(329) (329) [Kolportørgerningens betydning står altid for mig. Der har i den senere tid ikke været lagt den energi i dette arbejde, som de kolportører, der gjorde det til deres specialitet. Kolportører er blevet kaldet bort fra deres evangeliske virksomhed for at optage andet arbejde. Dette er ikke som det burde være. Mange af vore kolportører kan, hvis de i sandhed er omvendte og gudhengivne, udrette mere i denne arbejdsgren end i nogen anden for at bringe sandheden for denne tid ud til menneskene. ret
(329) Guds ord viser at enden er nær. Verden skal advares og vi skal som aldrig før være Kristi medarbejdere. Den opgave at advare er blevet overladt til os. Vi skal være lysbærere i verden og bringe andre det lys, vi modtager fra Den store Lysbærer. Alle menneskers ord og gerninger skal prøves. Lad os ikke nu sakke bagud. Hvad der skal gøres for at advare verden må gøres ufortøvet. Lad ikke kolportørvirksomheden sygne hen. Lad de bøger, der indeholder lyset vedrørende den nærværende sandhed, blive bragt ud til så mange som muligt. ret
(329) Formanden i vore konferenser og andre i ansvarsfulde stillinger har en pligt at varetage i denne sag, for at de forskellige grene af vor virksomhed bliver skænket lige stor opmærksomhed. Kolportører bør uddannes og oplæres til at udføre dette arbejde, der kræves for at kunne sælge de bøger om den nærværende sandhed, som verden behøver. Der er brug for mænd med en dyb kristelig erfaring, mænd med et ligevægtigt sind, stærke, godt uddannede mænd, til at optage denne gerning. Til at tage fat på kolportørarbejdet ønsker Herren mænd, som er duelige til at oplære andre og som kan vække unge mænd og kvinder til at fatte interesse for denne (330) sag og få dem til at tage fat på arbejdet med bøger og udføre det med held. Nogle har det talent og den uddannelse og erfaring, der ville dygtiggøre dem til at oplære de unge i kolportørvirksomheden på en sådan måde, at der kunne udrettes langt mere end der nu bliver gjort. ret
(330) De, der har opnået en erfaring i dette arbejde, har en særlig pligt at udføre med at undervise andre. Uddan, uddan, uddan unge mænd og kvinder til at sælge de bøger, som Herren ved sin Hellige Ånd har bevæget sine tjenere til at skrive. Gud ønsker, at vi med troskab uddanner dem der antager sandheden, så at der må være en hensigt med deres tro og at de må kunne arbejde forstandigt på Herrens måde. Lad de uerfarne komme i forbindelse med erfarne arbejdere, så de må kunne lære hvordan man skal arbejde. Lad dem alvorligt søge Gud. Sådanne kan gøre en god gerning i kolportagen, hvis de vil adlyde disse ord: »Giv agt på dig selv og på undervisningen.« 1.Tim.4,16. De, som i deres liv viser, at de i sandhed er omvendte og som optager kolportørgerningen, vil få at se, at den er den bedste forberedelse til andre grene af missionsarbejdet. ret
(330) Hvis de, der kender sandheden, ville efterleve den, ville der blive fundet metoder til at nå menneskene, hvor de er. Det var Guds forsyn, der i den kristne menigheds første tid spredte de hellige og sendte dem bort fra Jerusalem ud til mange dele af verden. Kristi disciple forblev ikke i Jerusalem eller i de nærliggende byer, men de drog ud uden for deres eget lands grænser til de stærkt befærdede steder, hvor de søgte efter de fortabte for at kunne lede dem til Gud. I dag ønsker Gud at se sit værk udført på mange steder. ret
(330) Vi må ikke gøre vore brødre modløse og svække deres hænder, således at det arbejde, Gud ønsker at udføre (331) gennem dem, ikke bliver gjort. Lad ikke for megen tid blive anvendt til at udruste mænd til at gøre missionsarbejde. Undervisning er nødvendig, men lad alle huske, at Kristus er den store lærer og kilden til al sand visdom. Lad unge og gamle hellige sig til Gud, tage fat på arbejdet, gå fremad og vokse i ydmyghed under Helligåndens ledelse. Lad dem, der har været i skole, drage ud på feltet og gøre en praktisk anvendelse af de kundskaber, de har tilegnet sig. Dersom kolportører vil gøre dette og gøre brug af den duelighed Gud har givet dem, medens de søger råd hos ham og forener bogsalget med personligt arbejde for mennesker, vil deres evner vokse ved øvelse og de vil få mange praktiske erfaringer, som det ikke var muligt for dem at få i skolen. Den uddannelse, man tilegner sig på denne praktiske måde, kan med rette kaldes den højere uddannelse. ret
