Vidnesbyrd for menigheden bind 6 kapitel 40fra side321

tilbage

Kolportøren er en evangelisk arbejder

(321)  (321) Den forstandige, gudfrygtige, sandhedskærlige kolportør bør respekteres, for han beklæder en lignende stilling som en evangeliets forkynder. Mange af vore unge prædikanter og de, der bereder sig til prædikegerningen, ville, om de var virkelig omvendte, udrette meget godt ved at arbejde i kolportagen. Og ved at opsøge mennesker og vise dem vore skrifter ville de få en erfaring, som de ikke kan opnå blot ved at prædike. Når de gik fra hus til hus, kunne de samtale med folk og sprede Kristi livs vellugt. Ved således at søge at bringe velsignelsen til andre ville de selv blive velsignet. De ville opnå en erfaring i tro, deres kendskab til skriften ville i høj grad forøges og de ville stadig lære, hvorledes de kunne vinde sjæle for Kristus. ret

(321)  Alle vore prædikanter burde vænne sig til at medbringe bøger, som de kunne afhænde, hvor som helst de færdes. Overalt, hvor en prædikant kommer, kan han efterlade en bog hos den familie, han bor hos, enten ved at sælge eller forære dem en. Meget sådant arbejde blev udført i budskabets første tid. Prædikanter virkede som kolportører og de midler, som de erhvervede ved salg af disse bøger anvendte de til sagens fremme på steder, hvor der trængtes til hjælp. Disse arbejdere kan tale med indsigt og erfaring om denne arbejdsmetode. ret

(321)  Lad ingen tænke, at det er nedsættende for en prædikant at beskæftige sig med kolportage som et middel til at bringe sandheden ud til folket. Ved at udføre denne gerning arbejder han på samme måde som apostelen Paulus, der siger: »I ved selv, hvordan min færd iblandt jer var hele tiden lige fra den første dag, jeg kom her til provinsen Asien: hvordan jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og (322) prøvelser, som jødernes efterstræbelser har voldt mig. I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn; både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og troen på vor Herre Jesus.« Apg. 20,18-21. Den veltalende Paulus, for hvem Gud åbenbarede sig på en så underfuld måde, gik fra hjem til hjem i al åndens ydmyghed og under mange tårer og prøvelser. ret

(322)  Alle, som ønsker en anledning til at udføre virkeligt missionsarbejde og som uden forbehold overgiver sig til Gud, vil i kolportørgerningen finde anledning til at tale om mange ting vedrørende det tilkommende evige liv. Den erfaring, de således vinder, vil være af den største værdi for dem, der bereder sig til prædikegerningen. Det er Guds hellige Ånds ledsagelse, der bereder arbejdere, både mænd og kvinder, til at blive hyrder for Guds hjord. Når de fastholder den tanke, at Kristus er deres ledsager, vil de føle en hellig ærefrygt, en helliget glæde midt under alle deres tunge erfaringer og prøvelser. Mens de arbejder, vil de lære at bede. De vil oplæres i tålmodighed, godhed, venlighed og hjælpsomhed. De vil udvise sand kristelig høflighed, idet de erindrer at Kristus, deres ledsager, ikke kan bifalde hårde, uvenlige ord eller følelser. Deres ord vil være rene. Talens gave vil blive betragtet som et kosteligt talent, der er overdraget dem som et lån til udførelse af en høj og hellig gerning. Den menneskelige medarbejder vil lære, hvorledes han skal være en fremstilling af den guddommelige Ledsager, der er hos ham. For det usynlige, hellige væsen vil han udvise agtelse og ærbødighed, fordi han bærer hans åg og bliver undervist om hans hellige, rene veje. De vil blive udrustet med kraft til at iklæde sandhedens budskab en helliget skønhed. ret

(323)  (323) Nogle egner sig til en kolportørs gerning og kan udrette mere ved dette arbejde end ved at prædike. Dersom Kristi Ånd bor i deres hjerter, vil de finde anledning til at fremholde hans ord for andre og lede tankerne hen til de særskilte sandheder for denne tid. Mænd, som er skikkede dertil, optager dette arbejde; men en eller anden uforstandig prædikant smigrer dem med, at deres evner burde anvendes i prædikegerningen i stedet for i kolportørarbejdet. Således påvirkes de til at skaffe sig bevilling til at prædike og ofte ledes de, der kunne være blevet uddannet til netop dette gode missionsarbejde at besøge hjemmene, tale med familierne og bede sammen med dem, bort fra deres gerning, som de særlig egnede sig til, for at blive dårlige prædikanter og det felt, hvor så meget arbejde er påkrævet og hvor så meget godt kunne udrettes, bliver forsømt. ret

