige Vagtmands nærværelse. Husk at I ikke blot taler for en menneskeforsamling, men også for Ham som I altid bør genkende. Tal som om hele det himmelske univers stod foran jer.
(56) [Forud for afholdelsen af et vigtigt møde, var det som om jeg (57) i min søvn om natten, at befinde mig til et møde sammen med mine brødre, lyttende til én som talte med myndighed. Han sagde: "Dette møde vil blive besøgt af mange sjæle som i oprigtighed er uvidende om de sandheder som vil blive fremholdt. De vil høre efter og blive interesseret fordi Kristus drager dem til sig; samvittigheden fortæller dem at det de hører, er sandt, fordi det hviler på bibelens grund. Den største forsigtighed er nødvendig ved behandlingen af disse sjæle. ret
(57) "Lad de sider af budskabet blive fremholdt for dem som de er i stand til at fatte og tilegne sig. Selv om det skulle forekomme dem fremmed og overraskende, vil mange erkende med glæde at der bliver kastet lys over Guds Ord. Hvis der imod nye sandheder blev fremholdt i et så vidtrækkende omfang at de ikke kan fatte dem, vil nogle gå bort og aldrig mere komme igen. I sine bestræbelser for at fortælle det til andre vil nogle give en urigtig fremstilling af hvad de har hørt. Nogle vil i den grad forvrænge skriften så de vil forvirre andres begreber. ret
(57) "De, som vil studere Kristi måde at undervise på og lære sig at følge hans vej, vil kunne samle og holde store skarer nu, ligesom Kristus holdt folket i sin tid. Satan vil være til stede ved hvert møde for at tvinge sin helvedesskygge ind mellem mennesker og Gud og afskære enhver lysstråle, som kunne falde på sjælen. Men når I fremholder sandheden i dens praktiske væsen for mennesker, fordi I elsker dem, så vil sjæle lade sig overbevise fordi Guds Hellige Ånd vil gøre indtryk på deres hjerter. ret
(57) "Udrust jer med ydmyghed; bed om at engle fra Gud må komme nær ind til jer for at gøre indtryk på sindet; for det er ikke jer som bruger Den Hellige Ånd, men Den Hellige Ånd som bruger jer. Det er Den Hellige Ånd som gør sandheden indtryksfuld. Fremhold altid praktisk sandhed for folket." ret
(58) Lad ikke de sider af sandheden, som udgør en fordømmelse af menneskenes skikke og sædvaner, blive holdt i forgrunden før de får anledning til at vide at vi tror på Kristus, at vi tror på hans guddom og hans forudtilværelse. Dvæl ved det vidnesbyrd som verdens Genløser ejer. Han siger: »Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.« Åb. 22,16. Evangeliets tjenere side 300-301]
(58) Ved Queensland-lejrmødet i 1898, fik jeg instrukser til vore bibelarbejdere. Ved den nats syner var det som om at prædikanterne og arbejderne var til et møde, hvor der blev givet bibellektier. Vi sagde, "Vi har den Store Lærer hos os i dag," og vi lyttede interesserede til hans ord. Han sagde: Der ligger et stort arbejde foran jer på dette sted. I vil få brug for at overbringe sandhed i sin enkelhed. Bring folk til livets vande. Tal til dem om ting som angår deres nuværende og evige gode. Lad ikke jeres bibelstudier være af en tarvelig eller tilfældig slags. I alt hvad I siger, vid at I har noget, som er værd at bruge tid på at sige og det er værd for tilhørerne at bruge tid på at lytte. Tal om de ting som er absolut nødvendige, de ting som belærer, hvor hvert ord bringer lys. ret
(58) "Lær at møde folk hvor de er. Bring ikke emner, som vækker strid. Lad ikke jeres undervisning være at en karakter, der forvirrer tankerne. Få ikke folk til at bekymre sig over ting, som I måske forstår, men som de ikke ser, medmindre det er af vital betydning for sjælens frelse. Fremstil ikke skrifterne på en måde der ophøjer selvet og ansporer til forfængelighed hos den, som åbner ordet." ret
(58) Arbejdet for denne tid er at oplære studerende og arbejdere (59) til at behandle emner på en tydelig, seriøs og højtidelig måde. Der må ikke bruges unødig tid i dette store værk. Vi må ikke miste kendetegnet. Tiden er for kort for os til at vi skal begynde på at afsløre alt, der kan åbnes for folk. Evigheden vil blive pålagt at vi vil kende skrifternes længde, bredde, dybde og højde. For nogle sjæle er visse sandheder vigtigere end andre sandheder. Der er brug for dygtighed i jeres undervisning i bibelspørgsmål. Læs og studér Salme 40,7. 8; Joh. 1,14; 1.Tim. 3,16; Fil 2,5-11; Kol 1,14-17; Åb 5,11-14. ret