(331) Der gives ingen større gerning end evangelisk kolportørarbejde; for den indbefatter udførelsen af de højeste moralske pligter. De, der beskæftiger sig med denne gerning, trænger altid til at være under Guds Ånds ledelse. Der må ingen selvophøjelse være. Hvad har nogen af os, som vi ikke modtog fra Kristus? Vi må elske som brødre og åbenbare vor kærlighed ved at hjælpe hinanden. Vi må være medlidende og høflige. Vi må slutte os sammen og handle i samdrægtighed. Kun de, der efterlever Kristi bøn og gennemfører den i det praktiske liv, vil bestå i den prøve, der skal komme over hele verden. De, som ophøjer selvet, stiller sig under Satans magt og bereder sig til at antage hans forførelser. Herrens ord til sit folk er, at vi skal løfte banneret højere og højere. Dersom vi lyder hans stemme, vil han samarbejde med os og vore bestræbelser vil krones med held. I vort arbejde vil vi få rige velsignelser fra det høje og samle os skatte ved Guds trone. ret
(331) Om vi blot vidste, hvad vi har i vente, ville vi ikke være så (332) nølende i Herrens gerning. Vi lever i rystelsens tid, den tid, da alt, som kan rystes, vil blive rystet. Herren vil ikke undskylde dem, der kender sandheden, hvis de ikke i ord og gerning adlyder hans befalinger. Hvis vi ikke gør nogen bestræbelse for at vinde sjæle til Kristus vil vi blive holdt ansvarlige for det arbejde, vi kunne have gjort, men ikke gjorde på grund af vor åndelige træghed. De, der tilhører Herrens rige, må arbejde alvorligt for sjæles frelse. De må gøre deres del for at binde vidnesbyrdet til og forsegle loven hos disciplene. ret
(332) Herren har til hensigt, at det lys han har givet om skriften, skal skinne med klare, lysende stråler og det er vore kolportørers pligt, at gøre en kraftig og forenet anstrengelse for, at Guds hensigt kan blive fuldbyrdet. Et stort og betydningsfuldt arbejde ligger foran os. Sjælefjenden forstår dette og han bruger ethvert middel som han råder over, for at overtale kolportøren til at gå over til et andet arbejde. Dette forhold bør ændres. Gud kalder kolportørerne tilbage til deres arbejde. Han kalder på frivillige, som vil sætte alle deres kræfter og al deres oplysning ind i virksomheden og hjælpe til, hvor som helst der er anledning. Mesteren opfordrer enhver til at udføre den del, der er ham betroet i overensstemmelse med hans evner. Hvem vil efterkomme kaldet? Hvem vil gå ud og i Kristi visdom og nåde og kærlighed arbejde for dem, som er nær ved og for dem, som er langt borte? Hvem vil opofre magelighed og fornøjelser for at drage ud til steder, hvor vildfarelse, overtro og mørke råder, arbejde alvorligt og ihærdigt, tale sandheden i enfoldighed og bede i tro og udføre arbejde fra hjem til hjem? Hvem vil i denne tid gå uden for lejren, gennemtrængte af Helligåndens kraft, bære forsmædelsen for Kristi skyld, oplade skriften for folk og kalde dem til omvendelse? ret
(332) Gud sine arbejdere i alle aldre. Tidens krav besvares derved, at den rette mand fremstår. Når derfor (333) den guddommelige stemme råber: »Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?" vil svaret komme: "Her er jeg, send mig!« Es.6,8. Lad alle, der udfører et virkningsfuldt arbejde på kolportørfeltet, føle i deres hjerter, at de udretter Herrens gerning ved at virke for sjæle, som ikke kender sandheden for denne tid. De lader advarselens toner lyde på gader og stræder for at berede et folk for Herrens store dag, som så snart vil komme til vor verden. ret
(333) Vi har ingen tid at spilde. Vi må opmuntre til dette arbejde. Hvem vil nu gå ud med vore skrifter? Herren gør hver mand og kvinde, som vil samarbejde med guddomskræfter, skikket til gerningen. Alt, hvad der kræves af talent, frimodighed, udholdenhed, tro og taktfuldhed, vil komme til den, der tager rustningen på. Et stort arbejde skal udføres i verden og menneskelige redskaber vil visselig imødekomme kravet. Verden skal høre advarselen. Når kaldet kommer: »Hvem skal jeg sende og hvem vil gå bud for os?« Send så svaret tilbage, klart og tydeligt: »Her er jeg, send mig!« Vejl f menigh bd. 2 side 447-450]
(333) »Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge dele er lige gode.« Prædik.11,6.