(323)  Ordets forkyndelse er det middel, ved hvilket Herren har bestemt, at hans advarende budskab skal lyde til verden. I skriften fremstilles den trofaste lærer som en hyrde for Guds hjord. Han skal respekteres og hans arbejde påskønnes. Det sande sundhedsarbejde er fast knyttet til prædikegerningen og kolportørarbejdet skal være en del af både sundheds-, missions- og prædikegerningen. Til dem, der beskæftiger sig med dette arbejde, ønsker jeg at sige. Når du besøger folk, så fortæl dem, at du er en evangelisk arbejder og at du elsker Herren. ret

(323)  Tag ikke ind på et hotel, men søg logi i et privat hjem og stift bekendtskab med familien. Kristus såede sandhedens sæd overalt hvor han var og som hans efterfølger kan du vidne for Mesteren og udføre en højst dyrebar gerning ved arnen. Ved således at komme i nær berøring med dine medmennesker vil du ofte træffe nogle, som er syge og modløse. Hvis du holder dig nær til Kristus og bærer hans åg, vil du hos ham daglig lære, hvordan du kan bringe fredens og trøstens (324) budskab til de sørgende og skuffede, de bedrøvede og dybt nedbøjede. Du kan henvise de modløse til Guds ord og lægge de syge frem for Herren i bøn. Tal til Kristus i dine bønner, som du ville tale til en betroet, højt elsket ven. Bevar en stilfærdig, værdig og venlig optræden som et Guds barn. Dette vil blive påskønnet. ret

(324)  Kolportører burde være i stand til at give undervisning angående syges behandling. De burde kende de enkle metoder for fysiske behandlinger. Derved vil de kunne virke som lægemissionærer og hjælpe lidende både legemligt og sjæleligt. Et sådant arbejde bør nu udføres i alle dele af verden. Så ville skarer af mennesker kunne få velsignelse ved Guds tjeneres bønner og undervisning. ret

(324)  Vi trænger til at indse kolportørgerningens betydning som ét af de store midler til at finde dem, som er i fare og føre dem til Kristus. Man bør aldrig forbyde kolportører at tale om Kristi kærlighed, at fortælle om deres erfaringer i Mesterens tjeneste. De bør have frihed til at tale eller bede med dem, der vækkes. Den enkle beretning om Kristi kærlighed til menneskene vil åbne døre for dem endog i ikke-troendes hjem. ret

(324)  Når kolportøren besøger folk i deres hjem, vil han ofte have anledning til at læse for dem fra bibelen eller fra bøger, der fremholder sandheden. Når han træffer mennesker, som søger efter sandhed, kan han holde bibellæsninger med dem. Disse bibellæsninger er netop hvad folk behøver. I sin tjeneste vil Gud bruge dem, der viser en dyb interesse for fortabte sjæle. Gennem dem vil han skænke lys til andre, som er rede til at tage imod undervisning. ret

(324)  En kolportør kan være nidkær, men uden forståelse. Som følge af mangel på kundskaber (325) og på grund af stærk tilbøjelighed til at optræde som prædikanter og teologer, har det undertiden været nødvendigt at bede kolportører om at holde sig inden for visse grænser. Når Herrens røst kalder: »Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?« påvirker Helligånden hjerter til at svare: »Her er jeg, send mig!« Es.6,8. Men husk, at det glødende kul fra alteret, først må berøre jeres læber. Da vil de ord, I taler, være kloge og hellige ord. Da vil I få visdom til at vide, hvad I skal sige og hvad I skal lade være usagt. I vil ikke prøve på at give det udseende af, at I er teologer. I må være forsigtige for ikke at opvække en stridslyst eller fremkalde fordom ved at bringe omstridte lærdomspunkter på bane. I vil finde nok at tale om, som ikke vil vække modstand, men som vil oplade hjertet for at ønske en dybere kundskab om Guds ord. ret

(325)  Herren ønsker, at I skal være sjælevindere. Selv om I ikke skal påtvinge folk lærdomspunkter, bør I dog altid være rede til at forsvare jer »over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer, dog med sagtmodighed og frygt«. 1.Pet. 3,15. Hvorfor frygt? Frygt for, at jeres ord skulle smage af selvgodhed, at der skulle blive sagt ubetænksomme ord, at ord og opførsel ikke skulle være efter Kristi lignelse. Vær fast forenet med Kristus og fremhold sandheden, som den er i ham. Beretningen om forsoningen kan ikke undgå at røre hjerter. Når I lærer Kristi sagtmodighed og ydmyghed, vil I vide, hvad I skal sige til folk; for Helligånden vil fortælle jer, hvilke ord I skal tale. De, der indser nødvendigheden af at holde hjertet under Helligåndens kontrol, vil kunne så den sæd, der spirer til evigt liv. Dette er kolportør-evangelistens gerning. Vejl f menigh bd. 2 side 440-446]

------------
ret

næste kapitel