(59) Apostlen Johannes på øen Patmos fik åbenbaret de ting, som Gud ønskede at han skal give folk. Studér disse åbenbaringer. Her er der temaer, det er værd vi tænker over, store og omfattende lektier, som hele englehæren nu forsøger at bringe videre. Betragt Kristi liv og karakter og studér hans midlergerning. Her er uendelig visdom, uendelig kærlighed, uendelig retfærdighed, uendelig barmhjertighed. Her er dybder og højder, længder og bredter vi kan overveje. Utallige penne er blevet brugt til at fremstille Kristi liv, karakter og midlergerning for verden og dog har hvert menneske, som Helligånden har arbejdet i, overbragt dette tema i et lys, som er friskt og nyt. ret
(59) Vi ønsker at få folk til at forstå hvad Kristus er for dem og hvilke ansvar de kaldes til at acceptere hos ham. Som hans repræsentanter og vidner, behøver vi at komme til en fuld forståelse af de frelsende sandheder, gennem en erfaringsmæssig kundskab. ret
(59) Lær de store praktiske sandheder, der skal påtrykkes sjælen. Lær Jesu frelsende kraft, »i ham har vi forløsningen, (60) syndernes forladelse.« Kol.1,14. Det var ved korset at barmhjertighed og sandhed mødtes, at retfærdighed og sandhed kyssede hinanden. Lad enhver studerende og enhver arbejder studere dette igen og igen, så de fremstiller Herren korsfæstet blandt os og gøre det til et friskt emne for folk. Vis at Kristi liv åbenbarer en fuldstændig fuldkommen karakter. Lær at »alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« Joh.1,12. Sig det om og om igen. Vi må blive Guds sønner, medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge. Lad det blive kendt at alle, som antager Jesus Kristus og fastholder deres tillid fra begyndelsen til enden, vil blive Guds arvinger og medarvinger sammen med Kristus »til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, gemt i Himlene til jer, som i Guds kraft bliver bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.« 1.Pet.1,4.5. ret
(60) Den sidste advarsel
Den tredje engels budskab skal gives med kraft. Styrken i det første og andet budskabs proklamation skal forstærkes ved det tredje. I Åbenbaringen siger Johannes om den himmelske budbringer, som forener sig med den tredje engel: »Derefter så jeg en anden engel komme ned fra himmelen; han havde stor magt og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst.« Åb.18,1.2. Vi skal passe på at ikke give den tredje engels budskab på en så utydelig måde, at det ikke gør indtryk på folk. Så mange andre interesser bringes ind, at budskabet som bør proklameres med kraft, bliver tamt og stumt. Ved vore lejrmøder er der blevet gjort en fejltagelse. Sabbatsspørgsmålet er blevet berørt, men er ikke blevet fremstillet, som den store prøve for denne tid. Selvom menighederne bekender sig til tro på (61) Kristus, overtræder de den lov, som Kristus selv proklamerede fra Sinaj. Herren påbyder os: »Forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!« Es.58,1. Basunen skal give en bestemt lyd. ret
(61) Når I har en forsamling foran jer i kun to uger, så udset ikke sabbatsspørgsmålet efter at alt andet er bragt frem, i den tro at I derved baner vej for den. Opløft standarden - Guds bud og Jesu tro. Gør dette til et vigtigt tema. Gør det da, ved jeres stærke argumenter til endnu større kraft. Dvæl mere ved åbenbaringen. Læs, forklar og bestyrk dets lære. ret
(61) Vor krigsførelse er aggressiv. Enorme problemer er foran os, ja og lige over os. Lad vore bønner stige op til Gud, så de fire engle stadig må holde de fire vinde tilbage, så de ikke blæser for at skade eller ødelægge, før den sidste advarsel er blevet givet til verden. Lad os da arbejde i harmoni med vore bønner. Lad intet mindske denne tids sandheds kraft. Den nærværende sandhed skal være vor byrde. Den tredje engels budskab må udskille sig et folk fra kirkerne; et folk som vil tage ståsted på den evige sandheds platform. ret
(61) Vort budskab er et liv-eller-død budskab og vi må lade det syne som det er, Guds store kraft. Vi skal overbringe det, i hele dets kraftfulde styrke. Da vil Herren gøre den virkningsfuld. Det er vort privilegium at forvente store ting, endog Guds Ånds tilkendegivelse. Det er den kraft som vil overbevise og omvende sjælen.