(333) [Valg af kolportører Nogle egner sig bedre end andre til at udføre et bestemt arbejde; derfor er det ikke rigtigt at mene, at enhver kan blive kolportør. Nogle har ingen betingelse for denne gerning; men de skal ikke derfor betragtes som troløse eller uvillige. Herren er ikke urimelig i sine krav. Menigheden er som en have, hvor der er en mangfoldighed af forskellige blomster, (334) hver med sine ejendommeligheder. Skønt de alle måske adskiller sig fra hinanden i mange henseender, har dog enhver sin egen værdi.
(334) Gud venter ikke, at enhver iblandt hans folk med deres forskelligartede natur skal være skikket til enhver og hvilken som helst plads. Vi må ikke glemme, at der er forskellige hverv. Det er intet menneskes opgave at foreskrive et andet menneske dets arbejde i strid med dets egen overbevisning om pligt. Det kan være berettiget at give råd og foreslå planer; men det bør stå enhver frit at søge vejledning hos Gud, som han tilhører og som han tjener.
(334) En forberedelse til prædikegerningen Nogle mænd, som Gud kaldte til prædikevirksomheden, er først gået ud som kolportører. Jeg er blevet underrettet om, at dette er en fortrinlig forberedelse, dersom det er deres hensigt at sprede lys og bringe Guds ords sandheder umiddelbart ind i hjemmets kreds. Under samtale vil der ofte åbne sig udvej for dem til at tale om bibelens religion. Hvis arbejdet bliver optaget, som det bør, vil familier blive besøgt, arbejderne vil vise forståelse og kærlig omsorg for sjæle og meget godt vil blive følgen deraf. Dette vil være en ypperlig erfaring for enhver, der har prædikegerningen som mål. ret
(334) De, der forbereder sig til en prædikants tjeneste, kan ikke optage nogen anden beskæftigelse, der vil give dem en så stor erfaring, som tilfældet er med arbejde i kolportagen.
(334) Om at tåle genvordigheder Den, der i sit arbejde møder prøver og fristelser, bør høste gavn af disse erfaringer og lære at forlade sig mere bestemt på Gud. Han bør føle sin afhængighed hvert eneste øjeblik. ret
(334) Ingen klage bør næres i hans hjerte eller (335) lyde fra hans læber. Når han har fremgang skyldes det Guds engles virke på menneskehjerter. Og han må huske, at både i opmuntrende og i nedslående stunder er himmelske sendebud altid ved hans side. Han bør anerkende Herrens godhed og prise ham med glæde. ret
(335) Kristus lagde sin herlighed til side og kom til denne jord for at lide for syndere. Møder vi genvordigheder i vort arbejde, så lad os se hen til ham, som er vor tros begynder og fuldender. Da vil vi ikke blive trætte - ej heller modløse. Vi vil tåle ondt som gode Jesus Kristi stridsmænd. Husk, hvad han siger om alle sande troende: »Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.« 1.Kor. 3,9.
(335) En dyrebar erfaring Den, der optager arbejde i kolportagen på rette måde, må være både en lærer og en lærling. Medens han søger at undervise andre, må han selv lære at gøre en evangelists gerning. Når kolportører går ud i arbejdet med ydmyge hjerter, fulde af alvor og arbejdslyst, vil de finde mange anledninger til at tale et ord i rette tid til sjæle, der er ved at gå til grunde i modløshed. Efter at have arbejdet for disse trængende vil I kunne sige: »I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren.« Ef. 5,8. Når de ser andres syndige færd, kan de sige: »Sådan har nogle af jer været; men I lod jer aftvætte, ja I blev helligede, ja I blev retfærdiggjorte ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds Ånd.« 1.Kor. 6,11. ret
(335) De, som arbejder for Gud, vil opleve modløshed, men forjættelsen hører dem altid til: »Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Matt. 28,20. Gud vil give dem den mest underfulde erfaring, (336) der siger: "Jeg tror på dit løfte; jeg vil ikke blive træt, ej heller modløs."
(336) Rapportering De, der opnår en sådan erfaring i arbejdet for Herren, bør skrive en beretning derom i vore blade til opmuntring for andre. Lad kolportøren få lejlighed til at fortælle om den glæde og velsignelse, han har fundet i sin tjeneste som evangelist. Disse rapporter bør optages i vore blade; for de har en vidtrækkende indflydelse. De vil være som en liflig vellugt i menigheden, en duft af liv til liv. Således viser det sig, at Gud virker med dem, der samarbejder med ham.
(336) Efterlev helsereformen Tillad ikke jer selv, i jeres omgang med ikke-troende, at blive ledet bort fra rigtige principper. Hvis I sidder ved deres bord, spis med måde og kun sådan føde, som ikke vil virke forstyrrende på tankerne. Opgiv umådehold. I har ikke råd til at svække jeres åndelige ting. Bevar jeres sind i en sådan tilstand, at Gud kan gøre indtryk på jer ved sit ords dyrebare sandheder. ret
(336) Således vil I øve en indflydelse over andre. Mange forsøger at korrigere andres liv, ved at angribe hvad de betragter som urigtige vaner. De går til dem som, de mener, tager fejl og påpeger mangler, men gør ingen alvorlig, taktfuld bestræbelse for at henlede deres opmærksomhed på sande principper. Ved en sådan fremgangsmåde opnår man i regelen ikke de ønskede resultater. Under forsøg på at tilrettevise andre vækker vi alt for ofte deres stridslyst og gør dem derved mere skade end gavn. Hold ikke øje med andre for at påpege deres fejl eller vildfarelser. Undervis ved jeres eksempel. Lad jeres selvfornægtelse og jeres selvbeherskelse være et billede på lydighed mod (337) rigtige principper. Lad jeres liv bære vidnesbyrd om sandhedens helliggørende, forædlende indflydelse. ret
(337) Af alle de gaver, Gud har skænket menneskene, er ingen mere dyrebar end talens gave. Når den er helliggjort ved Helligånden, er den en kraft til det gode. Det er med tungen, vi overbeviser og overtaler; med den opsender vi bøn og tak til Gud; og med den meddeler vi rige tanker om Genløserens kærlighed. Ved en rigtig brug af talens gave kan kolportøren så sandhedens dyrebare sædekorn i mange hjerter.
(337) Retskaffenhed i pengesager Virksomheden hæmmes, fordi de, der bekender sig til at følge Kristus, ikke viser lydighed mod evangeliets principper. Den slappe måde, hvorpå nogle kolportører, både gamle og unge, har udført deres arbejde, viser, at de har vigtige lektier at lære. Meget tilfældigt arbejde på må og få er blevet fremstillet for mig. Nogle har vænnet sig til ligegyldighed med deres økonomi og denne ligegyldighed er blevet indført i Guds værk. Hjemmemissionsforeninger og forlag er blevet dybt indviklet i gæld, fordi kolportører har undladt at betale deres gæld. Kolportører har følt sig urigtigt behandlet, når de blev anmodet om punktlig betaling for de bøger, de fik fra forlagene. Men at kræve punktlig indbetaling er den eneste måde, hvorpå en forretning kan drives. ret
(337) Forholdene bør lægges således til rette, at kolportører har tilstrækkeligt at leve af uden at måtte overskride deres kredit. Døren til denne fristelse må lukkes og låses. Hvor ærlig en kolportør end måtte være, vil der i hans arbejde let indtræffe situationer, som vil blive en stor fristelse for ham. ret
(337) Dovenskab og magelighed er ikke frugter på kristentræet. Ingen kan øve utroskab (338) eller uærlighed i behandlingen af Herrens midler og stå uden skyld for Gud. Alle, der gør dette, fornægter Kristus i handling. Skønt de bekender sig til at holde og lære Guds lov, forsømmer de at hævde og efterleve dens principper. ret
(338) Herrens materielle værdier bør behandles med troskab. Herren har betroet menneskene liv og sundhed og tænkeevner. Han har skænket dem fysisk og åndelig styrke, som de skal gøre brug af og burde ikke disse gaver benyttes med troskab og flid til hans navns ære? Har vore brødre betænkt, at de må aflægge regnskab for alle de talenter de har fået i eje? Har de købslået klogelig med deres Herres gods, eller har de skødesløst ødslet med hans midler og er de nedtegnet i himmelen som utro tjenere? Mange bruger deres Herres penge til at gøre sig livet behageligt for; de opnår ingen erfaring i selvfornægtelse, men giver penge ud til forfængelige ting og forsømmer at bære korset efter Jesus. Mange, Gud gav særlige og dyrebare anledninger, har forspildt deres liv og befinder sig nu i lidelse og savn. ret
(338) Gud opfordrer til, at der indføres afgjorte forandringer i de forskellige grene af virksomheden. Det forretningsmæssige i forbindelse med Guds sag bør være præget af større præcision og nøjagtighed. Man har end ikke forsøgt en virkelig anstrengelse for at gennemføre en nødvendig reform.