(61) [De sidste dages farer er over os og i vort arbejde skal vi advare folk om den fare de er i. Lad ikke de højtidelige scener, som profetien har åbenbaret, være uberørte. Hvis vores folk er halvvågnede, hvis de forstår nærheden af begivenhederne skildret i Åbenbaringen, (62) ville en reformation blive udrettet i vore menigheder og mange flere ville tro budskabet. Vi har ingen tid at spilde; Gud kalder på os til at vogte os for sjæle som de der må give et regnskab. Fremskynd nye principper og fyld op med den knivskarpe sandhed. Det vil være som et tveægget sværd. Men vær ikke for hurtig til at diskutere. Der vil blive tider hvor vi stadig må stå og se Guds frelse. Lad Daniel tale, lad Åbenbaringen tale, hvad der er sandt. Men fra hvilken side emnet end overbringes, opløft Jesus som håbets midtpunkt, »Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne.« Åb 22,16 Vejledning for prædikanter side 118] ret
(62) Lovprisningsmøder
Der bør være sang- og instrumentalmusik til vore lejrmødegudstjenester. Musikinstrumenter blev brugt til religiøse ceremonier i gamle tider. Gudsdyrkerne priser Gud på harpe og citar og musik bør have sin plads til vore gudstjenester. Det vil øge interessen. Og der bør være et lovsangsmøde hver dag, en enkel taksigelsestjeneste for Gud. Der vil være meget mere styrke ved vore lejrmøder, hvis vi havde en sand fornemmelse af Guds godhed, barmhjertighed og langmodighed og hvis der flød meget mere lovprisning ud fra vore læber, til at ære og forherlige hans navn. Vi må opelske mere sjælevarme. Herren siger: »Den, der ofrer taksigelse, ærer mig; den, der agter på vejen, lader jeg se Guds frelse.« Sal.50,23. ret
(62) Det er Satans gerning at tale om det som angår ham selv og han glæder sig ved at få mennesker til at tale om hans kraft, om hans gerninger gennem menneskebørnene. Tillader man en sådan tale, bliver man nedtrykt, gnaven og ubehagelig. Vi kan blive forbindelseskanaler for Satan, hvor igennem der flyder ord, som ikke bringer solskin til noget hjerte. Men lad os beslutte os for, at sådan (63) skal det ikke være. Lad os beslutte os for at ikke være kanaler, som Satan bringer tungsindighed og ubehagelige tanker igennem. Lad vore ord ikke være en duft af død til død, men en duft af liv til liv. ret
(63) I de ord vi siger til folk og i de bønner vi sender, ønsker Gud at give os et umiskendeligt bevis for at vi har åndeligt liv. Vi nyder ikke til fulde den velsignelse, som Herren har beredt for os, fordi vi ikke beder i tro. Hvis vi ville udvise tro på den levende Guds ord, ville vi få de rigeste velsignelser. Vi vanærer Gud ved vor manglende tro; derfor kan vi ikke videregive liv til andre, ved fremførelse af et levende og opløftende vidnesbyrd. Vi kan ikke give hvad vi ikke har. ret
(63) Hvis vi vil vandre ydmygt med Gud, hvis vi vil arbejde i Kristi ånd, vil ingen af os bære på tunge byrder. Vi skal lægge dem på den store Byrdebærer. Da kan vi forvente sejre i Guds nærhed, i samkvem med hans kærlighed. Lejrmødet bør være en kærlighedsfest fra begyndelse til afslutning, fordi Guds nærvær er hos sit folk. ret
(63) Hele himlen er interesseret i vor frelse. Guds engle, tusinde på tusinde og titusinde gange titusinde, er hvervet til at tjene dem, som skal arve frelse. De bevogter os mod ondt og tilbageholder mørkets magter, som forsøger at ødelægge os. Har vi ikke grund til at være taknemmelig for hvert øjeblik, også taknemmelig når der er tilsyneladende vanskeligheder på vor stivej? ret
(63) Herren selv er vor hjælper. »Jubl, du Zions datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter!« »I dig er Herren din Gud, en helt, som Frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festens dag.« Zef.3,14.17. Dette er (64) det vidnesbyrd, Herren ønsker at frembære for verden. Hans pris bør til stadighed være i vore hjerter og på vore læber. ret
(64) Et sådant vidnesbyrd vil have en indflydelse på andre. Idet vi forsøger at vende mennesker fra deres selvforkælelse for at kan blive lykkelige, må vi vise dem at vi har noget bedre end det som de søger. Da Jesus talte med den samaritanske kvinde, irettesatte han hende ikke for at ville drage vand fra Jakobs brønd, men han gav noget, af langt større værdi. I sammenligning med Jakobs brønd, gav han de levende vandes kildeudspring. »Hvis du kendte Guds gave,« sagde han, »og vidste, hvem det er, som siger til dig: »Giv mig noget at drikke!« så bad du ham og han gav dig levende vand!« .... »Enhver, som drikker af dette vand, vil tørste igen, men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.« Joh.4,10-14. ret
(64) [Menigheden trænger til den nye, levende erfaring, som medlemmer, der plejer dagligt samfund med Gud, fører med sig. Tørre og forslidte vidnesbyrd og bønner uden Kristus, som det centrale, er ikke nogen hjælp for de tilstedeværende. Hvis hver eneste, som giver sig ud for at være et Guds barn, var fuld af tro og lys og liv, hvilket herligt vidnesbyrd ville da ikke blive aflagt for de mennesker, der kommer for at høre sandheden! Og hvor mange sjæle ville ikke blive vundet for Jesus! I Mesterens Tjeneste side 254] ret
(64) Forsøg på vækkelse
[Ved vore lejrmøder gøres der alt for små anstrengelser for at opvække. Herren søges for lidt. Der burde være vækkelsesmøder fra begyndelsen til afslutningen af mødeserien. Der bør gøres de mest beslutsomme anstrengelser for at opvække folk. Lad alle mærke at I er seriøse, fordi I har et vidunderligt budskab fra (65) himlen. Fortæl dem at Herren kommer til dommen og at hverken konger, herskere, rigmænd eller indflydelse vil nytte, for at afværge domme, der snart falder. Ved hvert mødes afslutning, bør der spørges efter beslutninger. Hold fast ved de interesserede, indtil de er stadfæstede i troen. ret
(65) Vi må tale om sandheden både privat og offentligt, idet vi fremholder ethvert argument og indtrængende bruger alle tungtvejende motiver, for at drage mennesker til den opløftede Frelser - på det grusomme kors. Gud ønsker at ethvert menneske skal opnå det evige liv. Mærk dig, hvor indtrængende det lyder gennem hele skriften, for at få mænd og kvinder til at komme til Kristus og fornægte det begær og den lidenskab, som fordærver mennesket. Vi må indtrængende råde dem til at se på Jesus og tage imod hans selvfornægtende liv og offer Vi må vise, at vi forventer at de vil glæde Kristi hjerte ved at bruge alle hans gaver og derved ære hans navn.] ret
(65) Mange som kommer til mødet er trætte og byrdebetyngede. De føler sig ikke sikre i deres religiøse liv. Disse, som er trængte og mangler hvile i ånd, bør have anledning til at finde hjælp. Efter en prædiken bør de - som ønsker at følge Kristus - indbydes til at markere deres ønske. Indbyd alle, som ikke er mættede, at de beredes til Kristi komme og alle som føler sig bebyrdede og nedtyngede, til at selv komme frem. Lad dem, som er åndeligsindede, tale med disse sjæle. [Benyt megen tid til bøn og grundig undersøgelse af bibelen. Lad alle tilegne sig troens virkelige grundsætninger i deres egen erfaring, ved at tro på, at Helligånden vil blive tildelt dem, fordi de virkelig hungrer og tørster efter retfærdighed. Vis dem, hvordan de overgiver sig til Gud, hvordan de finder troen og hvordan de kan gøre krav på (66) løfterne. Giv udtryk for Guds dybe kærlighed ved opmuntring og forbøn. ret