(338) Et kendskab til deres bøger Kolportører bør sætte sig grundigt ind i den bog, de arbejder med og med lethed kunne henvise til særlig betydningsfulde afsnit.
(338) Kolportørarbejdet Kolportøren bør medbringe traktater, brochurer og små bøger, som han giver til dem, der ikke kan købe. På denne måde kan sandheden bringes ind i mange hjem.
(339) (339) Flid Når kolportøren begynder sit arbejde, bør han ikke lade sig forstyrre, men på en fornuftig måde med al flid holde sig til gerningen. Dog bør han i sit kolportørarbejde ikke stille sig ligegyldig over for anledninger til at hjælpe sjæle, som søger efter lys og som behøver den trøst, skriften giver. Dersom kolportøren vandrer med Gud og dersom han beder om himmelsk visdom til i sit arbejde at gøre godt, intet andet end godt, vil han blive i stand til at opdage de gunstige anledninger og se trangen hos de sjæle, han kommer i berøring med. Han vil til det yderste udnytte enhver lejlighed, til at lede sjæle til Kristus. I Kristi Ånd vil han forstå at tale et ord til den, som er træt og modløs. ret
(339) Ved flid i kolportagen og ved trofast at fremholde Golgatas kors for folk fordobler kolportøren sin evne til at gøre nytte. Men medens vi anviser arbejdsmetoder, kan vi ikke afmærke en ufravigelig bane, som enhver skal følge; for forskellige omstændigheder ændrer forholdene. Gud vil virke på dem, hvis hjerter er opladt for sandheden og som længes efter vejledning. Han vil sige til sit menneskelige redskab: "Tal til denne eller til hin om Jesus kærlighed." Så snart Jesu navn nævnes i kærlighed og ærbødighed, kommer Guds engle nær for at påvirke og røre hjertet. ret
(339) Kolportørerne bør være trofaste disciple, villige til at lære hvorledes man bedst kan gøre fremgang. De, der er beskæftiget med dette arbejde, må holde deres øjne, øren og forstand åbne, så de må kunne modtage visdom fra Gud til at hjælpe dem, som bukker under af mangel på kundskab om Kristus. Enhver arbejder bør sætte al sin energi ind i den højeste tjeneste: at redde mennesker fra Satans snare, forene dem med Gud og ved Jesus Kristus (340) knytte dem til Guds trone, som er omgivet af forjættelsens regnbue.
(340) Forsikring om fremgang Et stort og godt arbejde kan udrettes ved evangelisk kolportage. Herren har udrustet menneskene med takt og evner. De, der bruger disse betroede talenter til hans ære og omsætter de bibelske principper i praktisk handling vil han give fremgang. Vi skal arbejde og bede, idet vi sætter al vor lid til ham, som aldrig svigter. ret
(340) Evangeliske kolportører bør stille sig under Helligåndens vejledning. Ved udholdende bøn må de gribe den kraft, som kommer fra Gud, idet de sætter al deres tillid til ham. Hans stærke og virkningsfulde indflydelse vil være med enhver sand og trofast arbejder. ret
(340) Ligesom Gud velsigner prædikanten og evangelisten, i deres alvorlige bestræbelser for at bringe sandheden til folket, således vil han velsigne den trofaste kolportør. ret
(340) Den ydmyge, virksomme arbejder, som lydigt følger Guds kald, kan være sikker på guddommelig bistand. Følelsen af et så stort og helligt ansvar virker i sig selv opløftende på karakteren. Det sætter de højeste åndelige evner i virksomhed og deres stadige anvendelse styrker og renser hjerte og sind. Indflydelsen deraf på ens eget liv såvel som på andres lader sig ikke beregne. ret
(340) Ligegyldige tilskuere vil måske ikke påskønne dit arbejde eller indse dets betydning. De mener måske, at det er en beskæftigelse, der betyder tab, et liv i utaknemmeligt arbejde og selvopofrelse. Men Jesu tjener ser det i lyset, der skinner fra korset. Hans opofrelser synes små i sammenligning med den velsignede mesters og han glæder sig over at følge i hans fodspor. Hans fremgang i arbejdet bringer ham den reneste glæde og er den rigeste belønning for et liv i tålmodigt slid. Vejl f menigh bd. 2 side 450-456]