(66) Der må kæmpes meget mere med Gud for menneskers frelse. Giv aldrig op, men arbejd uegennyttigt og beslutsomt. Nød folket til at komme til Lammets bryllupsfest. Ved mere bøn, tro og modtagelse, må vi samarbejde mere med Gud.] ret
(66) Der er den mest bedrøvende ligegyldighed og forsømmelse til den store frelse. De uforsigtige må vækkes op, ellers er de fortabt. Eftersom Gud har givet sin egen Søn for at frelse den skyldige synder, vil han, ved sine agenter, modarbejde de menneskelige og sataniske redskaber, der er forenet i at ødelægge sjælen. [Herren har skabt alle muligheder for at åbenbare den opløftede Frelser for syndere. Selv om de er døde i deres overtrædelser og synder, må deres opmærksomhed vækkes ved forkyndelsen af Jesus og ham korsfæstet] [Mennesker må overbevises om syndens ondskab. Overtrædernes forstand må oplyses. Alle, som er blevet draget til Kristus, må fortælle historien om hans kærlighed. Enhver, som selv har erfaret Kristi forvandlende kraft i sit liv, må gøre alt, hvad der er muligt, i Herrens navn. Kristus alene side 121, 177-178] ret
(66) [Offerets ufattelige værdi viser syndens umådelige ondskab og hvad der er nødvendigt for at vi kan blive frelst. Gud kunne have fjernet den besmittede plet fra sit skaberværk ved at feje synderen væk fra jordens overflade. Men »således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Hvorfor søger så ikke alle, som bekender sig til at elske Gud, at fortælle naboer og bekendte, at de ikke længere må tilsidesætte denne mægtige frelse? ret
(66) Kristus hengav sig til en forsmædelig, kvalfuld død (67) og beviste sin sjæls møje for at frelse det fortabte. Oh, Kristus kan, Kristus er villig og Kristus længes efter at frelse alle, der kommer til ham! Tal med mennesker i nød og få dem til at se hen til Jesus på korset, hvor han døde for at gøre tilgivelsen mulig. Tal til synderen af dit eget hjerte, overstrømmende af Kristi ømme, medlidende kærlighed. Lad det ske i dyb alvor, men der må aldrig høres en skarp, højrøstet stemme fra den, der søger at få et menneske til at se og leve. Først må du selv være helt overgivet til Gud. Dit hjerte må knuses, idet du ser på vor Talsmand i himmelen. Da kan du tale mildt og behersket med angrende syndere, som én der forstår kraften i den genløsende kærlighed. Bed med disse sjæle, før dem ved troen til korsets fod. Vis dem, at du forstår dem og vil deres bedste. Hvor du end er, så fæst troens øje på Jesus, den store Syndbærer. Få dem til at se bort fra deres egen synd og fattigdom og se hen til Frelseren og sejren er vundet. De ser for deres egne øjne det Guds Lam, der bærer verdens synd. De ser vejen og sandheden og livet. Retfærdighedens sol kaster sine klare stråler ind i hjertet. Den genløsende kærligheds kildevæld strømmer ind til den udtørrede og tørstige sjæl og synderen er frelst for Jesus Kristus. ret
(67) Kristus korsfæstet, lad dette være emnet for tale, bøn og sang og det vil knuse og vinde menneskehjerter. Dette er den Guds visdom, der vinder sjæle for Kristus.] Formelle, bestemte talemåder, fremstillingen af blot argumenterede emner, yder kun lidt godt. [Når Guds ømme og milde kærlighed råder i arbejdernes hjerter vil det kunne mærkes af dem, de arbejder for. Sjæle tørster efter livets vand. Vær ikke som tomme cisterner! Når du åbenbarer Kristi kærlighed for dem, vil du kunne lede de hungrende og tørstende til Jesus og han vil skænke dem livets brød og frelsens vand. samme s 121-122] ret
(68) Personligt arbejde
(68) Herrens tjenere må ikke blot forkynde ordet fra talerstolen, men må i personlig kontakt med folk. Når der gives en prædiken, sås den dyrebare sæd. Men hvis der ikke gøres personlige anstrengelser for at opdyrke jorden, slår frøene ikke rod. Hvis hjertet ikke blødgøres og underlægges af Guds Ånd, er meget af prædikenen gået tabt. Læg mærke til dem i forsamlingen, som lader til at være interesserede og tal med dem efter gudstjenesten. Nogle få ord i privat samtale, vil ofte gøre mere godt, end hele prædikenen har gjort. Spørg efter hvordan emnerne er for tilhørerne, om tingene står klart for dem. Vis venligt og høfligt, at du interesserer dig for dem og bekymre dig for deres sjæle. Mange er kommet til at tro at vi, som et folk, ikke tror på omvendelse. Når vi appellerer dem til at komme til Kristus, vil hjerterne blive blødgjorte og fordomme vil fejes bort. ret
(68) Bibelstudier
[Hvor det praktisk lader sig gøre, skulle hvert vigtigt foredrag efterfølges af et bibelstudium. Her kan man anvende de punkter som har været fremholdt, der kan stilles spørgsmål og rigtige anskuelser indprentes. Der bør anvendes mere tid til tålmodig undervisning for folket og gives dem anledning til at udtale sig. Det er undervisning menneskene trænger til, linje på linje og bud på bud. ret
(68) Der bør holdes særskilte møder for dem som er i færd med at fatte interesse for de fremholdte sandheder og som behøver undervisning. Til disse møder, burde man indbyde folk og alle, både troende og vantro, bør få anledning til at stille spørgsmål om punkter (69) som de ikke forstår. Giv alle en anledning til at omtale deres vanskeligheder; for vanskeligheder vil de møde. Giv dem anledning til at se at der i alle prædikener og i alle bibelstudier påvises et tydeligt »Så siger Herren« for hvert punkt i den tro og de lærdomme vi fremholder. Evangeliets tjenere side 301] ret
(69) [Dette var Kristi undervisningsmetode. Folket spurgte om meningen med det, han sagde til dem. Han var altid rede til at forklare sine ord for dem, der ydmygt søgte efter lys. Men Kristus opmuntrede ikke til kritik eller kværuleren og det må vi heller ikke. Hvis nogen forsøger at fremprovokere en diskussion om et omstridt trospunkt, så sig blot, at mødet ikke er berammet til det formål. ret
(69) Hvis du besvarer spørgsmål, må du sikre dig, at tilhørerne har forstået og anerkendt, at det er besvaret. Forlad ikke emnet ved at sige, at de kan gentage spørgsmålet en anden gang. Prøv dig frem og få fornemmelsen af, hvad du har opnået. Kristus alene side 177] ret
(69) Til sådanne møder kan dem som forstår budskabet, stille spørgsmål som vil bringe lys over sandhedspunkter. Men nogle kan ikke have visdom til dette. Når nogen stiller nogle spørgsmål, der kun forvirrer og sår tvivlens frø, bør de få råd om at afholde sig fra sådanne spørgsmål. Vi må lære hvornår vi skal tale og hvornår vi skal tie, lære at så troens frø og sende lys, ikke mørke. ret
(69) Et ord i rette tid
Dem som har et bønnelig sind, vil kunne tale i rette tid, til dem som kommer inden for deres indflydelsessfære; for Gud vil give visdom hvorved de kan tjene Herren Jesus. »Thi visdom kommer i dit hjerte og kundskab er liflig for din sjæl; kløgt skal våge over dig, indsigt være din vogter.« Ordsp.2,10.11. Du vil åbne din mund med visdom og i din tunge vil venlighedens lov være. ret
(70) (70) Hvis dem, som hævder at være kristne vil give agt på Kristi ord, vil alle som kommer i kontakt med dem, anerkende at de har været hos Jesus og har lært af ham. De vil repræsentere Kristus og evige sager vil være deres tema. Evighedens realiteter vil bringes nær. De vil våge over sjæle, som de der må aflægge regnskab. Dette betyder meget mere, end mange lader til at tro. Det betyder at gå ud og lede efter det fortabte får. ret
(70) Fondsstøtte
Ingen skal tjene på lejrmøder, skønt det største antal mennesker kan nås. Der skal indføres fonde og oprejse midler til forskellige velgørenhedsformål, som i øvrig er så talrige. Guds arbejde i ordets tjeneste, sandhedsforkyndelsen i regionerne derude, de store interesser i undervisningsarbejdet på nye marker og oprettelsen af sanatorier i forbindelse med evangelietjenestens arbejde - dette er de ting, folk bør præsenteres for ved vore lejrmøder. ret
(70) Resultater af lejrmødearbejde
Et stort arbejde skal udrette ved vore lejrmøder. Herren har æret disse samlinger på en særlig måde, som han kalder for "hellige sammenkaldelser". Til disse møder kom tusindvis folk, mange blot af nysgerrighed for at se og høre noget nyt. Men når de hører sandhedens budskab og kommer i kontakt med dem, som tror den, gør det indtryk på dem. De ser at dette folk ikke er, hvad de har fået beskrevet. Fordomme, modstand og ligegyldighed fejes bort og de lytter med oprigtig interesse til det talte ord. ret
(70) [Herren har tilhængere i alle kirkesamfund. De har endnu ikke hørt de specielle (71) afgørende sandhedspunkter under forhold, der fik dem til at se alvoren i dette budskab. De har derfor ikke afbrudt deres forbindelse med Gud ved at forkaste sandheden. Der er mange, som trofast har fulgt det lys, der faldt på deres vej. De hungrer efter at få større kendskab til Guds veje og midler Alle vegne er der mennesker som ser op mod himmelen med længsel. Bønner tårer og spørgsmål stiger op fra sjæle, der længes efter lys, nåde og Helligånden. Mange står lige ved grænsen til Guds rige og venter kun på at blive lukket ind. ret
(71) Efterhånden som Kristi lære og bibelens letfattelige sandheder bliver fremholdt, ser de lyset og glæder sig over det. Deres bekymringer forsvinder for sandhedens lys som duggen for morgensolen. Deres forståelse af bibelens lære øges og de ser Gud repræsenteret ved Kristus og noget af dybden, bredden og højden af de åndelige hemmeligheder som de aldrig før havde fattet, da de kun kan illustreres ved en kristelig karakter. ret
(71) Mange af dem, der ikke har forbindelse med en menighed og som tilsyneladende er helt upåvirket af Guds krav, er ikke af hjertet så ligegyldige, som de giver udseende af. Selv de mest gudløse har stunder da regnskabet tynger og hvor de længes efter noget, de ikke har. I alle mindre og større byer er der mange, der aldrig kommer til gudstjeneste, men en hel del af dem føler sig tiltrukket af friluftsmøder. Mange af dem er syndens slaver, hjælpeløse ofre for dårlige vaner. Mange bliver overbevist og omvendt. Når de i tro griber Guds løfte om syndstilgivelse, brydes vanens magt. De afstår fra syndige laster og glæder sig som Guds døtre og sønner over den frihed, Kristus har frigjort dem til.] Dette skal ske ved alle vore lejrmøder. [Kristus alene side 309-310]